Orientering fra Energistyrelsen. Workshop om strategisk energiplanlægning, Foreningen bæredygtige byer og bygninger onsdag d. 13.

Relaterede dokumenter
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Det åbne land og de mindre byer

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts Anders Johan Møller-Lund 1

Fremtidens energisystem

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Fremtidens energisystem

Strategisk Energiplanlægning

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Energiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf.

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Fremtidens danske energisystem

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

Erhvervspotentialer i energibranchen

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Mere vindkraft hvad så?

Udarbejdelse af vejledning i kortlægningsmetoder for strategisk energiplanlægning

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

Projektgodkendelse kollektive varmeforsyningsanlæg, industrianlæg og fjernkølingsanlæg. Renée van Naerssen

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen

Status og orientering Energi på Tværs

Den strategisk energiplanlægning

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Notat. Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet

Baggrund, Formål og Organisation

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Smart energi - Smart varme

Den intelligente bygning i det smarte energisystem.

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren Energianalyse Energinet.dk

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Velkommen. Kim Christensen, Group CEO

Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Fjernvarme til lavenergihuse

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING

Et balanceret energisystem

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Energi- og klimahandlingsplan

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Grøn energi til område fire

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Transkript:

Orientering fra Energistyrelsen Workshop om strategisk energiplanlægning, Foreningen bæredygtige byer og bygninger onsdag d. 13. juni 2012 Bjarne Juul-Kristensen, ENS

Disposition 1. Energiaftalen (hovedindhold, konsekvenser) 2. Status for forberedelse af strategisk energiplanlægning i kommunerne 3. Varmeplanlægning i EU (artikel 10 i det (næsten) færdigforhandlede EED)

Energiaftalens initiativer Energiaftalen 2012-2020

Et mere energieffektivt samfund Energiaftalen 2012-2020

En markant udbygning med vindkraft Energiaftalen 2012-2020

Øget satsning på biomasse, KV og FV Energiaftalen 2012-2020

Markant udbygning med biogas Energiaftalen 2012-2020

Omstilling af energisystemet til højere grad af elektrificering Energiaftalen 2012-2020

VE i bygninger og virksomheder Energiaftalen 2012-2020

En grønnere transportsektor Energiaftalen 2012-2020

Udvikling af nye, grønne energiteknologier Energiaftalen 2012-2020

Tværgående initiativer i energiaftalen Energiaftalen 2012-2020

Hovedresultaterne af energiaftalen i 2020

Endeligt energiforbrug Energiaftalen 2012-2020

Fossile brændsler i det samlede energiforbrug Energiaftalen 2012-2020

Fossile brændsler i det samlede energiforbrug ekskl. transport og Nordsø Energiaftalen 2012-2020

Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget Energiaftalen 2012-2020

Anv. af fossile brændsler og VE Energiaftalen 2012-2020

Rom blev ikke bygget på én dag. Det bliver SEP heller ikke 1. Forhistorie: Connie-brev, og Oplæg om strategisk energiplanlægning (SEP), ENS og KL, 2009-2010 2. Kommunernes opgaver og beføjelser, 2011-2012 3. Vejledningsmateriale 2011-2013 4. Delstrategier i energiaftalen af betydning for SEP, 2012-2013 5. Pulje på 19 mio. kr + 4,8 mio. kr, primært i 5. Pulje på 19 mio. kr + 4,8 mio. kr, primært i 2014-2015

1. Forhistorie Connie-brevet i 2009 til kommunerne om naturgaskonvertering Ønske fra KL om en gennemgang / revision af kommunernes energiplanlægning => SEP Definition fra oplæg ENS/KL, marts 2010: Den strategiske energiplan er et planlægningsværktøj, som giver kommunerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektiv energisystem m.h.p., at potentialet for omstilling til vedvarende energi og energibesparelser udnyttes på en måde, som er den samfundsmæssigt mest energieffektive

