Klostermarksskolens historie 1871 1880 Klostermarksskolen blev grundlagt i 1871 som forberedelsesskole til Aalborg Katedralskole. Før 1871 var det sådan, at latinskolen (gymnasiet) optog elever (drenge) allerede når de var 10 år, altså efter folkeskolens 3. eller 4. klasse. Men i 1871 blev loven lavet om, så eleverne nu skulle være 12 år, og de skulle have haft tysk og fransk. Det kunne stort set ingen folkeskoler tilbyde dengang, og derfor blev det nødvendigt med forberedelsesskoler. Grundlæggerne var to lærere fra Katedralskolen, Emil Ankjær og J.A. Herskind. Undervisningen begyndte den 23. august 1871, først hjemme hos Herskind selv i Vestergade, senere i Urbansgade og derefter i den nedlagte Grotum Skole i Algade. Skolens elevtal voksede kraftigt i de første år. Man begyndte med en enkelt 1. klasse bestående af 8 drenge, og i 1878 var skolen fuldt udbygget til at omfatte 1.-5. Klasse. Ankjær var den første bestyrer. Emil Ankjær 1881 1890 Skolefløjen på Aalborg Kloster I 1881 flyttede skolen igen, denne gang til skolefløjen på Aalborg Kloster, hvor Katedralskolen havde boet indtil 1848. Katedralskolen, som var flyttet til Jomfru Ane Gade, havde for lidt plads, og derfor opførtes i slutningen af 1880 erne Katedralskolens nye bygning i Saxogade. I 1889 stod den færdig, og Forberedelsesskolen flyttede med til de nye lokaler. Skolens leder, Ankjær, var i 1887 også blevet rektor for Katedralskolen.
1891 1900 Forberedelsesskolen havde lokaler i den nordlige ende af bygningen, og i frikvartererne måtte eleverne kun opholde sig i det nordvestlige hjørne af gården, lige uden for rektors kontor. Skolen blev i de år betragtet som en del af Katedralskolen, ofte omtalt som adjunktskolen eller den lille latinskole. Alle forberedelsesskolens elever og lærere fotograferet foran Katedralskolen i 1902 1901 1910 I 1902 gik Ankjær af som leder af Katedralskolen og Forberedelsesskolen og blev afløst af Johan Reimer Zerlang. Året efter kom der en ny skolelov. Efter den nye lov skulle gymnasiets fire første år (6. 9. klasse) være mellemskole. Herefter kunne elever gå direkte fra folkeskolens 5. klasse over i gymnasiets første mellem. Nu kunne det se ud, som om der ikke længere var behov for en forberedelsesskole. Det viste sig imidlertid, at det var der. Skolen indrettede sig på de nye tider og begyndte også at optage piger. Elevtallet steg fra 140 i 1901 til over 200 i 1904. Efterhånden kunne skolen ikke længere være i de lejede lokaler på Katedralskolen. Johan Reimer Zerlang
Man besluttede derfor at bygge sin egen skolebygning. I 1904 oprettedes aktieselskabet Forberedelsesskolen til Aalborg Katedralskole for at skaffe penge til byggeriet, man købte en grund på Dronning Christinesvej, og i oktober 1905 stod bygningen færdig til indvielse. Foruden hovedbygningens ældste del omfattede byggeriet også den gamle gymnastiksal. Hovedbygningen 1905 set fra gården 1911 1920 I 1914 kom 1. Verdenskrig. Det betød, at alting blev dyrere, og at der blev mangel på mange ting, for eksempel brændsel. På den tid blev klasseværelserne opvarmet ved hjælp af kakkelovne, som pedellen fyrede op i hver morgen. De stigende udgifter til brændsel og til mange andre ting betød, at skolepengene måtte sættes op næsten hvert halve år. I 1917 døde rektor Zerlang. Det blev anledningen til, at skolen omsider frigjorde sig fra Katedralskolen. Man beholdt navnet Forberedelsesskolen, men man ansatte sin egen leder. Det var skolebestyrer Johan Stæhr, som ledede skolen helt frem til 1956. Hovedbygningen 1905 set fra gaden Klasseværelse med kakkelovn Skolebestyrer Johan Stæhr
1921 1930 Efter 1. Verdenskrigs afslutning gik det igen fremad, men i 1923 skete der en ny omvæltning for skolen. Det blev fra politisk hold bestemt, at folkeskolen nu også skulle tilbyde mellemskole-undervisning til eleverne. Hovedbygningen med udvidelsen mod syd Forberedelsesskolen valgte at følge folkeskolen, hvilket betød, at skolen i løbet af de næste år skulle udbygges fra at være 5klasset til at blive 9-klasset, endda med den etårige overbygning, som kaldtes realklassen. Derfor måtte der bygges til. I oktober 1925 stod udvidelsen af hovedbygningen mod syd færdig. Naturhistorielokalet. Det var der, hvor der nu er datalokale. Den indeholdt 6 nye klasseværelser, sløjdlokale, fysiklokale (som dog først blev færdigindrettet i 1930) og naturhistorielokale (biologilokale). I tagetagen blev der indrettet lejligheder til bestyreren og pedellen. De gamle kakkelovne kom væk, idet man fik centralvarme i hele huset. Samtidig ændrede skolen navn til A/S Klostermarksskolen. Sløjdlokalet 1927
