Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Relaterede dokumenter
Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Beskrivelse af kulturmijø

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

Kortlægning af kulturmiljøer : Asminderød

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Søen øst for Drejø by ligger dybt med smukke kig til nogle af de mest velbevarede dele af landsbymiljøet.

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde.

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Byggeri på landet 11 afgrænsede byer. Odder Kommune

Morsø Kommune

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskaber i Midtjylland

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt

Landskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur i dag og middelalder Købstæder

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Kuperet skovnært landskab

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Kortlægning af kulturmiljøer : Langstrup

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Havndal - lokalplanrammer

Kortlægning af kulturmiljøer : Gunderød

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Kortlægning af kulturmiljøer : Parforcevejene

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommunne. Øsløs. april/juni 2009 Anne-Grete Andersen (AGA)

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Transkript:

Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1

Sammenfatning nr. og dens udflytterområde langs vejen til Sønderskov Have danner en helhed bestående af en middelalderlig landsby med et udflytningsområde fra tiden efter udskiftningen i 1786. Landsbyen er historisk knyttet til hovedgården Hjortholm, der også efter landboreformerne vedblev at aftage arbejdskraft fra. Tilsammen danner bebyggelsen et kulturlandskab af stor betydning for Langelandsområdet. Med landbrugets mekanisering gennem de sidste årtier og den efterfølgende industrialisering af landbrugsdriften er landarbejderenes og familiebrugenes livsgrundlag ved at forsvinde. Tilbage står en ældre bygningsmasse og fra udskiftningstiden et matrikuleret kulturlandskab, som det vil blive vanskeligt at opretholde på grund af de ændrede funktionelle forudsætninger. En del af bygningsmassen kan umiddelbart finde anden boligmæssig anvendelse, især den som har særlige herlighedsværdier. Kirken og den foranliggende skole udgør et arkitektonisk og funktionelt velafstemt bygningsmiljø/kulturmiljø. Hovedgårdslandskabet omkring og Hjortholm. 2

Naturgrundlag nr., Hjortholm og Rødbjerghavn i den sydøstlige del af Langeland ligger i et østfaldende område af jævn, leret bundmoræne med strøg af hatbakker, hvoraf Høgebjerg på 36 m er den højeste. Ved kysten findes skovpartier og vådområder vekslende med klinter og marint forland (udligningskyst)., kortudsnit i mål 1:25.000 3

Kulturhistorie nr. Det bebyggede kulturlandskab sammensættes af landsbyen, udflyttede gårde og huse langs vejen til Sønderskov Have og hovedgården Hjortholm med den afskilte proprietærgård, Rødbjerghavn. ligger ved randen af sit ejerlaug, der strækker sig mod kysten i øst. Landsbyen flyttede til sin nuværende plads i middelalderens begyndelse. Den har form efter den slyngede vej som forbinder den med nabolandsbyerne. En kirke fra o. 1250 med gotisk vestforlængelse fra o. 1300 og tårn (øvre del) fra renæssancetiden ligger i landsbyens sydøstlige del. Umiddelbart vest for kirken findes den tidligere skole som opførtes i midten af 1800-årene og består af tre bygninger omkring en gårdsplads ud mod vejen. Beboelseshuset er nyopført efter en brand i 1978. Det oprindelige ejerlaug har afskilt jord til udflytterstedet Ore og til hovedgården Hjortholm. Landsbyen havde 18 gårde i 1688 og drev et trevangsbrug. Den blev udskiftet i 1786 i uregelmæssige blokke. Gårdene under Hjortholm synes egaliseret ved den lejlighed. Ni gårde og en del huse flyttede ud langs vejen til Sønderskov Have. Mange er stadig velbevarede og landskabeligt smukt beliggende. Deres tomter i byen blev kun til en vis grad udfyldt af bebyggelse. er en af Langelands gamle adelbyer. Kirketårnet hæver sig stumt over den foranliggende skolebygning. 4

Arkitektur og bebyggelse nr. er anlagt som en slynget vejby, der mod nord orienterer sig mod Hjortholm og mod syd mod Sønderskov Have. Byen har oprindeligt hørt under Hjortholm. Den nævnes første gang 1339. Byens gårde og huse ligger uregelmæssigt og spredt. Kirken og den foranliggende skole udgør et arkitektonisk velafstemt bygningsmiljø/kulturmiljø. er en gammel adelby. Den er anlagt med gårde og huse tilsyneladende tilfældigt spredt omkring landsbygaden. 5