Handel mellem Norge og Danmark Vareudveksling over Skagerrak Skudefarten mellem Danmark og Norge, der jo indtil 1814 var i rigsfællesskab, var baseret på en udveksling af varer, hvor de to områder supplerede hinanden. I Norge kunne man ikke producere tilstrækkeligt med korn til befolkningen, hvorimod man takket være en forholdsvis frugtbar jord i Danmark havde overskudsproduktion af korn. I Danmark manglede man til gengæld jern og tømmer, som Norge var rigeligt forsynet med. Især Thy var fattig på trævækst på grund af en intensiv udnyttelse af landet gennem århundreder, hvilket i øvrigt også forårsagede store problemer med sandflugt. Herudover blev der fra dansk side eksporteret flæsk, smør og andre fødevarer samt i en periode hjemmefabrikerede tekstiler, mens der fra Norge bl.a. blev importeret kakkelovne, tran, slibesten og sågar heste. Skudehandelspladser På den jyske kyst ved vi, at der var skudehandelspladser i Stenbjerg, Klitmøller, Hansted, Vigsø, Blokhus, Løkken, Lønstrup, Tornby og Kjul. I Norge lagde man som oftest til i Kristiansand, Mandal eller andre kystbyer i Sørlandet, hvor der var havne med kajanlæg. Der er endog eksempler på, at man sejlede helt til Stavanger og Bergen. Ud over udveksling af varer førte kontakterne over Skagerrak også til, at der opstod mange venskaber - og ægteskaber. Skudehandlerne fra hver side af havet følte sig som en del af et kulturelt fællesskab. Sandskuderne Transporten foregik med de såkaldte sandskuder, der var fladbundede, klinkbyggede træskibe. De var konstrueret, så de kunne komme helt ind til stranden, men brændingen ved Thys vestkyst kunne gøre dette til en farlig affære. De fleste sandskuder var omkring 12-14 m lange, 4 m brede og 1½ m dybe. De kunne rumme 300-400 tønder korn, og besætningen var på tre-fire mænd. Mest kendte afbildning af en sandskude er den tremastede båd på det store standur i Vester Vandet kirke, men ud fra vragfund at dømme kan nogle af skuderne også have været mindre og kun forsynet med én mast. En sandskude er gengivet på Side 1
g g p et ur i Vester Vandet kirke Skudehandel med Norge Lastning og losning De fuldt lastede skibe kunne i dårligt vejr ikke sejle helt ind til stranden, og tømmeret blev kastet overbord og skyllet i land af bølgerne. Andre varer blev omlastet til mindre, såkaldte skibningsbåde. Disse blev også brugt ved lastning af sandskuder, der var på vej til Norge, idet de tomme sandskuder lå for anker et stykke fra land, hvor de kunne lastes uden at gå fast på revlerne. I 1810-11 forsøgte man sig med mobile skibsbroer, der kunne køres ud i vandet og gøre lastning og losning til en mere tør affære, men disse slog aldrig rigtigt igennem. Om vinteren var skudehandelen indstillet, og sandskuderne blev trukket op i klitterne, hvor de kunne ligge beskyttet for brændingen. Dette arbejde krævede en arbejdsstyrke på 30-40 mand. Skibningsbåd fra Klitmøller. Englandskrigene Under Englandskrigene fra 1807-1814, hvor Danmark allierede sig med Frankrig mod England, forsøgte englænderne at stoppe al fjendtlig søfart i Nordsøen og Skagerrak. Det blev dermed betydeligt vanskeligere at fortsætte overfarten til Norge. Regeringen prøvede at gøre en fortsat handel tillokkende ved at udsætte præmier for skippere, der førte korn til Norge, og man anbefalede dem at sejle om natten. Det lykkedes dog englænderne at jage og opbringe flere skuder med stranding, forlis eller tilfangetagelse af de pågældende besætninger til følge. Som forsvar mod englænderne lod kongen bygge fæstningsanlæg med kanoner ved Klitmøller og Vigsø; disse er i dag taget af havet. I 1814 tabte Danmark Norge til Sverige, men eftersom varebehovet ikke var blevet mindre, fortsatte handelssamkvemmet, dog efterhånden med andre og større skibstyper. Udover Norge begyndte man nu også at sejle til England og Hamburg og sågar til de baltiske lande. Havn i Thisted Skudehandelens ophør var dog først og fremmest forårsaget af en naturkatastrofe. I november 1825 brød Vesterhavet gennem Aggertangen, og derved blev det muligt at sejle fra Vesterhavet ind i Limfjorden. Da det var mere optimalt at anløbe en havn i forholdsvis rolige vande end at lægge til ved den lunefulde Vestkyst, flyttedes udskibningen hurtigt til Thisted. Dette betød, at købstaden Thisted oplevede en reel opblomstring efter havnens anlæggelse i 1840, og handelen fra vestkysten ebbede ud. Den sidste sandskude sejlede fra Side 2
