Floraen på Tissøs nordøstlige bred. Engen på Tissøs nordøstlige bred ud for Selchausdal

Relaterede dokumenter
Kelleklinte Mose. Kelleklinte Mose, foto: HC

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede

Floraen på engen ved Bulbrogård, Tissø

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug

Naturpleje på Tårnborg Borgbanke.

Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje

Fugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori

Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred

Floraen på kyst og overdrev øst for Røsnæs Havn

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen

Biologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav

Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015

Skov 311 Helgenæs Syd

Troldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen

Eng ved Sæby kirke, Tissø Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2014

Skov 72 - Tranum Plantage

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 51 Tved Plantage

Botaniske interesser i Hedeland 2015

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Floraen på kyst og strandoverdrev ved Kystvejen, Kalundborg

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

VINTERHVEDE - VÅRHVEDE - VINTERBYG - VÅRBYG - HAVRE - TRITICALE - RUG

Botaniske interesser i Hedeland 2016 i Roskilde Kommune

Baseline overvågning - Life 70, Gravene

FLORAEN PÅ ØRNEBJERG. Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen 2012

Skov 92 Fosdal Plantage

Bilag. Bilag 1. Træarternes sammensætning i nogle moser og skove i Arrsøoplandet, der er potentielle bæverhabitater (fra Kargo, 1998).

Beplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:


Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å

(3) noget grumset, evt. med svag rådlugt. (3) 1,0-1,5 m, udtørrer aldrig helt. Beskriv kort nuværende plejeindsats

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturforhold og cykelsti

Feltskema til overdrev Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug

Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 2. Værløse

Skov 45 - Tornby Plantage

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV

Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej Silkeborg. Att. Bente Rands Mortensen

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt

By, Erhverv og Natur. Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 1. Farum

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 163: Kystskrænter ved Arnager Bugt

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen 2009

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Skov 62 Østerild Plantage

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata

NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 213: Randkløve Skår

VÆRSLEVSTIEN En rejse gennem natur og kultur ad den nedlagte jernbane fra Skovbakkerne ved Værslev til Gørlev Station

Botaniske interesser i Hedeland, 2017

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

Tour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest

Kystskoven ved Kalundborg Botanik og historie

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører:

Afgørelser Reg. nr.: Bemærkninger. Domme. Taksationskommissionen. Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fredningsnævnet. Forslag

Stilling-Solbjerg Søs omgivelser og Pilbrodalen

Botaniske interesser i Hedeland 2016 i Greve Kommune

Projektbeskrivelsen ændres om følger:

Dispensation til biloplag på beskyttet natur

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled

Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018.

Botanisk kortlægning af Åmosen

Landmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG!

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Stålorm Grøn køllesværmer Rødlistet Okkergul bladmåler Purpurmåler

TMC - Natur og Miljø

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7

Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk

Flora og faunaundersøgelse i Smørmosen

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen 2011

Feltskema til sø/vandhul Basisregistrering af strukturelle forhold Stednavn StedID (autonr i Naturdata) Inventør Dato

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled

Bilag 4, Mygblomst. Mygblomst en orkidé med et langt liv

Sumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til kabelanlæg Idomlund-Hogager

BILAG 1. LOKALITETER/DELOMRÅDER... 9 BILAG 2. VURDERING AF 3 STATUS BILAG 3. BILAG IV ARTER OG BILAG 4. FELTSKEMAER OG ARTSLISTER...

Besøg biotopen Strand og Klit

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på dette brev 3.

FLORAUNDERSØGELSE PÅ VESTVOLDEN I RØDOVRE KOMMUNE 2005

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun

Mellemste Suså registreringer af botanik og Bilag IV-arter i og omkring gamle åslyngninger.

Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station

Kommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.

FOKUSPLAN STILDE ÅDAL

Transkript:

Floraen på Tissøs nordøstlige bred Engen på Tissøs nordøstlige bred ud for Selchausdal Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2016 1

Indledning Vi har besøgt den del af Tissøs nordøstlige bred, der går fra Roklubben og 2 km sydover til Klinteskov. Vi har gået igennem området 2-3 gange om måneden fra marts og til september 2016 (se kort herunder). Arealet ejes af Selchausdal, og vi takker mange gange for, at vi måtte gå i området. Dette er den 6. strækning langs Tissøs bredder, vi undersøger. Rapporten viser, at området er botanisk set ganske rigt, og især er forekomsten af Lancet-Skeblad i national særklasse. Bagerst i rapporten står den samlede floraliste for området. Figur 1. Kort over det undersøgte område 2

