Studieordning for kandidatuddannelsen cand.scient.adm. i Forvaltning af 1. september 2015 med ændringer af 1. september 2016
Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved lovbekendtgørelsesændring nr. 674 af 16. juni 2014 og Fællesregler af 27. september 2012 samt ændring af 2. juli 2013. Ændringerne af 1. september 2016 fremgår sidst i dokumentet. Indhold Om uddannelsen o Formål o Kompetenceprofil o Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning Adgangskrav og merit o Adgangskrav o Merit o Forhåndsmerit Uddannelsens elementer o Kurser o Projekter o Projektorienteret praktikforløb o Speciale Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb Uddannelsen o 1. semester o 2. semester o 3. semester o 4. semester Generelle bestemmelser o Særlige prøvevilkår o Faglige udvælgelseskriterier o Frist for afslutning af uddannelse o Tilmelding til 3. forsøg i et forudsætningsfag o Tilmelding til fag Dispensation og klageadgang o Dispensation o Klageadgang Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Side 2 o Ikrafttræden o Overgangsregler Ændringer til studieordningen Bilag 1: Automatisk administrativ tilmelding til studieaktiviteter Bilag 2: Adgangskrav
Side 3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand. scient. adm. er en fagintegreret uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.1 Formål Formålet med kandidatuddannelsen cand.scient.adm. er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer erhvervet på bachelorniveauet til at deltage professionelt, kvalificeret og kompetent i samfundsudviklende arbejde, herunder arbejde med og analyser af politik, styring, forandring, regulering og løsning af samfundsrelevante problemstillinger. Uddannelsen sigter særligt på at kvalificere til job, der handler om styring, ledelse, administration og drift af offentlige, private og ikke-statslige organisationer, der opererer på lokalt, regionalt, nationalt og/eller internationalt niveau, eksempelvis med ansættelse i statsadministrationen, styrelser, konsulentvirksomheder, interesseorganisationer o.a.. Uddannelsen er baseret på højeste internationale forskning inden for samfundsvidenskab produceret dels i det faglige forskningsmiljø på Roskilde Universitet, hvori uddannelsen er forankret, og dels af forskere i ind- og udland. Kandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. 1.2 Kompetenceprofil Kandidatuddannelsen cand. scient. adm. giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om det politiske systems rolle, kontekst, udvikling og behandling af væsentlige problemstillinger i samfundet. Viden om demokratiet som samfundsmæssig styringsmodel og betydningen heraf for styring af samfundsudviklingen. Viden om nationale og internationale påvirkninger af samfundsmæssig styring og magtforholdet mellem forskellige aktører og samfundsgrupper. Indsigt i den offentlige sektors opbygning og rolle i samfundet samt i offentlig organisation og opgavevaretagelse. Indsigt i samspillet mellem den offentlige, den private og den civile sektor samt de styreformer, der anvendes til at regulere og styre disse relationer og processer. Tværfaglig forståelse for politiske sagområder, herunder særligt velfærdspolitikker (fx beskæftigelses-, sundheds- og socialpolitikker), velfærdsamfund og velfærdsanalyse. Kundskab om formelle og uformelle institutioner, der har betydning for udviklingen af samfundet, herunder politiske og administrative systemer. Færdigheder: Færdigheder i at vurdere, vælge og anvende relevante teorier, analysestrategier og videnskabelige metoder på videregående niveau inden for samfundsvidenskab, særligt inden for styring, ledelse og administration af offentlig eller privat opgaveløsning med et tværdisciplinært samfundsfagligt fokus, der omfatter politologi og tilgrænsende fagområder.
