TALSTÆRKT Kommune 2016 1
Talstærkt - Kommune Indholdsfortegnelse Opsummering/resumé 3 1 Befolkning 11 Befolkning Befolkningensudvikling Befolkningsudvikling i byerne Aldersfordeling Unge Erhvervsaktive Ældre Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk i byerne Befolkningens oprindelse Forventet levetid Gennemsnitsalder Gennemsnitsalder i byerne 4 5 5 5 6 6 7 7 7 8 8 9 9 10 12 Flytninger og vandringer 10 Befolkningsregnskab 10 Flytninger fordelt på alder Flytninger mellem kommunerne Tilbagevenden til barndomskommunen Indvandreres oprindelse 13 Uddannelse Uddannelsesvalg efter grundskolen Befolkningens uddannelsesniveau Ufaglærte Faglærte Videregående uddannelse Unge uden uddannelse 11 11 12 12 13 13 13 13 13 14 14 2 Arbejde og levevilkår 15 21 Arbejdsmarked Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser Erhvervsfrekvens Udvikling i arbejdsstyrken Udvikling i beskæftigelsen (bopæl) Ledighed Ledighed i byerne 16 16 16 17 17 17 18 Uden for arbejdsmarkedet 18 Job pr 100 indbyggere 18 22 Pendling og tilgængelighed Andel pendlere Pendling imellem kommunerne Nettoindpendling Adgang til arbejdspladser Pendlingsafstand Familiernes bilrådighed Adgang til højhastighedsbredbånd 18 18 19 19 20 20 20 21 23 Indkomst og formue Indkomst pr indbygger Disponibel indkomst Rådighedsbeløb Formue og gæld Offentligt forsørgede 21 21 22 22 23 23 24 Boliger Tomme boliger Opførelsesår Priser og salgstider 24 24 24 24 25 Klima og energi 25 Energiforbrug og vedvarende energi 25 Udledning af drivhusgasser 25 3 Erhverv og værdiskabelse 26 31 Erhvervsstruktur og beskæftigelse 27 Erhvervsstruktur 27 Beskæftigelse i primære erhverv 27 Beskæftigelse inden for industri Beskæftigelse inden for bygge og anlæg Beskæftigelse inden for privat service Udvikling i erhvervsstruktur Udvikling i beskæftigelsen (arbejdssted) Udvikling i beskæftigelsen 27 28 28 28 29 29 32 Virksomheder Nystartede virksomheder Selvstændige Udvikling i CVR-registreringer Nye og ophørte CVR-registreringer Arbejdsstedernes størrelse Udenlandsk ejerskab Virksomheder med overskud Eksportorienterede arbejdspladser 30 30 30 31 31 32 32 33 33 33 BNP og produktivitet BNP pr indbygger Udvikling i BNP Produktivitet 33 33 34 34 4 TEMA: Turisme 35 41 Turister Udvikling Ferietype Overnatningsform Nationalitet 42 Turismeforbrug og Ferietype Overnatningsform Nationalitet Beskæftigelse 36 36 36 37 37 beskæftigelse 38 38 38 39 39 Kolofon I arbejdet med at skabe fælles vækst og udvikling i, på tværs af kommunegrænser, har Region på vegne af Business Region North Denmark udarbejdet denne rapport Her præsenteres en række nøgletal, som tegner et samlet billede af status og udvikling i Kommune Der er tal om befolkning, arbejde og levevilkår, erhverv og værdiskabelse samt turisme 2
Kommune - Talstærkt Opsummering Kommune 42100 indbyggere 275900 kr 8% Gennemsnitlig personindkomst tomme boliger Største by Hobro 11900 indbyggere JOB 4,5% 2,8 nye virksomheder pr 1000 indbyggere ledighed 19500 arbejdspladser I denne rapport bliver alle byer defineret ud fra det samme udgangspunkt: En by består af naturligt sammenhængende bebyggelse, hvor der er mindst 200 indbyggere At bebyggelsen er naturligt sammenhængende vil sige, at afstanden mellem husene normalt ikke overstiger 200 meter 3
Talstærkt - Kommune 1 4 Befolkning og uddannelse
Kommune - Talstærkt 11 Befolkning Befolkningsudvikling 115 110 105 100 95 90 85 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 Hele landet 2008=indeks 100 Figuren viser udviklingen i befolkningen i kommunen, i og i hele landet i perioden 2008-2025 Tal fra 2017 og frem er fremskrivninger Befolkningsudvikling i byerne -13% - -3% -2% - 0% 1% - 3% 4% - 10% Kortet viser udviklingen i antal indbyggere i de nordjyske byer i perioden 2011-2016 5