Landskabet Det undersøgte bredstykke strækker sig fra Øvre Halleby Å's udløb i Tissø og til Klinteskov. Det nordligste stykke er et ruderat-agtigt plantesamfund gødet af mudder fra åens oprensning, og længere fra åen er der en del krat og høje urter. Området græsses ikke, og imellem de mange almindelige arter står en del Kløvkrone. Arealerne syd for det lige nævnte område er afgrænset med et kreaturhegn og afgræsses hele vejen til Klinteskov. Det første stykke er meget smalt om foråret, hvor vandstanden stadig er høj (figur 2). Figur 2. En del af Tissøs nordøstlige kyst er sidst i april ret smal. Højvandslinien ses tydeligt. Senere på sommeren trækker vandet sig tilbage og en bred tagrørssump vokser frem (figur 3). Foruden Tagrør er der Strand- og Blågrøn Kogleaks i rørsumpen, og længere mod syd er der også områder med Rørgræs, Høj Sødgræs og starsump. Køerne gør ikke meget ved rørsumpen. Stykket er nok 1 km langt. I denne rørsump findes den sjældne Lancet-Vejbred i hundredevis, mere herom senere. Ovenfor højvandslinien findes et smalt overdrev, og der er også klatter af kortgræsset eng ind imellem. Hist og her er der skov og krat tættest på Sæbyvej. 3

Figur 3. Samme sted på Tissøs kyst som i figur 2, men her i juli 2016. Syd for stykket med den brede rørskov kommer et bredt og ca. 300 m langt stykke eng, se foto på forsiden. Køerne holder vegetationen lav og de kan lide at græsse her. Engen strækker sig fra lidt syd for Fiskerhuset i nord og til næsten ud for indkørslen til Selchausdal. Ud for fiskerhuset ses spor af en gravet kanal, som tidligere var Tissøs første fiskerihavn inden der blev fiskerihavn og landingsplads i Lille Fuglede. Et billede af havnen kan ses i Pedersen (2003). I dag står der mange Vrietorn og en flot Kvalkved ved kanalens østlige ende. Se mere om dette i Floraen i Klinteskov ved Tissø, som findes på www.dn.dk/kalundborg. Herefter kommer igen et område på måske 400 m med rørsump og høje urter som Kattehale, Lodden Dueurt og Alm. Mjødurt, men ind imellem er der også mindre engstykker samt skov og krat nærmest Sæbyvej. Højstaude-samfundet afløses mod syd af et bredt og ca 200 m langt engstykke med en beskeden rørsump ud mod Tissø. Engen går helt ned til Klinteskov. Kreaturhegnet står ca. 30 m inde i Klinteskov, og under træerne er der en del forårsplanter inden skoven lukker for lyset. Floraen i det undersøgte område Vi har registreret 334 urter og 44 buske og træer på den ca. 2 km lange strækning. Det er det højeste antal urter, vi endnu har fundet på et stykke af Tissøs bredder. Den samlede floraliste står bagerst i rapporten. Vi benytter navnene fra Den Nye Nordiske Flora (Mossberg og Stenberg 2005 og 2007). Blandt de fundne arter er der både en nationalt og en regionalt rødlistet art samt et stort antal positiv-arter. Herunder kommer en gennemgang af nogle af de interessante arter, vi har fundet. 4

Nationalt rødlistet art Lancet-Skeblad, Moderat truet (EN, endangered) Lancet-Skeblad er sjælden i Danmark og findes kun øst for Storebælt. Den er hyppigst på Lolland og Sydsjælland, og dens forekomst i Danmark ligger på nordgrænsen af artens udbredelse i Europa (Hartvig 2015). Dens forekomst ved Tissø og på Amager er de nordligste i landet. Hartvig (2015) rødlister den som Næsten Truet (NT), hvilket er forkert i forhold til den Danske Rødliste fra 2010. Vi har før fundet Lancet-Skeblad ud for Sæby Kirke og flere steder på Tissøs nordlige bred, og altid i få eksemplarer. Men på dette stykke at Tissøs bred står den hele vejen fra det lille hus på fig. 2 og 3 og til Klinteskov. Som oftest står den spredt i rørskoven, men ud for det nævnte hus står den i hundredevis, se figur 4. Figur 4. Lancet-Skeblad i maj måned inden den blomstrer. Regionalt rødlistet art Alm. Søpryd, Moderat Truet i Vestsjælland EN (X) Alm. Søpryd er slet ikke almindelig, men derimod en sjælden art i Danmark (Hartvig 2015). Regionalt har Alm. Søpryd haft stor tilbagegang i Vestsjælland, hvor den nu kun kendes fra i alt 7 bestande, og hvor de 3 findes rundt om Tissø (Leth 2006). På grund af artens store tilbagegang er den listet som Opmærksomhedskrævende (X) på den danske Gulliste (Stoltze og Pihl 1998). Positiv-arter Positiv-arter er arter, som er knyttet til beskyttede eller typiske naturtyper. Positiv-arter indikerer naturkvalitet. Desuden er det arter, som er i tilbagegang i Vestsjælland og nu kun findes relativt få steder, uden at de dog er ved helt at forsvinde fra Vestsjælland (Leth, 2006). På næste side står alle de positiv-arter, vi har fundet på det undersøgte område. 5

