SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016. TILSYN NOTAT 6 17.febr.2016 Hvad har vi gjort og hvor. Afrensning af plastmaling på kalkede og pudsede vægge 1. Afrensningen var afprøvet og planlagt at skulle ske med aftrækning ved pålimet ostelærred og efterfølgende afskrabning af løs kalk. 2. Ved flere forsøg med pålimet ostelærred har det vist sig ikke at være effektivt, for besværlig og tidskrævende. Kan måske bruges andre steder, senere. 3. I stedet for aftrækning har det vist sig muligt i højere grad at fjerne maling og kalklag med spartel, afdækningshammer og skraber. 4. Der er renset lag af i tårnrummet, på pulpituret vægge omkring orglet og skibets nordside, samt væg under pulpitur. 5. Man kan ikke se og bedømme pudsen, før plastmalingen er afrenset. 6. Plast og kalklag har skjult mange reparationer og skader samt revner. 7. Der er faldet meget puds af, især på pulpituret. Spildt tid til afrensning. 8. Pudsen sidder mere løs end forventet underlaget har ikke været bæredygtigt svigtende vedhæftning med tiden, siden 1850. 9. Stukken var har vist sig ikke at kunne tåle aftrækning med pålimet lærred. Hvad kommer der frem bag plastmalingen. Murværk, kalk, puds, kalk og plastmaling Bunden murværket er limensgadekalk (lerholdig kalksten) opmuret og fuget i bornholmsk cement (brændt limensgadekalk) se nærmere om dette her: http://bornholmskcement.weebly.com/ Denne sten findes i Danmark udelukkende anvendt på Bornholm, og kun i to kirker er den anvendt helt og fuldt i murene, udvendig og indvendig Skt. Peders kirke og Pouls Kirke, men findes generelt, mere eller mindre, i stort set alt middelalderligt byggeri på Bornholm kirker og borge. I Skt. Peders kirke er murværket i Tårnet fra 1500-tallet opført i blandet granit, limensgadekalk og sandsten. Limensgadekalkstenen ses stående blank uden kalk og puds i kirkens våbenhus omkring syddøren og i Triumfvæggen mellem skib og kor. Jeg tror, at disse overflader fra starten eller efter en kortere periode - i århundreder har stået kalkede. Der er svage spor af kalk nu er stenene fuget med en gård portlandcement (må være efter ca. 1870, hvor portlandcementen kom frem). Formentlig har at alle kirkes murværksoverflader stået kalkede frem til slutningen af 1800-tallet. 1
Der blotlægges en del sætningsrevner i murværket. Stenblokkene ligger i skifter med forskellig tykkelse alt efter blokkenes tykkelse, og i væggene ligger de vandret, dvs. i med brydningsfladerne vandret. I buer og kanter står de oftest på kant. Ca. 1900. Triumfvæggen i fuget blank mur, og på de kalkede vægge anes til højre skiftegange i kalkstensmurværket. Parti fra nordvæggen med tyndt pudslag. Her er kalkstenen synlig, inderst, som en grå overflade (i brud er stenen næsten sort). Den brunlige mørtel er den bornholmske cement, der er opmuringsmørtel og en udglattet fuge med ske. Der ovenpå et meget grovt tykt kalkningslag, og yderligere mange lag kalkninger. Yderst den puds, der er sat på i 1850. Murværket er noget ujævnt, hvorfor pudslaget har varierende tykkelse fra ca. 5-20 mm. Det ser ud til at der i 1850 ikke har været et egentligt puds, men alene tykke lag kalkninger, som mere eller mindre er renset af inden pudsningen. 2
Den grå stenoverflade er en let forvitret kalkoverflade, som er fedtet og let smittende og derfor en svag vedhæftningsbund for kalk og puds. Den grå overflade kan forveksles med en grå kalkfarve. Kalkmalerier kan ligge forskellige steder i kalklagene med der er ikke spor efter nogen helt inderst. Under det nordvestre vindue måske gennembrudt, etableret sidste i 1700-tallet, hvor en ny lægter bliver opsat. Her er en typisk sætning, som løsner pudsen. Der er flere steder især på sydsiden synlige sætningsrevner i det nuværende malingslag optil 1,5mm, siden 1972. Det har været repareret en del, som nu viser sig ved afrensningen. Det er især ved og over vinduer, som er brudt igennem det tykke murværk måske i 1700-tallet. Over midterste vindue i sydside. Revnen ses også på facaden. Revnen er repareret i 1972. Det er en vandret forskydning. Udhugget løs puds/reparation. Bag pudsen er revnen større og dyb. 3
