Fremtidens muligheder Nutidens handlinger Grader af grøn omstilling Vurderinger af konsekvenser for transport, energi, ressourcer og vand i 2050 Udarbejdet af Rambøll
Udarbejdet af Rambøll på baggrund af DAMVAD & Kairos Futures fire fremtidsscenarier for Danmark frem mod 2050 En del af projekt DK2050 Se mere om projektet på dac.dk/dk2050 Følg projektet på twitter @DK2050_DAC og #DK2050 ISBN 978-87-90668-66-2 2. oplag Ved brug af materialet skal følgende krediteres: Dansk Arkitektur Center DK2050 samt Rambøll ved brug af grafer/infografik.
Indhold 1. INDLEDNING............. 2 2. BYSTRUKTUR............ 4 3. TRAFIK............... 10 3.1 Status 2014.................... 10 3.2 Beslutningstidslinjer for overvejede infrastrukturprojekter.............. 14 3.3 Grøn Stat...................... 15 3.4 Grønne Netværk................. 17 3.5 Grøn Guerilla................... 19 3.6 Grønne Kompromisser.............. 21 3.7 Eksempler på dilemmaer frem mod 2050.. 23 4. ENERGI............... 24 4.1 Resume....................... 24 4.2 Metode....................... 26 4.3 Status 2014.................... 26 4.4 Den sikre udvikling hvad er allerede besluttet og hvad er planlagt......... 28 4.5 DK2050-scenarier................ 30 4.6 Centrale vs. individuelle energisystemer i byerne....................... 39 4.7 Beslutningstidslinje............... 42 4.8 Økonomi omkostninger til VE og EE.... 43 4.9 Interessenter hvem er de og hvad er deres roller?.................... 44 4.10 Eksempler på dilemmaer frem mod 2050.. 45 5. RESSOURCER........... 46 5.1 Ressourcesituationen i dag.......... 46 5.2 Grøn Stat..................... 48 5.3 Grønne Netværk................. 48 5.4 Grøn Guerilla................... 48 5.5 Grønne Kompromisser.............. 49 5.6 Eksempler på dilemmaer frem mod 2050.. 50 6. HAVVANDSTAND......... 51 6.1 Udvikling i havspejlsniveauer......... 51 6.2 Grøn Stat..................... 55 6.3 Grønne Netværk................. 55 6.4 Grøn Guerilla................... 55 6.5 Grønne Kompromisser............. 55 6.6 Eksempler på dilemmaer frem mod 2050.. 56 7. VANDFORSYNING OG REGNVAND............. 57 7.1 Grøn Stat...................... 57 7.2 Grønne Netværk................. 58 7.3 Grøn Guerilla................... 58 7.4 Grønne Kompromisser.............. 59 7.5 Eksempler på dilemmaer frem mod 2050.. 60 1
1. Indledning DK2050 er et ambitiøst projekt, som samler repræsentanter fra ti store og mindre kommuner, fire ministerier, tre regioner, fonde og private virksomheder for at fremme nytænkning og opstille konkrete scenarier for, hvordan man kommer til at bo og leve i byer og byregioner i 2050 med et mål om at sikre en grøn omstilling. Dansk Arkitektur Center er projektudvikler og projektleder for projektet, og Rambøll deltager som en af partnerne i projektet. Som en del af projektet er der udarbejdet en scenarierapport Fire veje til grøn vækst, som beskriver fire mulige veje for Danmark samt danske byer og byregioner i den grønne omstilling frem mod 2050. Rapporten er udarbejdet af DAMVAD og Kairos Future. Rambølls rolle har været at benytte vores faglige viden til at kvalificere de fire scenarier bl.a. til brug for den arkitektoniske og kunstneriske bearbejdning af scenarierne, som er foretaget af de tre arkitektvirksomheder Mutopia, SLETH og WE architecture. Beskrivelsen af de fire scenarier Grøn Stat, Grønne Netværk, Grøn Guerilla og Grønne Kompromisser i rapporten Fire veje til grøn vækst har været udgangspunktet for de faglige beskrivelser. Denne rapport indeholder en beskrivelse af de faglige vurderinger, som vi har foretaget inden for emnerne transport, energiforsyning, ressourcer og vand. Vi har yderligere fungeret som løbende faglig sparringspartner for de tre arkitektvirksomheder undervejs i projektet. At det netop er transport, energiforsyning, ressourcer og vand, det er valgt at kvalificere yderligere og ikke en række andre faglige emner, skyldes, at disse områder har en fremtrædende betydning for den grønne omstilling undervejs mod 2050. Især har vores energiforsyning en meget stor betydning, når målet om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050 skal nås. Vi beskriver en status for situationen for Danmark anno 2014 inden for hvert af emnerne samt mulige bud på situationen i 2050 for hvert af de fire scenarier. Dette er baseret på vores fortolkning af beskrivelserne af de fire scenarier. Der er stor forskel på niveau og detaljeringsgraden af behandlingen af de fire faglige emner. Det er til dels er en afspejling af den fokus, som emnet har haft undervejs i forløbet omkring udviklingen af DK2050- projektet, samt de rammer, som har været opstillet for projektet. 2 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi Individuelle værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed GRØNNE NETVÆRK GRØN GUERILLA GRØN STAT GRØNNE KOMPROMISSER Kollektive værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed Figur 1.1 De fire scenarier i DK2050 Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi 3
2. Bystruktur Fastlæggelse af bystrukturen i 2050 i hvert af de fire scenarier er en afgørende forudsætning i forhold til det videre arbejde med at kvalificere scenarierne. Projektets forslag til bystruktur er fastlagt ud fra de forudsætninger/beskrivelser, som er angivet i rapporten Fire veje til grøn vækst. Her er byerne opdelt i følgende 3 grupper: Små byregioner (< 50.000 indbyggere) Mellemstore byregioner/forstæder (omkring 50.000 200.000 indbyggere) Storbyregioner (Hovedstaden, Aarhus, Odense, Aalborg). For at bevare genkendeligheden med Danmarks bygeografi og for at de ti byer i projektet kan genfinde sig selv, er de fem største byer i hver pendlingsregion samt eventuelle øvrige byer med mere end 25.000 indbyggere vist på kortene. For hovedstadsområdet er byer i Danmarks Statistiks sammenhængende byområde (~Storkøbenhavn) betragtet som én by. Tilsvarende er Aalborg og Nørresundby betragtet som én by. Figur 2.2 2.5 viser byudviklingstendenser i pendlingsregionerne for de fire scenarier. Der er desuden beskrevet en udvikling for de tre grupper i de fire scenarier i rapporten. I det efterfølgende er de klassiske fysiske koblinger inddraget ved at betragte Danmark som inddelt i Landsplanområder baseret på pendlingsregioner jvnf. Forslag til Landsplanredegørelse 2013 1] (pendlingsregioner er karakteriseret ved, at 80% af de beskæftigede i regionen bor og arbejder inden for regionen). 1 Jvnf. figur 2 i http://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/ ForslagTilLandsplanredegoerelseSKAERM.pdf 4 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
Figur 2.1: Landsplanområder/pendlingsregioner jvnf. Forslag til Landsplanredegørelse 2013 5
Grøn Stat Udviklingstendenser i pendlingsregioner Stor vækst koncentreret omkring storbyerne Nogle mellemstore byer klarer sig godt, andre klarer sig mindre godt Stagnation i småbyer Figur 2.2: Byudviklingstendenser i scenariet Grøn Stat 6 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
Grønne Netværk Udviklingstendenser i pendlingsregioner Stor vækst koncentreret i driftige byer Vækst i få driftige mellemstore byer, stagnation i mange Vækst i mange driftige småbyer, stagnation i få byer Vækst pga. livskvalitet mv. Figur 2.3: Byudviklingstendenser i scenariet Grønne Netværk 7
Grøn Guerilla Udviklingstendenser i pendlingsregioner Stor vækst koncentreret omkring storbyerne Middel vækst koncentreret omkring storbyer Vækst i driftige mellemstore byer, stagnation i andre Vækst i mange driftige småbyer, stagnation i få Vækst pga. livskvalitet mv. Figur 2.4: Byudviklingstendenser i scenariet Grøn Guerilla 8 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
Grønne Kompromisser Udviklingstendenser i pendlingsregioner Middel vækst koncentreret omkring storbyer Nogle mellemstore byer klarer sig godt, stagnation i andre Stagnation i småbyer Figur 2.5: Byudviklingstendenser i scenariet Grønne Kompromisser 9
3. Trafik 3.1 STATUS 2014 I 2014 foregår 73% af de kørte km for indenrigs persontransporten i bil, 23% foregår i den kollektive trafik og 4% foregår som gang eller på cykel. Indenrigsfly udgør 0,5% og indenrigssejlads udgør 0,2% af de rejste kilometer. Kortene på de efterfølgende sider viser status for 2014 for transportnettene i Danmark for vej, jernbane og luftfart. Kortene viser de eksisterende net samt besluttede og overvejede fremtidige anlæg for hvert net. Førerløs bil 0% Cykel 3% Bus 13% Tog 10% Bil 73% Gang 1% Figur 3.1: Fordeling af indenrigs persontransportarbejde (rejste antal km) på transportmidler i 2014. Kilde: Fire veje til grøn vækst suppleret med data fra TU-undersøgelserne 10 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
