Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1

Transkript

1 Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Implementering af ny folkeskolereform Ansvarlige for projektet Projektejer Annie Noes Projektleder Hanne Holstein Ipsen Projektidé Regeringen har med reformudspillet Gør en god skole bedre lagt op til tre klare mål for folkeskolens udvikling: - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Baggrund Reformudspillet indgår på nuværende tidspunkt i politiske forhandlinger på Christiansborg, men det er en realitet, at en skolereform er på vej. Indholdet er endnu ikke kendt i sin endelige form, men der tages i denne projektindstilling udgangspunkt i de hovedelementer, der ligger i regeringens reformudspil fra december Hovedelementerne i dette reformudspil er: - En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter - Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning - Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed I Skanderborg Kommune er det centralt at implementeringen af skolereformen ikke tænkes oppe fra og ned. Der skal inviteres til et bredt samarbejde om reformen og dens implikationer for ledere, lærere, pædagoger, elever og forældre. Medindflydelse og medinddragelse bliver dermed nøgleord i både det forberedende

2 arbejde omkring at etablere et implementeringsgrundlag, men i særlig grad omkring arbejdet med udmøntningen af skolereformen. Herunder bliver inddragelse af MED-udvalgene et centralt element. Visionerne i Skanderborg Kommunes skolepolitik Vejen til fremtidens skole og de spor, der lægges med den nye skolereform spiller i høj grad sammen. Det er derfor vigtigt, at arbejdet med etableringen af implementeringsgrundlaget for den kommende skolereform der må betragtes som en proces, hvor rammerne for at drive fremtidens skole klarlægges hele tiden forholder sig til, hvordan Vejen til fremtidens skole inddrages og kommer i spil. Det skal understreges, at denne projektindstilling tager udgangspunkt i regeringens reformudspil fra december 2012 og derfor er udarbejdet før den endelige reform er kendt og politisk vedtaget. Projektindstillingen skal derfor betragtes som et øjebliksbillede, hvor der tages udgangspunkt i det kendte reformudspil Gør en god skole bedre. Den endelige skolereform forventes vedtaget inden sommerferien 2013, hvorefter projektindstillingen vil blive tilrettet den endeligt vedtagne skolereform. Formålet er overordnet set at etablere et solidt fundament for implementeringen af den kommende skolereform, der forventes vedtaget i Folketinget inden sommerferien Ved begyndelsen af skoleåret 2014/15 skal der være tilvejebragt et implementeringsgrundlag for den nye skolereform. Formål (effekter) - Det skal afklares, hvilke konkrete tiltag, der skal igangsættes for at sikre de nødvendige og tilstrækkelige forudsætninger for en succesfuld implementering af skolereformen. Implementeringsgrundlaget - Det skal klarlægges, hvordan Skanderborg Kommune administrativt, organisatorisk, økonomisk, uddannelsesmæssigt og ledelsesmæssigt bliver parat til at lykkes med den kulturændringsrejse skolen bevæger sig ind på. Resultatmål Procesplan for arbejdet implementeringsforberedelsen skal ligge klar i efteråret Kommissorier for de arbejdsgrupper der nedsættes skal udarbejdes i

3 sommeren/efteråret Skanderborg Kommune Forudsætninger for projektet De forskellige arbejdsgrupper der nedsættes skal levere planer, aftaler, politiske beslutningsoplæg mv. i forhold til sikre, at der ligger et implementeringsgrundlag klar i foråret Eksempler på dette kunne være: Arbejdsgruppen Efter- og videreuddannelse: Levering af samlet overblik over behovet for efter- og videreuddannelse indenfor forskellige fag. Aftaler med VIA omkring planer for efter- og videreuddannelse. Arbejdsgruppen Kommunikation og information: Udarbejde strategi for kommunikationen omkring skolereformen lærere, pædagoger, ledere, forældre, elever Implementeringsgrundlaget skal være tilvejebragt i foråret Der forudsættes en betydelig ressourceindsats i skolerne, fritidstilbuddene samt fra Fagsekretariatet Børn og Unge. Der etableres en projektorganisation til at styre og give retning for implementeringen af skolereformen. Forudsætninger Det centrale element i projektorganisationen er styregruppen, der ledes af Børn- og Ungechefen med deltagelse af øvrige relevante interessenter. Styregruppen skal arbejde med retningen for implementeringsgrundlaget, både i relation til de overordnede rammer og de faglige perspektiver. Styregruppen referer til den ansvarlige direktør. Foruden styregruppen nedsættes en række arbejdsgrupper, der skal varetage koordineringen og ikke mindst understøtte implementeringsarbejdet med den nye skolereform. Arbejdsgrupperne skal indeholde bred repræsentation fra de relevante interessenter. Dette gælder både på ledelses- og medarbejdersiden. En af arbejdsgrupperne er nedsat og startet på det forberedende arbejde omkring de økonomiske og ressourcemæssige perspektiver i skolereformen.

4 o Foreløbigt bud på temaer for arbejdsgrupper: - Læringsmiljøer en sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter o Flere undervisningstimer o Længere skoledag o Sammenhæng mellem undervisning og aktiviteter o Samarbejde med fritidstilbud o Samarbejde med frivillige og eksterne aktører - Efter- og videreuddannelse o Undervisningskompetence (linjefagsniveau) o Håndtering af nye mål for undervisningen - Skoleledelse o Regelforenkling og mere lokal frihed o Mere fleksibel organisering og nye samarbejdsformer - Kommunikation og Information o Kommunikationsstrategi - Evaluering/Evalueringsmetoder (Arbejdsgruppens arbejde afhænger af, hvilke retningslinjer KL udarbejder/anbefaler) o Etablering af en ensartet evalueringsmetode Et andet element i implementeringsplanen er, at der på de enkelte skoler nødvendigvis må udarbejdes lokale handleplaner. En præmis for dette arbejde er, at handleplanerne understøtter inddragelse af lærere, pædagoger, elever og forældre. Ressourcer I løbet af foråret 2013 pågår de landspolitiske forhandlinger omkring reformens endelige udformning. Tidsramme Skolereformen forventes at træde i kraft fra skoleåret 2014/15, men det er nødvendigt, at implementeringsforløbet starter med en række involverende processer hen over skoleåret 2013/14, hvor der inviteres til et bredt samarbejde om reformen. Fagsekretariatet understøtter skoler, SFO er og klubber i disse processer. Tidsforbrug Implementeringen af skolereformen kommer til at trække betydelige tidsmæssige investeringsressourcer fra skolerne, fritidstilbuddene og Fagsekretariatet. Dette gælder for skoleåret 2013/2014, men i særlig grad de efterfølgende skoleår.

5 Med skolereformen afsætter regeringen økonomiske midler til efterog videreuddannelse af lærerne samt kompetenceløft for lederne. Økonomi Derudover vil der skulle afsættes lokale ressourcer i form af både økonomiske midler og medarbejdertimer til implementeringen af skolereformen og de afledte aktiviteter heraf. De økonomiske implikationer af reformen skal derfor løbende vurderes og indgå i budgetforhandlinger og budgetlægning. Risikovurdering Risikovurdering Et helt centralt opmærksomhedspunkt er, at sikre ejerskab og opbakning til skolereformen i hele organisationen. Det være sig kontraktholdere, ledere, lærere, pædagoger, medarbejdere i Fagsekretariatet, elever og forældre. Særligt i en situation, hvor lærernes overenskomstforhandlinger og den der af følgende lockout af lærerne i en vis udstrækning blev kædet sammen med skolereformen, er det særligt vigtigt, at implementeringsprocessen har ejerskab og medinddragelse som omdrejningspunkt.