Skolernes mål og handleplaner
|
|
|
- Rune Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport
2 Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Fuld kompetencedækning Kompetencedækningen skal være: 85 procent i procent i 2018, hvor det resterende løft til 95 procent drøftes. 95 procent i 2020 Øget inklusion -
3 Formål Skolernes udviklingsplaner skal: - Sikre systematik, fremdrift og dokumentation i skolernes arbejde med udviklingsplaner mod at indfri de nationale mål for folkeskolen samt projekter igangsat med midler fra Fremtidens Skole. - Bidrage til dialog og vidensdeling mellem skolerne, forvaltningen og politikere - Indfri Børne- og Uddannelsesudvalgets note til budgettet for 2018 Udviklingsplaner for folkeskolen, der blev besluttet på udvalgets møde den 2. oktober OBS - Skolen har kun en udviklingsplan. Udviklingsplanen beskriver samlet alle de indsatser, som skolen aktuelt arbejder med - Udviklingsplanen er et dynamisk dokument, som skolen ajourfører efter behov. I arbejdet med udviklingsplanen forventes det at skolen: - Arbejder datainformeret. - Følger op på de udviklingsplaner, som skolen lavede som opfølgning på kvalitetsrapporten fra Inddrager skolebestyrelsen og MED-udvalg
4 Skolernes udviklingsplaner Sammenhæng - datainformeret Mål + evt. delmål Tiltag Tegn Evaluering Mål opfyldt
5 Skolernes udviklingsplaner - eksempel på skoles datainformerede indsats skrevet ind i udviklingsplanen Sammenhæng - datainformeret Mål + evt. delmål Tiltag Tegn Evaluering Mål opfyldt Manglende struktur i Genkendelig struktur i Fælles Teamet tager ansvar for at undervisningen. Ligger lavt i alle lektioner udgangspunkt overholde fællesaftaler og T2. aftalerne overholdes. Forudsigelighed Fast start og og faste rutiner afslutning på lektionerne. Synlig dagsorden Kendte aktiviteter og arbejdsmetoder gennemføres på samme måde. At eleverne ved hvad de kan forvente af den enkelte lærer i det enkelte fag * Se mere detaljeret eksempel på udviklingsplan sidst i præsentationen
6 Arbejdet med skolernes årlige udviklingsplaner December-Marts Marts Marts-september September Skolerne arbejder med deres udviklingsplaner lokalt PLF i skoleledelser Sparring på udviklingsplaner Skolerne arbejder med deres udviklingsplan lokalt. - Forvaltningen understøtter PLF i skoleledelser Fremlæggelse af færdige udviklingsplaner
7 Professionelle læringsfællesskaber i skoleledelserne Formål: Møderne i marts og september skal skabe rammen for et professionelt læringsfællesskab, hvor ledelserne systematisk forholder sig undersøgende og spørgende til egen og andres udviklingsplaner. Ramme: På møderne samles 4-5 skoleledelser sammen med skolechef, direktør og relevante ressourcepersoner. Deltagerne fremlægger deres udviklingsplaner hvorefter de i en systematisk ramme gøres til genstand for refleksion og videndeling Evaluering og status på igangsatte mål: - Er målene nået? Hvorfor? Hvorfor ikke? - Skal der arbejdes videre med målet? Hvordan? Nye mål De nye mål fremlægges med afsæt i udviklingsplanen I fremlæggelsen er det vigtigt at forholde sig til: - Hvad siger data? - Hvad er målet, og hvordan brydes det ned i delmål? - Hvilke konkrete tiltag iværksættes - Hvilke tegn skal der være på at målene nås? - Hvordan evalueres målene? - Hvornår forvente målet at være nået? - Hvordan er der sket inddragelse af bestyrelse og medarbejdere i arbejdet med det enkelte mål?
8 Specialcentre/afd. og landsbyordninger Karen Blixen Skolen, Ådalsskolen, Marielundskolen laver selvstændige udviklingsplaner De øvrige spec. afdelinger/centre afleverer udviklingsplaner i et samlet dokument sammen med almendelen Landsbyordninger: Der er proces i gang
9 Resultater fra de nationale test i matematik årene 2019/20: Skolernes 3. kl.: udviklingsplaner 78% 2014/ /17 viser stagnation i forhold til 80%-målsætningen, både 3. og 6. klassetrin. Andel gode 2016/17: 3. kl. 76 %, 6. kl. 74%. Mål Andel gode i test i 6. kl. 77 % - men stigning i begge trin ses fra 2018/19 Delmål: 1-3: 1) Bedre praksis inspireret af andre skoler, der præsterer bedre i matematik 1a.2017/18 senest Etablering af samarbejde/videndeling med skole, der præsterer bedre i matematik 1b: 2017/18 senest Det er besluttet, hvilket nyt tiltag, der iværksættes. 1.c:2018/19: tiltag etableres på skolen og evalueres første gang Skolernes 2) Styrkelse mål af skolens og 2a:2017/18) handleplaner Udpeg ny vejleder og vejleder i matematik 3) Styrkelse af skolens netværk for matematiklærer igangsæt proces - hvordan vejlederen kommer bedst i gang + får etableret sig som vejleder (ide: føl hos skolens danskvejleder, der er rutineret eller rutineret mat-vejleder anden skole. 3a:2017/18 Rutiner og systematik i arbejdet m netværk: møderul, fast dagsorden, nyt fokus - mindre praktik/koordinering; mere læring, observation af hinandens undervisning. de nærmere tiltag drøftes i netværk og er besluttet + påbegyndt b:18/ : I regi af netværk opstartes forløb m systematisk brug af aktionslæring imellem lærere. Vejleder tovholder. 1a+b: Samarbejde er etableret. Der udarbejdes liste med forslag til, hvordan skolens matematik kan styrkes. Indgår i videre arbejde m indsatsen. 1.c: Tiltag er en del af praksis beskriv tegn nærmere, når indsats er besluttet. 2a Vejleder er udpeget og plan for oplæring er udarbejdet og igangsat. 3.a: tiltag er iværksat + hvert møde afsluttes m minievaluering blev dagsorden gennemført, kun koordinering eller plads til drøftelse om læring? Vejleder er tovholder + har ansvar for opfølgning/justering af arbejdet. 3b: Alle lærere har gennemført aktionslæringsforløb. 3b. Igangsat systematik for brug i det daglige. Alle matematiklærer deltager. Resultater fra de nationale test, hvert år. Indsatser gennemført som planlagt og evalueret stillingtagen praksis fremadrettet 2019/20
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Folkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Temamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Kompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Eksisterende mål, effektindikatorer samt resultater. Fremtidens skole i FMK
Eksisterende mål, effektindikatorer samt resultater Fremtidens skole i FMK Nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen
Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2014 15. Skolens navn: Fælleshåbsskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultater... 4 1.1 Antal elever med gode resultater i dansk, læsning, Vejle... 4
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)
Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Petersmindeskolen
Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2014 15. Skolens navn: Petersmindeskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1.7 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læse- & skrivehandleplan
Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen
HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E [email protected] Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
