PRÆSTEGÅRDE I SØNDERJYLLAND

DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD SØNDERJYLLANDS KULTURMILJØER NR. 14 PRÆSTEGÅRDE I SØNDERJYLLAND Næppe nogen bygning eller institution i sognet, udover kirken - og i de seneste 150 år skolen - har haft så stor betydning for sognets kulturmiljø og -arv som præstegården, der var tæt forbundet med både kirke og skole. Præsten var prædikanten og sognets sjælesørger, og før Genforeningen var han fyrstens og senere statens stedlige repræsentant. I præstegården blev der formidlet nye tanker og idéer til den jævne befolkning, ligesom sognets kulturarv her blev beskrevet og bevaret. Derfor er præstegårdene en væsentlig del af vor kulturarv og bør omfattes med stor påpasselighed. PRÆSTEGÅRDE I SØNDERJYLLAND 1

Øster Løgum præstegård er opført i 1550, men den nuværende fremtrædelsesform er dels fra en ombygning i begyndelsen af 1800-tallet dels fra senere ændringer af avlsbygningerne. Foto: Gretel Bøhrnsen. De tidligste præstegårde De første præstegårde blev bygget samtidig med, eller kort tid efter de første kirker. Det store kirkebyggeri på landet fandt sted i en periode på godt 100 år i tiden efter 1100. I de fleste sogne byggede man en gård, hvor præsten skulle bo og hente en del af sin indtægt. Kun i de sogne, hvor kirken var ejet af en nærliggende domkirke, kollegiatkirke eller et kloster, og præstebetjeningen i kirken fandt sted derfra, blev der ikke bygget præsteboliger. Det samme gjorde sig gældende i sogne, hvor kirken blev annekskirke til et større nabosogn og derfor indgik i et fælles pastorat. Sognepræsterne var uddannet på de skoler, der fandtes ved domkirkerne, eller ved Vor Frue Kirke i Haderslev, som var kollegiatkirke til Slesvig Domkirke. Studierne i udlandet var alene forbeholdt de personer, der skulle have højere embeder i kirken, og sognepræsterne har formentlig kun været uddannet til at læse en messe korrekt. De har ernæret sig af præstegårdens drift og deres del af tienden, ligesom de har levet i deres sogne som bønder blandt andre bønder. Da det i den tidlige middelalder ofte kneb for præsterne at overholde cølibatet, skulle præstegården rumme en bolig til en stor familie med folkehold. Senere, da cølibatet blev mere udbredt, flyttede der ofte en husholderske med børn ind, så boligbehovet ikke blev reduceret. Foruden 2

præstens bolig omfattede præstegården almindeligvis også avlsbygninger, magen til landsbyens andre store gårde. Præstegårdene efter reformationen Reformationen fik ikke umiddelbart den store indflydelse på sognenes præstegårde, men der blev dog nu bygget præstegårde i de sogne, hvor præstebetjeningen hidtil var udgået fra den nærliggende kollegiatkirke eller domkirke, f. eks. i Aastrup, Starup og Gl. Haderslev. Cølibatet blev ophævet, og præsten giftede sig ofte med den kvinde, der fungerede som hans husholderske og samlever. Præsten fik med reformationen imidlertid en anden og ny rolle. Tidligere var han ansat af den katolske kirke og var derfor alene kirkens mand. Efter reforma tionen var han ansat af hertugen, hvilket medførte, at han var statsansat med krav om at tjene hertugen loyalt. Dette betød, at præsten ikke alene skulle forvalte sakramenterne, forkynde og varetage de kirkelige handlinger, men også repræsentere staten og hertugen i forhold til sognets beboere. Fra præstegården, måske mere konkret fra kirkens prædikestol, blev fyrstens budskab udbredt til sognets beboere. Og i præstegården indsamlede præsten oplysninger, der blev viderebragt til de centrale myndigheder. Efter reformationen blev præsten bedre uddannet, idet katedralskole- Den tidligere præstegård i Sottrup sogn ligger i Snogbæk. Hovedbygningen er opført i 1780. Den smukke lade er fra 1860. Foto: Jørgen Toft Jessen. 3