Talstærkt - Kommune Aldersfordeling 2016 2025 2016 2025 2016 Hele landet 2025 Hele landet 0% 20% 40% 0-24 år 25-64 år 60% 80% 65+ Figuren viser befolkningen fordelt på alder i kommunen i og i hele landet i 2016 og 2025 (fremskrivning) Unge 11% - 22% 23% - 28% 29% - 32% 33% - 45% Kortet viser andelen af befolkningen under 25 år i 2016 i de nordjyske byer 6 100%
Kommune - Talstærkt Erhvervsaktiv alder Ældre 35% - 47% 5% - 16% 48% - 51% 17% - 22% 52% - 55% 23% - 31% 56% - 60% 32% - 55% Kortet viser andelen af befolkningen i alderen 25-64 år i 2016 i de nordjyske byer Kortet viser andelen af befolkningen på 60 år og derover i 2016 i de nordjyske byer Forsørgerbrøk 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 0,7 2008 2011 2014 2017 2020 2023 2026 2029 2032 2035 2038 2041 2044 Hele landet Figuren viser forsørgerbrøken i kommunen, i og i hele landet i perioden 2008-2045 Tal fra 2017 og frem er fremskrivninger Den demografiske forsørgerbrøk beregnes som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ årige) og antallet i den erhvervsaktive alder (25-64 årige) Dvs andelen af de der skal "forsørges" i forhold til de erhvervsaktive 7
Talstærkt - Kommune Forsørgerbrøk i byerne 0,7-0,8 0,9-1,0 1,1-1,2 1,3-1,9 Kortet viser den demografiske forsørgerbrøk i de nordjyske byer i 2016 Befolkningens oprindelse Hele landet 80% 85% Personer med dansk oprindelse 90% Indvandrere 95% 100% Efterkommere Figuren viser befolkningens oprindelse i kommunen, i og i hele landet i 2016 En person har dansk oprindelse, hvis han eller hun har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark Forskellen mellem indvandrere og efterkommere er, at indvandrere er født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark 8
Kommune - Talstærkt Forventet levetid 81 80,5 80 79,5 79 78,5 78 Figuren viser den forventede levetid i kommunerne og i hele landet Den forventede levetid angiver det gennemsnitlige antal år, som en 0-årig forventes at leve, hvis deres dødelighed fremover svarer til det niveau, som er konstateret i perioden 2011:2015 Læsø er ikke vist i figuren, da tallene pga kommunens størrelse vurderes at være for usikre Gennemsnitsalder 43 år i 42 år i Brønderslev 43 år i Hjørring 43 år i Jammerbugt 52 år på Læsø 43 år i Vesthimmerland 44 år på Mors 41 år i Rebild 43 år i Thisted 45 år i Frederikshavn 39 år i Aalborg Figuren viser befolkningens gennemsnitsalder i kommunerne i 2016 9
Talstærkt - Kommune Gennemsnitsalder i byerne 32-40 41-44 45-49 50-59 Figuren viser befolkningens gennemsnitsalder i de nordjyske byer i 2016 12 Flytninger og vandringer Befolkningsregnskab 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% Fødselsoverskud Nettotilflyttede Nettoindvandrede Samlet befolkningsudvikling Figuren viser befolkningens udvikling fordelt på fødselsoverskud (fødte minus døde), nettotilflytning (tilflyttere minus fraflyttere) samt nettoindvandring (indvandrere minus udvandrere), i kommunerne, i og i hele landet i 2015 10
Kommune - Talstærkt Flytninger fordelt på alder 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% 0-9 år 10-19 år 20-29 år 30+ Figuren viser nettotilflytningen (tilflyttere minus fraflyttere) i pct af befolkningen fordelt på alder i kommunerne i 2015 En positiv værdi er fx et udtryk for, at tilflytningen er større end fraflytningen i den pågældende aldersgruppe Flytninger mellem kommunerne 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% -0,2% -0,4% -0,6% -0,8% -1,0% Aalborg Andre nordjyske kommuner Resten af landet Figuren viser nettotilflytning (tilflyttere minus fraflyttere) i pct af befolkningen mellem kommunerne i 2015 En positiv værdi er fx et udtryk for, at kommunens (vandret akse) tilflytning er større end fraflytningen til/fra hhv Aalborg, andre nordjyske kommuner og resten af landet 11