1931 1940 I 1933 kom en ny tilbygning, nemlig den der rummer omklædningsrum og bad til den gamle gymnastiksal. Dengang bestod bygningen kun af en etage. Dermed var skolen fuldt moderne indrettet efter datidens målestok. I 1934 blev der lavet en film med titlen Det daglige liv på Klostermarksskolen. Den viser dels livet på skolen, dels alle de nye moderne lokaler. Se filmen Dagligliv. I 1940 kom den tyske besættelse. Idrætsundervisning anno 1934 1941 1950 Churchill-klubben Besættelsestiden bragte mange forandringer til skolen. Der blev indrettet beskyttelsesrum i kælderen, og elektricitet og brændsel blev rationeret. Det sidste var særlig slemt. Pedellen måtte fyre med tørv i skolens centralfyr, og der blev lagt brændselspenge oven i skolepengene. Men man slap for at få lokaler beslaglagt af tyskerne, sådan som det skete på mange andre skoler. Flere af skolens elever var medlemmer af Churchill-klubben og deltog i modstandsbevægelsen. Tre af dem sad i en periode i Nyborg Statsfængsel. Et år efter krigens afslutning, i 1946, kunne skolen fejre sit 75-års jubilæum. Den var efterhånden blevet en skole med mange traditioner, såsom tovtrækning på skolens fødselsdag og den årlige skolefest. Desuden var der månedslov, en månedlig fridag, som på andre skoler var skemalagt, men som her blev givet efter et særligt ritual. Se filmen Månedslov. I slutningen af 40 erne var elevtallet nået op på 430, og det blev igen nødvendigt med en udvidelse. Fra skolens 75-års jubilæum
1951 1960 Første etape i den nye udvidelse af skolen var en etage oven på omklædningsrummet, hvor der blev indrettet tre nye klasseværelser og lægeværelse. Derefter gik man i gang med at bygge den nye gymnastiksal, som stod færdig i 1955. Samme år blev der lavet en film om den årlige skoleskovtur, en tradition, der ligesom månedslov er forsvundet i dag. Se filmen Skovtur. Lærere og elever 1951 (udsnit) Se hele billedet Elever 1951. Fra opførelsen af den nye gymnastiksal I 1956 gik Johan Stæhr af som skolebestyrer efter 39 år på posten. Han blev afløst af N. Sigurd Petersen. To år efter, i 1958, overgik skolen fra at være et aktieselskab til at blive en selvejende institution. Det havde flere fordele. Alt overskud kunne herefter bruges på forbedringer af skolen, man skulle betale mindre i skat, og man fik bedre muligheder for at optage statslån. Nu kunne man for alvor begynde at tænke på udvidelse. Men inden den kunne realiseres, kom der en ny folkeskolelov. 1958-loven afskaffede mellemskolen og indførte i stedet en 3-årig realafdeling (8.-10. klasse), som afsluttedes med realeksamen. Elever kunne dog fortsat gå i gymnasiet efter II real (9. klasse). De elever, der ikke gik i realafdelingen, havde mulighed for at gå i 8.-9. klasse (ikke så krævende som I og II real) og fortsætte i 10. uden afsluttende realeksamen. Mange små omegnsskoler havde ikke elever nok til at oprette både realklasser og 8.-9. klasser. Derfor traf kommunerne aftaler med Aalborgs privatskoler om, at eleverne kunne blive optaget dér fra 6. Klasse. Kommunerne betalte skolepengene. Klostermarksskolen fik elever fra Nørholm og de omliggende småkommuner. Det betød ny elevtilgang. Skolen fik nu tre spor i 6.-7. klasse og fem spor i overbygningen. N. Sigurd Petersen
1961 1970 I august 1962 kunne man indvie endnu en nybygning med skolekøkken, altså hjemkundskab, og geografilokale. Straks derefter tog man fat på udvidelsen af hovedbygningen mod nord. Da den stod færdig i oktober 1963, rummede den 6 nye klasselokaler, bibliotek, nyt lærerværelse, nyt kontor til bestyreren og nyt fysiklokale. Det gamle blev indrettet til formningslokale (billedkunst). Hovedbygningen med udvidelsen mod nord Jørgen Nørsøller Efter en afstemning blandt forældrene besluttede man i 1966, som den første skole i andet, at indføre lørdagsfri. I 1969 oprettede Klostermarksskolen som den første skole i Aalborg en børnehaveklasse. Den fik til huse i overetagen over drengeomklædningsrummet. Inden da var Sigurd Petersen gået af som bestyrer. Han blev i 1967 afløst af Jørgen Nørsøller. Kommunesammenlægningen 1970 betød, at tilskuddet fra omegnskommunerne faldt væk, idet de nye store kommuner selv kunne oprette realafdelinger. 1971 1980 I 1971 fejrede skolen sit 100-års jubilæum med stor festivitas, og begivenhederne blev foreviget på film. Se filmen Jubilæum. Ved den lejlighed blev også støtteforeningen Klostermarksskolens Venner grundlagt. Udsnit af relieffet Forventningsfulde børn, som var en gave til skolen på 100- års dagen.
