Notat for landbrugskampagnen i Aarhus Nord området 2012

Relaterede dokumenter
Landbrugskampagner og dyrkningsaftaler erfaringer fra Århus. Geolog Bo Vægter Århus Vand og Spildevand

LANDBRUGSKAMPAGNER OG DYRKNINGSAFTALER - ERFARINGER FRA ÅRHUS

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

Pesticidfri aftaler med "påbudstrussel"

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Dyrkningsaftaler. Christian Thirup, ekspertisechef,

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6.

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

HVAD BETYDER DEN POLITISKE AFTALE OM BNBO FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN, SET FRA ET VANDVÆRKS PERSPEKTIV STINE BISGAARD, PLANLÆGGER, HOFOR

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet

Notat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER

Mødereferat. Referat af 3. møde i Grundvandsforum. Natur og Miljø. Den 4. maj 2011

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde

Velkommen til ATV Vest. Grundvandsbeskyttelse i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Københavns Universitet. Notat udarbejdet til Vand og Afløb, Københavns Energi Abildtrup, Jens; Jensen, Frank; Dubgaard, Alex. Publication date: 2009

Handlingsplan 2007 Ringsted Vandsamarbejde I/S

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

VandCenter Syds strategi for grundvandsbeskyttelse: Baggrundsnotat vedr. status for implementering

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016

På udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold.

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

AARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Hvad gør kommunerne for at beskytte grundvandet?

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Hvordan arbejder man med indsatsplanerne, når de er vedtaget? Aarhus Kommune og EnviDan Water A/S. Niels Cajus Pedersen Jens Dyrberg Nielsen

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

Påbuddet træder i kraft pr. 1. januar Indbetalingen til VPU påbegyndes fra 1. januar 2018.

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

19. september Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Ringsted Vandsamarbejde I/S

ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse. Bo Vægter Århus Vand og Spildevand. Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Dyrkningsaftaler på Nordals

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

UDKAST. Påbud om vandforsyningssamarbejde. TEKNIK OG MILJØ Miljø og Energi Aarhus Kommune

Et samarbejde mellem vandforsyning, kommune og regionen omkring fund af pesticider i vand fra almene vandværker

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er?

Endelig vedtagelse af Indsatsplan Hundslund samt afgørelse om ikke VVM-pligt

Projektplan. Projekt: Indsatplan Stautrup, Åbo og Østerby. Skanderborg Kommune Dato:10. december 2012 Rettet af: Lone Kildal Møller Version:2

2 Godkendelse af referat fra møde den 19. september 2011 Referatet godkendtes uden bemærkninger.

Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan

Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune 24. november 2008 kl Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 2. juni 2016

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

Nyt fra KL. Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere.

»BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) Erfaringer med implementering

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Viborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Velkommen til temamøde om kvælstofudvaskning

Indsatsplan Beder. En plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder indsatsområde. Aarhus Byråd april 2013

Vandforsyningsplan Visionen: Velsmagende vand til alle, fra en decentral indvinding med høj grad af kvalitet og forsyningssikkerhed.

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse. Bo Vægter Århus Vand og Spildevand. Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune

Grundvandsbeskyttelse

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. juni 2018 Stillet af: Peter Westermann Besvarelse udsendt den: 25. juni 2018.

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Transkript:

Notat for landbrugskampagnen i Aarhus Nord området 2012

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af landbrugskampagnen i Aarhus Nord området... 4 2.1. Lodsejerkontakt og møder m.v. i projektområdet.... 5 2.4. Pesticidtjek.... 8 3. Afslutning... 9 2

1. Indledning Vandplanudvalget (VPU) i Aarhus Kommune har i 2012 gennemført en landbrugskampagne i Aarhus Nord området som et led i grundvandsbeskyttelsen af området. Kampagneområdet er vist i figur 1. Figur 1. Aarhus Nord kampagneområdet (områder indenfor blå streg) med angivelse af indvindingsboringer i området. Aarhus Vand A/S står for Skødstrupværket, og de private almene vandværker, står for følgende værker: Egå Vandværk, Gl. Hjortshøj Vandværk, Hjortshøj Stationsby Vandværk, Hårup Vandværk, Løgten Skødstrup Vandværk, Segalt Vandværk, Todbjerg Vandværk, Krajbjerg Vandværk og Studstrup Strand Vandværk. Der er ikke tidligere gennemført landbrugskampagner i Aarhus Nord området. I landbrugskampagnen kontaktes udvalgte lodsejere i projektområdet først pr. brev og dernæst telefonisk, og der orienteres om kampagnen for grundvandsbeskyttelse, og der aftales møde hos interesserede lodsejere. Vi søger at komme i dialog med så mange lodsejerne i projektområdet som muligt, og fortælle om pesticidproblematikken i forhold til vandindvinding. Vi ønsker også at høre om driften af jorden og give let forståelig information omkring pesticidanvendelse og pesticidforurening af grundvand og 3