Vejnet Status 2014 Eksisterende motorvej Eksisterende primærvej Besluttet udvidelse/opgradering Overvejet udvidelse/opgradering Besluttede, men endnu ikke anlagte veje: Ny motorvej mellem Holstebro og Herning Ny motorvej ved Silkeborg Femern-bælt forbindelse Ny fjordforbindelse ved Frederikssund 1. og 2. etape af Frederikssundsmotorvejen. Overvejede større nye veje: Havnetunnel i København Tunnel Helsingør-Helsingborg Ring 5 Ny øst-vest forbindelse enten som fast Kattegat-forbindelse via Samsø (incl. motorvej til Kalundborg), forbindelse Bogense-Juelsminde eller ny Lillebæltsbro Midtjysk motorvej (flere alt. linjeføringer). Figur 3.2: Kort over eksisterende samt besluttede og overvejede større fremtidige vejanlæg Kilder: En grøn transportpolitik Afrapportering af de strategiske analyser, Transportministeriet 2014, m.fl. 11
Jernbaner Status 2014 Eksisterende bane Besluttet udvidelse/ opgradering Overvejet udvidelse/ opgradering Aalborg Aarhus Odense København Besluttede, men endnu ikke anlagte baner: Togfonden DK Ny bane til Aalborg Lufthavn Aarhus Letbane Letbane i Ring 3 Fast Femern-forbindelse og opgradering af banen København-Rødby Metro Cityring samt metro til Nord- og Sydhavn. Overvejede fremtidige nye baner: Baneforbindelse over Kattegat (via Samsø) Højhastighedsbane Helsingør/Helsingborg til Femern Letbaner Nørrebro-Gladsaxe Trafikplads, Glostrup-Brøndby Strand st., Aarhus fase 2 og 3, Odense og Aalborg Højhastighedsforbindelse Aarhus-Hamborg. Figur 3.3: Kort over eksisterende samt besluttede og overvejede fremtidige jernbaner Kilder: En grøn transportpolitik Afrapportering af de strategiske analyser, Transportministeriet 2014, m.fl. 12 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
Luftfart Status 2014 Figur 3.4: Kort over eksisterende lufthavne 13
3.2 BESLUTNINGSTIDS- LINJER FOR OVERVEJEDE INFRASTRUKTURPROJEKTER Figur 3.5 viser grove forventede tidslinjer for nogle af de overvejede infrastrukturprojekter beskrevet i det foregående samt GPS-baseret roadpricing. Tidslinjerne er opstillet ud fra en forudsætning om politisk vedtagelse af projektet indenfor de nærmeste år, således at etableringsfasen starter i 2020. Figuren skal således ikke betragtes som et forsøg på en vurdering af den politiske realisme i projekterne eller et bud på, hvornår de rent faktisk vil være etableret den viser en grov vurdering af den tid, der skal til for projekternes rent tekniske gennemførelse. Tidslinjerne er baseret på forhåndenværende rapporter om de enkelte projekter. Infrastrukturprojekt 2020 2025 2030 2035 2040 2045 GPS-baseret Roadpricing Beslutning om indførelse Storskalaforsøg Implementering Kattegat-forbindelse Midtjysk motorvej Forundersøgelser, projekteringslov, VVM og anlægslov Projektering mv Anlæg Højhastighedsbane Helsingør/Helsingborg til Femern Diverse analyser Anlægslov HH-forbindelse og Ring 5 Byggefase Ring 5 Byggefase HH Baneopgraderinger i Tyskland Åbning af højhastighedsbane HH-Berlin Havnetunnel i København Myndighedsbehandling, VVM mm Dispositions- og projektforslag Detailprojekt Udbud og kontrakt Anlæg Letbaner Nørrebro-Gladsaxe Trafikplads Odense Aalborg Aarhus letbane fase 2 og 3 EU high speed forbindelse Aarhus-Hamborg Åbning etape 1 (Rejsetid 2½ time) Åbning etape 2 (rejsetid 1½ time) 2050 Figur 3.5: Illustration af den forventede tidslinje for nogle af de overvejede infrastrukturprojekter 14 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
Grøn Stat Transportsystem Ny/opgraderet jernbane Ny/opgraderet vej Road Pricing Lukket lufthavn Aalborg Aarhus Odense København Figur 3.6: Bud på transportsystemet i 2050 i scenariet Grøn Stat 3.3 GRØN STAT I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i Grøn Stat, samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler. 3.3.1 Forudsætninger Der er opstillet følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 15
The Internet of Things medfører fysisk digitalisering af vores hverdag og behov for mindre transport Færdsel er reguleret og styret ved hjælp af digitale systemer og massive data Vi køber mere lokalt og behovet for varetransport er dermed faldet Flytransport er under pres og flyture er en luksus for de få Elbiler er det foretrukne individuelle transportmiddel Statslige investeringer i grøn kollektiv trafik Højhastighedstog binder Europa tæt sammen Storbyerne har et udbyggede kollektivsystemer Kollektiv trafik anvendes af de fleste til både ture i byerne, nationalt og internationalt Hurtigtog mellem København og Aarhus (via fast Kattegatforbindelse) Biomasse er brændsel i tunge køretøjer Road pricing er indført i de større byer (omkring år 2025) Det er forbudt at køre i bil selv i byerne og på motorveje (omkring år 2030) Leveringsdroner søger for levering af dagligvarer og pakker (omkring år 2040) Indenrigslufthavnene er presset. Kun Kastrup, Billund og Bornholms lufthavn er tilbage. Kastrup lukker dog en terminal (omkring år 2045) Øvrig luftfart foregår på biobrændstof. 3.3.2 Projekter Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet Grøn Stat: Jernbane: De i 2014 besluttede ændringer (se afs. 3.1) Baneforbindelse over Kattegat (via Samsø) (ingen vejforbindelse) Højhastighedsbane Helsingør/Helsingborg til Femern Letbane Nørrebro-Gladsaxe Trafikplads, Glostrup-Brøndby Strand st., Odense, Aalborg og Aarhus letbane fase 2 og 3 EU high speed tog-forbindelse Aarhus-Hamborg. Luftfart: Kun Kastrup, Billund og Bornholms lufthavne er tilbage, de øvrige er lukket. 3.3.3 Transportmiddelfordeling Fordelingen af persontransportarbejdet på transportmidler forventes at se ud som vist i figur 3.7. Grøn stat Gang 3 % Tog 21 % Cykel 12 % Bus 18 % Bil 8 % Førerløs bil 38 % Figur 3.7: Forventet fordeling af persontransportarbejde (rejste antal km) på transportmidler i 2050 i scenariet Grøn Stat Kilde: Fire veje til grøn vækst Vej: De i 2014 besluttede ændringer (se afs. 3.1) Road pricing er indført i København, Aarhus, Odense og Aalborg. 16 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
Grønne Netværk Transportsystem Ny/opgraderet vej Ny/opgraderet jernbane Forøget transport med skib Lukket lufthavn Figur 3.8: Bud på transportsystemet i 2050 i scenariet Grønne Netværk 3.4 GRØNNE NETVÆRK I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i scenariet Grønne Netværk, samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler. 3.4.1 Forudsætninger Der opstilles følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 17
Trængsel i de store byer (omkring år 2015) Digitale muligheder reducerer transportbehovet (omkring år 2040) Mindre varetransport pga. 3D print mv. Kollektiv transport er nedprioriteret Fremgang for energieffektive individuelle transportformer, el-biler, hydrid-biler, elcykler, delebilordninger mv. Små el-biler hverdag i byerne (omkring år 2025) Vi deler og udlejer som aldrig før (omkring år 2025) Førerløse køretøjer vinder indpas og forbud for individer om at køre bil i byer og på motorveje (omkring år 2030) Ingen Kattegatforbindelse Smart grid med bl.a. elbiler og elbusser, der kan lagre strøm Cykling og gang har stor fokus især i de store byer Stor del af langdistance transport flyttet fra fly til skib. 3.4.2 Projekter De førerløse biler har vundet indpas og det stærke samspil mellem politik og grøn teknologi har betydet, at de førerløse biler også indgår i organiserede systemer til samkørsel og til dannelse af road trains på vejene. Kapacitetsudnyttelsen af det eksisterende vejnet er således steget betragteligt, og udbygningerne af vejnettet udenfor hovedstadsområdet (hvor der er stor befolkningstilvækst) har derfor været begrænset. Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet: Vej: Blandt de i 2014 besluttede ændringer (se afsnit 3.1) er motorvejen mellem Holstebro og Herning ikke blevet etableret. Det er således kun Femernforbindelsen, motorvejen ved Silkeborg og Frederikssundsmotorvejen, der er etableret Blandt de i 2014 undersøgte projekter er kun etableret havnetunnelen i København på grund af den store tilflytning til byen. Jernbane: De i 2014 besluttede ændringer (se afsnit 3.1) er alle gennemført Ingen af de i 2014 undersøgte men ikke besluttede projekter er gennemført (se afsnit 3.1). Luftfart: Karup og Sønderborg lufthavne er lukket. 3.4.3 Transportmiddelfordeling Persontransporten forventes at være fordelt på transportmidler som vist i figur 3.9. Tog 9 % Bus 7 % Grønne netværk Gang 3 % Cykel 15 % Bil 9 % Førerløs bil 57 % Figur 3.9: Forventet fordeling af persontransportarbejde (rejste antal km) på transportmidler i 2050 i scenariet Grønne Netværk. Kilde: Fire veje til grøn vækst 18 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