Positiv-art Kategori Kær-Star Alm. Fredløs Kær-Tidsel Alm. Hestehale Kær-Trehage Alm. Hjertegræs Kødfarvet Gøgeurt Alm. Hvene Lav Tidsel Alm. Knopurt Maj-Gøgeurt Alm. Lungeurt Mark-Bynke Alm. Marehalm Mark-Frytle Alm. Milturt UP Nyse-Røllike UP Alm. Pimpinelle Næb-Star Alm. Star Nælde-Silke Asparges Nøgle-Skræppe Bidende Stenurt Ris-Dueurt Blåtop Sand-Star Blågrøn Gåsefod Sanikel Blågrøn Star Seline Blågrå Siv UP Sideskærm Bredbladet Timian Smalbladet Kællingetand Brudelys Smalbladet Kæruld Desmerurt Soløje-Alant Djævelsbid Stilk-Mælde UP Dunet Dueurt Stor Knopurt Dunet Havre Stor Skjaller Dunet Vejbred Strand-Kvan Engkarse Stribet Kløver Fåblomstret Kogleaks Sump-Forglemmigej Gul Anemone Sump-Snerre Gul Frøstjerne Top-Star Harril Toradet Star Hirse-Star Trævlekrone Hulkravet Kodriver Tvebo Baldrian Hulrodet Lærkespore Tykbladet Mælde Hundesalat Tykbladet Ærenpris Håret Høgeurt Vandkarse UP Håret Star Vand-Klaseskærm Jordbær-Kløver Vand-Mynte Kamgræs Vandnavle Kantet Perikon Vand-Ærenpris Kløvkrone Vellugtende Festgræs Knold-Ranunkel Vellugtende Gulaks Knude-Firling Vinget Perikon Kornet Stenbræk Vår-Vikke Kær-Snerre Tabel 1. Positiv-arterne på et stykke at Tissøs nordøstlige bred. : sjælden positiv-art, UP: ualmindelig positiv-art, : hist og her positiv-art, : almindelig positiv-art. Efter Leth (2006). Blandt træer og buske er der følgende positiv-arter: Skov-Æble (), Solbær (), Vrietorn () og Øret Pil (). 6

Ialt 88 positiv-arter et ualmindeligt stort antal positiv-arter for et naturområde, hvilket viser stor artsrigdom, stor biodiversitet. De to orkideer Kødfarvet Gøgeurt og Maj-Gøgeurt er fredede i Danmark. Begge arter er fundet meget fåtalligt i det undersøgte område. Salttålende planter Tissø er speciel ved, at der på nogle af de ferske enge findes et indslag af salttålende planter, der normalt ellers optræder på strandenge. Sådan er det også på dette stykke af Tissøs bred, og vi har fundet følgende salttålende arter: Blågrøn Gåsefod, Blågrøn Kogleaks, Harril, Jordbær-Kløver, Rød Gåsefod, Smalbladet Kællingetand, Soløje-Alant, Spyd-Mælde og Strand-Kogleaks. Alm. Marehalm træffes overalt i klitterne langs de danske kyster. Her ved Tissø står den i nogle sandede partier mod nord i det undersøgte område. Det er ikke let at vide, om den står her pga. sandet eller pga. let salte betingelser eller begge dele. Gamle kulturplanter Ud for Sæby kirke og ved Lille Fuglede fandt vi en del gamle kulturplanter på engene. Det er også tilfælde her, hvor vi opremser de lidt mere ualmindelige: Filtbladet Kongelys, Høst-Tidløs, Kalmus (fig. 5), Læge-Hundetunge, Rundbladet Katost, Rød Sankthansurt, Strand-Kvan, Svaleurt, Sødskærm, Uldbladet Kongelys og Vellugtende Aftenstjerne. Fig. 5. Kalmus med den karakteristiske frugtkolbe og rynker på bladet. 7