uddannelsen på længere sigt ikke var tilstrækkelig. Han skulle fremover uddannes på universitetet, så han bedre kunne udfylde sin nye rolle. Hertugen og kirkeejerne sikrede præsten bedre levevilkår, hvorved han skilte sig ud fra den øvrige menighed, såvel kulturelt som gennem sin uddannelse og højere levestandard. Han skulle økonomisk ligestilles med de bedst stillede bønder i sognene, hvilket afspejlede sig i præstegårdens størrelse. Præstens indtægter Fra reformationen og frem til 1920 har de sønderjyske præster hentet deres indtægter fra tre kilder. De modtog faste ydelser i form af penge og naturalier, dels fra sognets menighed, dels fra kirkeejeren. Endvidere fik de varierende gaver fra sognebørnene, som oftest i form af naturalier. Desuden var der gebyrpligt til præsten ved kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, ægteskabslysning, vielse, begravelse m.m. Ud over disse indtægter havde præsten brugsret over præstegårdens jordtilliggende, skov og avlsbygninger, så han også havde indtægter fra gårdens drift ved siden af præstegerningen. Enkelte steder, som f.eks. i Øster Løgum, ejede præsten indtil 1818 dele af præstegårdens bygninger, idet kun den midterste del (8 fag) af præsteboligen tilhørte sognet. Resten, såsom lader, stalde og udvidelse af stuehuset, ejede de skiftende præster selv. Dette betød, at den nye præst på disse præstegårde skulle købe den afgående præsts del af præstegården, Peter Kiærs kort over Øster Løgum landsby. Præstegården ses umiddelbart nord for kirken. 4

hvilket kunne medføre store problemer og uoverensstemmelser. Derfor var det ofte nemmere at lade embede og ejendom forblive i samme familie. Sønnen efterfulgte sin far i embedet, eller den nye præst giftede sig med den tidligere præsts enke, ligesom det var tilfælde med de almindelige gårde. Nogle var mere heldige og giftede sig i stedet med datteren. Øster Løgum Præstegård var således i samme families eje fra 1608 til 1747. Præstegårdenes indretning for 200 år siden For at øge indtægterne påtog mange præster sig i det attende og nittende Peter Kiærs tegning fra 1813 over Øster Løgum præstegårds grundplan, som den så ud efter ombygningen kort forinden. 5