Talstærkt - Kommune Tilbagevenden til barndomskommunen 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figuren viser andelen af 34-årige, som er vendt tilbage til oprindelseskommunen i 2015 (regnet som dér, hvor de boede som 15-årige) efter at have boet i mindst to sammenhængende år uden for kommunen Kilde: Region og Momentum Indvandreres oprindelse Hele landet 0% Færøerne og Grønland Afrika Oceanien 20% 40% EU Amerika 60% 80% 100% Europa udenfor EU Asien, herunder Mellemøsten Figuren viser antal indvandrere i pct af befolkningen fordelt på oprindelsesland i kommunen, i og i hele landet i 2015 12
Kommune - Talstærkt 13 Uddannelse Uddannelsesvalg efter grundskolen Hele landet 0% 20% 40% Erhvervsuddannelse 60% 80% Gymnasial uddannelse 100% Andet Figuren viser tilmeldingerne til ungdomsuddannelser, som de elever i 9 og 10 klasse, der forlader grundskolen, har foretaget med bopæl i kommunen, i og i hele landet i 2015 Kilde: Region og uvmdk Befolkningens uddannelsesniveau Hele landet 0% 20% 40% 60% 80% Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående 100% Figuren viser befolkningens (25-64 år) højeste fuldførte uddannelse i kommunen, i og i hele landet i 2016 Mellemlang videregående er inkl bachelor, og lang videregående er inkl forsker og Phd Ufaglærte Faglærte 9% - 23% 26% - 39% 24% - 30% 40% - 46% 31% - 37% 47% - 52% 38% - 49% 53% - 60% Kortet viser andelen af befolkningen med højst grundskole eller gymnasiel uddannelse i 2013 i de nordjyske byer Kortet viser andelen af befolkningen (25-64 år) med højst en erhvervsfaglig uddannelse i 2013 i de nordjyske byer 13
Talstærkt - Kommune Videregående uddannelse 0% - 16% 17% - 25% 26% - 38% 39% - 64% Kortet viser andelen af befolkningen (25-64 år) med højst en videregående uddannelse i 2013 i de nordjyske byer Unge uden uddannelse?? 24% i 18% i Region 16% i hele landet Figuren viser andelen af 25-29 årigei kommunen, der ikke har anden uddannelse end grundskolen i 2016 Der er desuden vist regionsog landsgennemsnittet 14
Kommune - Talstærkt 2 Kilde: Region og uvmdk 18 Arbejde og levevilkår 19 15
Talstærkt - Kommune 21 Arbejdsmarked Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser Hele landet 68 69 70 71 Beskæftigelsesfrekvens 72 73 74 75 Erhvervsfrekvens Figuren viser hhv erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen i kommunen, i og i hele landet i 2014 Erhvervsfrekvens 0% - 16% 17% - 25% 26% - 38% 39% - 64% Kortet viser erhvervsfrekvensen i de nordjyske byer i 2013 Erhvervsfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs i arbejdsstyrken Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel i den erhvervsaktive alder, der er beskæftiget 16 76
Kommune - Talstærkt Udvikling i arbejdsstyrken 100 98 96 94 92 90 88 86 84 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele landet 2008=indeks 100 Figuren viser udviklingen i arbejdsstyrken i kommunen, i og i hele landet i perioden 2008-2014 Udvikling i beskæftigelsen (bopæl) 100 98 96 94 92 90 88 86 84 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Hele landet 2008=indeks 100 Figuren viser udviklingen i antallet af lønmodtagere fordelt på bopæl i kommunen, i og i hele landet i perioden 2008-2015 Kilde: Region og jobindsatsdk Ledighed Hele landet 0% 1% 2% 3% I alt 4% 5% 6% 16-24 år Figuren viser antallet af fuldtidsledige (i alt og unge 16-24 år) i pct af arbejdsstyrken i kommunen, i og i hele landet i 2015 17