Hvad er kommunal strategisk energiplanlægning? Ingeniøren, foråret 2011: Sæt 8 personer fra branchen omkring et bord, og du får (mindst) 8 meninger om SEP Helhedsorienteret (alle sektorer, hensigtsmæssig geografisk afgrænsning ofte tværkommunal) Langsigtet (investeringer i energisektoren holder længe) Fokus på strategiske valg og indsatser Frivillig samtænker kommunens planlægning og indsatser; meget forskellig regulering Samarbejde mellem alle myndigheder og aktører er en nødvendig forudsætning

2.Kommunernes opgaver og beføjelser Kortlægning af nuværende forudsætninger, opgaver og beføjelser på energiområdet, ENS-notat, juni 2011 Alle former for forbrug (varme, el, proces, transport) Alle former for forsyning (kollektiv og individuel varme, fjernkøling, el (herunder vind), naturgas) Oplæg til evt. ændringer Notat i samarbejde med KL og energinet.dk Problemstillinger og løsningsforslag (vifte) Indledende arbejde efterår 2011; planlægges færdigt december 2012 (har afventet energiforlig) Endelige notat afleveres til ministeren

Opgaver for kommunerne (I) Energieffektiviseringer (EE) Energieffektiviseringer I dag: EE i kommunens egne bygninger EE nybyggeri (lokalplan) Nye opgaver? EE eksisterende byggeri? (Delt. i koord. af energiselskabernes spareforpligtelser?) EE i proces? EE i transportenergi /elektrificering?

Opgaver for kommunerne (II) Omstilling til vedvarende energi Varmeforsyning Varmeplanlægning i dag, bl.a.: Individuelle naturgasfyr => fjernvarme vs. varmepumper og anden VE Varmeforsyning på FVV+KVV < 25 MW-el Øget tilslutning til kollektive systemer Nye opgaver? Påvirke brændselsanv. på KV-værker > 25 MW-el Indiv. oliefyr => varmepumper og anden VE

Opgaver for kommunerne (III) Omstilling til vedvarende energi Etablering af vindmøller og biogasanlæg I dag skal kommunerne arealplanlægge for: Erstatningskapacitet for skrottet vindkraft og yderligere landvind Etablering af biogasanlæg - Mangedobling af udnyttelse husdyrgødning til energi- anvendelse

3. Vejledningsmateriale Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst, april 2012 Plan: Vejledning i analyse af tiltag (Scenarier og eksempler), 2013 Andet: Opdatering/udbygning af teknologikataloger, maj 2012 Opdatering af vejledning, samfundsøkonomiske beregningsmetoder, ultimo 2012 Forudsætninger: Brændselsprisudvikling, basisfremskrivning m.v., efteråret 2012 Dep: Best-practise katalog, klimaprojekter,ult.2012

Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst De første skridt i SEP: Kortlægning af nuværende energiforbrug og produktion Udarbejdelse af referencescenarie Energibesparelsespotentialer ti l Potentialer for udnyttelse af lokale energikilder To rapporter: A. Metodebeskrivelse, B. Kortlægning og nøgletal Abejdet Arbejdet fulgt af KL, energinet.dk og ENS Opgaven løst af EA-Energianalyse og NIRAS

Brug af vejledningen 1 Læs metodevejledningen igennem I metodevejledningen er det løbende noteret henvisninger til relevante afsnit i "Kortlægning og nøgletal" som ligeledes kan skimmes løbende 2 3 Beslut hvad målet med kortlægningen er for kommunen og hvad den indsamlede data skal bruges til. Herfra vælges hvilke detaljeringsniveau (Tiers) der skal tilstræbes Gennemgå dokumentet "Kortlægning og nøgletal" og noter hvilke data der skal indsamles og hvor de kan fremskaffes Gennemgå energibalanceregnearket 4 5 Indsaml de nødvendige data Brug de foreskrevne metoder i "Kortlægning og nøgletal" til at udregne sammenlignelige kortlægningsværdier Opstil tabeller og figurer ud fra den foreslåede struktur i eksemplerne i "Kortlægning og nøgletal"