århundrede at uddanne lærere eller forberede unge mænd til artium, dvs. studentereksamen. Undervisningen fandt sted i præstegårdene, hvor der ofte, som det fremgår af pastor Peter Kiers tegning fra begyndelsen af 1800-tallet over sin præstegård i Øster Løgum, var indrettet et særligt lokale, auditorium. Nabolokalet blev benævnt museum og her opbevarede præsten sin raritetssamling. Embedets indtægtsmuligheder samt præstegårdsjordens omfang og bonitet var afgørende for, om præsten selv var aktiv landmand, eller han havde en forpagter/bestyrer til at varetage driften af landbruget. Allerede i 1700-tallet havde mange af de præster, der sad i gode embeder, en forpagter. Disse steder bestod præstegården af en præstebolig med plads til den store familie, herunder aftægtsfolk, samt medhjælpende piger, hvortil kom en bolig til forpagterfamilien med tyende, samt stalde, lader og udhuse. De mindre gode embeder betingede, at præsten selv tog vare på landbrugsdriften, hvorfor der ikke var forpagterbolig på gården. Betragter man Peter Kiers tegning, kan man få et godt indblik i størrelsen og indretningen af en god præstegård fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor præsten selv stod for landbrugsdriften. Mange andre præstegårde var indrettet på tilsvarende vis. Stuehuset rummede forstue, storstue, lillestue, sal, folkestue, køkken, bagehus og bryggers. Derudover var der de omtalte undervisningslokaler, samt to gæsteværelser, hvoraf det største blev kaldt provsteværelset. Her overnattede provsten, biskoppen eller andre standspersoner, når disse var på visitats eller anden tjenesterejse. I Aastrup blev værelset kaldt 6 bispeværelset. Udover gæsteværelserne var der ingen egentlige soveværelser. Man sov i alkover eller på bænke i de rum, der var i daglig brug. Avlsbygningerne rummede stalde, lader, loer, vognporte og huggehus m.m. Sognets lærde person Præsten var sognets eneste lærde person. Ofte havde han interesser, der lå langt fra hans arbejde som præst og fyrstens lokale repræsentant. En del præster var poeter og skribenter; andre beskæftigede sig med astronomi, og mange, især i oplysningstiden, beskæftigede sig med udvikling af landbruget. De afprøvede på egne marker nye dyrkningsmetoder eller nye afgrøder og kornsorter. De var også med til at introducere nye husdyrracer og dyrkningsmetoder. I andre præstegårde fungerede haverne ofte som forsøgshaver, eller rummede store botaniske samlinger, som man endnu i dag hist og her kan finde spor af. Således beskrev biskop Hjort fra Ribe, efter en visitats i Nustrup Sogn i 1800-tallets begyndelse, præstegårdshaven i et smukt hyldestdigt. Af digtet fremgår, at haven var indhegnet med ask og pil, der beskyttede mod vestenvinden. Af blomster nævner den gode biskop roser og nelliker, af bær jordbær og bærbuske, af grøntsager blomkål, agurk, bønner og ærter, af frugttræer nævnes kirsebær, blommer, æbler og pærer. Biskoppen glemte ikke de flotte humleranker, idet den hjemmebryggede øl utvivlsomt var af god kvalitet. Af afgrøder på markerne nævnte biskoppen i sit digt hør, hvede og kløver, ligesom han roste præstegårdsbedriften for at have øget landbrugsarealet gennem

Den store parklignende have ved Maugstrup præstegård rummer et voldsted fra middelalderen. Foto: Helge C. Jacobsen. opdyrkning og mergling af hede. Det er ikke muligt i dag at genkende præstegårdshaven i Nustrup, men andre præstegårdshaver, som f.eks. i Maugstrup, Visby og Starup, der i dag har karakter af parker, kan endnu indeholde spændende træsorter, og man kan ane havernes tidligere storhed. Haven eller parken omkring Maugstrup præstegård er særlig interessant, da den rummer et middelalderligt voldsted med voldgrav. I det nittende århundrede var mange præster aktive i litterære selskaber, samt i nationale og politiske foreninger. De arrangerede møder, udgav tidsskrifter og skrev i den nærliggende købstads aviser. Præstegårdene blev derfor ofte mødesteder for åndeligt og politisk vakte mennesker. Præsteaflønningsreformens følger Efter Genforeningen, da de sønderjyske præster kom ind under den danske præsteaflønningsform, der var blevet indført 1913 i Kongeriget, fik præstegården en helt ny karakter, idet præsten ikke længere skulle hente en del af sin indtægt gennem landbrugsdrift. Det bevirkede, at præstegården herefter alene var præstefamiliens bolig. Den skulle dog også rumme et studerekammer eller kontor, samt en stor stue til konfirmandundervisning. Dette, samt udstykningsloven af 1919, der efter Genforeningen også blev gældende i Sønderjylland, fik store konsekvenser for præstegårdenes bygningsmas- 7