Grøn Guerilla Transportsystem Ny/opgraderet vej Ny/opgraderet jernbane Cyklerne har overtaget trafikbilledet Trængsel Figur 3.10: Bud på transportsystemet i 2050 i scenariet Grøn Guerilla 3.5 GRØN GUERILLA I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i scenariet Grøn Guerilla, samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler. 3.5.1 Forudsætninger Der er opstillet følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 19
Bilen er det foretrukne transportmiddel både benzin, el, brint, hybrid Der er stor trængsel (omkring år 2020) Ingen Kattegatforbindelse I nogle byer har cyklerne overtaget bybilledet Offentlig transport har ikke udviklet sig Aftalen om togfonden brydes (omkring 2015) Nogle byer har dedikerede kollektive bestillingssystemer til større grupper (firmabusser e.lign) Samkørsel og delebiler og lign. er attraktive og sætter offentlig transport under pres (omkring år 2030) Offentlige kollektive ruter nedlægges og overtages af private uden offentlig støtte (omkring år 2035) For de, der har råd, er jetfly det foretrukne transportmiddel Kastrup er blevet en mindre lufthavn En stor del af varetransporten foregår med droner Der kører både diesel- og el-lastbiler. 3.5.2 Projekter Manglende bagvedliggende services (fx trængselsdata i GPS), individuelle førerløse biler, der ikke udnytter potentialet for samkørsel, den mere spredte bosætning og nedlæggelsen af kollektive ruter øger trængslen. Der er derfor fokus på udbygningen af vejnettet. Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet: Vej: Alle de i 2014 besluttede og undersøgte ændringer (se afsnit 3.1) er etableret med undtagelse af følgende: Den i 2014 besluttede motorvej mellem Holstebro og Herning, som ikke er blevet til noget på grund af affolkningen af området En ny forbindelse mellem øst og vest Danmark Tunnel mellem Helsingør og Helsingborg. Jernbane: Aftalen om Togfonden DK er blevet brudt og opgraderingerne er kun gennemført mellem København og Aarhus Ellers er de andre i 2014 besluttede ændringer (se afsnit 3.1) gennemført Ingen af de i 2014 undersøgte, men ikke besluttede projekter (se afsnit 3.1) er gennemført. 3.5.3 Transportmiddelfordeling Persontransporten forventes at være fordelt på transportmidler som vist i figur 3.11. Tog 6 % Bus 6 % Gang 3 % Cykel 15 % Førerløs bil 35 % Bil 35 % Figur 3.11. Forventet fordeling af persontransportarbejde på transportmidler i 2050 i scenariet Grøn Guerilla 20 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
Grønne Kompromisser Transportsystem Ny/opgraderet vej Ny/opgraderet jernbane Forøget flytrafik Figur 3.12: Bud på Transportsystemet i 2050 i scenariet Grønne Kompromisser 3.6 GRØNNE KOMPROMISSER I det efterfølgende gives et bud på, hvordan transportsystemet kan se ud i 2050 i Grønne Kompromisser samt hvordan persontransportarbejdet fordeles på transportmidler. 3.6.1 Forudsætninger Der er opstillet følgende forudsætninger for infrastruktur og transport i scenariet baseret på beskrivelserne i rapporten Fire veje til grøn vækst : 21
Den globale persontransport er steget som følge af stigende befolkningstal Privatbilismen prioriteres også bl.a. i de større byer Førerløse biler holder indpas i byerne (omkring år 2035) Forbudt at køre bil selv (omkring år 2045) kun førerløse biler er tilladt Stor investering i kollektiv trafik bl.a. aftale om bedre europæisk tognet vedtaget i EU omkring år 2030 Digitalisering har gjort den offentlige transport mere konkurrencedygtig Kattegatforbindelse er etableret i år 2048 som en bil- og togbro Varetransport er fortsat baseret på vejtransport Fly er et vigtigt transportmiddel med Kastrup som et vigtigt knudepunkt Aalborg og Sønderborg lufthavne vokser også. 3.6.2 Projekter Følgende ændringer i infrastrukturen i forhold til 2014 forventes således at være sket i 2050 i scenariet: Vej: Alle de i 2014 besluttede projekter (se afsnit 3.1) er etableret Derudover er der etableret en fast forbindelse over Kattegat via Samsø (en kombineret vej- og banebro). Jernbane: Alle de i 2014 besluttede og undersøgte men ikke besluttede ændringer (se afsnit 3.1) er etableret. Luftfart: Flytrafikken til/fra Kastrup er steget og lufthavnen er blevet udvidet. Aalborg og Sønderborg lufthavne er også vokset. 3.6.3 Transportmiddelfordeling Persontransporten forventes at være fordelt på transportmidler som vist i figur 3.13. Cykel 6 % Grønne kompromisser Gang Bil 3 % 0 % Tog 15 % Bus 12 % Førerløs bil 64 % Figur 3.13: Forventet fordeling af persontransportarbejde (antal rejste km) på transportmidler i 2050 i scenariet Grønne Kompromisser 22 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
3.7 EKSEMPLER PÅ DILEMMAER FREM MOD 2050 Der ses en række dilemmaer indenfor udviklingen i persontransporten, særligt en række dilemmaer imellem grøn omstilling, trængsel og bymiljø frem mod 2050 fx: Grønne biler vil afhjælpe CO 2 -emissionerne, men kan samtidig gøre det miljøpolitisk korrekt at køre bil med stigende biltrafik, stigende trængsel, reduceret trafiksikkerhed og dårligt bymiljø til følge Førerløse biler kan dog afhjælpe nogle af disse problemer: De kan pakkes tættere, både når de kører på vejene, og når de holder parkeret Førerløse biler i et kollektivt system, hvor man ikke ejer sin egen bil, men blot tilkalder den nærmeste, vil formentlig kunne reducere antallet af biler. Til gengæld vil det introducere tomkørsel i personbiler Et kollektivt system med førerløse biler vil kunne blive en hård konkurrent til de traditionelle kollektive trafikarter. De førerløse biler bliver kollektiv transport on demand og vil formentlig give de fleste brugere kortere rejsetider og mere direkte rejser. Til gengæld må på det på ruter med store rejsestrømme forventes at være mindre energirigtigt end fx et tog, da de førerløse biler er en motor pr. person, og der desuden vil være en del tomkørsel Stort set alle transportformer (biler, tog, skibe, fly, droner) vil kunne drives med grønne biobrændstoffer. Men en evt. begrænset mængde af disse kan nødvendiggøre prioriteringer og fravalg af de mindst energieffektive transportformer, dvs. fly og personbiler. 23
4. Energi 4.1 RESUME Energi- og klimamålsætningen i de fire DK2050-scenarier (Grøn Stat, Grønne Netværk, Grøn Guerilla og Grønne Kompromisser) er bygget op omkring en række parametre (uafhængighed af fossile brændsler, CO 2 -neutralitet, andelen af vedvarende energi, energieffektivitet), der kan bruges til at definere graden af den grønne omstilling af vores samfund. Omdrejningspunktet i den grønne omstilling udfra et energi- og klimapolitisk perspektiv er reduktioner i CO 2 -udledningen fra vores energiforbrug og transportsystem, og hvis vi skal lykkes med omstillingen, er der behov for en massiv investering i vedvarende energi og energibesparelser. Andre miljøparametre, der kan være lige så vigtige at behandle, fx NOx, SOx fra kraftværker, dioxin fra affald mv., er ikke behandlet, ligesom emissioner (bl.a. methan og lattergas) fra landbrugssektoren heller ikke er medtaget her. CO 2 -udledningen i forhold til flytrafik og særligt udenrigsflyvninger er heller ikke medregnet, da fokus er på energiforbrug, energiforsyning og transport i Danmark, samt at energi- og klimapolitikken særligt på dette område reguleres i EU og internationalt. Det er derfor begrænset, hvad der kan gennemføres på nationalt, kommunalt og lokalt niveau. Grønne Kompromisser scenariet kan opfattes som et baselinescenarie eller et alt andet lige scenarie, hvor kun allerede politisk besluttede tiltag og virkemidler gennemføres frem mod 2050. Dette er således det mindst ambitiøse scenarie. De tre øvrige scenarier kan opfattes som tre forskellige veje med tre forskellige grader af grøn omstilling, hvor Grøn Stat og Grønne Netværk er de mest ambitiøse og Grøn Guerilla det mindst ambitiøse. Den fulde grønne omstilling med 100% VE og uafhængighed af fossile brændsler, massive energibesparelser og CO 2 -neutralitet opnås kun i Grøn Stat scenariet. Der er store omkostninger forbundet med den grønne omstilling, og det er derfor ogå kun de samfunds- og selskabsøkonomiske mest rentable investeringer, der gennemføres. Dette er også hovedforklaringen på, at Grøn Guerilla scenariet kun lykkes med den grønne omstilling i ringe grad, da den stærke stat, der har hovedansvaret for at skabe rammerne for de samfundsøkonomiske gode løsninger i forhold til investeringer i vedvarende energi, energibesparelser og et bæredygtigt transportsystem, er fraværende. Dette er ikke ensbetydende med, at den grønne omstillng går i stå, men at det primært er borgerne og virksomhederne, der på eget initaitiv skaber de grønne løsninger. Det vil dog primært ske i form af energiløsninger og systemer og projekter i mindre skala, hvorfor vi fx ikke vil se en kraftig udvikling inden for offshore havvindmølleparker. De to ambitiøse scenarier (Grøn Stat og Grønne Netværk) viderefører udviklingen af det danske energisystem gennem de seneste 30 40 år understøttet af kollektive værdier i form af centrale energisystemer til de større byer baseret på bl.a. fjernvarme, naturgas, centrale kraftvarmeværker, vindmøller på land og til havs, storskala solvarme, kommunale affaldssystemer mv. 24 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
