Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang



Relaterede dokumenter
Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Europaudvalget EUU alm. del E 28 Offentligt

Fødevarenyt. Danske dagligvarepriser midt i feltet blandt 12 europæiske lande

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Kort Nyt. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Spørgeramme til leverandører

Hvad skal der stå på varen?

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Deklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Beretning. GDA-mærkning

Høring vedr. vejledning om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer, j.nr /GUSL

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse

Mærkning af allergener i fødevarer. Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)

SAMLENOTAT Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den december 2010

Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener

Relevante kinesiske myndigheder og love

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Tilbudskultur i dagligvarehandlen. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01

FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014

RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008

Transkript:

Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang Camilla Kongskov Enighed om EU-mærkningsregler Efter flere års arbejde er Europa-Parlamentet og Ministerrådet nået til enighed om de nye fælles EU-regler for obligatorisk mærkning af fødevarer. Den 6. juli vedtager Europa-Parlamentet med al sandsynlighed de nye EU-regler om mærkning af fødevarer, som er blevet behandlet siden 2008. Reglerne træder i kraft i slutningen af 2011, men der vil være overgangsbestemmelser i 3-5 år, sådan at eksisterende produkter, der opfylder kravene til de gældende mærkningsregler, kan sælges frem til 2014 eller 2016, alt efter hvilke regler, der er tale om. Obligatorisk næringsdeklaration Reglerne kommer bl.a. til at betyde, at alle færdigpakkede fødevarer, som sælges til forbrugere, skal bære en næringsdeklaration, hvor indholdet af energi, fedt, mættet fedt, kulhydrater, protein, sukkerarter og salt pr. 100 g/100 ml skal fremgå af en samlet tabel på bagsiden af emballagen. Det vil blive frivilligt at anvende supplerende GDA-mærkning. Obligatorisk ingrediensliste og øvrige oplysninger Listen over ingredienser skal fremgå, ligesom oplysninger om allergener, mængde, mindst holdbarhedsdato, særlige opbevaringsbetingelser og navnet på den virksomhed, som er ansvarlig for fødevarens mærkning, fremover skal fremgå af mærkningen på alle færdigpakkede fødevarer. Krav til skriftstørrelse Reglerne fastslår også, at skriftstørrelsen på mærkningen skal være minimum 1,2 mm på emballager, hvor overfladen er over 80 cm2, mens den skal være minimum 0,9 mm på emballager med en overflade under 80 cm2. Undtagelse for ikke-færdigpakkede fødevarer Ikke-færdigpakkede fødevarer er undtaget fra de fleste af reglerne, men det bliver obligatorisk at oplyse om indholdet af allergener i en fødevare, men medlemsstaterne har ret til at beslutte, hvordan dette skal ske. I Danmark forventes dette at betyde, at forbrugerne på salgsstedet vil kunne få oplyst, om der er allergener i en ikke-færdigpakket fødevare. Der vil således ikke blive stillet krav om ingrediensliste og næringsdeklaration. Oprindelsesland skal fremgå på kød Det bliver fremover også obligatorisk at deklarere oprindelseslandet for svinekød, lammekød, fjerkræ og gedekød på færdigpakkede fødevarer. Hvordan denne mærkning skal foregå og om den kommer til at minde om dem, vi kender for oksekød er ikke endeligt besluttet. Dette sker igennem implementeringsbestemmelser, som Kommissionen skal udarbejde. For mere information kontakt erhvervspolitisk konsulent Camilla Kongskov på cal@danskerhverv.dk

Lotte Engbæk Larsen Fedtafgiften svær at håndtere for Skatteministeriet Selvom Skatteministeriet tidligere har bagatelliseret erhvervslivets udfordringer med fedtafgiften, tyder meget på, at de selv har store udfordringer med den. Vejledningen er endnu ikke færdig. Skatteministeriet er stadig i gang med at opdatere punktafgiftsvejledningen, som vil udgøre vejledningen af afgiften. Skatteministeriet har til gengæld udsendt en meget kortfattet bekendtgørelse af fedtafgiften i høring. Evt. kommentarer modtages gerne senest den 6. juli 2011. Læs Skatteministeriets udkast til bekendtgørelse her: http://www.danskerhverv.dk/nyheder/documents/bekendtgoerelse-om-afgift-af-maettet-fedt-ivisse-foedevarer.pdf SKAT går i dialog om fedtafgiften Det er muligt at bestille et servicebesøg hos SKAT, så SKAT kommer ud og vejleder individuelt om afgiften. Det er en mulighed for at komme i dialog og få svar på uafklarede spørgsmål. Bestil servicebesøget hos SKAT her: http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=1613680&vid=0 Kontakt Lotte Engbæk Larsen for yderligere information på lel@danskerhverv.dk