se. En stor del af præstegårdsjordene blev udstykket til husmandsbrug, og i mange tilfælde blev forpagterbolig og avlsbygninger flyttet til en nybygget forpagtergård. Herefter blev de fleste oprindelige avlsbygninger nedrevet, således at alene stuehuset stod tilbage sammen med en enkelt udhuslænge. Af og til blev den hidtidige præstegård afløst af en nybygget præstebolig, hvorefter den gamle blev ændret til forpagtergård. I Vonsbæk Sogn var der indtil 1922 en stor, smuk og meget gammel firlænget præstegård opført for størstedelen i en bulhuskonstruktion og for en mindre del i bindingsværk. Den rummede en stor præstebolig, en forpagterbolig samt avlsbygninger. Desværre slog lynet ned i den, så den nedbrændte totalt. Sognet besluttede derfor at bygge en ny præstegård, der passede til den nye aflønningsform og blev indrettet som en tidssvarende bolig. Præstegården blev opført i Bedre Byggeskik som et stuehus med tilhørende lade passende til en pæn, større gård. Stuehuset rummede en hall med trappeopgang til første sal. I stueetagen var der desuden køkken, et mindre bryggers, en spisestue, en opholdsstue, et studerekammer og en stue beregnet til konfirmandundervisning samt et lille pigekammer. På første sal var der soveværelse og tre værelser. Der var kælder under en del af bygningen. Udhuset omfattede hugge- og brændeskur, stald til en hest, et par køer samt en gris eller to, en lille lo, vognport, vaskehus, lokum og et karlekammer. Vonsbæk Præstegård er et udmærket, dækkende eksempel på et nybyggeri af en tidssvarende præstegård. I Vonsbæk præstegård er opført i 1922 efter tegninger af arkitekt Peder Gram. Den erstattede en firlænget gård i bul og bindingsværk, der brændte året forinden. Foto: Kim Furdal. 8

Aastrup præstegård er opført i midten af 1800-tallet. Ved siden af hovedbygningen ligger en ældre lade/stald, der rummer rester af en bulhuskonstruktion. Foto: Jørgen Toft Jessen. nabosognet Aastrup var man ikke så uheldig, at præstegården brændte, så her indrettede man sig på en billigere måde. Man rev de fleste avlsbygninger ned, men beholdt en længe, der fik samme indretning som udhuset i Vonsbæk. Stuehuset fra 1842 blev indrettet med køkken, bryggers, vaskekælder, stuer, værelser, pigekammer og kontor. Spisestuen blev også brugt til konfirmandundervisning, da bygningen ikke var stor nok til at rumme et separat undervisningslokale. Disse to eksempler er meget typiske for udformningen eller nyindretningen af præstegårdene efter 1920. Præstegården blev en stor, passende bolig med et udhus, der ofte var en rest af de tidligere, store avlsbygninger. Men heldigvis kan man stadig finde gamle, flerlængede præstegårde med bolig og avlsbygninger fra samme tid. Rigtig gode eksempler er Øster Løgum Præstegård, Sottrup Sogns gamle præstegård i Snogbæk, Tyrstrup gamle præstegård, Ubjerg Præstegård, Agerskov Præstegård, Felsted Præstegård, Lysabild Præstegård og Asserballe Præstegård. Købstædernes præsteboliger Efter reformationen, da der blev stillet krav om, at præsterne skulle gifte sig og etablere familie, blev der også bygget embedsboliger til præstefamilier i købstæderne i form af statelige byhuse, dog i forskellig størrelse, alt efter embede og rang. Disse præste- 9