En omlægning af det danske energisystem til 100% VE er en enorm stor opgave, der kræver, at alle interessenter (staten, kommunerne, energiforsyningsselskaber, virksomheder, investorer, borgerer m.fl.) bliver involveret. Ambitionen om uafhængighed er endnu vanskeligere især inden for transport, der kræver, at nye teknologier bliver rullet ud, samt at også vores vaner og adfærd ændres fra at være meget ressourcekrævende (i dag) til at være mere bæredygtige. Det er vanskeligt at forudsige udviklingen af den grønne omstilling i de enkelte scenarier (målt som udviklingen i CO 2 -reduktioner), da denne er afhængig af nationale og globale rammeforudsætninger. Der er dog givet et bud på CO 2 -udviklingen i 2050 i figur 4.1. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% CO 2 -reduktion i 2050 GRØN STAT GRØNNE NETVÆRK GRØN GUERILLA GRØNNE KOMPROMISSER Figur 4.1: CO 2 -udledningen i de fire scenarier i 2050 25
4.2 METODE Der arbejdes i det følgende med scenarier for Danmark i 2050, hvor den grønne omstilling i forhold til energi og klima i hhv. Grøn Stat, Grønne Netværk, Grøn Guerilla og Grønne Kompromisser, sker i forskellige grader. Graden af omstillingen opgøres eller måles primært i forhold til flg. parametre: Uafhængighed af fossile brændsler CO 2 -neutralitet Andelene af vedvarende energi Energieffektivitet. Parametrene kvantificeres og kvalificeres, hvor det er muligt, og understøttes af data og illustreres vha. diagrammer og Danmarkskort. 4.3 STATUS 2014 Energiforbrug i Danmark i dag er illustreret i figur 4.2. Energisystemet i dag består primært af centrale og decentrale kraftvarmeværker, fjernvarmeværker, industrielle kraftvarmeværker og VE-anlæg (bl.a. vindmøller, solvarme, solceller, bio-gas). Energisystemet i dag består primært af flg. el- og varmeproducerende energianlæg, se figur 4.4. Det danske el-system er desuden tæt forbundet med det nordiske og med forbindelser til Tyskland jf. figur 4.3. Energiforbrug i dag 2 % 23 % 19 % 37 % Olie Naturgas Kul og koks Affald, ikke-bionedbrydeligt Vedvarende energi 19 % 0.2 % 0.0 % 2.4 % 0.7 % t Vedvarende energi i dag 4.7% 20.1 % 72.0 % Vind Biomasse Biogas Solenergi Vandkraft Geotermi Varmepumper Figur 4.2: Energiforbrug og vedvarende energi i dag (Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2012) 26 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
Figur 4.3: El-systemet i dag (Kilde: Energinet.dk) Elproduktion i dag 0,3 % 0,1 % 0,2 % Varmeproduktion i dag 34 % 49 % Centrale elprod. anlæg Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Sekundære producenter Vindkraftanlæg 23 % 18 % 44 % Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg 6 % 11 % Solceller Vandkraftanlæg 15 % Sekundære producenter Figur 4.4: El- og varmeproduktionsanlæg i dag 27
4.4 DEN SIKRE UDVIKLING HVAD ER ALLEREDE BESLUTTET OG HVAD ER PLANLAGT Energistyrelsen har i forlængelse af den energipolitiske aftale i marts 2012 lavet en basisfremskrivning af Danmarks energiproduktion, energiforbrug og energirelaterede drivhusgasudledninger. Den viser et forløb med implementering af allerede vedtagne tiltag men uden yderligere virkemidler. Altså et såkaldt Alt andet lige scenarie. Energiforbruget i basisfremskrivningen er illustreret i figur 4.5 og 4.6: Basisfremskrivning af energiforbrug frem mod 2035 PJ 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 Figur 4.5: Energiforbrug fordelt på brændsler frem mod 2035 (Kilde: Danmarks Energifremskrivning 2012) VE Affald (fossilt) Naturgas Olie Kul 28 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
Regeringens energipolitiske målsætning er en 40% CO 2 -reduktion i 2020 sammenlignet med 1990. Målet skal ses i lyset af EU s mål om 80 95% reduktion i 2050, der bygger på FN Klimapanel IPCC s anbefalinger. Regeringen har dog allerede nu meldt en vision ud om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Regeringens målsætning i forhold til vedvarende energi- og energieffektiviseringer er, at andelen af VE skal være på mindst 30% af det endelige energiforbrug i 2020, mens bruttoenergiforbruget skal reduceres med 4% i 2020 sammenlignet med 2006. Udover ovenstående målsætninger er det ligeledes ambitionen, at el- og varmeforsyningen i Danmark skal komme udelukkende fra VE allerede i 2035, og at kul fra danske kraftværker udfases i 2030. 350 Udviklingen inden for vedvarende energi frem mod 2035 300 PJ 250 200 150 100 50 0 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 Figur 4.6: Udviklingen inden for vedvarende energi frem mod 2035 (Kilde: Danmarks Energifremskrivning 2012) Andet Vind Biogas Biobrændsler Fast biomasse Affald 29
4.5 DK2050-SCENARIER De fire scenarier i DK2050 skal ses i lyset af ovenstående energi- og klimapolitiske målsætninger. Vores bud på ambitionsniveauer i de enkelte scenarier er illustreret i efterfølgende figur 4.8 Procenterne for de forskellige parametre er dels baseret på de kriterier og beskrivelser, der er opstillet for de enkelte scenarier for området Energi og Klima i rapporten Fire veje til grøn vækst og dels regeringens energi- og klimapolitiske målsætninger på kort og langt sigt samt egne antagelser og lineære interpolationer. Et muligt forløb for CO 2 -udledningen i de fire scenarier i 2050 kan illustreres i figur 4.7. CO 2 reduktion 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser 0 % 2013 2020 2030 2035 2050 Figur 4.7: CO 2 -reduktion i de fire scenarier 30 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
ENERGI I DK2050-SCENARIER 80% uafhængighed af fossile brændsler CO 2 -neutral el og varmeforsyning (minus transport) CO 2 -reduktion 80% 80% VE (minus transport) DK det 2. mest energieffektive land i verden kun overgået af Japan (35% EE i forhold til idag) Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi 100% uafhængighed af fossile brændsler CO 2 -neutral CO 2 -reduktion 100% 100% VE DK det mest energieffektive land i verden (45% EE i forhold til idag) Individuelle værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer til andre grupper og til samfundet som helhed GRØNNE NETVÆRK GRØN STAT Kollektive værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer til andre grupper og til samfundet som helhed 60% uafhængighed af fossile brændsler CO 2 -reduktion 60% 60% VE 25% EE i forhold til idag GRØN GUERILLA GRØNNE KOMPROMISSER 40% uafhængighed af fossile brændsler CO 2 -reduktion 40% 40% VE 20% EE i forhold til idag Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi Figur 4.8: Kriterier og målsætninger for energi og klima i de fire scenarier i DK2050 31