Side 4 Færdigheder i at overskue komplekse arbejdsopgaver (fx styrings-, ledelses- og analyseopgaver) og vurdere, vælge og anvende relevante teorier, analysestrategier, metoder og redskaber, der er nødvendige for at løse opgaven. Færdigheder i at vælge og anvende adækvate formidlingstyper (mundtlig, skriftlig, kortfattet, uddybende). Kompetencer: Kompetencer til selvstændigt at styre komplekse og uforudsigelige arbejds- og udviklingssituationer, der forudsætter nye ofte tværfaglige løsningsmodeller. Kompetence til at indgå i og udvikle gruppe(projekt-)arbejde på en konstruktiv, faglig forankret og selvreflekteret måde. Kompetence til at engagere sig fagligt og professionelt bidrage til styring og udvikling af løsninger på offentlige problemstillinger på alle administrative niveauer og inden for alle sektorer (offentlig, privat, civil). Kompetence til at formidle sin viden til fagfæller og lægmænd. Kompetence til at give og modtage fagfællekritik. Kompetence til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering og kritisk kunne reflektere over egen professionelle position og rolle. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kandidatuddannelsen cand. scient. adm. er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. Uddannelsen afsluttes med et speciale, som er normeret til 30 ECTS-point. 1.5 Titel Cand. scient. adm. i Forvaltning 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under studienævnet for Samfundsstudier. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for Forvaltningsuddannelserne og Global Studies. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også
Side 5 godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge merit for evt. tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.
Side 6 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-point eller 30 ECTS-point. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4. semester Speciale (30 ECTS) 3. semester (version A) Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Specialeforberedende projekt (15 ECTS) 3. semester (version B) 30 ECTS praktik 3. semester (version C) Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) 15 ECTS praktik
Side 7 2. semester Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) 1. semester Metodekursus* (5 ECTS) Kursus: Policyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) *Studerende der ikke har gennemført fagmodulkurset Offentlig økonomi og regulering (5 ECTSpoint) på bacheloruddannelsen, skal tage kurset i Offentlig økonomi: teori og metode (5 ECTSpoint) på første semester. Såfremt disse studerende kan dokumentere kundskaber svarende til ovennævnte kursus, kan der dispenseres og de skal i stedet vælge et metodekursus. Øvrige studerende skal vælge et metodekursus normeret til 5 ECTS-point. De studerende vælger blandt de kurser, som udbydes af Studienævnet i det aktuelle semester indenfor områderne: Videregående kvantitative metoder Videregående kvalitative metoder Praksisrettede metoder Metodekursus med internationalt fokus (I eller II) Kursusudbuddet fremgår af kursus.ruc.dk. 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra en studerende godkende fravigelser fra det anbefalede studieforløb. 1. semester Policyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Offentlig økonomi: teori og metode eller de studerende vælger blandt de metodekurser som udbydes af Studienævnet i det aktuelle semester Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) 2. semester Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS)
Side 8 3. semester Version A Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Specialeforberedende projekt (15 ECTS) Version B 30 ECTS projektorienteret praktik Version C Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) 15 ECTS projektorienteret praktik 4. semester Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen 5.1 1. semester Formål Første semester har til formål, at den studerende skal tilegne sig dybdegående viden om policy-analyse i form af teoretiske modeller for policy-analyse, forskellige policy-områder og tværgående policy-problematikker. Desuden skal den studerende opnå videregående viden om metoder inden for politik og administration, samt specialisere sig inden for et udvalgt tema inden for det samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige forskningsfelt, for hermed at opnå viden baseret på højeste internationale forskning indenfor dette tema. Temaerne er: Politik, styring og demokrati Hvordan styres komplekse, fragmenterede og foranderlige samfund, hvor og hvordan foregår styringen og med hvilke konsekvenser for normative ønsker om fx demokrati, effektivitet, retfærdighed, innovation, og sammenhængskraft? Under denne tematik ses på politikkens mangfoldige former og arenaer, konkrete policy-processer og samspillet mellem politik, institutioner og kulturelt formede identiteter. Med afsæt i teoretiske forståelser af politik og samfundsstyring analyseres konkrete måder, hvorpå styringen organiseres på forskellige policy-områder og på forskellige politiske og administrative niveauer. Centralt står analysen af fordele og ulemper, der knytter sig til forskellige styringsmekanismer og deres samspil. Tematikken ser endvidere på, hvorledes samfundsproblemer identificeres, opfanges og adresseres og stiller blandet andet spørgsmål som: Hvad påvirker den politiske kultur og hvorledes udvikler den sig? Foregår den politiske proces i overensstemmelse med retsstatens idealer? Styrkes eller svækkes bor-