To år senere, i 1973, kom der en ny bestyrer, nemlig Hans Jørgen Jørgensen. Det var hårde tider for skolen. Som følge af kommunesammenlægningen var elevtallet faldende i denne periode, fra 511 elever i 1970 til 331 elever i 1976. I 1976 kom en ny folkeskolelov, som afskaffede realafdelingen og indførte udelt undervisning op gennem hele forløbet, i de første mange år niveaudelt i overbygningen, idet man havde grundkursus og udvidet kursus i matematik, fysik og sprog. Den nye folkeskolelov betød ændringer på mange områder, og den bevirkede blandt andet, at mange forældre søgte privatskolerne. Klostermarksskolens elevtal begyndte igen at stige. Hans Jørgen Jørgensen Selv om 70 erne var en tid, hvor der skulle spares, blev der dog råd til forbedringer. I kælderen indrettedes Frikvartersklubben for de ældste elever, sløjdlokalet blev nyindrettet og man fik et keramiklokale. Den gamle bestyrerlejlighed blev også inddraget til undervisning. Frikvartersklubben. Lokalet rummer i dag billedkunst. 1981 1990 I 1984 blev Hans Jørgen Jørgensen afløst på bestyrerposten af Peter Stilling. Året efter indførtes fritidsordningen. Den fik lokaler i børnehaveklassen og i kælderen i det, der tidligere var Frikvartersklubben. De to lokaler fik meget passende navnene Stærekassen og Rævegraven. Det var også i 80 erne, at computerne eller datamaskinerne, som de hed dengang holdt deres indtog på skolen. Fra 1985 indførtes et nyt fag: datalære i 6. klasse. Peter Stilling
1991 2000 I 1992 blev Børge Krogh ansat som skoleleder. Året efter trådte en ny folkeskolelov i kraft. Den betød nye udfordringer, men ikke de store voldsomme forandringer. Samtidig var tiden blevet moden til en hel række ombygninger og nybygninger. Først købte skolen Annebergvej 3, som blev hjemsted for fritidsordningen. Huset blev taget i brug i 1994 under navnet Myretuen. Lokalet i kælderen, som derved var blevet ledigt, blev til billedkunstlokale. Derefter begyndte man på den store ombygning, som skulle give plads til mediateket og det nye lærerværelse. I det gamle bibliotek blev der indrettet datalokale. Det hele stod færdigt til skolens 125 års jubilæum i 1996. Børge Krogh Fra 125-års jubilæet: Kagemand til alle elever. Fra den store ombygning I år 2000, som for øvrigt blev fejret med mange spændende projekter, købte skolen Annebergvej 5. Udsnit af Bayeux-tapetet i mediateket, et af år 2000-projekterne
2001 2010 Annebergvej 5 blev kort efter købet revet ned for at give plads til den nye indskolingsbygning, som blev taget i brug i august 2001. Samtidig blev det nye 10. klasses center taget i brug. Fritidsordningen flyttede over i nybygningen, og Annebergvej 3 blev hjemsted for Aalborg International School, som var der indtil 2005, hvor den flyttede fra Klostermarksskolen til Skipper Clement Skolen. Aalborg International School og den nye indskolingsbygning I 2007 gik Børge Krogh af som skoleleder og blev afløst af Lars Peter Nitschke. Udviklingen på it-området tog fart blandt andet med indførelsen af elevintra og forældreintra. Smartboards blev opsat, først i overbygningen, senere i de mindre klasser. I Strategier og visioner fra 2009 skitseres en række fokuspunkter for skolens fremtidige virke. I 2010 stod den nye legeplads til indskolingen færdig. Lars Peter Nitschke 2011 I januar 2011 opløstes foreningen Klostermarksskolens venner efter næsten 40 års eksistens. Efter sommerferien 2011 tilbød skolen for første gang kinesisk som valgfag på 8. og 9. klassetrin. Den 23. August samme år kunne skolen fejre sit 140 års jubilæum. Den nye legeplads