Grønne Kompromisser behandles i det følgende som et såkaldt baselinescenarie, dvs. et alt andet lige scenarie, hvor der ikke gennemføres flere CO 2 -reducerende tiltag (fx i form af mere vedvarende energi eller energieffektiviseringer) udover dem, der allerede er blevet besluttet politisk i dag (2013). De tre øvrige scenarier skal ses som tre mulige veje, hvor der bygges oven på med CO 2 - reducerende tiltag og virkemidler, der giver forskellige grader af grøn omstilling, hvor Grøn Stat er det mest ambitiøse, Grønne Netværk næstmest og Grøn Guerilla med det laveste ambitionsniveau. I de ambitiøse scenarier Grøn Stat og Grønne Netværk fortsætter udviklingen af det danske energisystem gennem de seneste 30-40 år understøttet af kollektive værdier i form af centrale energisystemer til de større byer baseret på bl.a. fjernvarme, naturgas, centrale kraftvarmeværker, vindmøller på land og til havs, storskala solvarme, kommunale affaldssystemer mv. I de nationale energiscenarier udarbejdet af Energistyrelsen og andre er en fortsættelse ud ad dette spor ligeledes en forudsætning for, at Danmark kan opfylde målsætninger vedr. uafhængighed af fossile brændsler, CO 2 -reduktioner, vedvarende energi og energieffektivitet. Det er desuden vores vurdering, at en udvikling i retning af Grøn Guerilla vil betyde etablering af flere individuelle energianlæg (fx solceller og mikro-vindmøller på tagene) afhængig af den individuelle borgers indsats og investeringer uden en egentlig planlægning eller strategisk tænkning fra kommunernes, forsyningsselskabernes eller statens side ud fra samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske kriterier. I det følgende tages der talmæssigt udgangspunkt i energiscenarier udarbejdet af Energistyrelsen i rapporten Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050 i marts 2014. Energiscenariet med fokus på vindudbygningen Der foretages en massiv elektrificering af transport- og varmesektoren. Bioenergianvendelsen begrænses til omkring 250 PJ, nogenlunde svarende til det danske potentiale og ca. 100 PJ mere end i dag. Biobrændstoffer produceres i vidt omfang i Danmark, og biobrændstoffabrikkerne integreres i el- og varmeforsyningen. Vindkraft bliver den bærende teknologi i el-produktionen, men der vil også være bidrag fra solceller og kraftvarmeværker. Opvarmning baseres i vidt omfang på overskudsvarme (til fjernvarme) fra biobrændstoffabrikker, kraftvarme samt elvarmepumper, hvis behovet er ved lave og moderate temperaturer. Varmekilder til varmepumperne er udeluft, havvand, spildevand og geotermisk varme. Til mellem- og højtemperaturvarme i industrien bruges kraftvarme, el og biomasse. En stor del af personbilerne forsynes med el. Det gælder også jernbaner og en del af varebilerne og busserne. Resten af transporten forsynes med biobrændstoffer og syntetisk naturgas baseret på biogas. Der produceres i et vist omfang brint ud fra vindmøllestrøm som supplement til bio-energianvendelsen Kilde: Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050, Energistyrelsen marts 2014. 32 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
(omtales i det følgende som Vindscenariet) ligger tæt op ad det vindscenarie Klimakommissionen opstillede, Energistyrelsens gamle vindscenarie og Energinet.dk s vindspor. Det er vores vurdering, at dette scenarie er det mest realistiske at arbejde videre med ud fra succes-kriterierne: klimaeffekt, omkostningseffektivitet og forsyningssikkerhed. En kort beskrivelse af scenariet er givet i tekstboksen på side 34. Vindscenariet skaleres i det følgende i forhold til de fire scenarier i DK2050: Grøn Stat, Grønne Netværk, Grøn Guerilla og Grønne Kompromisser. Med skalering skal forstås opfyldelsen af scenariets målsætninger i forhold til de listede kriterier og målsætninger mht. uafhængighed af fossile brændsler, CO 2 -reduktion, andele af vedvarende energi og energieffektivitet skitseret i figur 4.7. Der er ikke tale om en eksakt men snarere en tilnærmelsesvis skalering. 4.5.1 Energiressourcer Følgende forudsætninger i forhold til energiressourcer og energiforbrug er lagt til grund for analysen af de fire scenarier, se figur 4.9. Nedenstående figur illustreres i diagrammer i figur 4.10. DK2050 Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Energiressourcer PJ PJ PJ PJ Biomasse 171 137 103 68 Biogas 42 34 25 17 Affald 42 34 25 17 Vindkraft 246 197 148 98 Øvrig VE (solceller, solvarme og omgivelsesvarme) 86 69 52 34 Fossile brændsler 0 117 235 352 Total 587 587 587 587 VE-andel 100% 80% 60% 40% Figur 4.9: Energiressourcer i DK2050-scenarier 33
Grønne Netværk Grøn Stat 0% 20 % 23 % Biomasse Biogas Affald 15 % 29 % Biomasse Biogas Affald 12 % 33 % 6 % 6 % Vindkraft Øvrig VE (solceller, solvarme og omgivelsesvarme) Fossile brændsler 42 % 7 % 7 % Vindkraft Øvrig VE (solceller, solvarme og omgivelsesvarme) Fossile brændsler Grøn Guerilla Grønne Kompromisser 40 % 18 % 4 % 4 % Biomasse Biogas Affald Vindkraft 11 % 3 % 3 % 17 % Biomasse Biogas Affald Vindkraft 9 % 25 % Øvrig VE (solceller, solvarme og omgivelsesvarme) Fossile brændsler 60 % 6 % Øvrig VE (solceller, solvarme og omgivelsesvarme) Fossile brændsler Figur 4.10: Brug af energiressourcer i de fire DK2050-scenarier 34 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
4.5.2 Vedvarende energi teknologier der skal i spil? Figur 4.11 4.16 illustrerer det VE-baserede energisystem og teknologier i de fire scenarier. 2500 2000 VE baseret central fjernvarme MW varme 1500 1000 500 0 AffaldsKV VP Geotermi Figur 4.11: VE-baseret central fjernvarme i DK2050-scenarier VE baseret elproduktion 16000 14000 12000 10000 MW El Halmkedler 8000 6000 4000 2000 0 Havmøller Landmøller Solceller Gasturbiner Figur 4.12: VE-baseret el-produktion i DK2050-scenarier Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser 35
2000 MW varme 1500 1000 500 0 GasKVSNG VP Geotermi Halmkedler Figur 4.13: VE-baseret decentral fjernvarme i DK2050-scenarier Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser MW Varme 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Luftvarmepumper Jordvarmepumper Figur 4.14: VE-baseret individuel opvarmning i DK2050-scenarier Biomassefyr Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser PJ 6 5 4 3 Grøn Stat 2 Grønne Netværk 1 Grøn Guerilla 0 Grønne Kompromisser Solvarme (individuel), PJ Solvarme (central FV), PJ Industriel overskudsvarme... Solvarme (decentral FV), PJ Industriel overskudsvarme... Figur 4.15: VE-baseret opvarmning med solvarme og overskudsvarme i DK2050-scenarier 36 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
4.5.3 Udbygning med vedvarende energi Ovenstående udvikling i energiforbrug og energiforsyning i de forskellige scenarier er illustreret i figur. Der er taget udgangspunkt i kort, der viser status over vindmølleplaceringer (installeret kw-effekt) og varmeforsyningen opdelt i fjernvarme- og naturgasområder i dag. Disse er blevet suppleret med estimat for den forventede udbygning i energiforsyningen for udvalgte VE-energiteknologier/ ressourcer (vindmøller, geotermi, biogas, solceller samt biomasse eller affaldsbaseret kraftvarmeproduktion). 25 20 15 PJ 10 Grøn Stat 5 Grønne Netværk Grøn Guerilla 0 Elbiler Benzinbiler Varebiler (el) Varebiler (benzin) Lastbiler (RME) Lastbiler-eltog Lastbiler (SNG) Lastbiler (diesel) Figur 4.16: VE-baseret transport i DK2050-scenarier Busser (el) Busser (SNG) MC (el) MC (benzin) Fly (biokerosen) Tog (el) Skibe (RME) Skibe (SNG) Grønne Kompromisser 37
Eksempel på udbygning af udvalgte VEanlæg i de fire scenarier er illustreret i den efterfølgende figur 4.17. Udbygning med nye centrale energianlæg i DK2050 scenarier Antal nye anlæg 120 100 80 60 40 20 0 Antal nye havvindparker á 400 MW Antal nye geotermianlæg á 20 MW Antal nye biogasanlæg á 0,4 PJ Antal nye solcelleanlæg á 6,5 kw Kapacitetudvidelse KV-anlæg i PJ (biomasse/affald) Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser 28 19 10 2 7 5 3 1 100 78 55 33 217.000 155.500 94.000 32.500 60 17-26 -68 Figur 4.17: Eksempel på udbygning med nye centrale VE-anlæg i DK2050-scenarier 38 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
4.6 CENTRALE VS. INDIVIDUELLE ENERGISYSTEMER I BYERNE I det følgende skitseres og illustreres de energisystemer, der forventes etableret i byerne frem mod 2050. Den danske model med centrale energisystemer er den, der tænkes videreført i scenarierne Grøn Stat og Grønne Netværk med forskellige ambitionsniveauer i forhold til den grønne omstilling, mens energisystemet i Grøn Guerilla præges af individuelle energisystemer, der primært kommer i nuværende udkantsområder eller i nye byer. 4.6.1 Centrale energisystemer Nationalt Figur 4.18 viser eksempel på centralt energisystem, der forsyner byerne med energieffektiv og miljøvenlig fjernvarme/ fjernkøling baseret på biomasse, solvarme, geotermi kombineret med store varmepumper og energilagre, der kan opsamle overskydende varme fra bl.a. affaldskraftvarmeværkerne. De små øer er koblet op til det nationale/fælles europæiske el-net og forsynes primært med vindenergi, mens der er flere individuelle varmeforsyningsanlæg på matrikelniveau med små varmepumper, solvarmeanlæg, elradiatorer mv. sammenlignet med storbyerne. Figur 4.18: Eksempel på det nationale energisystem i DK2050-scenarierne Grøn Stat og Grønne Netværk 39