Camilla Kongskov Stærk konkurrence på dagligvaremarkedet Dagligvarebutikkerne i Danmark er i hård konkurrence med hinanden. Det viser en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. En af hovedkonklusionerne i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse af dagligvaremarkedet i Danmark er, at de tilstedeværende aktører aktivt konkurrerer om forbrugerne. En af metoderne hertil er ved at markedsføre en række tilbud, og styrelsens analyse viser da også, at mange mærkevarer stort set altid kan findes på tilbud, og at prisen på disse gennemsnitligt nedsættes med 30 pct. Styrelsen konkluderer alligevel, at dagligvarepriserne er 10 pct. højere i Danmark end i sammenlignelige lande, hvilket ifølge analysen kan forklares med lav produktivitet, butiksstruktur, forbrugerpræferencer og eksisterende lovgivning. Fejlagtig beregning af prisforskel Beregningen af prisforskellen mellem danske og udenlandske varer tager hverken højde for den omfattende danske tilbudskultur eller det danske velstands- og lønniveau. Dansk Erhvervs beregninger ud fra styrelsens egne tal viser, at prisforskellen er betydeligt lavere. Læs Dansk Erhvervs pressemeddelelse her: www.danskerhverv.dk/nyheder/sider/staerk-konkurrence-paa-dagligvaremarkedet.aspx Kontakt erhvervspolitisk konsulent Camilla Kongskov på cal@danskerhverv.dk for yderligere information.

Camilla Kongskov Nordisk kontrol af mærkning med allergener I løbet af sommeren besøger Fødevarestyrelsen 150 danske virksomheder for at undersøge, om ingredienslister og mærkningen af allergifremkaldende stoffer på fødevarer er korrekt. Den danske kontrolaktion er del af en fællesnordisk indsats, hvor også de norske og svenske fødevarekontrolmyndigheder sætter fokus på mærkning af allergener. Kontrol af virksomheders processer Mærkningen med allergifremkaldende stoffer skal sikre, at allergikere kan fravælge de ingredienser, de ikke kan tåle, men samtidig skal deres vareudvalg ikke begrænses unødigt. Fødevarestyrelsen vil derfor også undersøge, om virksomhederne har gjort alt hvad de kan i produktions- og forarbejdningsprocessen for at undgå spor af allergene ingredienser. Fødevarestyrelsen afslutter kontrol- og vejledningskampagnen efter sommerferien og forventer at kunne præsentere resultaterne inden årets udgang Kontakt erhvervspolitisk konsulent Camilla Kongskov for yderligere information på cal@danskerhverv.dk

Henrik Hyltoft Højt omkostningsniveau giver højere priser Et højt omkostningsniveau giver højere priser. Den åbenlyse konklusion mangler i den analyse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lancerede tidligere i denne uge om konkurrencen i dagligvarehandelen. Af Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv Bragt i Dagbladet Børsen den 20. juni 2011 Konklusionen i analysen er, at de tilstedeværende aktører på dagligvaremarkedet aktivt konkurrerer om forbrugerne. Således intet nyt. Efter at have brugt over et år på at undersøge konkurrencen på dagligvaremarkedet, må styrelsen dermed ty til en klassisk konklusion, nemlig at priserne er høje i Danmark i forhold til andre lande. Enhver, som har opholdt sig i Danmark, kan bekræfte det. En bustur i København er væsentlig dyrere end i Bruxelles, og en kop kaffe i København koster dobbelt så meget som i Berlin. Og udgifterne til at drive en skole i Danmark ligger også over niveauet i udlandet. Naturligt nok afspejler priserne i Danmark det grundlæggende høje omkostningsniveau, og det gælder også i dagligvarehandelen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bedste skøn er, at dagligvarepriserne i Danmark er 10 pct. højere end i andre lande. Man skal dog være en usandsynligt uopmærksom forbruger for at købe sine dagligvarer så meget dyrere. Den seneste undersøgelse af dagligvarepriserne viste, at den prisbevidste forbruger kan spare kr. 24.000 årligt ved at handle, hvor det er billigst. Styrelsen påpeger selv i rapporten, at op til 40 pct. af omsætningen i de store dagligvarekæder kommer fra salg af tilbudsvarer, men undlader at korrigere det samlede prisniveau for det. Korrigeres for dette forhold er priserne 6,5 pct.point lavere. Myndighederne kunne overveje at gå dybere ind i de vilkår, der gælder for at drive virksomhed i Danmark. Alene på fødevareområdet er der mange hundrede regler og mærkningskrav, og nu suppleres byrderne bl.a. af en fedtafgift, som kræver usandsynligt mange ressourcer. Så man kunne undre sig over, at prisniveauet egentlig ikke er højere. Det er trods alt sådan, at butikker, der ikke kan tilbyde de rigtige varer til den rigtige pris, drejer nøglen om. Sådan fungerer det på et konkurrenceudsat marked. Og heldigvis for det!

