Varedeklarationer. Og lightprodukter
|
|
- Victoria Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Varedeklarationer Og lightprodukter
2 Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste
3 Varedeklarationer På færdigpakkede fødevarer skal der stå hvilken vare det drejer sig om, der må altså ikke angives et eller andet smart fantasinavn Færdigpakkede varer der består af mere end én ingrediens, skal være påført en liste hvor ingredienserne fremgår. Den ingrediens der er mest af skal stå først, og den der er mindst af skal stå til sidst.
4 Ingredienslisten Hvis ingrediensen indgår i varebetegnelsen skal mængden angives. Fx kylling i kyllingesalat Er ingrediensen vist på et billede eller på anden måde fremhævet, skal mængden angives. Fx billede af asparges på en kyllingesalat Mængden af en ingrediens som må forventes at være i varen. Fx kød i spegepølse
5 Ingredienslisten Er ingrediensen væsentlig for at karakterisere varen og adskille den fra lignende varer skal den fremgå af ingredienslisten. Fx marcipan som kan indeholde varierende mængder af mandler. Mængden skal angives med den procentdel af varen som den udgjorde på fremstillingsdatoen
6 Ingredienslisten Hvis der er tilsætningsstoffer i varen skal disse fremgå af ingredienslisten, både hvilken kategori de tilhører, samt deres navn eller E- nummer. Det skal også fremgå, hvis der er tilsat aroma
7 Markedsføringen Med citronsmag og med vanillesmag betyder, at produkterne ikke indeholder citron og vanille, men at produktet i stedet indeholder aroma, der smager af citron eller vanille. Solbærdrik, Hindbærdrik osv. er betegnelser for saft, der ikke udelukkende består af rene bær, men også af aromastoffer. Luksus må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, hvori det luksuriøse ligger.
8 Markedsføringen Produkter med betegnelsen af fransk type eller efter engelsk opskrift stammer ikke fra Frankrig eller England. Børnemad må ikke mærkes uden farvestoffer, fordi farvestoffer altid er forbudt i børnemad i Danmark Hvis du som forbruger oplever, at produktet ikke holder hvad det lover, f.eks. at mærkningen eller markedsføringen er vildledende, kan du rette henvendelse til den lokale Fødevareregion
9 Næringsdeklarationen oplyser en fødevares indhold af energi og næringsstoffer er et nyttigt redskab til at kunne sammenligne energiindholdet og den ernæringsmæssige sammensætning mellem forskellige produkter kan være en hjælp til at kunne sammensætte en sund kost.
10 Næringsdeklarationen Det er som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere Fremsætter producenten en ernæringsanprisning er næringsdeklarationen obligatorisk Ved ernæringsanprisning forstås enhver angivelse på emballage eller i markedsføringen, der giver forbrugeren indtryk af, at en fødevare har en særlig ernæringsmæssig egenskab med hensyn til energi eller næringsstoffer.
11 Næringsdeklarationen Næringsstoffer, der kan optræde i en næringsdeklaration, er: protein kulhydrat sukkerarter fedt og fedtsyrer kostfiber natrium vitaminer og mineraler
12 Næringsdeklarationen Mængden af næringsstoffer angives pr. 100 gram eller pr. 100 ml af varen Angivelse af næringsindhold pr. portion kan evt. gives som supplerende oplysning under forudsætning af, at portionen er klart defineret.
13 Kort næringsdeklaration Den indeholder følgende oplysninger i den givne rækkefølge: energi protein kulhydrat fedt
14 Lang næringsdeklaration rækkefølgen er også her fastlagt: energi protein kulhydrat heraf sukkerarter fedt heraf mættede fedtsyrer kostfibre natrium
15 Næringsdeklarationen angivelse af indholdet af salt i produktet, er angivet i form af natrium mængden af salt, findes ved at gange mængde af natrium med 2,5
16 Næringsdeklarationen anpriser man sukker eller kostfiber, skal man angive den lange næringsdeklaration Næringsdeklarationen skal være anført i tabelform, dvs. oplysningerne skal være listet under hinanden. Kun hvis dette ikke er muligt, eksempelvis på grund af pladsproblemer på etiketten, kan en angivelse i lineær form anvendes.