By-niveau På by-niveau er de forskellige forsyningssystemer (energi, affald- og spildevand, transport) integreret i et sammenhængende system, der sikrer god udnyttelse af eksisterende og nye energiteknologier samt tilgængelige VE-ressourcer i form af biomasse, organisk affald, geotermi til opvarmning, havvand til naturlig køling mv.). Vindmøllestrøm bruges til opladning af elbilerne og til at drive de store varmepumper i fjernvarmesystemet. Der etableres desuden store varmelagre, der kan opsamle varmeproduktion, når der er et stort overskud af billig vindmøllestrøm, der så kan gemmes og benyttes på tidspunkter med lidt vindenergi. Figur 4.19: Eksempel på energisystem på bydelsniveau i DK2050-scenarierne Grøn Stat og Grønne Netværk. Kilde: Rambøll, COBE, SLETH og Polyform. 40 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
4.6.2 Decentrale energisystemer Eksempel på decentralt varmeforsyningssystem på matrikel-niveau, der fx forsynes med individuelle varmepumper, solvarmeanlæg og solceller på taget. Bygningerne forsynes af energianlæg fra boligens matrikel. På el-siden er boligen dog opkoblet til det nationale elnet med mulighed for udveksling af energi og den indbyggede fleksibilitet heri. Andre energiteknologier, som små mikro-vindmøller på taget eller brændselsceller, er ligeledes mulige teknologier, hvis brugerøkonomien taler for dette. Mikro-vindmøller anses dog for skæmmende i byer og anses derfor kun realistiske i udkantsområder fx på landbrugsejendomme eller lignende. 90% udnyttelsesprocent 10% uudnyttet areal 25% Domestic hot water Hot water storage tank Storage tank for DHW Cold water Brine-to heat pump Radiator thermostat Heat supply Heat return Horizontal ground collector Figur 4.20: Eksempel på det decentrale energisystem i DK2050-scenariet Grøn Guerilla 41
4.7 BESLUTNINGSTIDSLINJE De energi- og klimapolitiske aftaler samt rammebetingelserne for udbygning med især de centrale VE-energianlæg forventes at være udslagsgivende for opfyldelsen af de enkelte scenarier. Nedenstående figur illustrerer hvornår og hvilke beslutninger, der skal tages for at realisere de enkelte scenarier. Beslutningsmilepælene ligger generelt ca. 10 år før målopfyldelsen i det enkelte scenarie. Hvis man ønsker 100% CO2-reduktion i 2050, skal det således politisk besluttes/vedtages senest 2040 som led i en energipolitisk aftale. De enkelte scenarier er placeret på tidslinjen efter graden af målopfyldelse. Den største forskel mellem Grøn Stat og Grønne Netværk i en CO2-sammenhæng er, at transporten ikke bliver CO2-neutralisteret i Grønne Netværk. Da Grønne Kompromiser er en slags reference sker der ikke andet en det der allerede er besluttet i dag. Tidslinjen kan altså ses som en slags køreplan for Grøn Stat og scenariets relative placering i forhold til de andre scenarier. Allerede besluttet: CO2-reduktion ift. 1990: 40% i 2020 VE-andel: 30% i 2020 Energieffektivisering (reduktion af slutenergiforbrug ift. 2006): 20% i 2020 Beslutningsmilepæl for Grønne Netværk: CO2-reduktion ift. 1990: 80% i 2035 VE-andel: 80 100% i 2035 Energieffektivisering (reduktion af slutenergiforbrug ift. 2006): 30 35% i 2035 Grønne Kompromisser Grønne Netværk 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Grøn Guerilla Grøn Stat Beslutningsmilepæl for Grøn Guerilla: CO 2 -reduktion ift. 1990: 60% i 2030 VE-andel: 60 65% i 2030 Energieffektivisering (reduktion af slutenergiforbrug ift. 2006): 25% i 2030 Beslutningsmilepæl for Grøn Stat: CO 2 -reduktion ift. 1990: 100% i 2050 VE-andel: 100% i 2050 Energieffektivisering (reduktion af slutenergiforbrug ift. 2006): 40 45% i 2050 Figur 4.21: Forslag til beslutningstidslinje for DK2050-scenarier 42 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
4.8 ØKONOMI OMKOSTNINGER TIL VE OG EE Der skal store investeringer i VE og EE til at omlægge vores nuværende energisystem fra et fossilt energisystem til et mere bæredygtigt energisystem uafhængigt af fossile brændsler. De samlede omkostninger omfatter jf. Energistyrelsen bl.a. drivsystemer og brændsler til biler, lastbiler, tog, skibe og fly. De omfatter også kedler, kraftvarmeværker, vindmøller, brændselsfabrikker og brændsler til disse. De omfatter desuden også net- og udlandsforbindelser samt nettohandel med elog brændstoffer, herunder lagring af vindkraft i Norge og Sverige. Nedenstående figur 4.22 illustrerer omkostninger til VE og EE opdelt i investeringer, besparelser, D&V, brændsel, CO 2 og total for de fire scenarier. Omkostninger til den fossile andel af scenarierne er ikke opgjort. Det ses, at omkostninger til VE og EE i 2050 udgør i størrelsesorden 140 56 mia. kr. 160 140 120 100 Mia. kr. pr. år 80 60 40 20 0 Besparelser Investeringer D&V Brændsel CO 2 Figur 4.22: Omkostninger til VE og EE for DK2050-scenarier Total Grøn Stat Grønne Netværk Grøn Guerilla Grønne Kompromisser 43
4.9 INTERESSENTER HVEM ER DE OG HVAD ER DERES ROLLER? En omlægning af det danske energisystem til 100% VE er en enorm stor opgave, der kræver at alle interessenter (staten, kommunerne, energiforsyningsselskaber, virksomheder, investorer, borgerer m.fl.) bliver involveret. Ambitionen om uafhængighed er endnu vanskeligere især inden for transport, der kræver, at nye teknologier bliver rullet ud samt, at også vores vaner og adfærd ændres fra at være meget ressourcekrævende (i dag) til at være mere bæredygtige. Staten og den til en hver tid siddende regerings rolle er at komme med de overordnede politiske rammebetingelser i form af aftaler, strategier, handlingsplaner, virkemidler og økonomiske incitamenter til at drive udviklingen frem mod et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Kommunerne skal sørge for at implementere strategier og handlingsplaner på kommunalt niveau i tæt samarbejde med forsyningsselskaber, virksomheder og borgere. Her er strategisk energiplanlægning et vigtigt værktøj, der skal sikre, at kommunerne ikke suboptimerer energiforsyningssystemer, men tænker på tværs af kommunegrænser i forhold til fx etablering af biogasanlæg for at fremme samfundsøkonomisk rentable løsninger. Forsyningsselskaberne skal stå for etablering af de fremtidige energiforsyningssystemer og vil også primært være dem, der skal investere i energianlæg, infrastruktur mv. til forsyning af borgere og virksomheder. Forsyningsselskaberne skal sørge for at disse investeringer foretages ud fra både samfunds- og selskabsøkonomisk rentabilitet. De skal ligeledes være aktive medspillere i den strategiske energiplanlægning. Til større energiprojekter (vindmølleparker og lign.) kan ligesom i dag tiltrækkes private investeringer fra pensionsselskaber og lign. Til mindre energiprojekter kan overvejes andelsprojekter, hvor borgere og virksomheder får mulighed for at købe andele i fx et vindmøllelaug, storskala solvarmeanlæg eller solcelleanlæg. Virksomheder (især produktionsvirksomheder) kan levere evt. overskudsvarme til lokale fjernvarmenet i stedet for at lade denne gå til spilde og i øvrigt ligeledes medvirke aktivt i den strategiske energiplanlægning med en rolle som energileverandør og gå forrest i forhold til investeringer i VE og EE. Der findes efterhånden en del statslige tilskudsordninger, der skal hjælpe virksomhederne til den grønne omstilling. Borgerne skal spille aktivt med og gøre brug af diverse ordninger og muligheder for at få skrottet deres oliefyr til gengæld for fjernvarme, energieffektive varmepumper, solvarme eller lignende VE-teknologier. Her er det især en udfordring at hjælpe borgere, der bor uden for de centrale fjernvarme- og gasforsyningsområder med at skifte til VE. Her kan kommunen spille en aktiv rolle med lokalplaner, informationskampagner, tilskud eller lignende til enten at få borgere over på fjernvarme eller alternative VEforsyningsformer. Boligerne skal desuden energirenoveres, hvor der ofte er et stort energispare-potentiale. 44 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