Talstærkt - Kommune Ledighed i byerne Uden for arbejdsmarkedet 0% - 3% 9% - 18% 4% - 5% 19% - 23% 6% - 7% 24% - 28% 8% - 12% 29% - 46% Kortet viser andelen af ledige i pct af arbejdsstyrken i de nordjyske byer i 2013 Definitionen af ledighed er her en anelse anderledes end figuren på forrige side Kortet viser andelen af befolkningen (16-64 år), der hverken er i job eller under uddannelse i de nordjyske byer i 2013 Job pr 100 indbyggere 75 i 74 i Region 76 i hele landet Figuren viser antallet af job i forhold til antallet af indbyggere (16-64 år) i kommunen, i og i hele landet i 2014 22 Pendling og tilgængelighed Andel pendlere 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel udpendlere Andel indpendlere Figuren viser andelen af udpendlere (i forhold til beskæftigede med bopæl i kommunen) og indpendlere (i forhold til beskæftigede med arbejdssted i kommunen) i 2014 18
Kommune - Talstærkt Pendling imellem kommunerne 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% -25% Aalborg Andre nordjyske kommuner Resten af landet Figuren viser nettoindpendlingen (indpendlere minus udpendlere) i pct af de beskæftigede (opgjort på bopæl) mellem kommunerne i 2014 En positiv værdi er fx et udtryk for, at kommunens (vandret akse) indpendling er større end udpendlingen til/fra hhv Aalborg, andre nordjyske kommuner og resten af landet Nettoindpendling -1564 - -505-481 - 0 18-3800 14707 Kortet viser nettoindpendlingen (antal indpendlere minus udpendlere) i de nordjyske byer i 2013 Kilde: Region og CRT 19
Talstærkt - Kommune Adgang til arbejdspladser Kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en times kørsel i bil fra det pågældende område i 2014 Målingen er foretaget kl 800 Kilde: Region Syddanmark Pendlingsafstand 25 km Region 23 km Hele Danmark 20 km Figuren viser, hvor langt de beskæftigede med bopæl i kommunen i gennemsnit pendler fra hjem til arbejde, dvs afstanden målt én vej i 2014 Der er desuden vist et regions- og landsgennemsnit Familiernes bilrådighed Hele landet 0% Familier uden bil 20% 40% 1 bil 60% 2 biler 80% 100% 3 biler og derover Figuren viser andelen af familier med bil(er) i kommunen, i og i hele landet i 2016 Leasede biler er ikke medtaget 20
Kommune - Talstærkt Adgang til højhastighedsbredbånd Kortet viser dækningen af højhastighedsbredbånd (mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload) i 2015 Kortlægningen er opgjort på adresseniveau for boliger og virksomheder og vedrører alene fastnetbredbånd Kortlægningen er baseret på data fra teleselskaberne om, hvilke teknisk mulige hastigheder der kan opnås på adressen Kilde: Energistyrelsen 23 Indkomst og formue Indkomst pr indbygger 275900 kr i 275200 kr i Region 298800 kr i hele landet Figuren viser den samlede gennemsnitlige indkomst pr person (15 år og derover) i kommunen, i og i hele landet i 2014 21
Talstærkt - Kommune Disponibel indkomst 146000-185000 186000-205000 206000-231000 232000-291000 Kortet viser befolkningens (15 år og derover) gennemsnitlige disponible indkomst (kr) i de nordjyske byer i 2013 Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til forbrug eller opsparing efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter Rådighedsbeløb kr 400000 kr 390000 kr 380000 kr 370000 kr 360000 kr 350000 kr 340000 kr 330000 Figuren viser det beregnede rådighedsbeløb for en modelfamilie i kommunen og i i 2014 Kilde: Region og Penge & Privatøkonomi 22
