POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET

Transkript

1 POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 STYRKET RETSSIKKERHED FOR BORGERNE I SAGER MOD STATEN 4 MYNDIGHEDER MÅ IKKE TILBAGEHOLDE OPLYSNINGER, DER KAN TALE TIL BORGERENS FORDEL 4 OMKOSTNINGS-FASTSÆTTELSE, NÅR STATEN ER MODPART 5 STATENS RET TIL ANKE AF TABTE CIVILE RETSSAGER BEGRÆNSES 5 BEDRE MULIGHED FOR RETSHJÆLP OG FRI PROCES 6 HURTIGERE AFGØRELSER I ØKONOMISKE STRAFFESAGER 6 STYRKET RETSSIKKERHED I SKATTESAGER 8 STATENS RET TIL AT INDBRINGE EN TABT LANDSKATTERETSSAG BEGRÆNSES 8 OMKOSTNINGS-GODTGØRELSE I SKATTESAGER 8 STØRRE INDSIGT OG SIKKERHED I MØDET MED DET OFFENTLIGE 9 BORGEREN SKAL KUNNE FØLGE SIN SAG 9 FLERE MULIGHEDER FOR BINDENDE FORHÅNDSBESKED 9 ØKONOMI 10

3 FORORD Staten er i mødet med borgeren altid den stærkeste part, og mange oplever, at staten udnytter den styrke i forbindelse med retssager uden fornøden hensyntagen til borgerens rettigheder. Dermed kan borgeren opleve reelt at være gjort retsløs over for det statslige maskineri, der har adgang til store ressourcer, der ligger langt ud over det, som borgeren og dennes eventuelle advokat har adgang til. Samtidigt er antallet af sager, der afsluttes ved byretterne, og hvor mindst den ene part har fri proces, faldet voldsomt de seneste år, og mange danskere afstår fra at få prøvet deres ret i tvister mod staten, fordi det vil være en stor økonomisk riciko. Venstre foreslår derfor i dette oplæg en række initiativer, der kan forbedre borgerens retssikkerhed i forbindelse med tvister med staten. Preben Bang Henriksen Civilretsordfører Christiansborg, december

4 STYRKET RETSSIKKERHED FOR BORGERNE I SAGER MOD STATEN Når en borger på den ene eller anden måde bliver involveret i en retssag mod staten, eksisterer der altid et skævt styrkeforhold. Staten har på grund af sin størrelse, ekspertise og ressourcer altid det bedste udgangspunkt for at føre retssager. Venstre mener, at der er behov for initiativer, der sikrer, at borgere, der møder staten i retten, oplever et mere lige styrkeforhold. MYNDIGHEDER MÅ IKKE TILBAGEHOLDE OPLYS- NINGER, DER KAN TALE TIL BORGERENS FORDEL Myndighederne har i sagens natur en meget stor grad af viden om praksis, der kan have afgørende betydning i retssager, hvor staten er modpart. Dermed opstår der et misforhold i de to parters viden, som kan forstærkes af, at en stor del af praksis kan være utrykt og dermed ikke er offentligt tilgængeligt. I Camilla Vest-sagen så man, hvordan SKAT var bekendt med en ny praksis, der hvis den blev fremlagt for retten ville have ført til frifindelse. SKAT undlod at fremlægge denne nye praksis med deraf følgende overhængende risiko for, at de to skatteydere, der i byretten hver var idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel, ville få stadsfæstet deres straffe af Østre Landsret. ønske det. Samme adgang til og viden om utrykt praksis har borgeren og borgerens advokat ikke i dag. Venstre finder det urimeligt, hvis myndighederne uanset objektivitetsprincip o.l. i praksis kan tilbageholde viden om administrative afgørelser og domme i relevante sager med det resultat, at en borger dømmes. Venstre foreslår derfor, at det præciseres i al relevant lovgivning, at der eksisterer en pligt for det offentlige - såvel i Landskatteretten som for domstolene - til efter anmodning at fremlægge afgørelser og administrativ praksis for lignende sager, der taler til borgerens fordel. Afgørelserne skal naturligvis anonymiseres i behørigt omfang. Det skal samtidig præciseres, at hensynet til en intern tavshedspligt i eksempelvis SKAT ikke står over hensynet til en retfærdig behandling af borgernes sager ved domstolene. Det må således ikke være afgørende, at en medarbejder i en afdeling af SKAT ikke har udleveret oplysningen til den afdeling, der behandler skatteyderens sag. Myndighederne skal efter anmodning fremlægge afgørelser og administrativ praksis, der kan tale til borgerens fordel. I dag er parterne ikke ligestillet med hensyn til muligheden for at fremlægge praksis og utrykte afgørelser, der i dag reelt kun fremlægges, hvis Kammeradvokaten og Skatteministeriet måtte 4