Kalklag, puds, kalklag og plastmaling. Kalklag under pudsen Den oprindelige overflade fra 1200.tallet er kalket med vekslende tynde to tykke kalkninger, som har mange steder har svag vedhæftning, del på selve murværket, dels lagene imellem. Den gamle bornholmske cement er ret hård og stærkere end en ren kalkmørtel. De kalkmalerier, som har været i kirke, synes at ligge på de inderste ældste lag. Som vi finder det, tyder det på at væggene ikke har haft en egentlig puds før 1850, hvor man åbenbart gerne har villet have pænere og glatte vægge. Det ser også ud til at man ikke har været særlig omhyggelig med at afrense løs kalk eller at de tilbageværende kalklag senere har løsnes sig indbyrdes og vedhæftningen er derfor svigtet. Der ses også en del reparationer, nyere og gamle, så problemer med pudsen har uden tvivl eksisteret over mange år. Sydvæggen på pulpituret, som den fremstår, når den løse let fjedrende/bevægelige puds er raslet af. Det skal selvfølgelig skrabes rent inden ny puds påføres. 4
Pulpitur vest næsten afrenset for kalk og maling. Bemærk vandrette pudsfelter. Samme sted efter fjernelse af løs puds. Mange spor dukkede op. 5
Andre steder sidder kalklagene pænt fast, men alligevel er pudsen løsnet. Det gælder f.eks. i tårnrummet på væggen omkring buen. Her sad snavs og smådyr mellem kalk og bagsiden af pudsen. Tårnrummet. Tyndt ret hårdt pudslag falder af i større flager på 5-7 mm tykkelse. Til højre er kalkningen faldet af, og den lidt mørkere overflade er den oprindelige inderste puds en grovkornet fed kalkpuds med granitsand. Under nordre vindue ved pulpituret. Puds er løsnet som følge af revnedannelse ( se ovenfor). Her kommer alle kalklag frem, og inderst på det første lag sidder en rest af en gul farve fra et kalkmaleri. Blot et bevis på at kirken fra starten har være dekoreret med kalkmalerier. 6
Pudslagene Den puds, der er sat på kalklagene har lidt forskellig karakter. Det er en kalkpuds, ret finkornet i det yderste sidste lag, og lidt anderledes, inderst lidt svagere, hvor der er lagt to lag på. Reparationer fremstår ofte lidt mere ru end den gamle ( se foto nedenfor). Da der er tale om en noget ujævn kalket murværksbund, som pudsen har skulle udjævne til en pæn glat oveflade, betyder det at pudslagene har en varierende tykkelse fra få millimeter til et par centimeter. Det er især udtalt i tårnrummet med et murværk opmuret i blandede stenarter og udjævnende grov kalkpuds. Her sidder sine steder en svag smuldrende tyk bundpuds. I den ældre puds ses flere helt rene hvide kalkstykke op til flere millimeter det er fra en ujævn læsket kalk, der næppe har været lagret forinden blanding med sandet. Det har dog tilsyneladende ikke givet anledning til egentlig kalkspringere (kalkstumper, som er ulæskede og udvider sig). Disse ujævn lagtykkelser gør pudsen mere ustabil, og tynde lag løsner let, især ved den afrensning, som nu foregår. Langs loftet på alle vægge i skibet findes en stribe med varierende bredde 20-30 cm, men med en ret linie. Det kan tolkes som en reparation, måske i forbindelse med reparation af loftet efter vadskader fra taget. Flere af de yderste brædder langs væggene er i mere ensartet bredde end længere inde på loftet. Denne puds er mørkere og desværre svagere smuldrer inde under overfladen. Der kan være iblandet ler, som giver den brunlige kulør, og smuldrende mørtel. Vestvæggen ved pulpituret. Her er der gået hul på den øverste mørkere pudsstribe. Vestvæggen bag orglet har striber af puds, som ikke umiddelbart kan forklares. Disse striber sidder ujævnt løst. 7