17 Beregning af energi kulhydrat (undtagen sukkeralkoholer): 17 kj/g og 4 kcal/g sukkeralkoholer: 10 kj/g og 2,4 kcal/g protein: 17 kj/g og 4 kcal/g fedt: 37 kj/g og 9 kcal/g alkohol (ethanol): 29 kj/g og 7 kcal/g organisk syre: 13 kj/g og 3 kcal/g salatrim (energireduceret fedtstof): 25 kj/g og 6 kcal/g
18 Kims når du er sulten for sjov Minimal Pikant Næringshold pr. 100 g Energifordeling I varen Anbefalet/dag Energi 1950 kj 460 kcal Protein 6,5 g 6% 10-15% Kulhydrat 60 g 52% 55-60% Heraf sukkerarter 1,9 g Fedt 22 g 42% Højst 30% Heraf mættet fedt 9,5 g Kostfibre 4,0 g g Natrium 0,81 g
19 Kims når du er sulten for sjov Saltede Peanuts Næringshold pr. 100 g Energifordeling I varen Anbefalet/dag Energi 2400 kj 570 kcal Protein 27 g 19% 10-15% Kulhydrat 3 g 2% 55-60% Heraf sukkerarter 2,5 g Fedt 51 g 79% Højst 30% Heraf mættet fedt 11 g Kostfibre 13 g g Natrium 0,16 g
20 Lightprodukter er enten "light" pga. et lavere sukkerindhold eller et lavere fedtindhold Når man kalder et produkt for light eller let, så skal sammenligningen, ifølge levnedsmiddelloven, referere til et typisk produkt af lignende karakter. En vare kan altså kaldes light eller let, hvis den indeholder 50 procent mindre fedt eller sukker i forhold til standardproduktet.
21 Lightprodukter Hvis lightprodukterne indeholder et meget lavere antal kalorier end din tidligere kost, vil du naturligt tabe dig. Sukkerfrit slik har som regel stadig et højt antal kalorier og fedtindholdet kan være højere end i udgaverne med sukker
22 Lightprodukter Betegnelserne let og light kan anvendes på fedtholdige produkter, hvis: Fedtindholdet er reduceret med minimum 50 pct. i forhold til et tilsvarende standardprodukt Energiindholdet er reduceret med 30 pct. i forhold til et tilsvarende standardprodukt
23 Lightprodukter Betegnelserne let og light kan anvendes på sukkerholdige produkter, som sukkersødede drikkevarer, syltetøj mv. hvis: Både sukker- og energiindholdet er reduceret med 30 pct. i forhold til et tilsvarende standardprodukt
24 Lightprodukter Anvender producenten betegnelsen "reduceret" eller "reduceret med x pct." skal reduktionen af indholdet af fedt eller sukker som minimum være 30 pct.
25 Lightprodukter De hyppigst anvendte sødemidler er saccharin, aspartam, acesulfamkalium, cyclamat, sorbitol, xylitol og mannitol Fælles for saccharin, aspartam, acesulfamkalium og cyclamat er, at det er kunstigt fremstillede stoffer De ligner ikke almindeligt sukker kemisk. Disse stoffer har en sød smag, der kan være flere hundrede gange kraftigere end almindeligt sukker.
26 Lightprodukter Sødemidlet aspartam (NutraSweet) er omdiskuteret Kan give gener som hovedpine, træthed, søvnløshed, kløe, depression og kræft Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har konkluderet, at stoffet fortsat er sikkert i brug af fødevarer. I Danmark går aspartam under betegnelserne: "sødestof (aspartam)" eller "sødestof (E951)".
27 Lightprodukter Sorbitol, xylitol og mannitol er kemisk beslægtede med sukker (sukkeralkoholer) Anvendes i blandt andet tyggegummi De skader ikke tænderne De omdannes til sukker i kroppen, og derfor kan diabetikere ikke tåle sødestofferne bedre end almindeligt sukker.