5 OMKOSTNINGS- FASTSÆTTELSE, NÅR STATEN ER MODPART STATENS RET TIL ANKE AF TABTE CIVILE RETS- SAGER BEGRÆNSES Når staten er part i en retssag, benytter staten sig af Kammeradvokaten, dvs. et privat advokatkontor, der har fået opgaven at føre statens sager ved domstolene. Midlerne til statens retssager ved Kammeradvokaten er i realiteten ubegrænsede. Det viser sig bl.a. ved, at Kammeradvokatens honorar typisk er langt højere end den betaling, borgernes advokat honoreres med. Staten har med andre ord alt andet lige større mulighed for at lægge langt flere timer i forberedelsen af en sag. Kammeradvokaten har desuden privilegeret adgang til embedsværket, herunder til utrykt praksis. Mange borgere opfatter statens advokats arbejde under retssager som meget bebyrdende i form af uproportionale udvidelser af påstande og anbringender med beviser, processkrifter m.v. langt ud over det nødvendige. Dette kan skabe et retssikkerhedsmæssigt misforhold, idet borgeren og dennes advokat af økonomiske årsager kan have problemer med at matche Kammeradvokatens omfattende arbejde i sagen. Venstre forslår derfor, at der indføres nye regler om rettens afsluttende omkostningsfastsættelse i sager, hvori staten er part. Reglerne skal sikre, at retten som et moment ved udmåling af sagsomkostninger i højere grad tager fornødent hensyn til parternes indbyrdes styrkeforhold. Der indføres nye regler om rettens fastsættelse af sagsomkostninger, der i højere grad tager fornødent hensyn til parternes indbyrdes styrkeforhold, når staten er part i sagen. Staten har i realiteten ubegrænsede midler til at føre retssager via Kammeradvokaten, herunder til anke af civile retssager, som staten har tabt i første instans. Det står i modsætning til den borger, der allerede i byretten har oplevet det skæve styrkeforhold, der altid eksisterer, når staten er modpart. En anke medfører for borgeren store og yderligere omkostninger. Der er således eksempler på, at borgere indgår forlig på trods af at have fået medhold i første instans, alene fordi en ankesag ville medføre store, yderligere advokatomkostninger. Det er ikke betryggende for borgernes retssikkerhed. Venstre mener ikke, at borgeren skal trækkes igennem en længere retssagsproces end højst nødvendigt. Venstre foreslår derfor, at der indføres en ankebegrænsning, så staten ikke som udgangspunkt kan anke en dom i en civil retssag, der er gået staten imod. I særlige tilfælde skal det dog fortsat være muligt, når dommen er åbenlyst forkert, principiel eller drejer sig om store værdier. Kompetencen til at give anketilladelse placeres hos Procesbevillingsnævnet. Opnår staten Procesbevillingsnævnets tilladelse til anke af sagen, bevilges borgeren fri proces. Der indføres ankebegrænsning, så staten som udgangspunkt ikke kan anke en dom i en civil retssag. I det omfang staten opnår anketilladelse, bevilges der borgeren fri proces. 5

