Februar 2015 Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (26) Sund fornuft på nordjysk Så er det tid for en ny orientering om livet her på Christiansborg samt naturligvis om de politiske emner og lovforslag, som vi arbejder med. Fest En gang om året er der fest i Folketinget, og i år var ingen undtagelse. Tirsdag den 13. januar var der om eftermiddagen indkaldt til reception for det diplomatiske korps det kan de fleste medlemmer nu godt undvære, så de møder i stedet op kl. 17.30 i Vandrehallen, hvor Lykketoft byder velkommen. Herefter går turen til Hofteateret, der er en del af det oprindelige (det første) Christiansborg, nemlig den del på Ridebanen, der overlevede branden i 1794. Det lille teater blev opført i 1766 af den sindssyge Christian den 7. - efter sigende for at holde kongen væk fra byens bordeller. Underholdningen var i år lagt i hænderne på Poul Dissing og hans to sønner, der så lidt ældre ud end ham. Det er vist, hvad der er at sige om det, og havde tin-
gets mandlige medlemmer haft samme tendenser som Christian den 7., så havde kun de færreste oplevet afslutningsnummeret 25 minutter endnu (anno 1967). Herefter gik det retur til Snapstinget, hvor folketingets administration havde lagt en bordplan, der blandede partierne på flot vis. Marianne Jelved var i år ikke lige så heldig som sidste år, hvor jeg havde fornøjelsen af hendes selskab. I stedet blev det en mindre profileret socialdemokrat. Vældig flink, men åbenbart lidt politisk forvirret. Lykketoft holdt sin traditionelle tale, roste det gode sammenhold i Folketinget, men bemærkede også, at tonen var blevet mere rå i tilslutning til den kraftigt faldende gennemsnitsalder. Han gennemgik herefter forskellige tale-fejl, han som formand havde oplevet i årets løb! Hvad de færreste måske aner, er han faktisk en uhyre morsom mand. 3 retter dejlig mad, kaffe og måske en enkelt øl. Hyggelig fest og et godt forsøg på at styrke det kollegiale sammenhold på tværs af partierne. Folketingsmedlemmers ekstra hverv Folketingets flertal vil i foråret fremsætte forslag om, at alle folketingsmedlemmer skal oplyse hvilke betalte tillidsposter, bestyrelsesposter, aktiebesiddelser m.v., man som folketingsmedlem har. Vi skal dog ikke tvinges til at registrere dette. En obligatorisk registrering af de privatøkonomiske oplysninger har været drøftet i Folketinget i årevis. Spørgsmålet har imidlertid altid været, hvad Folketinget egentlig skal gøre, hvis medlemmerne ikke vil være med. Ifølge det nye hvervsregister påtænkes en manglende registrering da også kun at medføre offentliggørelse af en fortegnelse over de ikke-registrerede folketingsmedlemmer. Venstre er imod denne ordning, og jeg har i sagens natur en vis forståelse for Venstres holdning. Men på den anden side set synes jeg også, at vælgerne har en vis ret til at vide, om man som politiker har andre lodder i vægtskålen, så personligt agter jeg at lade mig registrere, når de eksakte vilkår herfor foreligger.
Tilstedeværelsen i Folketingssalen Mange danskere er desværre af den opfattelse, at politikerne ikke laver noget. Opfattelsen stammer som oftest fra Folketingskanalen, som man ved en fejltagelse kan komme forbi i forbindelse med en kanalomlægning, og opfattelsen har sin begrundelse i, at der jo kun helt synbart (!) - sidder 8 folketingsmedlemmer i salen under debatterne. Det bør skatteyderne imidlertid være meget glade for. Dels fordi ulykkernes antal så nok er begrænsede, men også fordi det er ensbetydende med, at de 171 andre kan beskæftige sig med noget, der er mere produktivt end at drøfte dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Ghana eller en ændring af kemikalielovgivningen. Til forhandlingerne i Folketingssalen sender partierne deres ordførere, der så har sikret sig bagude, typisk ved på forhånd at have forelagt det pågældende lovforslag for folketingsgruppen. Når et lovforslag er nået til 3. behandling, og der skal stemmes om det, så fordrer Grundloven at minimum 90 folketingsmedlemmer er til stede. Er man her forhindret af noget meget vigtigt, søger man en clearing, hvorefter man parres ud med en tilsvarende på regeringssiden, alt sammen så styrkeforholdet ikke forskubbes i forhold til valgresultatet. Retssikkerhed I begyndelsen af januar offentliggjorde Venstre et retssikkerhedsprogram, som Venstre går til valg på og hvis indhold, vi derfor også efter valget vil forsøge gennemført. Retssikkerhedsprogrammet Borgeren mod systemet bedre retssikkerhed, der i al beskedenhed er udarbejdet af undertegnede og godkendt i folketingsgruppen, er et eksempel på det arbejde, der foregår udenfor folketingssalen på baggrund af bl.a. høringer og borgerhenvendelser.