kildepladser. På møderne med lodsejerne præsenteres bl.a. de tilskudsordninger til beskyttelse af grundvandet, som Vandplanudvalget i Aarhus Kommune tilbyder i 300 m zoner omkring indvindingsboringer til sikring af grundvand og kildepladser mod pesticidforurening. Efter møderne med lodsejerne forestår Århus Vand A/S udarbejdelse af tilbud på dyrkningsaftaler m.v. til de lodsejere, som ønsker konkrete tilbud på kompensation ved pesticid fri dyrkning af jorden, eller som ønsker oplysninger og tilbud efter andre tilskudsordninger. Landbrugskampagnen i Aarhus Nord området er gennemført med geolog Bo Vægter, fra Århus Vand A/S, som projektleder og med agronom John Rauff Mortensen, fra Agroplan aps, som konsulent på lodsejerkontakt, møder og interviews og opfølgning og bistand på dyrkningsaftaler m.v. Miljøkonsulent Kjartan Einarson, fra LandboMidtØst, har besøgt en række bedrifter og foretaget miljøcheck, hvor ejer eller forpagter ved køkkenbordsmøderne har anmodet om det. Landbrugskampagnen i Aarhus Nord området er nu afsluttet, og nærværende opsummeringsnotat er udarbejdet af Agroplan aps med beskrivelse af resultater og information fra interviewrunden samt oplysninger om miljøcheck m.v. 2. Beskrivelse af landbrugskampagnen i Aarhus Nord området Projektområdet udgør et samlet areal på 16 km². I figur 2 er projektområdet vist med indikation af de sårbare områder (rødbrun skravering), placering af boringer og 300 m zoner omkring indvindingsboringer. Figur 2. Aarhus Nord projektområdet (områder indenfor blå streg) med angivelse af sårbare områder (rødbrun skravering) og indvindingsboringer i området. 4

2.1. Lodsejerkontakt og møder m.v. i projektområdet. Samtale og dialog er afgørende, når vi diskuterer forhold omkring jordbrugsproduktion og indvinding af drikkevand. Derfor er det vigtigt at få personlig kontakt med lodsejerne og aftale så mange køkkenbordsmøder som muligt. På møderne kan der indhentes vigtige oplysninger om jordbrugsproduktionen bl.a. set i forhold til pesticidanvendelse og vandindvinding og kilder til forurening af drikkevandet. Ved en åben dialog kan der gives god information om den registrerede forurening af grundvandsressourcen og vandindvindingsboringer og om tiltag, der kan minimere forureningsrisikoen. Støtteordningerne for pesticidfri dyrkning samt andre støtteordninger kan præsenteres og diskuteres på mødet set i relation til forholdene på hver enkelt bedrift, og lodsejeren får tilbud om at få udarbejdet konkrete dyrkningstilbud for pesticidfri drift i 300 meter zonen omkring indvindingsboringer. Køkkenbordsmøderne er den bedste indgang til komme i dialog med lodsejerne, og derfor sigter vi mod at arrangere så mange møder som muligt. Det er på møderne, at lodsejerne får god information om pesticidfri dyrkning og de andre støtteordninger og tiltag, som kan minimere risikoen for forurening af drikkevandet. Det er også på møderne, at der laves aftaler om miljøcheck på ejendommen. Det er meget vigtigt at skabe interesse og give god information om landbrugskampagnen ved det brev, der sendes ud til lodsejerne og ved den første telefoniske kontakt til lodsejerne. Landbrugskampagnen i projektområdet er gennemført med vægt på at give information omkring jordbrugsproduktion og indvinding af drikkevand til så mange lodsejerne som muligt, og at målbare resultater efterfølgende opnås ved indgåelse af dyrkningskontrakter m.v. Projektleder Bo Vægter, Århus Vand A/S, sender som indledning på landbrugskampagnen et brev ud til samtlige lodsejere, der har mere end 3 ha jord til ejendommen i projektområdet. I enkelte tilfælde får også lodsejere med mindre jord end 3 ha i projektområdet tilsendt brev, hvis deres jord ligger i 300 meter zonen omkring indvindingsboringer. I brevet informeres om formålet med landbrugskampagnen, om den planlagte kontakt til lodsejerne i området og om kontaktpersoner, der står parat med supplerende oplysninger om kampagnen. Der blev udsendt brev til 77 lodsejere i området. Agroplan aps har fået stillet baggrundsmateriale til rådighed fra Århus Vand A/S med lodsejeroplysninger, GIS filer m.v., og det giver en god oversigt over jordbrugsbedrifterne i projektområdet. På nettet søges telefonnumrene på alle 77 lodsejere, der har fået tilsendt brev om kampagnen. Agroplan aps ringede ud til 66 lodsejere for at informere om landbrugskampagnen og søgte at arrangere køkkenbordsmøder med så mange lodsejere som muligt. Det var ikke muligt af få telefonisk kontakt med 6 af de lodsejere, der blev ringet op. Der blev opnået telefonisk kontakt til 60 lodsejere. Ved telefonsamtalerne blev der orienteret om kampagnen i projektområdet, og der blev aftalt og gennemført køkkenbordsmøder hos 38 lodsejere. Det er ikke alle lodsejere, der fik tilsendt brev, der 5