Starup præstegård beliggende ved bredden af Haderslev Fjord er opført i 1754. Ved siden af hovedbygningen ligger der ældre avlsbygninger. Foto: Kim Furdal. boliger var uden produktionsbygninger. Bypræsternes indtægter kom for størstedelen fra deres embedsaflønning, ofte suppleret med indtægter fra undervisning. Provster og førstepræster fik større boliger end diakoner, og slotspræster fik større boliger end hospitalspræster. Provsternes og førstepræsternes boliger var ganske store. Præsteboligerne i Haderslev kan her fremhæves som gode eksempler. Den desværre i 1880 nedrevne provstebolig på Naffet i Haderslev, der blev opført i 1591, var et dobbelt gavlhus på 10 fag i 2½ etage med stor dybde, og har i størrelse og udsmykning været en storkøbmand værdig. Her var plads til en stor familie med tyende, passende repræsentationslokaler samt embedslokaler. Byens førstepræst boede i Præstegade i et stort smukt, trefags gavlhus, opført i 1751. Huset rummer i dag en stiftelse med 7 små lejligheder, så også førstepræsten har boet smukt og stort. Andenpræsten kom i 1902 til at bo i Præstegade i en stor 2½ etages bygning med 5 fag. Dette hus rummede entre, køkken, to stuer, kontor, soveværelse, børneværelser og pigekammer. I kælderen var der bryggers, vaskerum og fyrrum. I 1914, efter at Haderslev Domsogn befolkningsmæssigt var vokset, blev der til tredjepræsten bygget en ny moderne præstegård i hjemstavnsstil. Den blev indrettet som en tidssvarende præstebolig med hall, køkken, bryggers, to stuer, soveværelse, børneværelser, toilet og badeværelse, et pigekammer, samt et stort 10

undervisningslokale til konfirmandforberedelse. Under hele huset var der kælder til blandt andet vask og brændsel. I Aabenraa har præsteboligerne til Sct. Nicolai Kirke gennem adskillige århundreder ligget ganske nær kirken, der fra gammel tid har fået samlet en krans af institutioner omkring sig: to præsteboliger, to skoler, fire stiftelser samt klokker- og degnebolig. På Kirkepladsen kan man stadig finde to tidligere præsteboliger. Kirkepladsen 2 var hovedpræstens bolig. Den meget statelige og smukke bygning i nybarok er opført Den tidligere præstebolig for førstepræsten i Haderslev ligger i Præstegade. Det smukke gavlhus i barok er opført i 1751. Foto: Helge C. Jacobsen. 11

i 1909. Den erstattede den tidligere også meget statelige, barokke præstebolig. Det eneste, der er tilbage fra det nedrevne hus, er Louis-Seize hoveddøren, der er overført til den nye bygning. I tiden som præstebolig rummede bygningen førstepræstens hjem, et kontor samt en konfirmandstue. Bygningen blev bortsolgt til andet formål i 1964. I 1893 opførte de kirkelige myndigheder bygningen Kirkeplads 4, som bolig for diakonen, der havde et særligt ansvar for den danske del af menigheden. Siden 1992 er bygningen blevet anvendt som sognets menighedshus. Efter genforeningen, da Aabenraa Frimenighedskirke overgik til folkekirken og blev kaldt Sct. Jørgens Kirke, blev der til kirken i 1924 opført en smuk præstegård i Bedre Byggeskik. Huset er tegnet af den lokale arkitekt Jep Fink. Præstegårdenes byggestil De ældste sønderjyske præstegårdes hovedbygninger er opført i barokkens stilperiode (ca. 1650 ca. 1750), hvor byggestilen er noget tung, ofte pompøs, til tider overlæsset, men også symmetrisk. Barokhusene blev hyppigt bygget med gavlkviste i facaderne, som skabte midteraksen for facadens symmetriske opbygning. Facaderne er pudsede og pyntet med pilastre og kraftige gesimser. De afvalmede tage er belagt med strå eller teglsten. Vinduerne er korsdelte med tvær- og lodpost med yderligere opdeling med sprosser og små ruder. Vinduerne på første sal er ofte Den tidligere præstegård i Aabenraa, Kirkepladsen 2, er opført i 1909 i nybarok. Louis-Seize døren er overført til bygningen fra den tidligere, der lå på samme sted. Foto: Kim Furdal. 12