Naturtyperne Der er små stykker overdrev langs kanten imod Sæbyvej, og de er ret artsfattige. Ned mod Klinteskov bliver stykket med overdrev bredere. Det ugræssede areal helt mod nord er også klassificeret som et overdrev i kommunens 3-oversigt. Selv om overdrevene ikke er så rige som oppe nordpå langs Tissø, så fandt vi positiv-arter som: Alm. Hvene, Alm. Knopurt, Alm. Pimpinelle, Asparges, Bredbladet Timian, Dunet Havre, Dunet Vejbred, Knold-Ranunkel, Kornet Stenbræk, Lav Tidsel, Mark-Frytle og Vår-Vikke Der findes skov helt mod syd, hvor kreaturhegnet står ca. 30 m inde i skoven. Desuden er der små stykker med skov og krat langs Sæbyvej, og her står der også skovplanter. Vi har fundet Alm. Lungeurt, Alm. Milturt, Desmerurt, Gul Anemone, Hulrodet Lærkespore, Hvid Anemone, Krybende Læbeløs og Sanikel. Stykker med udstrakte rørskove falder som nævnt side 3 og 4 i to afsnit, nemlig et én km langt stykke mod nord og et ca. 300 m langt stykke ud for indkørslen til Selchausdal. Begge rørskovspartier er ret artsfattige og med den vigtige tilføjelse, at der er Lancet-Skeblad i massevis. Der er også en smal rørskov ud mod Tissø langs engstykkerne. Engene falder som tidligere nævnt også i to adskilte stykker, nemlig et nordligst ca. 300 m langt stykke fra syd for Fiskerhuset og til lidt før indkørslen til Selchausdal. Vegetationen er ganske rig med masser af Kamgræs og Hjertegræs, og der er også både Maj- og Kødfarvet Gøgeurt på engen, selv om de står spredt. Sidst i maj talte vi 12 stk. Maj-Gøgeurt og 10 stk. Kødfarvet Gøgeurt. Men engen er stor, så der kan såmænd godt være det dobbelte. Sidst i august var der masser af Djævelsbid helt mod syd på engen. Det sydligere stykke eng ligger helt ned til Klinteskov og er på ca. 200 m i længden. Vegetationen er lav og hist og her med meget Hjertegræs, Kamgræs og Blågrøn Star. På hele engen så vi i alt 3 gøgeurter af arten Kødfarvet Gøgeurt. På den kortgræssede eng lige under højvandslinien sås sidst i august Hundesalat, Eng-Rødtop, Soløje-Alant og Smalbladet Kællingetand. På den nordlige del af engen var der en lille smule af den sjældne positiv-art Vellugtende Festgræs. Afslutning Selv om enge og overdrev ikke er så iøjnefaldende rige som ved Tissøs bred oppe nordpå, så er det samlede antal urter for hele stykket 334 stk, og med i alt 88 positiv-arter, hvilket er rigtig mange. Dertil kommer, at Lancet-Skeblad findes i rørskovene i et antal, som er imponerende. Den sjældne Alm. Søpryd forekommer også her, men kun i få eksemplarer. En årsag til den samlede store artsrigdom på stykket er, at arealet er meget varieret, og at det afgræsses. Skønsmæssigt er området det dobbelte af de øvrige arealer, vi har undersøgt ved Tissø. Det skal bemærkes, at der ikke er offentlig adgang til arealerne, bortset fra området ved Øvre Halleby Å's udløb. Fotos: Carsten Clausen Eventuel henvendelse vedrørende denne rapport: c.clausen@ofir.dk 8