efterfølgende blev kontaktet telefonisk. Aarhus Kommune ejer jord i projektområdet, og jorden drives uden anvendelse af pesticider, og derfor blev kommunen ikke kontaktet. DSB ejer jord i projektområdet, men blev ikke kontaktet, idet der er igangsat et projekt, hvor DSB undersøger mulighederne for at tage miljømæssige hensyn ved vedligeholdelse af banestrækningerne og herunder sætte fokus på anvendelse af pesticider set i forhold til grundvandsbeskyttelse. Der er løbende blevet evalueret på resultater fra køkkenbordsmøderne, og en række lodsejere med små arealer i projektområdet, udenfor 300 meter zoner, er ikke kontaktet telefonisk; disse lodsejere har med brevet fået en orientering om kampagnen i projektområdet, og fået mulighed for at ringe til projektleder Bo Vægter eller til Agroplan aps, hvis de ønskede yderligere oplysninger eller mødeaftale. I tabel 1 er givet en oversigt over resultatet af de telefoniske henvendelser. Tabel 1. Oversigt over telefoniske henvendelser fra Agroplan aps til lodsejerkredsen med mødeaftaler m.v. for landbrugskampagnen udfra en lodsejerliste på 77 personer/selskaber. Telefoniske henvendelser til lodsejere i projektområdet Lodsejer har ikke været mulig at kontakte tlf. Afholdte køkkenbordsmøder hos lodsejere Kun brev til information om kampagnen Kun tlf. samtaler om bedriften Antal Procent 66 86 6 8 38 49 11 14 22 29 De telefoniske opkald til lodsejere er både blevet foretaget i arbejdstiden og om aftenen og gentaget flere gange, hvis kontakt ikke var mulig ved 1., 2. eller evt. ved senere opkald. Det er vigtigt, at en del af opkaldene til lodsejerne lægges efter normal arbejdstid for at opnå kontakt til de ejere, som har arbejde udenfor jordbrugsbedriften. Der er afholdt køkkenbordsmøder hos lodsejere, der ejer eller driver hovedparten af jorden i projektområdet. I figur 3 er vist en oversigt over den arealmæssige dækning i området for telefonkontakter vedrørende bedrifter samt for de afholdte køkkenbordsmøder. 6

Figur 3. Arealmæssig dækning ved telefonkontakt vedrørende bedrifter (lyseblå signatur) og for de afholdte køkkenbordsmøder i projektområdet (grøn signatur). Der har også været gennemført møder med lodsejere med jord i Syddjurs Kommune omkring Krajbjerg, men disse ejere er ikke vist i figur 3, da de matrikulære data for denne del af projektområdet ikke blev fremskaffet. Ved køkkenbordsmøderne gav 5 lodsejere udtryk for, at de gerne ville have gennemført et pesticidtjek på ejendommen. Der var 2 lodsejere, som eventuelt gerne ville have gennemført et pesticidcheck senere efter nærmere aftale. Oplysningerne om ønske om pesticidcheck blev efter møderne løbende sent fra Agroplan aps via mail til miljøkonsulent Kjartan Einarson fra LandboMidtØst. Ved køkkenbordsmøderne har vi har haft mange interessante samtaler og diskussioner både om jordbrug og grundvandsbeskyttelse, men også om mange andre emner. En del af de lodsejere, som der blev afholdt køkkenbordsmøder hos, ønskede beregninger på dyrkningsaftaler. 9 lodsejere har fået tilsendt beregninger på dyrkningsaftaler på arealer i 300 meter zoner. Arealer med beregninger af dyrkningsaftaler er vist i tabel 2. 7