28 Lightprodukter En større amerikansk undersøgelse fra 1990 forsøgte at afklare, om sødemidlerne aspartam og saccharin gjorde folk mere sultne. Det kunne ikke bekræftes, Derimod kan måden maden blev serveret på, være mere afgørende for appetitten
29 Gode råd Brød Fedt: max. 2 g/ 100 g Kostfibre: min. 8 g/ 100 g Morgenmadsprodukter Fedt: max. 10 g/ 100 g Kostfibre: min 8 g/ 100 g Frosne færdigretter Fedt: max. 5 g/ 100 g
30 Gode råd Ost: Fedt: max. 13 g/ 100 g (svarende til 20+) Mælk og yoghurt Fedt: max. 0,5 g/ 100 g Tilsat sukker: ingen Sauce og dressing: Fedt: max. 5 g/ 100 g Tilsat sukker: max. 10 g/ 100 g
31 Gode råd Mager fisk Fedt: max. 5 g/ 100 g Fed fisk Fedt: > 5 g/100 g Kød, fjerkræ og pålæg Fedt: max. 6 g/100 g
32 Links
Hvad skal der stå på varen?
Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereRevideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning
Læs mereBekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)
BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET
VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET Agenda ISIS Hvorfor er sukker skurken? Sødemidler Sødemidler i brug Nye produkter Afslutning ISIS Det søde liv uden sukker 1993: ISIS etableret af kokken,
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereRetningslinjer for GDA mærkning i Danmark
Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline
Læs mereHvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008
Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite
Læs mereNæringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereEnergimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring
Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,
Læs mereEn guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.
En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end
Læs mereKategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse
Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for
Læs mereKommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.
IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har
Læs mereVejledning om Ernæringsmærket
Vejledning om Ernæringsmærket INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT..s. 2 Vejledningens formål og målgruppe ANVENDELSESOMRÅDE, 1.s. 3 Afgrænsning af bekendtgørelsens regulering Forhold til anden relevant lovgivning
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereEn guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.
En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereTilsætningsstoffer: (fortykn): E1410; Antioxidant: E330; Konservering: E202, E211, E220
Navn: Abrikosgrød u. sukker. Indeholder Aspartam, en Phenylalaninkilde. Ingredienser: Abrikosgrød (abrikos, vand, mod.tapiokastivelse, sødestof(e950, E951) Indeholder en phenylalaninkilde. Tilsætningsstoffer:
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereKost 6 måneder efter gastric bypass
Kost 6 måneder efter gastric bypass Kliniske diætister December 2010 1 Kostregistrering Udfyldelse af kostregistrering Beskrivelse af en typisk hverdag Udgangspunkt i denne Typiske problemstillinger efter
Læs mereEt overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereNavn: Alliancegrød. Nettovægt: 200 g.
Navn: Alliancegrød. Ingredienser: Vand, Hindbær, Saft (Sukker, Saft fra koncentrat (æble-, rød drue-, ribs-, lilla gulerod-, citron-, solbær-, hyldebær- og kirsebær)), Solbær, Sukker, Ribs, Mod.tapiocastivelse.
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereDeklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen
Deklarationsberegneren - kom godt i gang Tue Christensen februar 2017 Deklarationsberegneren - kom godt i gang 2017 Af Tue Christensen Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt
Læs mereUdarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August
Læs mereKort om anprisninger Dansk Insektnetværk 27. marts 2019
Kort om anprisninger Dansk Insektnetværk 27. marts 2019 Anprisninger Anprisningsforordning 1924/2006 Ethvert budskab eller fremstilling, som ikke er obligatorisk i henhold til mærkningsreglerne 1 Anprisninger
Læs mereVelkommen til Nøglehulsberegneren
Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereLektion 7 Energi (kcal)
Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Læs mereVelkommen til Nøglehulsberegneren
Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Ved at anvende Nøglehulsberegneren får du viden om den ernæringsmæssige
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereSukker og børns adfærd
+ Sukker og børns adfærd + Hvem er vi? Mia og Michelle Ernæring og sundhedsstuderende fra VIA university collage I Århus Praktik I Randers Sundhedscenter + Indhold Fakta og statistik Præsentation af studier
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereVejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler
Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GENERELT 6 1.1 Baggrund 6 1.2 Hvem er vejledningen rettet til 6 1.3 Levnedsmidler, der er omfattet af næringsdeklarationsbekendtgørelsen
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mere(EFT L 276 af , s. 40)
1990L0496 DA 20.11.2003 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler
Læs mereVejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser
Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne
Læs mereArtikel 1: Energi og sukker
Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.
Læs mereGod smag, der styrker din krop
Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereTilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?
Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den
Læs mereBAGEBOG FOR DIABETIKERE
DIABETIKERE KAN OGSÅ NYDE SØDE SAGER! I DAG ER SMÅ BROMBÆRTÆRTER, CREMEDE OSTEKAGER OG SPRØDE NØDDEHORN IKKE LÆNGERE TABU I DEN DAGLIGE MADPLAN. NYD DE FRISTENDE KAGER UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. DENNE INSPIRERENDE
Læs mereNøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring
Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring Opskrifter til forbrugere og foodservice kan markedsføres med Nøglehullet, hvis de lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 206 af den
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereLIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.
LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort
Læs mereErnæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008
Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereVEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014
VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Definitioner... 3 3. Anvendelsesområde... 5 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle
Læs merePolitiken Test: Convenience Foods
Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger
Læs mereKrav og anbefalinger til producenter
Krav og anbefalinger til producenter 1 Forord Hos Fru Hansens Kælder er vi altid på udkig efter nye og spændende produkter, så vi hele tiden kan forny os og servere lækker, sund og indbydende mad. Som
Læs mereDen gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009
Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereBindevævsindholdet udtrykkes som mængden af bindevævsprotein i forhold til kødprotein således: Bindevæv : kødproteinindhold.
13 Mærkningsregler Her kan du læse om Mærkningsregler ved indkøb af kød Definition af Kød som ingrediens Mærkning af bindevævsindhold i hakket kød Hvilke mærkningsregler gælder ved indkøb af kød? Mærkningsbekendtgørelsen
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereIngredienser: Abrikosgrød (abrikos, vand, mod.tapiokastivelse, sødestof) Indeholder en phenylalaninkilde.
Navn: Abrikosgrød u. sukker. Indeholder sødestof Indeholder Aspartam, en Phenylalaninkilde Ingredienser: Abrikosgrød (abrikos, vand, mod.tapiokastivelse, sødestof) Indeholder en phenylalaninkilde. Tilsætningsstoffer:
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereNavn: Alliancegrød. (OPTØET) Nettovægt: 200 g.
Navn: Alliancegrød. Ingredienser: Vand, Hindbær, Saft (sukker, saft af ( æble, rød drue, ribs, lilla gulerod, citron, solbær, hyldebær, kirsebær)), Solbær, Sukker, Ribs, Mod.tapiocastivelse. Tilsætningsstoffer:
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereUdgivet af Dansk Varefakta Nævn og sponsoreret af
Udgivet af Dansk Varefakta Nævn og sponsoreret af 1 T RY K S A G N R. 541-618 brug bagsiden... 3 Krummer og kerner om brød og morgenmadsprodukter... 4 Fedt og knap så fedt om fisk og færdigretter... 8
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereRapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet
Rapport Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød Ursula Kehlet 20. september 2013 Proj.nr. 2002310-13 Version 1 UNK/MT Baggrund SAMMENDRAG I 2012 vedtog EU en liste over 222 tilladte sundhedsanprisninger
Læs mereIndledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...
Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereUdkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer
Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer (i henhold til forordningen nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne) Kapitel 1 Indledning, ikrafttrædelse og anvendelse Indledning
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereProgram. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand
Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,
Læs merepå fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni.
Om deklarationer på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni. Indhold: Varefakta på fødevarer Sådan bruger du Varefakta Varedeklarationer og Varefakta Hvad står der i Varefakta Næringsindhold Energifordeling
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereEnergibalance og kostsammensætning
Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereHøringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer
19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration
Læs mereHenriette Torp 17. februar 2019
Henriette Torp 18. februar 2019 Madlog 18. februar 2019 Morgenmad 915 g 345 kcal Skyr, vanilje, 0,2%, øko, Løgismose 15 115 kcal Æbler, Pink Lady 1 stk 82 kcal Kaffe, drikkeklar 2 x 1 mellemstor k... 3
Læs mere(Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN
8.6.2018 DA Den Europæiske Unions Tidende C 196/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Meddelelse fra Kommissionen om
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 238 af 22/03/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00231 Senere ændringer
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 24. januar 2013. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) 22. januar 2013. Nr. 38.
Lovtidende A 2013 Udgivet den 24. januar 2013 22. januar 2013. Nr. 38. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3 og 60,
Læs mereVelkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!
Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?
Læs mereKulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Læs mere