Kommune - Talstærkt Rådighedsbeløbet er et beregnet beløb, og udtrykker, hvor meget en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn med bil og ejerbolig har til rådighed hvert år, når skat, ejendomsskatter, boliglån, daginstitution, samt indbo- og bilforsikring er betalt Rådighedsbeløbet skal altså dække udgifter til mad, el, varme, bil (undtagen bilforsikring), telefoni, fagforening, brandforsikring, tandlæge, tøj, fornøjelser mv Der tages ikke højde for indkomstforskelle mellem kommunerne, befordringsfradrag og friværdi Tallene siger derfor noget om, hvordan rådighedsbeløbet vil blive påvirket, hvis familien flyttede mellem kommunerne Men altså uden ændringer i job og løn Formue og gæld kr 3500000 kr 3000000 kr 2500000 kr 2000000 kr 1500000 kr 1000000 kr 500000 kr 0 -kr 500000 -kr 1000000 -kr 1500000 Formue Gæld Nettoformue Figuren viser familiernes gennemsnitlige gæld og formue / aktiver i kommunerne og i hele landet i 2014 Nettoformuen er beregnet som formue fratrukket gæld Offentligt forsørgede Hele landet 0% Dagpenge 5% Førtidspension 10% Efterløn 15% 20% Kontanthjælp 25% Sygedagpenge 30% Andet 35% SU Figuren viser andelen af befolkningen (16-64 år) på offentlig forsørgelse i kommunen, i og i hele landet i 2015 23
Talstærkt - Kommune 24 Boliger Tomme boliger 8% 8% tomme boliger i Region 5% tomme boliger i hele landet tomme boliger i Figuren viser andelen af ubeboede boliger kommunen, i og i hele landet i 2016 Fritidshuse, der benyttes til helårsboliger, er medregnet som boliger Fritidshuse, der ikke benyttes til helårsboliger, indgår ikke i opgørelsen Opførelsesår 11% 10% 10% 31% 32% 30% 23% 27% 28% 35% 30% 32% Hele landet 1900-1939 1940-1969 1970-1999 2000-2015 Figuren viser antallet af boliger fordelt på opførelsesår i kommunen, i og i hele landet i 2016 Priser og salgstider 14000 350 12000 300 10000 250 8000 200 6000 150 4000 100 2000 50-0 Kvadratmeterpris (venstre akse) Hele landet Salgstid (højre akse) Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris (realiseret handelspris, kr) og salgstid (dage) for et parcel-/rækkehus i kommunen, i og i hele landet i 2015 Salgstiden beregnes som tiden fra 1 gang en ejendom sættes til salg til den dato, hvor købsaftalen er underskrevet Kilde: Region og Realkreditrådet 24
Kommune - Talstærkt 25 Klima og energi Energiforbrug og vedvarende energi 40% 250 38% 36% 200 34% 32% 150 30% 28% 100 26% 24% 50 22% 0 20% Forbrug pr indbygger (venstre akse) Hele landet Andel fra vedvarende energi (højre akse) Figuren viser energiforbruget pr indbygger i Giga joule samt andelen af forbruget, der dækkes af vedvarende energikilder i kommunen, i og i hele landet i 2013 Kilde: Region og Region Syddanmark Udledning af drivhusgasser 2 9,9 ton CO i Region 9,3 ton CO 2 2 7 ton CO i hele landet i Figuren viser udledningen i ton CO2 pr indbygger i kommunen, i og i hele landet i 2013 Kilde: Region og Region Syddanmark 25
Talstærkt - Kommune 3 26 Erhverv og værdiskabelse
Kommune - Talstærkt 31 Erhvervsstruktur og beskæftigelse Erhvervsstruktur 31% 37% 33% 32% 42% 49% 5% 6% 20% 6% 14% 7% 5% 11% 3% Hele landet Primære erhverv Industri Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Figuren viser andelen af beskæftigede i hver branche med arbejdssted i kommunen, i og i hele landet i 2014 Beskæftigelse i primære erhverv Beskæftigelse inden for industri 0% - 5% 0% - 8% 6% - 17% 9% - 24% 18% - 50% 25% - 46% 51% - 100% ) Kortet viser andelen af beskæftigede (fordelt på arbejdssted) inden for landbrug, skovbrug og fiskeri i de nordjyske byer i 2013 Kilde: Region og CRT 47% - 91% Kortet viser andelen af beskæftigede (fordelt på arbejdssted) i industrierhvervene i de nordjyske byer i 2013 Kilde: Region og CRT 27