Kliplev præstegård fra 1747 står som et meget smukt eksempel på en sønderjysk præstegård opført i barokkens formsprog. Foto: Kim Furdal. alene delt lodret og herved knapt så høje som stueetagens. Yderdørene er todelte symmetrisk opbyggede fyldningsdøre, hvor den underste del af døren ofte er udformet som en art sokkel. Rokokoen (1740-1780) byggede videre på barokkens dekorative stil med søjler og ornamenter, men rokokoen var mere let, elegant og asymmetrisk og skabte dermed en modreaktion på barokkens svulstighed. Barok og rokoko afløses af klassicismen (ca. 1770 ca. 1850), hvor byggestilen er inspireret af antikkens idealer med rene og enkle former, lige linjer og en symmetrisk og harmonisk opbygning. Søjler eller pilastre og gesimser samt buer og geometriske former som kvadrater, trekanter og cirkler blev brugt som dekora tionselementer. Facaderne er pudsede, og de afvalmede tage er oftest tækket med teglsten. Vinduerne er i nederste etage firdelte og ofte yderligere opdelt med sprosser og små ruder. På første sal er vinduerne ofte todelte. Yderdørene er høje, smalle og todelte fyldningsdøre, hvor dekorationerne er hentet fra antikkens motivkreds. I slutningen af 1800-tallet og lige omkring århundredskiftet blev der i Sønderjylland bygget en række præstegårde. De er alle præget af stilblanding, historicisme og nationalromantik, hvor man begyndte at genbruge mange af de tidligere stilperioders arkitektur. Både gotik, renæssance, barok og klassicisme blev anvendt samtidig, så samme hus ofte fik elementer fra forskellige stilarter. Perioden var præget af industrialismen, og mange nye materialer som tegl, mursten og tagsten i nye former, cement, 13

Rokokobygningen ved siden af Augustenborg Slot var fra opførselstidspunktet i 1776 til 1812 bolig for hertugens hofprædikant. Foto: May-Britt Rørmose Hansen. Ketting præstegård er bygget i 1802 som den første alsiske præstegård opført i grundmur. Den havde tidligere stråtag og var stærkt inspireret af byggeriet i det nærliggende Augustenborg. Foto: May-Britt Rørmose Hansen. 14

gipsstuk, støbejern, valset jern og terrakotta så dagens lys. Også nye malingstyper, nye rudeglas og nye tagmaterialer som naturskifer og valset zink satte deres præg på periodens byggeri. Desværre har den ændrede opfattelse af smag og æstetik ødelagt en del af stilblandingsperiodens præstegårde. De er senere blevet modificerede og ændret. Et godt eksempel herpå er arkitekt L. A. Wiinstrups fine præstegård i Aller. Den er oprindeligt opført i 1860 erne med kamtakkede gavle og stråtag. I dag fremtræder den uden kamtakker og med fast tag. I begyndelsen af 1900-tallet skete der et stilskifte i arkitekturen. Progressive arkitekter tog afstand fra historicismens usammenhængende arkitektur og hentede i stedet inspiration i gamle egnsprægede gårde og udviklede hjemstavnsarkitekturen, der hurtigt gik over i Bedre Byggeskikstilen. I Sønderjylland var der især tre arkitekter, der opførte præstegårde stærkt præget af Bedre Byggeskik. Det var Jep Fink i Aabenraa, L. P. Aakjær i Rødding og Peder Gram i Haderslev. Disse arkitekters bygninger er opført i blanke, oftest røde sten med røde afvalmede tegltage, firdelte krydssprossede vinduer. De er hyppigt pyntet med karnapper, gavlkviste, pilastre og fremhævede dørpartier. Et godt eksempel på en præstegård i denne stil er boligen til andenpræsten i Haderslev opført i 1914. Andre er præstegårdene i Øster Lindet, Holbøl, Vonsbæk, Nustrup, den tyske præstebolig i Haderslev, samt præsteboligerne ved Sct. Jørgens Kirke i Aabenraa og i Rinkenæs. Egnstypiske præstegårde fin- Arkitekten Jep Fink tegnede i 1924 præstegården i Bedre Byggeskik til præsten ved Sct. Jørgens kirke i Aabenraa. Foto: Kim Furdal. 15