Side 9 gernes sociale og politiske empowerment og hvordan er betingelserne for en kritisk og demokratisk offentlighed? Organisation og ledelse En væsentlig del af samfundets opgaver løses i organisationer, der struktureres og ledes på forskellig vis. Ledelsesmæssigt skal fremtidens ledere kunne agere på flere niveauer, overskue konsekvenser af strategiske og organisatoriske beslutninger, påtage sig forskellige roller og håndtere en række ledelsesopgaver, fx personale-, projekt- og resultatledelse og ledelse af fagprofessioner. Kurserne under denne tematik klæder de studerende på til dels at kunne forstå og analysere de rammer, som ledelse foregår under og til dels at kunne udfylde ledelsesfunktioner. Kurserne giver indsigt i baggrunden for nye teoretiske og empiriske trends inden for organisation og ledelse: Empirisk ses det, at samfundet forandres i takt med at industriel produktion afløses af service- og vidensproduktion, markedspladsen skifter fra lokal til global forankring, den nationale og globale arbejdsdeling bliver stadig mere udtalt og specialiseret og der efterspørges en stadig bedre kvalificeret arbejdsstyrke. Alle disse forhold ændrer vilkårene og opgaverne for private og offentlige organisationer og dermed vilkårene og kravene til ledelse og intenderet forandring. Teoretisk bygger trækker kurserne særligt på organisations- og institutionsteori ofte med koblinger til psykologi-, kollaborations- og innovationsteori. Social og samfundsmæssig analyse Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser skaber kompleksiteter i velfærdsstaten og velfærdssamfundet samtidig med tendenser til nye former for stratifikation, fragmentering, segregering og marginalisering. Dette stiller krav om stærke og tværfaglige færdigheder og kompetencer på det teoretiske, metodiske og analytiske område, for at kunne forstå, forklare og evaluerer dynamikkerne, dilemmaerne, de sociale kampe omkring disse sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser såvel som konsekvenserne af dem indenfor forskellige policy områder og for forskellige sociale grupper. Kurserne i relation til denne tematik orienterer sig tværfagligt bl.a. mod problemstillinger, teorier og analysestrategier relateret til og empiriske analyser af konkrete policy områder: Eksempelvis arbejdsmiljø, beskæftigelsespolitik, social mobilitet, forsømte boligområder, integration, social innovation, ligestilling, omsorgsarbejde, udsatte grupper, børn og unge. Der kan f.eks. fokuseres på perspektiver på forskellige politiske, institutionelle eller organisatoriske tiltag, aktiviteter eller praksisformer indenfor et udvalgt policy område, i forhold tilsigtede og utilsigtede effekter af disse tiltag, aktiviteter og praksisformer overfor en given målgruppe inden for det socialvidenskabelige område. Europæisering og globalisering Politik og administration i Danmark såvel som i andre nationalstater påvirkes indgående af udviklingen udenfor landets grænser. Kurserne under tematikken Europæisering og globalisering tager udgangspunkt i globale og regionale (særligt europæiske) politiske, økonomiske og sociale processer, der spiller ind på samfundsudviklingen og mulighederne for at præge og styre samme. Udviklingen analyseres med udgangspunkt i flere fagdiscipliner, herunder international politisk økonomi, komparative studier af politik og administration, europæisk og international ret, international økonomi og international politik. Tematikkens discipliner bindes typisk sammen af et institutionelt perspektiv. EU s påvirkning af Europas nationalstater både administrativt og politisk såvel som medlemsstaternes påvirkning af EU spiller naturligt en stor rolle i tematikken, men der kan også blive set på emner som internationale institutioners (fx FN, IMF,
Side 10 WTO) betydning for menneskerettigheder, konfliktløsning og regulering af den globale økonomi, klimapåvirkning og sikkerhedspolitik eller byers rolle i global governance. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter Metodekursus i Offentlig økonomi: teori og metode eller de studerende vælger blandt de kurser, som udbydes af Studienævnet i det aktuelle semester (5 ECTS) Policyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Titel Offentlig økonomi: teori og metode Type Obligatorisk jf. punkt 4.1 * ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Viden om den offentlige sektors samfundsmæssige rolle i et Viden økonomisk perspektiv. Viden om den økonomiske politiks påvirkning af samfundsøkonomisk effektivitet, velfærdsfordeling og makroøkonomisk stabilitet. Viden om metodiske redskaber til at analysere effekter af samfundsøkonomiske politikker. Kendskab til økonomiske metoders anvendelse og relevans. Færdigheder: Færdighed i at analysere væsentlige samfundsøkonomiske forhold og økonomisk politik. Færdighed i at fremlægge og diskutere konsekvenser af økonomisk politik og forskellige velfærdsøkonomiske design mht. effektivitet, fordeling og stabilitet. Færdigheder i at gennemføre kvantitative økonomiske analyser. Kompetencer: Kompetence til at vurdere anvendeligheden af økonomiske metoder. Overordnet indhold Forelæsninger vil behandle centrale teorier om offentlig økonomi og reguleringen heraf. Herunder bl.a. den offentlige sektor i samfundsøkonomien, offentlige goder og private goder, markedsfejl, indkomstfordeling, samfunds- og privatøkonomiske aspekter inden for forskellige policy områder. Øvelsestimerne vil præsentere og træne metoder, hvormed aspekter af offentlig økonomi kan beregnes.