Talstærkt - Kommune Beskæftigelse inden for bygge og anlæg Beskæftigelse inden for privat service 0% - 5% 0% - 20% 6% - 16% 21% - 39% 17% - 33% 40% - 65% 34% - 64% 66% - 100% Kortet viser andelen af beskæftigede (fordelt på arbejdssted) inden for bygge og anlæg i de nordjyske byer i 2013 Kilde: Region og CRT Kortet viser andelen af beskæftigede (fordelt på arbejdssted) inden for de private serviceerhverv i de nordjyske byer i 2013 De private serviceerhverv omfatter handel, forretnings- og husholdningsservice, privat undervisning og sundhedsvæsen, hotel- og restaurationsvirksomhed samt forlystelsesvirksomhed og kulturelle aktiviteter Desuden henregnes den finansielle sektor samt transport og kommunikation til servicesektoren Kilde: Region og CRT Udvikling i erhvervsstruktur 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% -25% Primære erhverv Industri Bygge og anlæg Hele landet Privat service Offentlig service Figuren viser udviklingen i beskæftigelsen i hver branche med arbejdssted i kommunen, i og i hele landet i perioden 2012-2014 28
Kommune - Talstærkt Udvikling i beskæftigelsen (arbejdssted) 105 100 95 90 85 80 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele landet 2008=indeks 100 Figuren viser udviklingen i antal beskæftigede fordelt på arbejdssted i kommunen, i og i hele landet i perioden 2008-2014 Udvikling i beskæftigelsen -57% - -18% -17% - 0% 1% - 13% 14% - 52% Kortet viser udviklingen i beskæftigelsen (på arbejdssted) i de nordjyske byer i perioden 2011-2013 Kilde: Region og CRT 29
Talstærkt - Kommune 32 Virksomheder Nystartede virksomheder 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 2015 Ændring over de sidste tre år Figuren viser andelen af nystartede virksomheder pr 1000 indbyggere i kommunerne i 2015 Kilde: Region baseret på tal fra Dansk Industri Selvstændige 0% - 4% 5% - 7% 8% - 11% 12% - 17% Kortet viser andelen af selvstændige i pct af alle beskæftigede (16-64 år, opgjort på bopæl) i de nordjyske byer i 2013 30
Kommune - Talstærkt Udvikling i CVR-registreringer 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% Figuren viser udviklingen i antallet af CVR-numre i kommunen og i i perioden 1 kvt 2015 1 kvt 2016 Kilde: Region og og NN Markedsdata Nye og ophørte CVR-registreringer Region 2,3% 2,6% 1,4% 1,5% Figuren viser andelen af nye og ophørte CVR-numre i kommunerne og i i perioden 1 kvt 2015 1 kvt 2016 Kilde: Region og og NN Markedsdata CVR-registreringer dækker over etablering af nye virksomheder, virksomhedsformskifte, genstarter og omregistrering mv i eksisterende virksomheder Derfor kan alle CVR-registreringer ikke defineres som etablering af en reelt ny virksomhed Iværksættervirksomheder er hos Danmarks Statistik altså en delmængde af CVR-registreringerne, og derfor er antallet af CVR-registreringer højere end iværksættervirksomhederne CVR-registreringer kan derfor give en indikation på iværksætteraktiviteten, da udviklingen i CVR-registreringer og iværksættervirksomheder tilnærmelsesvis følger hinanden 31
Talstærkt - Kommune Arbejdsstedernes størrelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ Figuren viser arbejdsstedernes størrelse målt på antal ansatte i kommunen og i pr 1 kvt 2016 Kun arbejdssteder med ansatte (udover ejeren) er medtaget Kilde: Region og og NN Markedsdata Udenlandsk ejerskab 0,30% 0,25% 0,20% 0,15% 0,10% 0,05% 0,00% Norge Sverige Tyskland Storbritannien USA Nederlandene Andre Figuren viser andelen af arbejdspladser med en udenlandsk ejerandel over 50 pct fordelt på land i kommunen og i pr 1 kvt 2016 Læsø er udeladt pga kommunens størrelse Kilde: Region og og NN Markedsdata 32