6 BEDRE MULIGHED FOR RETSHJÆLP OG FRI PROCES Mulighederne for retshjælp og fri proces forbedres. Antallet af sager ved domstolene, hvor mindst den ene part har fri proces er faldet kraftigt fra i 2001 til i Det kan bl.a. skyldes de forholdsvist lave indtægtsgrænser, der betyder, at en meget stor gruppe danskere er afskåret fra at få fri proces, og derfor kun i helt særlige tilfælde kan opnå fri proces efter en dispensationsbestemmelse. FRI PROCES OG RETSHJÆLP Indtægtsgrænsen for fri proces for en enlig er kr. og for ægtepar/samlevende kr. 2 Grundlæggende retshjælp kan ydes til alle uanset indtægt. Derudover kan personer, der opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, få delvis vederlagsfri hjælp udover den grundlæggende retshjælp. 3 Samtidig betyder retshjælpens relativt beskedne størrelse, at mange advokatkontorer ikke beskæftiger sig med rådgivningen, der som minimum medfører basal journaliserings- og regnskabsmæssigt arbejde for kontoret. Venstre mener, at mulighederne for retshjælp og fri proces bør forbedres. Uden fri proces vil eksempelvis en funktionærsag om kr i lønefterslæb typisk betyde, at taberen står tilbage med sagsomkostninger i området af kr. Denne risiko afholder mange fra at søge deres krav håndhævet ved domstolene. HURTIGERE AFGØREL- SER I ØKONOMISKE STRAFFESAGER Økonomiske straffesager er blandt de sagstyper, som tager længst tid fra anmeldelse til afsoning. En straffesag tager i gennemsnit næsten to år 4 og mange mennesker kan således vente tre eller fire år på en afgørelse i mere komplicerede sager. Sager om økonomisk kriminalitet kan f.eks. starte med en ransagning på mistænktes bopæl, kontor m.v., samtidig med, at den undersøgte person sigtes. Vedkommende behøver ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, idet politiets handlinger oftest skyldes ønsket om at få belyst, om der er grundlag for en egentlig tiltale. Derefter fortsættes efterforskningen med f.eks. afhøringer, gennemgang af det indsamlede materiale m.v. I mellemtiden er sigtedes mulighed for at drive forretning i realiteten stækket. Sager om indviklet økonomisk kriminalitet (f.eks. selskabstømning, skattesvindel, udenlandsk aktivitet, konkurrenceforhold, osv.) kræver detailkendskab til f.eks. skattejura og regnskabsteknik, som ikke altid kan leveres af politifolk, hvilket er medvirkende årsag til de meget lange sagsbehandlingstider. Desuden sker det ofte, at politiet først på et sent tidspunkt rekvirerer den nødvendige sagkyndige bistand. 1 Bilag 9 i Retsplejerådets redegørelse om retshjælp ved advokat mv., Beløbsgrænserne reguleres løbende. De nævnte beløb er gældende for Retsplejelovens Rigsrevisionen: Beretning til Statsrevisorerne om straffesagskæden, januar

7 Venstre foreslår, at politiet i indviklede sager af økonomisk karakter forpligtes til at rekvirere fornøden sagkyndig bistand på et væsentligt tidligere tidspunkt i forbindelse med sagens efterforskning med henblik på hurtigere afklaring, end det sker i dag. Det vil også kunne medvirke til at sikre, at afgørelse om tiltalefrafald i videre omfang end i dag træffes inden for rimelig tid, jf. retsplejelovens 718 a. Politiet skal i særlige sager forpligtes til at rekvirere sagkyndig bistand på et tidligt tidspunkt med henblik på at fremme afgørelse om tiltalerejsning. 7