4.10 EKSEMPLER PÅ DILEMMAER FREM MOD 2050 By-niveau Hvor synlige må vores energiløsninger blive i byerne? Vil vi helst have vindmøllerne ude på havet eller er det ok med mikro-vindmøller på tagene? I dag er vores energianlæg og andre industrielle anlæg placeret i udkanten af byerne Hvordan sikrer vi plads i byerne til elbiler, lade-standere mv. som er tiltænkt en stor rolle i at afbalancere vores energisystem med mange vindmøller? Hvordan sikrer vi, at nye byudviklingsområder bliver bæredygtige og integreret med den eksisterende energiinfrastruktur i byen, hvis det viser sig, at det er bedre samfundsøkonomisk? Der har være eksempler på den modsatte trend i forbindelse med en række større byudviklingsprojekter i Danmark. Nationalt Skal affald i højere grad afbrændes i fremtiden til energiformål eller genanvendes? Skal vi udelukkende gøre brug af lokal biomasse på vores kraftværker, eller er det ok at importere i stort omfang, så længe biomassen opfylder nogle bæredygtighedskriterier Hvor stor en rolle skal energieffektiviseringer fylde i den grønne omstilling? Vi kan i dag bygge huse med nulenergiforbrug. Det er dog ikke nødvendigvis den samfundsøkonomiske mest rentable måde at blive grønne og CO 2 -neutrale på. Hvor skrappe skal vores bygningsreglementer være i fremtiden? Hvordan undgår vi, at byer/kommuner/regioner laver suboptimerede energiløsninger, der samfundsøkonomisk ikke er optimale? Hvordan sikrer vi forsyningssikkerheden samtidig med den grønne omstilling? Mere vindenergi stiller store krav til energisystemet i form af lagring i bl.a. elbiler, varmepumper, varmelagre samt brug af smart grid mv. Globalt Europas CO 2 -reduktion og grønne omstilling er delvis lykkedes ved at sende meget af den industritunge produktion til Kina og andre udviklingslande. Dette er klimaet dog ligeglad med, da CO 2 -udledningen er et globalt problem. Hvordan undgår vi blot at flytte CO 2 -problemet til andre lande? Hvordan sikrer vi en bæredygtige udnyttelse af de globale biomasse ressourcer? Afskovning kan potentielt blive et større problem i fremtiden grundet den store efterspørgsel efter grøn energi. Klimamæssigt kan det være mere fornuftigt at bevare og udvide regnskoven fremfor at brænde biomassen af i Danmark eller i Europa. 45
5. Ressourcer 5.1 RESSOURCESITUATIONEN I DAG I oktober 2013 offentliggjorde den danske regering en ressourcestrategi under overskriften Danmark uden affald Genanvend mere, forbrænd mindre. Denne ressourcestrategi er siden blevet fulgt op af en ressourceplan, der angiver, hvordan strategien skal udmøntes. Regeringens ressourcestrategi udtrykker i høj grad et ønske om et kursskifte inden for affaldshåndtering i Danmark i fremtiden. Danmark er kendt for at have en høj grad af affaldsforbrænding, særligt når det kommer til husholdningsaffaldet, herunder dagrenovationen. Samlet set genanvender danskerne ca. 61% af affaldet ifølge regeringen ressourcestrategi, hvilket blandt andet dækker over meget høje genanvendelsesprocenter for byggematerialer og lave genanvendelsesprocenter for husholdningsaffaldet. Således genanvendes kun ca. 22% af husholdningsaffaldet, mens ca. 75% forbrændes. Det er dette forhold, regeringen har sat sig for at ændre. Overordnet set er indsatsen for genanvendelse af vores affald rimelig god, men den er spredt på mange hænder, og det er op til de enkelte kommuner at fastsætte deres eget niveau af genanvendelse. Flere kommuner, der har investeret i forbrændingsanlæg, står over for den problemstilling, at deres investeringer går tabt, hvis affaldsmængderne til forbrænding reduceres væsentligt. Derfor er der, for en del kommunernes vedkommende, ikke noget specielt incitament til at genanvende flere materialer. Regeringens ressourcestrategi lægger op til, at genanvendelsesprocenten skal op på 50% for husholdningsaffald, og at der sker stigninger i genanvendelsesprocenterne for 5,1 % 0,1 % 14,1 % Restaffald Papir 80,7 % Glas Batterier Figur 5.1: Beregnet gennemsnit over typisk udsortering af dagrenovation i de danske kommuner i året 2012. Det ses at langt størstedelen af affaldet udgør restaffaldet, der går til forbrænding. Beregningen er baseret på et gennemsnit af erfaringstal fra danske kommuner og er udtrykt i kg/husstand/år som andel af den samlede mængde dagrenovation i kg/husstand/år 46 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
en række forskelige brancher og for bestemte affaldsfraktioner. En af de væsentligste fraktioner i fremtiden bliver organisk affald, der skal frasorteres, bioforgasses for at vinde energien fra affaldet og dernæst komposteres for at føre fosfor tilbage til jorden. Det overordnede mål på 50% genanvendelse af husholdningsaffaldet er et gennemsnitstal, hvor kommunerne selv må sikre, at vi i fællesskab når dette mål. Nogle kommuner er allerede langt fremme med tiltag, der skal sikre en høj genanvendelsesprocent, mens andre stadigvæk er tilbageholdende med at rykke for kraftigt fremad, hvis det viser sig, at investeringerne i nye systemer er spildte. Danmark har i mange år haft en førende position, når det kommer til miljø, herunder energibesparende tiltag, genanvendelse og miljøforhold generelt. En del af de lande, der omgiver os har i de seneste år rykket markant på miljøfronten og har på mange måder nået samme mål som danskerne og i visse tilfælde overhalet, særligt når det kommer til genanvendelse af materialer. EU s administrative miljøorganer arbejder med begreber som cirkulær økonomi og lineær økonomi, der danner grundlaget for det arbejde, Danmark gennemfører i øjeblikket. Den cirkulære økonomi findes allerede for eksempelvis aluminiumsdåser, hvor dåsernes materialer indgår i et kredsløb med et begrænset materialetab. Derimod er der flere andre materialefraktioner, der ikke indgår i den cirkulære økonomi, men tabes i et lineært økonomisk system, hvor materialerne ender i forbrændingsanlæggene eller i begrænset omfang på deponi. Plastik er et af de materialer vi er dårligst til at udnytte i vore genanvendelsesprocesser, fordi der er mange tekniske og materialemæssige udfordringer, der bremser udviklingen inden for dette felt. 0,2 % 3 % 2 % 21 % 8 % 28 % 37,8 % Restaffald Organisk Metal Plastik Papir Glas Batterier Figur 5.2: Beregnet gennemsnit over mulig udsortering af tørre, genanvendelige materialer og organisk affald fra dagrenovation i danske kommuner. Beregningen er baseret på et gennemsnit af erfaringstal fra danske kommuner og er udtrykt i kg/husstand/år som andel af den samlede mængde dagrenovation i kg/husstand/år 47
5.2 GRØN STAT I en situation, hvor staten har en væsentlig styrende funktion, vil affaldshåndteringen blive særdeles strømlinet. Hvis målet er at indsamle så meget af de genanvendelige materialer som muligt med henblik på genanvendelse samt indsamle så meget af det farlige affald som muligt, så det kan blive behandlet korrekt, vil en statslig styring give mulighed for, at alle fraktioner tænkes med ind i et overordnet fælles system. Danmark er et lille land med få indbyggere og en begrænset geografisk udbredelse. Scenariet Grøn Stat giver mulighed for ensretning af systemer, således at det ikke er alle 98 kommuner, der hver har deres eget system, men at det er et fælles system for hele landet. Det vil give stordriftsfordele, og det vil kunne skabe mere solide økonomiske grundlag for at opføre 3 4 store affaldssorteringsanlæg. Der vil ske en rationalisering af affaldsindsamlingssystemerne, således at borgerne vil opleve et begrænset antal beholdere, hvor flere forskellige fraktioner kan hældes i samme beholder til centralsortering andet steds. Centralsortering giver alt andet lige en højere renhed på de indsamlede fraktioner og højere salgsværdi for de forskellige genanvendelige materialer. 5.3 GRØNNE NETVÆRK I et samfund med statsstyrede mål og med en individuel indgangsvinkel til den grønne omstilling vil de entreprenante virksomheder og iværksætterne givetvis sætte dagsordenen. Med overordnede nationale mål, der bunder i EU s målsætninger, og rækker af delmål eller milepæle, vil der skabes grundbund for nichevirksomheder, der kan bane vejen for nye teknologier inden for genanvendelse. Målene kan i stor udstrækning hellige midlet, så længe statens overordnede målsætninger for miljø, arbejdsmiljø, etc. overholdes. I dag er alle borgere tvunget til at bruge kommunernes renovationsordning, hvilket ikke behøver at være tilfældet i fremtiden, hvis det overordnede mål blot er, at det kan dokumenteres, at en given procentsats af affaldet genanvendes og den begrænsede rest energiudnyttes. En mulighed kunne være, at der i fremtiden ses flere individuelle affaldsvirksomheder, hvor husstandene abonnere på en ordning hos en eller flere af de statsgodkendte renovatører, sådan som det ses med energileverandører i dag. Den brede individualisering er ikke nødvendigvis dårlig for genanvendelsesmålene, men der skal tænkes i nye baner for at bestemte affaldsfraktioner, såsom kompositmaterialer, ikke falder ud af systemerne og bliver en udfordring at håndtere. 5.4 GRØN GUERILLA I scenariet Grøn Guerilla, hvor der er lagt op til en stærk individualisering og en ringe statsstyring af samfundet, vil den cirkulære økonomi være presset af markedskræfter, der på godt og ondt vil have indflydelse på den overordnede genanvendelsesprocent. I mindre kredsløb, hvor bofællesskaber og kvarterer slår sig sammen om fælles normer og værdier, kan der dannes basis for fælleskompostering eller genbrug af ting og materialer, hvorimod egentlig genanvendelse, hvor materialerne oparbejdes til nye ting, hører de større kredsløb til. 48 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