Metode til energiregnskaber (1) Hensyn: Sikre regnskabsmæssig g konsistens undgå dobbelttælling Medregne afledt brændselsforbrug og CO2-emissioner uden for kommunegrænsen (husk skorstene udenfor kommunen!!) Give incitamenter til: energibesparelser, VE-udbygning og høj energieffektivitet i alle led i energikæden

Metode til energiregnskaber (2) Forskellig regnskabsmæssig håndtering af: Havvindmøller Landvindmøller og solceller Kraftvarme og fjernvarme Kondensbaseret el-produktion Udveksling med udlandet + Beregning af VE-andel efter VE-direktivets regneregler

Plan: Vejledning i analyse af tiltag, 2012-2013. Eksempeldel (foreløbig): Områdeafgrænsning, nybyggeri Områdeafgrænsning, eksisterende byggeri Analyser af varmebesparelser else og varmeforsyning Analyse af kølebehov, kølebesparelser og individuelle og kollektive forsyningsløsninger Omstilling af FV-værker????

4. Delstrategier i energiaftalen i 2012-2013 Delstrategier af betydning for rammerne for den kommunale energiplanlægning: Energirenovering i af den eksisterende bygningsmasse; Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning; Den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen; Indpasning af stigende mængder vindkraft i el- systemet; Anvendelse af bioenergi i Danmark.

5. Pulje til strategiske energiplanlægning i energiaftalen Overordnet tanke bagved puljen: Et fælles konceptudviklings-projekt med hele branchen Der oprettes en pulje på samlet 19 mio. kr. i 2013-2015 til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber samt forbedre samspillet mellem statens, t regionernes og kommunernes indsatser og understøtte den kommunale planlægning g og den borgernære indsats. Den statslige involvering understøttes med i alt 4,8 mio. kr.

EE-direktivet og varmeplanlægning (1) Forhandles (måske) på plads på sjette trialogmøde i dag. Bestemmelser om varmeplanlægning: l Artikel 10. Fremme af effektivitet inden for opvarmning og køling Bilag VII. Potentialeopgørelser og vurderinger Bilag VIIIa. Cost-benefit analyser (samfundsøkonomiske og finansielle analyser) Artikel 6, stk. 1aa, litra c (regel om, at 20% af energiselskabernes spareforpligtelser kan opnås i energiforsyningssektoren) g

Artikel 10. Fremme af effektivitet inden for opvarmning og køling Stk. 1. Udarbejdelse af nationale planer/vurderinger hvert 5. år for at anvende højeffektiv KV og effektiv FV/FK, første gang ult. 2015 Stk. 1aa. ML vedtager politikker, der tilskynder til en indsats på lokalt og regionalt plan Stk. 1a. Der gennemføres nationale cost-benefit konsekvensberegninger af planerne Stk. 2. ML vedtager passende virkemidler for at udbygge FV/FK og anvende KV for de løsninger, hvor benefits er større end costs.

Artikel 10. Fremme af effektivitet inden for opvarmning og køling Stk. 3. Der gennemføres C/B-analyser for: KV-udnyttelse i.f.m. etablering af nye termiske kraftværker > 20 MW-indfyret effekt KV-udnyttelse i.f.m. renovering af eksisterende termiske kraftværker > 20 MW-indfyret effekt OV-udnyttelse i.f.m. etablering eller renovering af industrianlæg > 20 MW-indfyret effekt OV-udnyttelse i.f.m. nyetablering eller renovering af FV/FK-net med samlet indfyret effekt på > 20 MW Stk. 5. ML fastlægger kriterier for bevilling/godkendelse af anlæg, jf. stk. 3, under hensyn til resultaterne analyserne i stk.1 og stk.3

Tak for opmærksomheden www.kemin.dk www.ens.dk