Tabel. 2. Opgørelse af arealer med dyrkningstilbud for pesticidfri drift på forskellige aftaler og ejendomme i projektområdet. Ejendom 5 årig ha 10 årig ha 20 årig ha Varig ha Udvidet varig, ha Drorupvej 1 27,22 27,22 27,22 0,2 Risvang 3 8,28 8,28 8,28 8,28 Sastrupvej 50 20,24 20,24 20,24 20,24 Studstrupvej 24 7,47 7,47 Hesselballevej 49 32,5 32,5 32,5 Præstemarken 9 3,76 3,76 Segaltvej 18 1,04 1,04 Åstrupvej 4 5,46 5,46 Segaltvej 16 1,54 1,54 I alt, ha 98,5 63,21 8,28 107,51 55,52 Der er udarbejdet tilbud for 5 årige dyrkningsaftaler på 98,5 ha svarende til 6,2 % af projektområdet. Dyrkningsaftalen med varig ordning med pesticidfri drift har været mest efterspurgt, og der er udarbejdet tilbud på dyrkningsaftaler med denne ordning for 107,51 ha svarende til 6,7 % af projektområdet. Der er endnu ikke truffet endelig afgørelse i nogle af de udsendte tilbud for pesticidfri dyrkning af landbrugsjorden i projektområdet. 2.4. Pesticidtjek. Ved køkkenbordsmøderne gav 5 lodsejere udtryk for, at de gerne ville have gennemført et pesticidtjek på ejendommen. Der var 2 lodsejere, som eventuelt gerne ville have gennemført et pesticidcheck senere efter nærmere aftale. Miljøkonsulent Kjartan Einarson fra LandboMidtØst har gennemført pesticidcheck på ejendommene. 8

3. Afslutning Landbrugskampagnen sætter fokus på information og rådgivning til lodsejerne i projektområdet, og der lægges vægt på, at indsatsen også gerne resulterer i aftaler om pesticidfri dyrkning. Vi har søgt at nå ud med information til så mange lodsejere som muligt, og gerne ved køkkenbordsmøder, hvor projektleder Bo Vægter og undertegnede har kunnet høre om bedriften og orientere om kampagnen og de støtteordninger, der er mulighed for at benytte. De første henvendelser til lodsejerne i området er meget vigtige, og de er afgørende for, om vi kommer i kontakt med lodsejerne. Brev og bilagsmaterialet til lodsejerne skal være let forståeligt og opdateret, og det skal fungere som en appetitvækker til at få mere at vide, når vi starter på at ringe ud til lodsejerne. Det har været afgørende at aftale så mange køkkenbordsmøder som muligt, idet det er her, vi kan komme i dialog med lodsejerne og give god information om jordbrug og grundvandsbeskyttelse. Vi har afholdt 38 køkkenbordsmøder, hvor hvert møde har givet god mulighed for at formidle information til lodsejerne, og hvor vi har haft mange interessante samtaler og diskussioner om jordbrug og grundvandsbeskyttelse. Det er på køkkenbordsmøderne, der kan gives god information om støtteordninger m.v., og det er her de konkrete tilbud og tiltag kan aftales. Som udgangspunkt er det vigtigt at aftale så mange køkkenbordsmøder som muligt. Det er også på møderne vi får aftaler om at udføre pesticidcheck. Brochurematerialet omkring støtteordninger m.v. fra Århus Vand A/S har været nyttigt og godt at have fremme ved køkkenbordsmøderne. Der er udarbejdet en række beregninger af dyrkningsaftaler for 9 lodsejere. Der er udført pesticidcheck for 5 ejendomme. Kommunikation og korrespondance m.v. i gennem projektforløbet i projektgruppen har fungeret godt. Landbrugskampagnen har været orienteret mod at komme i kontakt og dialog med en så stor en del af lodsejerne som muligt, og formidle information om jordbrugsproduktion og vandindvinding til lodsejerkredsen i projektområdet og tilbyde og tegne dyrkningskontrakter eller andre konkrete tiltag, der kan medvirke til at beskytte grundvandsressourcen. Det har været en handlingsorienteret kampagne, der sigter mere mod dialog og information om jordbrugsproduktion og grundvandsbeskyttelse i projektområdet end beskrivelse og registrering af produktionsforhold i området. Det er en kampagne, der vil give en række målbare resultater på antallet af indgåede kontrakter og de omfattede arealer m.v., som positivt vil medvirke til at beskytte 9

grundvandsressourcen i området fremover. Den information og rådgivning, der er givet på møderne og rådgivningen ved de efterfølgende pesticidtjek på bedrifterne, vil ændre på håndtering og anvendelse af pesticider i indsatsområdet, og det vil også medvirke til at beskytte grundvandsressourcen i projektområdet. Den 12. september 2012 Agroplan aps John Rauff Mortensen 10