8 STYRKET RETSSIKKERHED I SKAT- TESAGER STATENS RET TIL AT INDBRINGE EN TABT LANDSKATTERETSSAG BEGRÆNSES Når en borger har fået medhold i Landsskatteretten, har sagen været undergivet sagkyndig behandling i et domstolslignende forvaltningsorgan. Skatteministeriet kan imidlertid indbringe sagen for domstolene med deraf følgende sagsbehandlingstid og usikkerhed for den borger, der har fået medhold i Landsskatteretten. Venstre foreslår, at staten som udgangspunkt afskæres fra at indbringe en tabt landsskatteretssag for domstolene. I særlige tilfælde skal det dog fortsat være muligt, når Landsskatterettens afgørelse er åbenlyst forkert, principiel eller drejer sig om store værdier. Kompetencen til at give tilladelse til sagsanlæg placeres hos Procesbevillingsnævnet. Opnår statens Procesbevillingsnævnets tilladelse til indbringelse for domstolene, bevilges borgeren fri proces. OMKOSTNINGS- GODTGØRELSE I SKAT- TESAGER I dag risikerer virksomheder et meget stort økonomisk tab i forbindelse med skattesager for såvel Landsskatteret som for domstolene - selv i de tilfælde hvor selskaberne vinder over SKAT. I dag skal et selskab selv betale alle omkostningerne, hvis selskabet vinder. 5 Venstre foreslår derfor, at der genindføres fuld omkostningsgodtgørelse til virksomheder i tilfælde af en vunden skattesag. 6 Venstre foreslår desuden at genindføre den tidligere suspensionspraksis, således at borgerens frist for sagsanlæg suspenderes så længe ansøgning om fri proces behandles. Der genindføres fuld omkostningsgodtgørelse til virksomheder, der vinder en skattesag. Borgeres frist for sagsanlæg i skattesager suspenderes, indtil ansøgningen om fri proces er færdigbehandlet. Staten afskæres som udgangspunkt muligheden for at indbringe en tabt landsskatteretssag for domstolene. I det omfang staten opnår tilladelse til sagsanlæg, bevilges der borgeren fri proces. 5 Udgifter hertil er dog fradragsberettigede. For selskaber med underskud har skattefradraget dog ingen værdi. 6 Der henvises i øvrigt til FT 2013/14 B17 og FT 2014/15 B 31. 8

9 STØRRE INDSIGT OG SIKKERHED I MØDET MED DET OFFENTLIGE Som borger kan mødet med det offentlige ofte føles uoverskueligt. Derfor er det vigtigt, at borgeren har mulighed for at få indsigt i sin egen sag og tilstrækkelig vejledning. BORGEREN SKAL KUNNE FØLGE SIN SAG Uanset hvilken sag, der verserer i den offentlige forvaltning, føles det oftest som et problem for borgeren eller virksomheden, at man ikke kan følge sagens fremdrift. Langsommeligheden kan i mange tilfælde være en afgørelse i sig selv. Det mindste, der kan fordres fra myndighedens side, er, at borgeren eller virksomheden kan følge sagens fremdrift, og herunder se, hvad der er passeret, hvem der aktuelt behandler sagen, og hvad der mangler, før myndigheden træffer en egentlig endelig afgørelse. Venstre foreslår derfor, at der etableres en digital fremdriftsmodel, som er frit tilgængelig for borgeren på nettet, så sagens aktuelle stade, sagsbehandlinger, forventede yderligere undersøgelser og forventet afgørelsestidspunkt fremgår. Det vil skabe en øget transparens i den offentlige sagsbehandling, der desuden kan fremme effektiviseringer. Venstre foreslår, at etablering, drift og udbredelse af fremdriftsmodellen indgår som en del af kommune- og regionsaftalerne. FLERE MULIGHEDER FOR BINDENDE FORHÅNDS- BESKED Systemet omkring bindende forhåndsbesked er velkendt og velfungerende indenfor skatteretten, hvor konsekvenserne af indviklede strukturændringer og eksempelvis generationsskifter kan afdækkes på forhånd. Venstre foreslår, at adgangen til bindende forhåndsbeskeder udvides i videst mulige omfang. Det vil sikre, at borgere og virksomheder i højere grad får en mulighed for på forhånd at vide, hvordan myndighederne vil vurdere en bestemt disposition. Mulighed for bindende forhåndsbesked udvides i videst mulige omfang. Mulighederne for etableringen af en digital fremdriftsmodel drøftes med KL. 9

10 ØKONOMI En del af initiativerne i dette oplæg vurderes at være udgiftsneutrale. Udgifter til de resterende initiativer skal holdes inden for rammerne af Venstres udgiftsstop. I Venstres finanslovsudspil for 2015 Et sundt Danmark er der afsat 50 mio. kr. til forbedring af retssikkerheden. Øvrige udgifter skal holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer på de berørte områder og ved en kritisk gennemgang af udgifter på området, herunder f.eks. omfanget af sagsrelaterede udgifter ved straffesager, yderligere udbud af Kammeradvokatens arbejde samt gennem domfældtes forpligtelse til at betale relevante undersøgelsesomkostninger via sagsomkostningerne. 10

11 Venstres Center for Kommunikation og Politik Christiansborg, DK-1240 København K Telefon: venstre@ft.dk venstre.dk