anlæggelse i 1840, og handelen fra vestkysten ebbede ud. Den sidste sandskude sejlede fra Vigsø i 1891. Skudehandelen fortsatte dog fra Vendsyssels kyster, bl.a. fra Løkken. Henvisning til andre lokaliteter/emner Klitmøller Rundt omkring i Klitmøller findes enkelte hvidkalkede og stråtækte gårde fra skudehandelens tid. Ved åen, på nordsiden af Ørhagevej, ligger de ombyggede rester af en af vandmøllerne, kaldet Mellemmølle. De to andre møller, Vestermølle og Østermølle, er henholdsvis skyllet bort af havet og revet ned. Ved stranden er opstillet en fiskekutter, Bellis, der har været anvendt til fiskeri fra Klitmøller. Klitmøller Kirke Kirken, der blev indviet i 1872, har en altertavle med et maleri, der er malet af Christian IX s dronning Louise. Kirkegården er udvidet mange gange, og de mange underopdelinger, der er omgivet af læskabende hække og hegn, giver en intim stemning. Her er en fællesgrav over de omkomne fra den danske bark Sleipner, der i 1880 blev hugget til pindebrænde ud for Klitmøller. Klitmøller kirke Vester Vandet Kirke Eftersom Klitmøller ikke fik sin egen kirke før 1871, hørte byens folk i skudehandelens storhedstid til sognets kirke i Vester Vandet. Denne kirke var i middelalderen viet til Sankt Nicolaus, der var de søfarendes og de handlendes beskytter. Kirken bærer i sit indre stadig præg af sognets rigdom i 1600- og 1700-tallet. Skudeskipperne havde deres egne pulpiturer, hvor de sad under gudstjenesten, og på kirkegården ligger flere af dem begravet. I kirken står et stort, flot standur, som en kreds af skudehandlere forærede kirken i 1754. På uret er afbildet en af de sandskuder, der sejlede mellem Thykysten og Norge. Side 3
Vester Vandet kirke Stenbjerg Der har også været skudehandel ved Stenbjerg, men man har kun kendskab til én sandskude herfra. Måske lagde de norske købmænd til her for at afsætte deres tømmer og købe landbrugsprodukter, i al fald ved vi, at her var livlig handel i 1600- og 1700-tallet. I dag er der ikke spor af denne historie i fiskerlejet, der bl.a. omfatter den maleriske Landingsplads med små hvide redskabshuse og en redningsstation. Herregårde Det var især ejerne af de store gårde og herregårdene, der afsatte produkter til skudehandelen. Og det var en ganske indbringende forretning. Flere af de store gårde er revet ned, men der kan henvises til f.eks. Tandrup i Sydthy samt Gammeltorp mellem Hanstholm og Ræhr. Her er herregården revet ned, men man kan se voldstedet fra dens middelalderlige forgænger, der ligger neden for kystskrænten. Vigsø Skudehandelen havde også et betydeligt omfang i Vigsø, hvis nordvendte kyst ligger godt beskyttet af Roshage ved Hanstholm. Her kunne der efter sigende ligge 60-80 skuder på reden. Der var pakhuse på selve stranden og i byen; et enkelt af disse er bevaret og tilhører i ombygget form Dansk Folkeferie. Bag klitterne ligger i Vigsø et par af de gamle hvidkalkede, stråtækte skudehandlergårde. Hanstholm Fyr I bygningerne ved Hanstholm Fyr er der bl.a. udstillinger om skudehandelen. Den båd, der er udstillet, er af samme type som de skibningsbåde, der blev brugt ved omlastning af varer mellem kysten og sandskuderne. Båden, der er af nyere dato, blev brugt til bjergningsarbejde. Udstillingen ved Fyret er i perioden 1. april til 30. oktober åben dagligt kl. 10-16. Thisted Havn Thisted fik privilegier som købstad i 1524, men i 1600- og 1700-tallet var det på grund af tilsanding besværligt at sejle til Thisted ad Limfjorden, og udsejling ved Agger Tange blev først muligt ved gennembrydningen i 1825 Herefter kunne man lettere sejle til Thisted Side 4
først muligt ved gennembrydningen i 1825. Herefter kunne man lettere sejle til Thisted Havn, der blev anlagt i 1840, og da der var store fordele ved lastning og losning i en egentlig havn, forsvandt skudefarten efterhånden fra vestkysten. Doverodde Havn I Doverodde var der ladeplads for Limfjordshandelen med købmandshandel og anløbsbro for skibene. Et stort pakhus stammer fra købmandsgårdens storhedstid, mens den høje hvide silo, er fra tiden efter 2. Verdenskrig, hvor der var foderstofhandel i Doverodde. Nu er der indrettet udstilling og restaurant i det gamle bygninger, og fra toppen af siloen er der en pragtfuld udsigt over fjord og bakkede landskaber. Parti fra Doverodde Artikler i Historisk Årbog for Thy og Vester Han Herred: Sandskuden "Jomfue Marie" af Klitmøller. Af G. Krogh-Jensen. 1956. Lidt om skibsfarten og handelen i gamle dage i Thy og Vester Han Herred. Af A. Marschall. 1910. Skude- og strandhandel. Af lærer S. Ditlevsen, Elsted. 1915. Sandskuder. Ved A. C. Tandrup. 1940. Veir(vejr)og vind i Klitmøller. Ved N. P. Pedersen. 1932. Sandskuden - et forsøg på et portræt. Af Poul Christensen. 1973. Uret i Vester Vandet Kirke 1754-1954. Af G. Krogh-Jensen. 1954. Tale holdt ved kirkefesten i Vester Vandet Kirke den 20. juni 1954. En skudes forlis ved Norge. Af H. Støvring-Nielsen ved Torsten Balle. 1972. Side 5