Store kredsløb, herunder genanvendelse af metaller, plastik og glas, er kendetegnet ved at have store materialevolumener, rationalitet og drift, der kan sikre, at komplekse og energitunge anlæg er rentable. I et samfund præget af individualisme, hvor den enkeltes initiativ kan skabe virksomhed, er der er gode muligheder for at udvikle småindustrier i genanvendelsessektoren. Der vil hurtigt være driftige forretningsfolk, der ser en niche og starter virksomheder til indsamling af forskellige materialer, der kan afsættes og genanvendes. Ulempen ved den slags systemer er, at der vil være fraktioner, der ikke bliver indsamlet, fordi de ikke har nogen værdi herunder særligt kompositmaterialer, asbest, PCB-holdigt beton etc. Hvis vi fortsætter i samme tempo som vi har gjort i de seneste årtier, så vil Danmark have svært ved at opretholde en ledende position inden for miljø og ressourcer i 2050. Mange af de lande, der omgiver os, vil have fundet de løsninger, der skal til for at vende udviklingen og nedbringe det i dag meget høje forbrug af ressourcer. Det vil gå udover Danmarks muligheder i internationale sammenhænge, hvor der er stor brug for vores ekspertise. BRIKSlandendes udvikling vil betyde, at den voksende middelklasse vil stille samme krav til miljø og ressourceforbrug, som vi har gjort i Danmark, og hvis ikke vi er foran på den front, løber andre med eksporten af teknologi og viden. Det private initiativ vil blomstre mange steder på forskellig vis, og det vil fungere med forskellig effektivitet og rationalitet fra egn til egn. 5.5 GRØNNE KOMPROMISSER I et scenarium, hvor Danmark fortsætter som hidtil, vil vi få svært ved at hævde os internationalt, og vi vil ikke kunne nedbringe vores forbrug af jordens ressourcer. Med en genanvendelses procent på ca. 22% af husholdningsaffaldets dagrenovation vil det blive svært at fremstå som foregangsland. Systemet med 98 kommuners selvbestemmelse i forhold til affaldshåndteringen vil skulle stå sin prøve undervejs. Danmark har i årevis haft fokus på miljøet, og det vil næppe ændre sig radikalt, men med det forbrugsmønster, som danskerne generelt har, kan det blive svært at løfte de miljø- og ressourcemæssige problemstillinger i fremtiden. 49
5.6 EKSEMPLER PÅ DILEMMAER FREM MOD 2050 Hvis vi trækker materialer ud af forbrændingsanlæggene for at genanvende dem, skal den manglende producerede fjernvarme erstattes af en anden energikilde Hvis vi genanvender en stor procentdel af det forbrændingsegnede affald, så står vi tilbage med en rest, der har dårligere brændværdi Hvis vi skaber et samfund med mange højteknologiske kompositmaterialer, der er svære at genanvende, så indsnævres vores muligheder for at skabe en cirkulær økonomi Hvis kildesorteringen skal øges med mange fraktioner, skal vi finde plads til alle de affaldsbeholdere/containere, der kræves til formålet, i gadebilledet Hvis vi fastholder producenternes ret til rimeligt frit at vælge materialer og emballager, skal vi kunne indsamle og genavende alle de meget forskellige typer af materialer Hvis 100 % af alle affaldsfraktioner skal genanvendes, så skal der være ensartede affaldsindsamlingssystemer i hele landet og gribes ind i det kommunale selvstyre. 50 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
6. Havvandstand Klimaændringerne vil primært betyde en stigning i temperaturen, som vil føre til en generel havspejlsstigning, en stigning af stormvandstandene, mere regn og et stigende øverste grundvandsspejl. Udviklingen i klimaet forventes ikke at kunne ændres frem til 2050, selv om der indføres fuld grøn omstilling i Danmark og store dele af resten af verden. Der vil, uanset hvad der ellers sker af CO 2 - reduktioner, være behov for at klimatilpasse byerne i Danmark frem mod 2050. Kommunerne har i 2013/2014 udarbejdet de første klimatilpasningsplaner, så klimapåvirkningen, risiko for skader og de første planer for klimatilpasning er kendt. I disse klimatilpasningsplaner indgår også en vurdering af omfanget og konsekvenserne ved højere havvandstand og hyppigere stormfloder samt planer for at håndtere disse. Kommunerne har forskellige tilgange til, hvordan havspejlsstigninger skal håndteres. Nogle af de virkemidler, som kommunerne har medtaget i klimatilpasningsplanerne er: Udpegning af en planlægningslinje, hvor området mellem kysten og linjen er i risiko for at blive oversvømmet. Hvis der skal foretages aktiviteter inden for planlægningslinjen, skal tilpasning til havspejlsstigninger medtages i projektet Fastlæggelse af sokkelkoter for nye bygninger, som ligger i områder, der er i risiko for at blive oversvømmet Indretning af eksisterende bygninger, så skaderne ved oversvømmelser blive minimale fx ved at etablere skotter foran vinduer og døre Beredskab med sandsække, som kan bruges som midlertidige diger Bygning af diger langs kysten for at undgå oversvømmelser Etablering af sluser ved udløb af vandløb til havet (Aarhus arbejder med denne løsning) eller på strækninger i havnen for at holde vandet ved stormfloder ude (København). 6.1 UDVIKLING I HAVSPEJLSNIVEAUER Som følge af de stigende havvandstande vil kysterne være mere udsatte for erosion end i dag. I lavtliggende områder, hvor der løber et vandløb, vil der også kunne ske oversvømmelse fra vandløbet enten som følge af mere regn eller ved en kombination af mere regn og højere havvandstande. I Danmark er der stor geografisk forskel på vandstanden under højvande. Ved vadehavet kan stormflodshøjden blive op til 5 meter, mens den i Østdanmark og de indre farvande kan komme op på 2 3 meter. I tabellen i figur 6.1 er vist den forventede udvikling i havniveauet samt usikkerheden på stigningen. Frem til 2050 forventes det generelle havniveau at stige 0,1 0,5 meter og stormflodsniveauet at stige 0,0 0,60 meter. 51
Miljøministeriet har udpeget 10 risikoområder for oversvømmelser fra vandløb, søer, havet og fjorde. De 10 områder er udpeget ud fra, hvor der sker oversvømmelser, og hvor store konsekvenserne (fx økonomiske ejendomsskader, miljø, kulturarv og menneskers sundhed) af oversvømmelserne vil være. De 10 udpegede risikoområder er vist på figur 6.2 og 6.3. Endvidere er der vist eksempler på, hvor store områder, der potentielt maksimalt kan blive oversvømmet. Kommunerne med de udpegede risikoområder skal inden udgangen af 2014 have udarbejdet risikostyringsplaner for håndtering af oversvømmelserne. Havniveau Forventet stigning i havvandstand 2050 2100 Middelvandstandsstigning 0,1 0,5 m 0,2 1,4 m Lokale forhold Landhævning - (0,0 0,10) m - (0,0 0,2) m Vindbidrag ved stormflod 0 0,10 m 0 0,3 m Estimat for stormflod, i alt 0,0 0,60 m 0,0 1,7 m Meter 1,4 1,3 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 2000 2025 2050 2075 2100 År Figur 6.1: Figur over forventet stigning i havvandsspejlet vist sammen med usikkerheden på udviklingen. Kilde: www.klimatilpasning.dk 52 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll
Randers Fjord Holstebro Vejle Juelsminde Køge Bugt Fredericia Odense Fjord Korsør Aabenraa Nakskov Figur 6.2: Udpegede risikoområder for oversvømmelser fra vandløb, søer, havet og fjorde. Kilde: Naturstyrelsen. Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelser fra vandløb, søer, havet og fjorde, december 2011 53
Maksimal potentiel oversvømmelsesudstrækning 0 0,5 1 km 2 0 2,5 5 km 10 Figur 6.3: Eksempler på maksimal potentiel oversvømmelse fra Statens udpegning. Kilde: Naturstyrelsen. Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelser fra vandløb, søer, havet og fjorde, december 2011 54 DK2050 - Grader af grøn omstilling Rambøll