Vedsted præstegård, der desværre er bestemt til nedrivning, ligger smukt ved Vedsted sø. Den klassicistiske bygning er opført i begyndelsen af 1800-tallet med høj rejsning og stråtag. Senere blev tagkonstruktionen ændret og belagt med skifer. Foto: Jørgen Toft Jessen. der man i udpræget grad i Vestslesvig. Visby og Ubjerg er klart bygget i typisk vestslesvigsk stil med lave længer, opført i hårdtbrændte røde teglsten med glatte fuger samt tækket med strå. I Østsønderjylland kan man finde gode eksempler på den typiske sønderjyske tre- eller firlængede gård. Tyrstrup gamle præstegård har stadig en længe bygget i bul, men også Øster Løgum og den tidligere præstegård i Sottrup sogn beliggende i Snogbæk er fine eksempler på præstegårde bygget som 17-1800-tallenes store flerlængede bøndergårde. En del steder er en af avlslængerne bygget om til sognehus, hvor man har bevaret bygningens ydre form Enkelte steder kan man finde gamle præstegårde, der ikke er bygget som sådan, men købt til formålet, 16 fordi bygningen er fundet egnet til formålet. Gode eksempler på sådanne boliger finder man i Haderslev, Sønderborg, den tidligere præstegård i Øster Højst samt præstegården i Moltrup. Præstegården i Sønderborg fra 1767 er oprindeligt bygget som købmandsgård, men blev i 1790 erhvervet af de kirkelige myndigheder til præstegård. I Haderslev erhvervede menighedsrådet en ny bolig til den tyske sognepræst i 1955. Det blev arkitekt Peder Grams smukke hus beliggende ved Haderslev Dam, opført i Bedre Byggeskikstil i 1927 som bolig og tegnestue til ham selv. I Øster Højst nedrev man den gamle præstegård for i stedet at erhverve sognets tidligere landsbyskole, bygget i år 1900 tæt ved kirken og indrettede den som præstegård,

Visby præstegård er opført i 1697 og i 1845 omsat i grundmur i en typisk vestslesvigsk byggestil. I 1922 blev en del af gårdens avlslænger fjernet. Foto: Kim Furdal. mens præstegården i Moltrup er indrettet i et tidligere preussisk epidemihospital. I Augustenborg finder man et ualmindeligt smukt hus i rokokostil, bygget i 1776 som præstebolig, dog ikke for en sognepræst, men for hertugens hofprædikant. I 1812 overgik huset til anden anvendelse. Vor tids trussel Når man beskæftiger sig med de enkelte præstegårde, kan man få stor indsigt i sognehistorie, præstehistorie, kulturhistorie, landbrugshistorie, havehistorie og bygningshistorie. Derfor udgør præstegårdene en kulturarv i både lokal og regional sammenhæng. Mange præstegårde er fredede, mens andre er defineret som bygninger med høj bevaringsværdi, hvorfor de vedligeholdes med stor omhu. Desværre sker det, at mange præstegårdes udhuse og avlsbygninger forsømmes og i værste fald nedrives. Dette er meget beklageligt, da også disse bygninger er en del af kulturarven. Ligeledes sker det desværre også, at præstegårdshaver og -parker forsømmes eller forfladiges af økonomiske årsager. På grund af ændrede kirkelige strukturer, f.eks. i form af sammenlægning af sogne og pastorater sælger menighedsrådene i disse år en række præstegårde. Hvis de nye ejere ikke har sans for præstegårdenes værdier som en del af vores kulturarv, kan et salg være til stor skade for kulturarven. Derfor bør de kirkelige myndigheder før et salg sikre disse værdier 17