Hovedpunkterne i programmet er: 1. Myndigheder må ikke tilbageholde oplysninger, der kan tale til borgerens fordel 2. Omkostnings-fastsættelse, når staten er modpart 3. Statens ret til anke af tabte civile retssager begrænses 4. Bedre mulighed for retshjælp og fri proces 5. Hurtigere afgørelser i økonomiske straffesager 6. Statens ret til at indbringe en tabt Landskatteretssag begrænses 7. Omkostnings-godtgørelse i skattesager 8. Borgeren skal kunne følge sin sag 9. Flere muligheder for bindende forhåndsbesked Programmet er vedhæftet dette nyhedsbrev. Kriminelle udlændinge TV2 har i sidste måned bragt en udsendelse om Danmarks mest kriminelle familie, som vi åbenbart er blevet begunstiget med engang i 70 erne. Allerede her kan jeg ikke lade være med at henvise til det udlændingeudspil, som Venstre i sommer blev kritiseret meget for. Det bærer overskriften For fremtiden skal Danmark åbnes mere for udlændinge, der kan og vil men lukkes for dem, der ikke vil. Hensynet til injurielovgivningen gør, at jeg ikke vil kommentere på hovedpersonens gøren og laden. Men havde Venstres forslag dengang været gældende ret, ville det danske samfund efter al sandsynlighed have været sparet for mange millioner kr. til en vidtforgrenet familie, der aldrig har udført ærligt arbejde, men derimod meget andet arbejde. Udsendelsen illustrerede herudover til fulde, hvad udenlandske kriminelle har allermest respekt for. Det er bestemt ikke at sidde i danske fængsler - de er for de fleste at sammenligne med luksushoteller i hjemlandet. Nej, det er derimod at blive udvist fra det land, hvor den pågældende familie hæver kontanthjælp og begår kriminalitet. "Jeg kender jo ingen i mit hjemland", som junior udtalte fra sin celle, da Højesteret - formedels en sagsbehandling til mange
tusinde kroner - undtagelsesvis stadfæstede, at han skulle udvises efter adskillige særdeles grove forbrydelser. Det er trist, at den nuværende regering har gjort det sværere at udvise kriminelle udlændinge, således som det skete ved ændringen af udlændingeloven, lov nr. 180 af 2011/2012 i april 2012, og det er ufatteligt, at de lande, som vi støtter med millioner i udviklingsbidrag af forskellig art, ikke - som minimumbetingelse for at modtage støtten er forpligtiget til at tage imod de pågældende kriminelle landsmænd til afsoning i hjemlandets fængsler. Til orientering er antallet af hjemsendte udenlandske kriminelle fortsat på et latterligt niveau og faktisk faldende fra 34 hjemsendelser i 2013 til 30 i 2014. Nytårstale og nyttejobs Aldrig så snart er statsministerens nytårstale overstået, før en god del af politikerne og de altid kloge kommentatorer kunne berette, at talen i enhver henseende var dårlig, slet ikke nævner dette eller hint, var ukonkret o.s.v. Omend jeg ikke er enig i alt i talen, så synes jeg faktisk, at det var en god nytårstale, der - flot fremført - kom rundt om mange relevante problemstillinger. Bortset fra Lars Løkkes "efterlønstale" er det vel sjældent, at en sådan 15 min.- tale når omkring særlig specifikke forhold. Et af de specifikke forhold, som talen alligevel indeholdt, var kravet om, at de flygtninge, der kommer til Danmark, skal arbejde. Nu fortæller adskillige borgmestre så, at man ikke kan finde på nyttejobs til flygtningene ganske som det øjensynligt er svært at finde disse jobs til de unge kontanthjælpsmodtagere. Det forstår jeg ikke. Med fuld ret klages der eksempelvis over, at de ældre ikke kan få gjort rent i tilstrækkeligt omfang. Hvorfor kan en flygtning så ikke hjælpe den sædvanlige rengøringshjælp, så man kan få mere fra hånden på de få minutter, der er til rådighed?