Kommune - Talstærkt Virksomheder med overskud 0% - 33% 38% - 60% 63% - 86% 87% - 100% Kortet viser andelen af virksomheder, der har haft økonomisk overskud (resultat før skat) i regnskabsåret 2014 Kilde: Region og og NN Markedsdata Eksportorienterede arbejdspladser 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figuren viser andelen af arbejdspladser inden for brancher, hvor minimum 25 pct af omsætningen kommer fra eksport i kommunen i 2013 Tallene er beregnet Læsø er udeladt pga kommunens størrelse Kilde: Region og Erhvervs- og Vækstministeriet 33 BNP og produktivitet BNP pr indbygger 313000 i 296000 i Region 345000 i hele landet Figuren viser BNP pr indbygger (kr) i 2014 i kommunen, i og i hele landet Data er foreløbige Kilde: Region og CRT 33
Talstærkt - Kommune Udvikling i BNP 100 95 90 85 80 75 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele landet 2008=indeks 100 Figuren viser udviklingen i BNP i perioden 2008-2014 (i faste priser) i kommunen, i og i hele landet Data er foreløbige for 2012-2014 Kilde: Region og CRT Produktivitet 600 2,0% 500 1,5% 1,0% 400 0,5% 300 0,0% 200-0,5% 100-1,0% 0-1,5% 2014 (venstre akse) Årlig vækst (højre akse) Figuren viser produktiviteten (kr) i 2014 samt den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 2009-2014 (i faste priser) i kommunen, i og i hele landet Data er foreløbige for 2012-2014 Læsø er udeladt pga kommunens størrelse Kilde: Region og CRT Bruttonationalproduktet (BNP) er den samlede produktion af varer og tjenester fratrukket forbrug i produktionen, som bliver brugt Det er et mål for værdiskabelsen og aktivitetsniveauet i økonomien og dermed et indirekte mål for velstand Ofte beregnes BNP pr indbygger, og her skal man være opmærksom på, at BNP opgøres fordelt på arbejdsstedet, mens indbyggertallet opgøres på bopælen Forskellen i BNP pr indbygger mellem kommunerne kan derfor i høj grad tilskrives pendling over kommunegrænserne Produktiviteten måles som BNP prarbejdstime Produktiviteten er et mål for evnen til at udnytte de tilgængelige ressourcer - i dette tilfælde arbejdskraft Hvis der kan skabes mere værdi med et mindre eller samme ressourceforbrug, er det et udtryk for produktivitetsfremgang 34
4 Kommune - Talstærkt Turisme 35
Talstærkt - Kommune Afsnittet læner sig tæt op ad VisitDenmarks Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014 fra 2016, hvor tallene via Center for Regional- og Turismeforskning i nedenstående afsnit er brudt ned på region og kommuner Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme: Den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet inklusiv endagsbesøg og forretningsrejser 41 Turister Udvikling 120 115 110 105 100 95 90 85 80 75 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele landet 2008=indeks 100 Figuren viser udviklingen i det samlede antal overnatninger og endagsbesøg i kommunen, i og i hele landet i perioden 2008-2014 Tallene er delvist beregnet Kilde: Region, CRT og VisitDenmark Ferietype 5000 4000 3000 2000 1000 0 Danske endagsturister - forretning Danske overnatninger - forretning Danske endagsturister - ferie Danske overnatninger - ferie Udenlandske endagsturister - ferie Udenlandske overnatninger - ferie og forretning Figuren viser antallet af overnatninger og endagsbesøg (1000) i kommunerne fordelt på ferietype i 2014 Tallene er delvist beregnet Kilde: Region, CRT og VisitDenmark 36