Side 11 Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forelæsninger efterfulgt af øvelsestimer. Forelæsningerne vil overvejende rettet mod teoretiske og beskrivende aspekter af kursets indhold, mens øvelsestimerne vil i højere grad fokusere på de metodiske og anvendelsesmæssige aspekter. Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 40 minutter eksklusiv votering, fordelt på 20 minutters forberedelsestid og 20 minutters mundtlig eksamination, eksklusiv votering. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende et spørgsmål, som danner udgangspunkt for eksaminationen. Efter forberedelsestiden (20 minutter) præsenterer og diskuterer den studerende det udtrukne spørgsmål på baggrund af pensum, hvorefter der spørges ind til hele kursets pensum. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trinsskalaen Intern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Policyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation Obligatorisk 10 ECTS Viden Viden baseret på højeste internationale forskning om analysen af policy-områder i et moderne demokrati. Viden om policy-områders rolle i det politiske system og betydning for samfundsforhold og -dynamikker. Viden om udvalgte policy-områders problemfelt, historik og nutidige styring og konfiguration, herunder kompetencefordelingen i et governance system, hvor mange niveauer indgår og påvirker hinanden. Viden om samfundsforhold, aktører og dynamikker, der har betydning for policy-områders udvikling Færdigheder Færdighed i at analysere og begribe udviklingen på centrale og illustrative policy-områder. Færdigheder i at sammenligne (komparere) policy-områder.
Side 12 Færdigheder i at formidle og diskutere policy-analyser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Kompetence til at kunne vurdere og vælge mellem forskellige policy-analyser. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Give og modtage feedback på eget og andres faglige produkt. Overordnet indhold Kurset består af tre blokke. Første blok præsenterer og diskuterer væsentlige teoretiske modeller for policy-analyse. Anden blok præsenterer forskellige policyområder. Der lægges vægt på at dække områder, der dels er væsentlige i omfang og betydning for samfundet og dels illustrative i forhold til at være hhv. reguleringstunge, servicetunge og påvirket mere end gennemsnitligt af EU og internationale dynamikker. Gennemgangen af de forskellige policy-områder vil følge den samme skabelon, således det komparative aspekt træder tydeligt frem. Tredje og afsluttende blok tilbyder et tværgående blik på policyområderne ved at diskutere tværgående temaer, som fx ulighed eller indflydelse. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer fx gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback, ekskursioner og arrangementer med deltagelse fra eksterne ressourcepersoner. For at gå til eksamen skal de studerende i løbet af semestret aflevere to opgaver. Den første er en skriftlig opgave (en policy brief) på baggrund af et stillet spørgsmål relevant for kursets tema. Opgaven udarbejdes individuelt og må max. fylde 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Udleveringsdato og afleveringsfristen for opgaven annonceres på kursus.ruc.dk før kursusstart. De studerende har en uge til at udfærdige opgaven. Den anden opgave består i at udarbejde en skriftlig bedømmelse (feedback) af en af de medstuderendes opgaver. Denne feedback må maksimalt fylde 4.800 anslag inkl. mellemrum svarende til to normalsider. Den studerende, der skrev opgaven, som bedømmes,
Side 13 modtager sin medstuderendes skriftlige feedback via underviseren. Udleveringsdato og afleveringsfristen for opgaven annonceres på kursus.ruc.dk før kursusstart. De studerende har en uge til at udfærdige opgaven. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaverne afvises fra godkendelse, hvis de overstiger det maksimale omfang. Studerende, der ikke får godkendt den første opgave skal aflevere en ny opgave på 12.000 anslag inkl. mellemrum, der skal godkendes af underviseren. Studerende, der ikke får godkendt den anden opgave (feedback en) skal aflevere en ny feedback på 4.800 anslag inkl. mellemrum, der skal godkendes af underviseren. Prøveform Kursusforløbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave. De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave (en policy brief) belyse et stillet overvejende empirisk spørgsmål inden for et eller flere af de policy-områder, kurset har gennemgået. Opgaven må ikke overstige 7.200 anslag inkl. mellemrum svarende til 3 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Til den mundtlige prøve skal den studerende indledningsvist kort redegøre for, hvilke teoretiske overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af den skriftlige opgave (policy brief en). Der vil herefter blive stillet overvejende teoretiske spørgsmål til opgaven og til pensum fra eksaminator og censor. Prøven varer 30 minutter inklusiv votering. Den skriftlige og den mundtlige del af eksaminationen vægter ligeligt ved bedømmelsen. Der gives en samlet bedømmelse for den mundtlige og skriftlige prøve. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære prøve. Gruppeprøve Individuel