Litteratur Clausen C og HG Christiansen 2014: Floraen i Klinteskov ved Tissø Hartvig P 2015: Atlas Flora Danica. - Gyldendal Leth P 2006: Status for Vestsjællands Flora 2006 - en kommenteret regional rødliste og positivliste. - Dansk Botanisk Forenings hjemmeside (www.botaniskforening.dk). Mossberg B & L Stenberg 2005 og 2007: Den Nye Nordiske Flora. - Gyldendal. På dansk ved J Feilberg. Pedersen, L 2003: Tissø - offersø, vandreservoir og rekreativ ressource. I: Tissø og Åmoserne, kulturhistorie og natur. - Årbog for kulturhistorien i Holbæk Amt 2003. Stoltze M og S Pihl (red.) 1998: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. - Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skovog Naturstyrelsen. Tissøs nordøstlige bred, floraliste: Aften-Pragtstjerne Ager-Padderok Ager-Kål Ager-Sennep Ager-Snerle Ager-Svinemælk Ager-Tidsel Ager-Vejbred Alm. Agermåne Alm. Bingelurt Alm. Bjørneklo Alm. Blæresmælde Alm. Brandbæger Alm. Brunelle Alm. Byg Alm. Fredløs Alm. Fuglegræs Alm. Guldstjerne Alm. Gåsemad Alm. Gåse-Potentil Alm. Hanekro Alm. Haremad Alm. Hestehale Alm. Hejrenæb Alm. Hjertegræs Alm. Hulsvøb Alm. Hundegræs Alm. Hvede Alm. Hvene Alm. Hønsetarm Alm. Katost Alm. Knopurt Alm. Kongepen Alm. Kællingetand Alm. Kvik Alm. Lungeurt Alm. Marehalm Alm. Miliegræs Alm. Milturt Alm. Mjødurt Alm. Pastinak Alm. Pimpinelle Alm. Rajgræs Alm. Rapgræs Alm. Rejnfan Alm. Rødknæ Alm. Røllike Alm. Sankthansurt Alm. Skjolddrager Alm. Skovarve Alm. Slangehoved Alm. Star Alm. Sumpstrå Alm. Syre Alm. Sølv-Potentil Alm. Søpryd Alm. Torskemund Alm. Vand-Mynte Alm. Vandpest Alm. Vej-Pileurt Alm. Vorterod Angelik Asparges Bakke-Forglemmigej Bidende Ranunkel Bidende Stenurt Bittersød Natskygge Bjerg-Rørhvene Bleg Pileurt Blære-Star Blød Hejre Blød Storkenæb Blåhat Blåtop Blågrøn Gåsefod Blågrøn Kogleaks Blågrøn Star Blågrå Siv Bredbladet Mærke Bredbladet Timian Brudelys Bugtet Kløver Burre-Snerre Butbladet Skræppe Cikorie Dag-Pragtstjerne Desmerurt Djævelsbid Draphavre Dunet Dueurt Dunet Havre Dunet Steffensurt Dunet Vejbred Dusk-Syre Dynd-Padderok Døvnælde Eng-Brandbæger Eng-Forglemmigej Eng-Kabbeleje Engkarse Eng-Nellikerod Eng-Rapgræs Eng-Rævehale Eng-Rødtop Ensidig-Klokke Enårig Rapgræs Feber-Nellikerod Femhannet Hønsetarm Fersken-Pileurt Filtbladet Kongelys Filtet Burre Finbladet Rødknæ Finbladet Vejsennep Fin Kløver Fladstrået Siv Fliget Brøndsel Fløjlsgræs Foder-Lucerne Følfod Fåblomstret Kogleaks Glanskapslet Siv Glat Burre Glat Dueurt Glat Vejbred Glat Ærenpris Gold Hejre Grenet Pindsvineknop 9 Græsbladet Fladstjerne Grøn Gåsefod Gråbynke Gul Anemone Gul Fladbælg Gul Frøstjerne Gul Iris Gul Snerre Gul Åkande Gærde-Snerle Gærde-Valmue Harril Have-Rabarber Hirse-Star Hjertebladet Pengeurt Hjortetrøst Horse-Tidsel Hulkravet Kodriver Hulrodet Lærkespore Humle-Sneglebælg Hundesalat Hvas Randfrø Hvid Anemone Hvidkløver Hvidmelet Gåsefod Hvid Okseøje Hvid Snerre Hyrdetaske Høj Stenkløver Høj Sødgræs Høst-Borst Høst-Tidløs Håret Høgeurt Håret Star Jordbær-Kløver Kalmus Kamgræs Kanadisk Bakkestjerne Kantet Perikon Kattehale Klæbrig Brandbæger Kløvkrone Knold-Ranunkel Knold-Rottehale Knoldet Brunrod Knude-Firling Knudet Pileurt Knæbøjet Rævehale Kost-Fuglemælk Kornet Stenbræk Korn-Valmue Korsknap Krans-Mynte Kruset Skræppe Kruset Tidsel Krybende Baldrian Krybende Læbeløs Krybende Potentil Krybhvene Kæmpe-Svingel Kær-Fladstjerne Kær-Galtetand Kær-Guldkarse Kær-Padderok