Hostrup præstegård er opført i 1734. Den barokke gård stod indtil 1956 som firlænget anlæg. Nu er kun den smukke hovedbygning og en del af stalden tilbage. Foto: Kim Furdal. Kirkeplads i Aabenraa omkring Sct. Nicolai Kirke udgør en sjælden enestående plads med en stribe kirkelige, sociale institutioner og skoler. På billedet ses til venstre Den Danckwerth-Jørgensens boligstiftelse opf. 1893, bagerst menighedshuset, oprindelig opf. 1893 som bolig for diakonen. Yderst til højre bag kirken anes lige den røde bygning, pigeskolen opf. 1809. Foto: Kim Furdal. 18

Ubjerg præstegård fra 1676 opført i store røde teglsten er et af de ældste og bedst bevarede eksempler på frisisk byggeskik, der vandt frem efter stormfloden i 1634. Foto: Kim Furdal. via fredning eller med tinglyste bevaringsservitutter for såvel præstegård med eventuelle avlsbygninger som for have eller park. Endvidere har et menighedsråd pligt til at indberette et påtænkt salg af en bygning, der er ældre end 50 år til Kulturarvsstyrelsen, så denne forinden kan tage stilling til en eventuel fredning af bygningen. Maugstrup præstegård fra 1813 er for hovedbygningens vedkommende kraftigt restaureret. Derimod er den tilbageblevne lade meget oprindelig. Foto: Kim Furdal. 19

Pjecen er udgivet 2010 af Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Sønderjyllands. Tekst: Helge C. Jacobsen. Redaktion: Kulturmiljørådet v/cand. mag. Kim Furdal, Museum Sønderjylland, ISL - Lokalhistorie. Pjecen er sat med Palatino og trykt hos Mohrdieck Tryk A/S. ISBN: 1602-443 Forsidebillede: Indblik gennem porten til Øster Løgum præstegårds firlængede anlæg. Foto: Gretel Børhnsen. Litteraturliste Flemming Jerk: Gamle danske præstegårde. København 1978. Bernd Wendland: Historische Pfarrhöfe und Pastoratsgarden. Husum 2004. H. V. Gregersen: Reformationen i Sønderjylland. Aabenraa 1986. Peter Kier: Atlas over Øster Løgum sogn. Aabenraa 1987. BEK nr. 1125 af 17/12/1997 Bekendtgørelse om orientering af Skov- og Naturstyrelsen forinden nedrivning eller salg til private af visse ikke fredede bygninger m. v. i offentligt eje. L. N. Henningsen: Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa. Aabenraa 2002. Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Sønderjylland Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Sønderjylland er etableret under Museum Sønderjylland som en videreførelse af det kulturmiljøråd, der blev oprettet af Energi- og Miljøministeriet i 1998. Kulturmiljørådets opgaver er at rådgive offentlige myndigheder, foreninger, institutioner og andre i Sønderjylland vedrørende fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, landskabshistorie og kulturhistoriske sammenhænge. Kulturmiljøet i det åbne land og i byerne er en menneskeskabt billedbog, hvor vores historie er aflejret. Kan man læse bogen, er den tilgængelig, hvad enten vi færdes i bil på Als eller bruger ferien på Lakolk. Formålet med Kulturmiljørådets arbejde er derfor at åbne bogen om de mange kendte og på de mere upåagtede bevaringsværdige kulturmiljøer i landsdelen, så den også kan læses af de kommende generationer. Med udgivelsen af dette hefte ønsker Kulturmiljørådet for Sønderjylland at fortælle historien bag et af Sønderjyllands mange bevaringsværdige kulturmiljøer. Henvendelse til Kulturmiljørådet vedrørende kulturmiljøer i Sønderjylland kan ske til dets formand, museumsinspektør cand.mag. Kim Furdal, Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa, telefon: 74 62 58 60. Email: kifu@museum-sonderjylland.dk. 20