Alle den ældre, rengøringshjælpen og flygtningen vil efter alt at dømme på mange måder få et godt udbytte ud af en sådan ordning. Behøver det at være så svært? To gode forslag fra regeringen Regeringen har i denne måned fremsat to gode forslag, som jeg på Venstres vegne har gennemgået og støttet fuldt ud i folketingssalen. Det ene handler om den situation, at mange efterlønsmodtagere o.l. reelt har været afskåret fra at udføre væsentligt frivilligt foreningsarbejde. Det bliver fremover muligt selvom man eksempelvis er på efterløn at udføre frivilligt, ulønnet arbejde i foreninger i op til 15 timer om ugen, uden at der sker modregning i ydelser. Forslaget, der kun omfatter egentligt foreningsarbejde, vil være en kærkommen mulighed for ledige, flex- eller efterlønsmodtagere til at give en hånd med uden risiko for at blive trukket i ydelserne eller tiltalt for bedrageri. Vi er helt generelt nødsaget til at have opmærksomheden rettet mod det frivillige arbejde i Danmark, et arbejde, der er med til at styrke vor kultur, oplysningsarbejde og folkesundhed. Samtidig får vi med forslaget mulighed for at understrege, at vi intet har ud af at holde folk - ikke bare udenfor arbejdsmarkedet - men også uden arbejde. Der er alt for mange regler, der forhindrer store grupper i at udføre nyttearbejde og i stedet animerer til at blive på divaneseren. Samtidig er der rigtig mange samfundsopgaver, der trænger til at blive udført. Det andet forslag handler om fremtidsfuldmagter. Hvis jeg befinder mig i en situation, hvor jeg måske ved, at jeg pga. sygdom om et par år vil være ude af stand til at varetage mine personlige og økonomiske forhold (evt. dement), kan jeg allerede nu bestemme, at en bestemt person skal være fuldmægtig for mig, skal placere mine midler på den og den måde, foretage for-
skellige økonomiske dispositioner samt berige mig med en ugentlig othellolagkage på plejehjemmet. Fordelen herved - sammenlignet med de muligheder, der er i dag - er, at man kan træffe bestemmelser om både personlige og økonomiske forhold, og ikke mindst kan man bestemme HVEM, der skal være fuldmægtig (værge). Nordjyske arbejdspladser Det skal ikke være nogen hemmelighed, at udvikling og beskæftigelse efter min opfattelse er fundamentet for en fortsat høj levestandard i vor landsdel. Det kan derfor lyde ensformigt, når jeg gentager, at en 3. Limfjordsforbindelse skal i gangsættes nu. Problemet i alle partierne er selvfølgelig, at enhver landsdel (og folketingsmedlemmerne herfra) har deres favoritter til de infrastrukturprojekter, der skal opprioriteres. Men forbindelsen står øverst på den liste, jeg er blevet bedt om at aflevere til partiledelsen og tilsvarende gælder for mine nordjyske kollegaer. Desværre er jeg ikke sikker på, at det samme gør sig gældende for alle de nordjyske socialdemokratiske medlemmer. Problemet er bl.a., at vi hvad de færreste har indset er i 13. eller 14. time. Vejdirektoratet har forudset kritisk trængsel ved tunnelen i 2020. Det er om 5 år. Det tager 7 år at bygge forbindelsen! Et andet projekt, som jeg arbejder på, er udflytningen af statslige arbejdspladser til Nordjylland. Jeg har tidligere fremsat forslag i Folketinget om et omkostningstjek ved omstrukturering i statslige institutioner, så driftsudgifterne i Nordjylland (bl.a. løn, sygdom og husleje) kan blive sammenlignet med ditto i København. Forslaget blev nedstemt af regeringen (og til min skuffelse også af de nordjyske folketingsmedlemmer fra S, R, SF, og EL). Der er desværre forskel på, hvad man udbasunerer i Nordjylland overfor nordjyderne, og hvad man stemmer i Folketingssalen!! Venstre barsler snart med et tror jeg godt program for provinsdanmark, og jeg forsøger med næb og klør, at få nordjyderne tilgodeset heri.
Valg Jeg ved lige så lidt som alle andre, hvornår valget kommer. De aktuelle meningsmålinger tyder ikke på, at det bliver indenfor de første måneder. Men jeg er klar til en ny omgang! Og vigtigst af alt, så har rigtig mange meldt sig til de praktiske opgaver, herunder ikke mindst den store VU-afdeling i Aalborg, der er klar til at tapetsere byen blå. Det bliver der under alle omstændigheder behov for. Med venlig hilsen Preben Bang Henriksen