Kommune - Talstærkt Overnatningsform 5000 4000 3000 2000 1000 0 Hotel Camping Sommerhus Vandrehjem Øvrige indkvarteringsformer Endags Figuren viser antallet af overnatninger og endagsbesøg (1000) i kommunerne fordelt på overnatningsform i 2014 Øvrige overnatningsformer består af feriecenter, lystbåde, festival, krydstogt, bondegård og besøg af venner og familie Tallene er delvist beregnet Kilde: Region, CRT og VisitDenmark Nationalitet 5000 4000 3000 2000 1000 0 Danmark Tyskland Sverige Norge Europa i øvrigt Verden i øvrigt Figuren viser antallet af overnatninger og endagsbesøg (1000) i kommunerne fordelt på nationalitet i 2014 Tallene er delvist beregnet Kilde: Region, CRT og VisitDenmark Tallene adskiller sig fra Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, idet de medtager turismeformer, der normalt ikke indgår Det gælder bla små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus En stor del af tallene er i den forbindelse estimeret og opregnet vha separate undersøgelser, fx hoteller med under 40 senge 37
Talstærkt - Kommune 42 Turismeforbrug og beskæftigelse Ferietype 3500 3000 Danskeres førrejseforbrug 2500 2000 1500 1000 Danske endagsturister forretning Danske overnatninger forretning Danske endagsturister - ferie Danske overnatninger - ferie 500 Udenlandske endagsturister ferie 0 Udenlandske overnatninger ferie og forretning Figuren viser turisternes forbrug (mio kr) i kommunerne fordelt på ferietype i 2014 Tallene er baseret på spørgeskema og er derfor behæftet med usikkerhed Kilde: Region, CRT og VisitDenmark Overnatningsform 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Førrejseforbrug Endags Øvrige indkvarteringsformer Vandrehjem Sommerhus Camping Hotel Figuren viser turisternes forbrug (mio kr) fordelt på overnatningsform i 2014 Tallene er baseret på spørgeskema og behæftet med usikkerhed Øvrige overnatningsformer består af feriecenter, lystbåde, festival, krydstogt, bondegård og besøg af venner og familie Det er ikke muligt at opdele tallene yderligere Kilde: Region, CRT og VisitDenmark 38
Kommune - Talstærkt Nationalitet 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Danmark Tyskland Sverige Norge Europa i øvrigt Verden i øvrigt Figuren viser turisternes forbrug (mio kr) i kommunerne fordelt på nationalitet i 2014 Tallene er delvist beregnet Kilde: Region, CRT og VisitDenmark Turismeforbruget viser, hvad der bruges af penge i alt og ikke kun udgiften til overnatning Tallene er baseret på forskellige undersøgelser, hvor turisterne bla spørges om deres forbrug En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen) Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister i andre kommuner i kraft af fx attraktioner, men med få overnatningsmuligheder - alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne Det kommunale turismeforbrug er generelt forbundet med usikkerhed, navnlig fordi de bagvedliggende turistmængder (overnatninger og endagsbesøg) i nogen grad er estimerede, og fordi det antages, at alt turistens forbrug er placeret i overnatningskommunen Beskæftigelse 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figuren viser antal årsværk inden for turisme som andel af den samlede private beskæftigelse i kommunen i 2013 Udover den direkte beskæftigelse i turismebrancherne, medtages også den afledte beskæftigelse i andre brancher, der ikke er direkte relateret til turisme, fx detailhandel Kilde: Region, CRT og VisitDenmark 39
Layout Weltklasse wwwbusinessregionnorthdenmarkdk