TEREJA II Projektbeskrivelse om forbedrede sanitære forhold på udvalgte skoler i det nordlige Tanzania i forbindelse med hygiejneundervisningsprogram for skolebørn
Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1 ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4
DK - 1250 København K DK - 4960 Holeby Baggrund for projektet Rent drikkevand og forbedrede sanitære forhold er et af de mest akutte behov for mennesker i den 3. Verden. WHO anslår, at 1,1 milliard mennesker verden over mangler adgang til rent drikkevand, mens 2,4 milliarder mennesker mangler adgang til grundlæggende sanitære faciliteter. Konsekvenserne er, at ca. 2 millioner mennesker hvert år dør af smitsomme sygdomme. De fleste er børn under fem år, som bor i fattige landområder i udviklingslandene. I Karatu distriktet i det nordlige Tanzania (billede 1) er netop vandforsyningen og de sanitære forhold i meget dårlig stand. Samtidig mangler mange af distriktets indbyggere en grundlæggende forståelse for, at rent vand, sanitet og god hygiejne er vigtigt for deres helbred. Derfor har Verdensbanken i samarbejde med distriktsmyndighederne igangsat et større projekt, som skal forbedre de vand- og sanitetsmæssige forhold i 10 af distriktets 45 landsbyer. Landsbyen Kambi ya Faru, ligger i Karatu distriktet, og har ligesom de fleste andre landsbyer et stort behov for forbedrede sanitetsforhold. Landsbyen blev imidlertid forbigået under distriktets udvælgelse af landsbyer Billede 1: Projektet foregår i til det igangværende projekt Karatu distriktet i det nordlige støttet af Verdensbanken. Årsagen Tanzania. er sandsynligvis, at flertallet af Kambi ya Farus indbyggere ved det seneste valg støttede oppositionspartiet, og således bliver straffet for at gøre brug af deres demokratiske rettigheder ved at blive overladt til sig selv i kampen for rent vand og forbedrede sanitære forhold. For at rette op på denne ulighed og samtidig promovere et lavteknologisk koncept i distriktet, foreslår Ingeniører uden Grænser at implementere Teraja projektet i Kambi ya Faru, for
at bevise at det kan lade sig gøre at støtte op om behovet for rent vand og sanitet, uden at udgifterne til tekniske installationer behøver være så høje at kun et par enkelte landsbyer kan støttes. Som beskrevet nedenfor, er hensigten at benytte landsbyindbyggernes egne ønsker om udvikling. Igennem en hjælp-til-selvhjælp tilgang, tages der udgangspunkt i skolesystemet, hvorfra der udbredes en holdningsændring i lokalsamfundet som kan give varige og overkommelige ændringer, der samtidig kan benyttes som eksempel for resten af distriktet. Kambi ya Faru landsbyen og Tereja I I Geer sub-village, som er en del af Kambi ya Faru landsbyen, blev opførelsen af en grundskole igangsat for 3 år siden (Billede 2). Distriktsmyndighederne var dog ikke villige til at støtte byggeriet, og landsbylederne tog derfor selv initiativ til at finde et velegnet sted samt skaffe de nødvendige byggematerialer for at igangsætte byggeriet. I slutningen af 2009 var to af de fire klasseværelser færdigbygget og taget i brug af knap 100 skoleelever samt en lærer. De resterende to klasseværelser forventes færdigbygget i løbet af 2010, men distriktsmyndighederne har endnu ikke bevilget en ekstra lærer til skolen. Byggeriet af skolen har været dyrt for landsbyen, og det har derfor ikke været muligt også at afsætte midler til Billede 2: Her ses skolen i Geer sub-village, der i dag bruges af knap 100 elever fra 50 husstande. Antallet af elever forventes at stige til 300 indenfor 2-3 år. opførelse af tilhørende skolelatriner og vandforsyning. De eksisterende skolelatriner var i meget dårlig stand, og der var ikke nok til at servicere alle skolens elever (Billede 3). Selve konstruktionen gav ikke meget privatliv til brugerne, samtidig med at fluer og dårlig
var almindelige gener, idet gulvet omkring hullet i latrinerne var lavet af træstykker, som er svære at holde rene. Dette afholdt eleverne fra at bruge latrinerne og betød, at de brugte de åbne områder omkring skolen som toilet. Desuden blev en del af pigerne afskåret fra at få en uddannelse, idet deres familier ikke tillod, at de fulgte undervisningen uden muligheden for at benytte kønsopdelte sanitære installationer. For at hjælpe beboerne i Kambi ya Faru landsbyen, har ASF Dansk Folkehjælp og Ingeniører Uden Grænser indgået et samarbejde med den lokale udviklingsorganisation, Karatu Development Association (KDA). Sammen med repræsentanter fra landsbyen har organisationerne tilrettelagt et hygiejneuddannelsesprogram, hvor ASF Dansk Folkehjælp bidrager med hjælp til hygiejneundervisning, mens Ingeniører uden Grænser bidrager med teknisk assistance til etablering af forbedrede Ventilated Improved Pit latriner (V.I.P. latriner) og et regnvandsopsamlingssystem. Ud fra principperne i UNICEF s School Led Total Sanitation (SLTS) metode sigter programmet mod at højne elvernes viden om god hygiejne og derved eliminere afføring i de åbne områder. Ved at undervise skoleelever i god hygiejne er tanken bag metoden, at skoleeleverne videreformidler deres viden i hjemmene. På den måde spredes viden til landsbyens øvrige indbyggere, og skoleeleverne bliver således fortalere for at forbedre de sanitære forhold og ændre den hygiejnemæssige adfærd i resten af landsbyen. Under Tereja I blev der opført nye forbedrede skolelatriner (Billede 4), som tager højde for kønsopdeling understøtter den planlagte hygiejneundervisning. KDA har tillige udarbejdet en manual til konstruktion af latrinen til brug for lignende byggeprojekter i regionen. Desværre blev et regnvandsopsamlingssystem på skolen ikke etableret under Tereja I, fordi høstsæsonen startede. Dermed er den del af hygiejneundervisningen som vedrører håndvask i øjeblikket svær at gennemføre. Billede 3: De tidligere skolelatriner understøttede ikke god hygiejneadfærd, og afholdt samtidig en del af pigerne fra at deltage i skoleundervisningen. Billede 4: Nye skolelatriner blev opført under Tereja I. Latrinerne er kønsopdelte og fremmer god hygiejneadfærd, fordi de er rene og lugtfrie.
Tereja II Det har ikke været muligt for landsbyen at afsætte midler til vandforsyning på den nye grundskole. Vand til brug på skolen hentes i dag på cykel fra en håndgravet brønd 2 km borte. Dermed er den del af hygiejneundervisningen som vedrører håndvask i øjeblikket svær at gennemføre. Undergrunden i Kambi ya Faru består af klippe, og der er derfor ingen grundvand som kan udnyttes til vandforsyning. Brønde er kun mulige i nærheden af småfloder, som løber 2 km fra landsbyen (billede 5 og 6). Der er imidlertid et stort potentiale for regnvandsopsamling på skolen, fordi regionen har to regntider, og skolens tag er stort nok til at opsamle tilstrækkeligt med vand til at supplere den eksisterende vandforsyning året rundt. Et regnvandsopsamlingssystem vil give nem adgang til rent vand, hvorved en 2 km cykeltur undgås, hver gang der skal hentes vand til brug på skolen. Formålet med Tereja II er derfor at etablere et regnvandsopsamlingssystem på skolen, som kan understøtte det igangværende hygiejneprogram. For at projektet kan gennemføres som et selv-hjælpsprojekt udført af lokale, skal udgifterne holdes på et minimum og materialerne i videst muligt omfang være lokalt tilgængelige. For at opfylde disse betingelser er det valgt at etablere en nedgravet vandopsamlingstank. I forbindelse med hygiejneundervisningen og konstruktionen af latriner har KDA dels udarbejdet en manual til konstruktion af latriner til brug for lignende byggeprojekter i regionen, og dels udarbejdet undervisningsmaterialer til skolens hygiejneundervisning. Under Tereja II vil manualen og undervisningsmaterialerne blive færdiggjort og kvalitetssikrede. Endeligt vil der i tillæg til vandforsyningen være tid til at opføre nogle demonstrations-husstandslatriner, således at skoleelevernes viden om hygiejne også kan praktiseres hjemme. Projektet vil bestå to sammenhængende elementer:
1. Udførelse af et regnvandsopsamlingssystem til brug for skolen 2. Færdiggørelse af manual til konstruktion af V.I.P. latriner 3. Kvalitetssikring af undervisningsmaterialer til skolens hygiejneundervisning 4. Opførsel af demonstrations-husstandslatriner Billede 6: Eksempel på en eksisterende håndgravet brønd. Brønden er gravet ved flodbredden med fare for oversvømmelse i regntiden. Billede 5: Grundvandsforsyningen er ikke tilstrækkeligt til vandforsyning i de eksisterende håndgravede brønde. Karatu Development Organisation (KDA) Karatu Development Organisation er en lokalt forankret tanzaniansk NGO, som har eksisteret siden 1991. KDA arbejder med udviklingsprojekter i Karatu distriktet. Den har syv fuldtidsansatte og et varierende antal frivillige afhængig af sæsonen. Organisationens mission er at understøtte udviklingen i Karatu Distriktet ved at motivere lokalbefolkningen til at forøge deres indkomst, at forbedre deres sociale services og beskytte miljøet gennem undervisning og mobilisering af ressourcer både hos enkeltpersoner og grupper. KDAs arbejde ligger inden for tre hovedområder; mikrofinans, miljøteknologi og bæredygtigt landbrug. Derudover yder de støtte til distriktets sociale ydelser. Siden organisationens etablering i
1991 har de samarbejdet med en række udenlandske NGOer i forbindelse med tilrettelæggelse og implementering af forskellige udviklingsprojekter, herunder også Mellemfolkeligt Samvirke, som finansierede KDAs første mikrofinansieringsprojekt. KDA har et godt lokalt kendskab til Kambi ya Faru landsbyen og til Geer skoledistrikt, idet de tidligere har gennemført en række projekter i området. De har desuden erfaring med administration og implementering af vand- og sanitetsprojekter i Karatu Distriktet, hvilket gør dem til en god samarbejdspartner, der har den viden og erfaring som skal til for at kunne sikre en succesfuld implementering af projektet. Projektets budget og aktiviteter Projektets budget er baseret på de angivne beløb fra DANVA. Se venligst bilag 1 for et udspecificeret budget. Se i øvrigt vedlagte Terms of Reference for en oversigt over projektets aktiviteter