Side 14 eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Intern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp af kvantitative analysemetoder. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvantitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvantitative målemetoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Fremgangsmåder ved kvantitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvantitativ forskning. Kurser bygger videre på metodeundervisningen på Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Bedømmelse af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning.
Side 15 Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvantitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvantitative metoders praktiske anvendelsesmuligheder. Opgaven må ikke overstige 19.200 anslag inkl. mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trinsskalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Metodekursus, Videregående kvalitative metoder Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvalitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af kvalitative analysemetoder. Vurdere og vælge kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning.
Side 16 Formidle og diskutere kvalitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvalitative metoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Forskningsmæssige præmisser for kvalitative analyser. Fremgangsmåder ved kvalitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvalitativ forskning. Kurser bygger videre på metodeundervisningen på Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Bedømmelse af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvalitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til den samfundsvidenskabelige forskning og de kvalitative metoder, som er introduceret på kurset. Opgaven må ikke overstige 19.200 anslag inkl. mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel Alle
Side 17 Bedømmelse Censur 7-trinsskalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Metodekursus, Praksisrettede metoder Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere praksisrettede undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til praktisk relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Forskningsmæssige og professionelle præmisser for praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peerfeedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har
Side 18 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel. Alle. Bestået/ikke-bestået Ingen. Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Metodekursus, Metodekursus I med internationalt fokus Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af akademiske og/eller praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen af forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster.
Side 19 Prøveform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består af en 48-timers skriftlig opgave. Besvarelsen må maksimalt fylde 12.000 anslag inkl. mellemrum (svarende til 5 normalsider). Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag Opgaven afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøven følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Undervisnings- og arbejdsform Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Metodekursus, Metodekursus II med internationalt fokus Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af akademiske og/eller praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen af forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster.
Side 20 Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består af en individuel skriftlig metodeopgave, som diskuterer og problematiserer forskellige mulige metodiske tilgange til en tænkt større skriftlig opgave. Opgaven afleveres senest en uge efter kursets afslutning. Opgaven må ikke overstige 19.200 anslag inkl. mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøve: Omprøven består af en ugeeksamen som følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Specialiseringskursus med mundtlig prøve Valgkursus 10 ECTS Viden Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for politisk og forvaltningsmæssige problemstillinger. Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Færdigheder Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, meto-
Side 21 der og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Skriftlige og mundtlige formidlingsfærdigheder. Kompetencer Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Kombinere skriftlige og mundtlige formidlingsformer. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kurser udbydes under en af følgende fire tematikker: o Politik, styring og demokrati o Organisation og ledelse o Europæisering og globalisering o Social og samfundsmæssig analyse Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau. Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Individuel, mundtlig prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 60 minutter fordelt på ca. 30 minutters forberedelsestid (inkl. tiden til at trække spørgsmål) og ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusiv votering. De studerende inviteres til at komme med forslag til eksamensspørgsmål, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmål, der tilsammen dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmål. De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter forberedelsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmålene på baggrund af pensum. Der kan ved eksaminationen spørges ind til hele kursets pensum. Omprøven har samme form som den ordinære prøveform.