Lotte Engbæk Larsen Stramninger i markedsføring af usunde fødevarer I Danmark og i en række andre lande debatteres yderligere stramninger af markedsføring af særligt usunde produkter. Der er nu stramninger på vej i bl.a. i USA og Spanien. I Danmark er der fortsat effektiv og bred opbakning til Kodeks for Fødevarereklamer, som er et bredt samarbejde bestående af hele værdikæden: producenter, mediebureauer, dagligvarehandlen, internetmedier og tv. Parterne har alle tilsluttet sig et frivilligt kodeks om ikke at reklamere for fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt i medier, der henvender sig til børn. Læs mere om kodeks her: www.kodeksforfoedevarereklamer.dk Den amerikanske regering vil begrænse markedsføring af usund mad til børn De amerikanske myndigheder har foreslået nogle frivillige principper og guidelines, som skal sætte rammer for fødevarevirksomhedernes markedsføring. Initiativet sigter på at bekæmpe fedmeepidemien blandt amerikanske børn, hvor hvert tredje barn er overvægtigt. De nye guidelines skal forbedre den ernæringsmæssige kvalitet af fødevarer, der markedsføres specielt til børn i alderen 2-17 år. Principperne er udformet for at opfordre til passende selvregulering, så de tilskynder til, at forældre køber sundere mad til sine børn. Principperne indeholder to forslag: Man vil reducere eller helt fjerne reklamer, der frister med usund mad og i stedet fokusere på reklamer for sund mad, der blandt andet indeholder grøntsager, frugt og fisk. Derudover vil man minimere indholdet af transfedtsyrer, sukker og natrium i fødevarer, der er beregnet til børn. Kravene skal være overholdt senest i 2016, dog skal opfyldelse af mindre natrium i fødevarerne først ske i 2021. De amerikanske myndigheder går nu i dialog med erhvervslivet og offentligheden, inden planerne forelægges Kongressen. Spanien vedtager restriktioner på markedsføring af fødevarer over for børn Det spanske parlament har vedtaget en lov om fødevarer og ernæring, som skal regulere fødevaresikkerhed samt særlige forhold vedr. markedsføring af fødevarer. Loven skal bl.a. beskytte børn og dæmme op for antallet af overvægtige børn. Loven skal sikre, at myndighederne arbejder for at stramme allerede frivillige aftaler med fødevareog drikkevareindustrien og tv-stationer. Hvis erhvervslivet ikke følger op på lovens hensigter om frivillige aftaler inden for et år, har regeringen meddelt, at den vil lovgive om markedsføring af fødevarer og drikkevarer rettet mod børn. Kontakt Lotte Engbæk Larsen for yderligere information på lel@danskerhverv.dk

Lotte Engbæk Larsen Nye regler vedr. fødevarekontaktmaterialer Husk den særlige restriktion på plastkøkkenredskaber og læs den ændrede bekendtgørelse vedr. fødevarekontaktmaterialer. Særlig importrestriktion på plastkøkkenredskaber Fra 1. juli 2011 indføres særlige restriktioner og stikprøver af import af plastkøkkenredskaber af polyamid og melamin fra Kina og Hong Kong. Læs mere her: http://www.danskerhverv.dk/nyheder/sider/saerlig-importrestriktion-paaplastkoekkenredskaber.aspx Ændret bekendtgørelse Derudover er den nye bekendtgørelse for fødevarekontaktmaterialer offentliggjort. Bl.a. præciseres begrebet overensstemmelseserklæringer, som hidtil har voldt en del problemer for virksomheder. Se bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=136917&exp=1 og cirkulæret kan findes via dette link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=136919 Kontakt Lotte Engbæk Larsen for yderligere information på lel@danskerhverv.dk

Informationsmøde om NemRefusion: NemRefusion bliver obligatorisk for alle virksomheder den 1. september 2011. Dansk Erhverv, KL og Kombit inviterer til informationsmøde i august. Kbh. http://www.danskerhverv.dk/arrangementer/sider/informationsmoede-om- NemRefusion-kbh.aspx Århus http://www.danskerhverv.dk/arrangementer/sider/informationsmoede-om- NemRefusion-aarhus.aspx Medlemsfordel Horten-advokaterne: Få løst konkrete sager indenfor fødevarelovgivning og kosttilskudslovgivning. http://www.danskerhverv.dk/nyheder/sider/medlemsfordel-horten-advokaterne.aspx