Kær-Ranunkel Kær-Snerre Kær-Star Kær-Tidsel Kær-Trehage Kødfarvet Gøgeurt Kølle-Valmue Kål Tidsel Lancet-Skeblad Lancet-Vejbred Lav Ranunkel Lav Tidsel Liden Andemad Liden Burre Liden Klokke Liggende Vej-Pileurt Lodden Dueurt Lugtløs Kamille Lyse-Siv Læge-Hundetunge Læge-Oksetunge Løgkarse Maj-Gøgeurt Manna-Sødgræs Mark-Bynke Mark-Forglemmigej Mark-Frytle Mark- Krageklo Mark-Ærenpris Marts-Viol Mose-Bunke Muse-Vikke Mælkebøtte sp. Nikkende Brøndsel Nikkende Fuglemælk Nyse-Røllike Nyrebladet Ranunkel Næb-Star Nælde-Klokke Nælde-Silke Nøgle-Skræppe Opret Hønsetarm Pengebladet Fredløs Pinselilje Prikbladet Perikon Pyrenæisk Storkenæb Påskelilje Rank Vejsennep Rank Vinterkarse Ris-Dueurt Roset-Springknap Ru-Svinemælk Rød Arve Rød Gåsefod Rød Hestehov Rødkløver Rød Sankthansurt Rød Svingel Rød Tandbæger Rød Tvetand Rørgræs Sand-Lucerne Sand-Star Sanikel Seline Sideskærm Skov-Burre Skov-Galtetand Skovmærke Skov-Skræppe Skvalderkål Smalbladet Dunhammer Smalbladet Kællingetand Smalbladet Kæruld Smalbladet Rødknæ Smalbladet Vej-Pileurt Smalbladet Vikke Småblomstret Balsamin Småfrugtet Pindsvineknop Småkronet Gedeskæg Snerle-Pileurt Soløje-Alant Spidskapslet Star Spyd-Mælde Stilk-Mælde Stinkende Storkenæb Storblomstret Vandranunkel Stor Fladstjerne Stor Knopurt Stor Nælde Stor Skjaller Stortoppet Hvene Strand-Kogleaks Strand-Kvan Strand-Skræppe Strand-Svingel Stribet Kløver Sump-Evighedsblomst Sump-Forglemmigej Sump-Snerre Svaleurt Svine-Mælde Sværtevæld Svømmende Vandaks Sylt-Star Sødskærm Tagrør Tandfri Vårsalat Tigger-Ranunkel Tofrøet Vikke Top-Star Toradet Star Trævlekrone Tudse-Siv Tusindfryd Tvebo Baldrian Tveskægget Ærenpris Tyndskulpet Brøndkarse Tykakset Star Tykbladet Mælde Tykbladet Ærenpris Udspærret Vinterkarse Uldbladet Kongelys Vandkarse Vand-Klaseskærm Vand-Mynte Vandnavle Vand-Pileurt Vand-Skræppe Vand-Snerre Vand-Ærenpris Vedbend-Ærenpris Vejbred-Skeblad Vellugtende Aftenstjerne Vellugtende Festgræs Vellugtende Gulaks Vild Kørvel Vild Løg Vinge-Pileurt Vinget Perikon Vår-Brandbæger Vår-Gæslingeblomst Vår-Vikke Træer og buske Alm. Bukketorn Alm. Hæg Alm. Hyld Alm. Kvalkved Alm. Vedbend Alm. Æble Ask Benved Brombær Bævreasp Bøg Bånd-Pil Dun-Birk Engriflet Tjørn Femhannet Pil Fjeld-Ribs Glat Hunderose Grå-El Grå-Pil Guld-Pil Hassel Have-Ribs Hindbær Humle Hvidtjørn Korbær Kræge Mirabel Navr Rynket Rose Rød-El Selje-Pil Skov-Elm Skov-Æble Slåen Solbær Stikkelsbær Stilk-Eg Syren Valnød Vild-Ribs Vorte-Birk Vrietorn Øret-Pil Andet Fibret Flammehat Judasøre Grøn Frø Gul Engmyre Mark Champignon Mark Firben 10 Skællet Stilksporesvamp Snog Spidssnudet Frø Admiral Alm. Vandnymfe Aurora Blodrød Hedelibel Blåfugl sp. Blå Vandnymfe Blåvinget-Pragtvandnymfe Dagpåfugleøje Græsrandøje Guldøje Lille Ildfugl Lille Kålsommerfugl Okkergul Randøje Sortmåler Stor Bredpande Stor Kålsommerfugl Tidselsommerfugl