Side 22 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle hjælpemidler er tilladt i forberedelseslokalet. I eksamenslokalet er alene noter skrevet i forberedelsestiden tilladt. Den kursusansvarlige kan tillade, at særlige hjælpemidler er tilladt i eksamenslokalet, fx forberedte hand-outs eller lignende. 7-trins-skalaen Intern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Specialiseringskursus med skriftlige opgaver Valgkursus 10 ECTS Viden Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger. Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Færdigheder Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Skriftlige formidlingsfærdigheder med forskellige tidshorisonter. Kompetencer Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Kurser udbydes under en af følgende fire tematikker: o Politik, styring og demokrati o Organisation og ledelse o Europæisering og globalisering o Social og samfundsmæssig analyse Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af soci-
Side 23 alvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau. Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Prøven består af to dele: 1. En skriftlig opgave som udarbejdes under kursusforløbet. 2. En 48-timers skriftlig hjemmeopgave. Den ene delopgave er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang. Besvarelsen må ikke overstige 12.000 anslag inklusive mellemrum svarende til fem normalsider. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af den anden delopgave. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Opgaven må ikke overstige 12.000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives en samlet karakter. De to delopgaver vægter ligeligt ved bedømmelsen. Omprøve: Har den studerende ikke afleveret den første skriftlige opgave ved sidste kursusgang afleveres denne senest to uger efter kursets afslutning. Omprøven til den 48-timers skriftlige hjemmeopgave foregår i reeksaminationsperioden. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Specialiseringskursus med portfolio Valgkursus 10 ECTS
Side 24 Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Viden Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger. Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Færdigheder Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Færdighed i at kunne formidle viden til både fagfæller og ikke specialister. Kompetencer Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema. Kompetence til skriftlige at sammenfatte det væsentlige fra en tekst og sætte tekstens indhold i relation til et overordnet tema. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kurser udbydes under en af følgende fire tematikker: o Politik, styring og demokrati o Organisation og ledelse o Europæisering og globalisering o Social og samfundsmæssig analyse Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau. Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Den studerende skal i løbet af kurset og ved kursets afslutning aflevere en individuel udarbejdet portfolio bestående af et antal produkter på forhånd fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm.
Side 25 Der gives én samlet karakter for portfolien. Omprøve: Afleverer den studerende ikke en portfolio eller består den studerende ikke portfolio eksamen skal denne til omprøve i reeksaminationsperioden. Ved omprøven skal den studerende aflevere et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Den studerende har 7 dage til at udarbejde portfolioen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trins-skalaen Ingen 5.2 2. semester Formål Andet semester har til formål, at den studerende skal udvikle sin videregående viden om metoder inden for politik og administration, samt specialisere sig yderligere inden for et udvalgt tema eller tilegne sig specialviden om et nyt tema inden for det samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige forskningsfelt, for hermed at opnå mere dybdegående og bredspektret viden baseret på højeste internationale forskning. Temaerne er de samme som beskrevet ovenstående. Desuden fokuseres på en række politiske og administrative temaer, hvoraf de studerende vælger ét, med henblik på det selvstændige projektarbejde, hvor der også opnås videregående viden om den akademiske genre og kompetencer til formidling af akademisk arbejde til forskellige målgrupper. Uddannelseselementer i 2.semester Semestret omfatter: Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på
Side 26 videregående niveau i forhold til socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp af kvantitative analysemetoder. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvantitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvantitative målemetoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Fremgangsmåder ved kvantitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvantitativ forskning. Kurser bygger videre på metodeundervisningen på Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Bedømmelse af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvantitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvantitative metoders praktiske anvendelsesmuligheder. Opgaven må ikke overstige 19.200 anslag inkl. mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg.