Peder Fredslund Møller Introduktion til Koncernregnskaber Introduktion til koncernregnskaber 13. reviderede udgave Gjellerup / Gads Forlag
Peder Fredslund Møller Introduktion til koncernregnskaber 13. reviderede udgave Gjellerup
Introduktion til koncernregnskaber 2017 Peder Fredslund Møller og Gjellerup ISBN trykt udgave 978 87 13 05075 8 ISBN e-bog 978-87-13-05076-5 Omslag: Jens Hage E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling Respekter ophavsretten Denne e-bog er beskyttet af lov om ophavsret. Ophavsretten sikrer, at forfatterne og forlaget får betaling for deres arbejde. Du må derfor kun kopiere bogen til din egen personlige brug, og du må ikke distribuere den til personer uden for din husstand. www.gjellerup.dk
Forord Bogen er skrevet for studerende på universiteter og handelshøjskoler, som skal vide noget om koncernregnskaber efter at have lært om metoder og regler for enkeltvirksomheders egne årsregnskaber. Bogens sigte er at give en indføring i koncernregnskabet: formålet med koncernregnskabet og den tankegang og fremgangsmåde, som anvendes ved konsolideringen, dvs. udarbejdelsen af koncernregnskabet. I fremstillingen lægges hovedvægten på at forklare de grundlæggende elementer i konsolideringen med henvisning til de danske og internationale bestemmelser om aflæggelse af koncernregnskab. Som følge af bogens sigte behandles den typiske konsolidering: konsolideringen af modervirksomheden og en dattervirksomhed, som er blevet opkøbt af modervirksomheden eller stiftet af denne. Fremstillingen er primært baseret på Årsregnskabslovens krav til koncernregnskaber, som i betydeligt omfang, men dog langt fra fuldstændigt, er sammenfaldende med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IAS er/ifrs er. Når Årsregnskabslovens krav afviger betydeligt fra de internationale regnskabsstandarders, behandles disse standarders krav også, fordi standarderne indeholder de regler, som danske børsnoterede virksomheder skal følge. En regnskabsmetode, equitymetoden, der er baseret på en konsolideringstankegang, beskrives også. I koncernregnskabet er der nemlig krav om at anvende equity-metoden på aktier og lignende kapitalandele i koncernens associerede virksomheder. Associerede virksomheder er kort sagt undervirksomheder, som overvirksomheden ( modervirksomheden ) ikke ejer en så stor andel af aktierne i, at den har kontrol over undervirksomheden, men alligevel aktier nok til, at den har væsentlig indflydelse på undervirksomheden. Equity-metoden kan også anvendes i modervirksomhedens eget regnskab (dens selskabsregnskab ) på kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder, og børsnoterede virksomheder skal anvende metoden på kapitalandele i associerede virksomheder i
eget selskabsregnskab, når de ikke er moderselskaber og derfor ikke skal aflægge koncernregnskab. Så equity-metoden er en regnskabsmetode, som må behandles i relation til regnskabsaflæggelse i koncerner. Den er en speciel konsolideringsmetode. Valutaomregning af transaktioner og undervirksomheders regnskaber behandles også, fordi omregningen ofte er en forudsætning for at kunne udarbejde koncernregnskabet. En stor tak til professor Frank Thinggaard og statsautoriseret revisor Henrik Trangeled Kristensen, som har kommenteret tidligere udgaver af bogen. 30. september 2016 Peder Fredslund Møller
Anvendte forkortelser ÅRL: Årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse LBK nr. 1580 af 10/12/2015: Bekendtgørelse af årsregnskabsloven. IAS (nummer): International regnskabsstandard (med anført nummer). IAS er er udstedt af International Accounting Standards Committee, IASC, og efterfølgende videreført af International Accounting Standards Board, IASB. IAS er skal følges af børsnoterede virksomheder. IFRS (nummer): International regnskabsrapporteringsstandard (med anført nummer). Udstedt af International Accounting Standards Board, IASB. IFRS er skal følges af børsnoterede virksomheder. IFRS for SMEs: International Financial Reporting for Standard for Small and Medium-sized Entities. Udstedt af International Accounting Standards Board, IASB, med henblik på at få skabt international harmonisering af regnskabsaflæggelsen for små og mellemstore virksomheder (dvs. i praksis: ikke-børsnoterede virksomheder). IFRS for SMEs er en anbefaling til standardudstedere/ lovgivere/virksomheder. Ved henvisninger til nugældende standarder menes de internationale regnskabsstandarder, der er udstedt af IASB senest august 2016.
Indholdsfortegnelse Forord... 5 Anvendte forkortelser... 7 1. Hvad er en koncern?... 11 2. Motiver til koncerndannelse.... 19 3. Koncernregnskabet er et supplerende regnskab... 27 4. Koncernens interessegrupper.... 29 5. Koncernregnskabspligtige, herunder fritagelser og udeholdelser... 32 6. Koncernregnskabet den grundlæggende tankegang 35 7. Equity-metode i modervirksomhedens regnskab eller hvad?... 40 8. Konsolideringen trin for trin... 43 Afstemning af regnskaber... 60 Eliminering af intern gæld og tilgodehavender samt renter heraf.... 61 Købsomvurdering af købte dattervirksomheders aktiver og forpligtelser og opfølgning herpå... 63 Eliminering af intern handel med omsætningsvarer.. 68 Intern handel med anlægsaktiver... 74 Skat... 79 Minoritetsinteresse.... 84 Koncerngoodwill oprindelig værdi og efterfølgende værdireguleringer... 88
9. Konsolideringsoversigt og det færdige koncernregnskab... 107 Oversigtsbilag 1. Koncernbalance... 110 Oversigtsbilag 2a. Koncernresultatopgørelse. Artsopdelt... 114 Oversigtsbilag 2b. Koncernresultatopgørelse. Funktionsopdelt... 116 10. Pengestrømsopgørelse for koncerner... 127 11. Equity-metode/indre værdis metode og dattervirksomheder.... 129 12. Modervirksomhedens regnskab ved andre vurderinger af kapitalandele... 146 13. Equity-metode igen nu efter internationale standarder... 152 14. Valutaomregning ved konsolidering... 172 Appendiks: Temporalmetode... 195 Litteratur......................................... 203 Appendiks: Koncernopfattelser.... 204
1. Hvad er en koncern? En koncern kan kort defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige virksomheder. Der er et koncernforhold, når en modervirksomhed har en kontrol over undervirksomheder, som giver den mulighed for at udøve fælles ledelse af modervirksomhed og undervirksomheder. Kontrollen opnås normalt ved, at modervirksomheden ejer kapitalandele (aktier eller tilsvarende) i undervirksomheden, som giver den stemmemajoriteten i undervirksomheden. Et interessentskab, en erhvervsdrivende fond, et andelsselskab eller et aktieselskab/ anpartsselskab kan f.eks. eje hovedparten af aktie- eller anpartskapitalen i andre aktieselskaber/anpartsselskaber. Her vil kun blive behandlet de koncerner, som er omfattet af årsregnskabsloven eller de internationale regnskabsstandarder. Koncern ifølge ÅRL I ÅRL s bilag 1 er et afsnit, der indeholder definitioner, som er meget afgørende for lovens krav om aflæggelse af koncernregnskaber. De væsentligste af definitionerne vedrørende koncerner er følgende: Koncernvirksomhed En modervirksomhed og dens dattervirksomheder. Modervirksomhed En virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed kan kun have én direkte modervirksomhed. Hvis flere virksomheder opfylder et eller flere af kriterierne for bestemmende indflydelse, jf. nedenfor (min omformulering), er det alene den virksomhed, som faktisk kan udøve den bestemmende 11 Indholdsfortegnelse
indflydelse til at styre virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være modervirksomhed. Dattervirksomhed En virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Tilknyttet virksomhed En virksomheds dattervirksomhed(er), dens modervirksomhed(er) og dennes (disses) dattervirksomhed(er). (Selv om lovens definition ikke indeholder flertalsendelser og -bøjninger, er det alligevel lovens sigte, at en given koncernvirksomhed skal opfatte alle andre virksomheder i alle de koncerner, som virksomheden indgår i, som tilknyttede virksomheder. Hvis en virksomhed indgår i en storkoncern omfattende flere delkoncerner, er dens tilknyttede virksomheder derfor alle de andre virksomheder, der indgår i den storkoncern, som dens øverste modervirksomhed kontrollerer). Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis modervirksomheden har: 1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer, 2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale, 3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden, eller har 4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden. 12 Indholdsfortegnelse