Pudslag på nordsiden under øverste nordvestre vindue ved trappe. Her er pudsen pålagt i to lag. Noget af de gamle kalklag hæfter på pudsen. Tynd puds på nordside midt på væggen. Plastmalingen er renset/skubbet/skrællet af med skarp spartel. Her ses den rene overflade på pudsen og flere lag kalk, som gennemgående sidder pænt fast. Hullerne viser, at pudsen er løsnet ved det meget tynde pudslag disser huller bliver/er blevet større, ved en efterfølgende gennemgang. 8
Nordvæggen under afrensning. Nederst sidder endnu noget plastmaling. Væggen afrrenses med spartel/hammer og skraber. Midt på væggen er en vandret gennemgående gullig stribe, ca. 20 cm bred, som en reparation efter den legter (pulpitur), som har siddet langs nordvæggen. Det viser, at den er fjernet efter 1850, hvor væggen er blevet pudset. Afrensning af plastmalingen. Efter de indledende afprøvninger et par steder i kirken viste en aftrækning med pålimet ostelærred sig mulig. Det var derfor forudsat, at det skulle være den metode, der blev brugt. Det har nu efterfølgende vist sig at være for besværligt, og ikke så effektivt som forventet. Lagene med plastmaling på kalklag er rimelig nemme af skrælle af med en skarp spartel. Dog ikke der, hvor plastmalingen sidder på reparationer, eller hvor kalken har været skrabet af. Der skal være flere lag kalk under plastmalingen, for at det lykkes. Den maling, der ikke kan trækkes af skal så hugges af med afdækningshammer. Man kan ikke på forhånd afgøre hvad der ikke kan trækkes af derfor er resultatet for tidskrævende, og den lim, der bliver siddende på overfladen skal under alle omstændigheder fjernes og den sidder godt fast. Et enkelt forsøg på aftrækning med lærred på en stjerne på stukken gav et ødelæggende resultat, idet der trækkes stumper af stjernespidserne. Derfor tør vi indtil videre ikke fortsætte med aftrækning af maling på stukken. Der søges anvendt en anden form for overfladebehandling end kalkning. En meget forsigtig af skrabning med fint værktøj er måske mulig, men meget tidskrævende og dermed dyr og alligevel med risiko for skader. 9
Selvom en del kom med af, står det ikke mål med arbejdet og slutresultatet. En stjerne er forsøgt aftrækket med lim og lærred. Spidserne trækkes af et par steder. Med en skarp spartel skrælles lagene af. Der gås efter med malingsskraber. Hvor de sidder fast hugges de af med skarp hammer. 10
Problemerne Der er mange! som nævnt i det ovenstående. Hovedproblemet er at bevare mest mulig både for bevaringens skyld, men også af økonomiske grunde. Der dukker stadig lidt rester af kalkmalier op hvad gør vi ved dem? Hvor meget af den løsnede puds skal blive siddende? - hvad er forsvarligt i forhold til en holdbarhed fremover. Hvordan får vi en ny puds til at hæfte på den gamle rodede bund med kalklag og kalksten? Hvordan afgrænser vi stukken fra vægfladen når stukken ikke afrenses? Hvilken overfladebehandling kan der vælges til stukken? Hvad gør vi nu? Dette notat er en opsamling af det vi er stødt på, og belysning af de problemer vi står overfor. Nogle spørgsmål kan vi nok besvare, andre er vanskeligere, men det skal drøftes nøjere. Det kan have økonomiske og tidsplanmæssige konsekvenser det skal drøftes og der skal redegøres for det findes løsninger på det. Kan der være tale om en projektændring, som provstiet og stiftet skal orienteres om. (Nationalmuseet er allerede orienteret, men det skal formentlig videre til kirkekonsulenterne). Indtil videre afventer vi en rapport fra Ida Haslund, Nationalmuseet, fra hendes besøg den 15.2.16 i forbindelse med de fundne kalkmalerier. Og i mellemtiden holder vi et byggemøde, - Kaj, Birger, Niels-Holger og Michael - hvor sagen drøftes. Niels-Holger Larsen 11
Det seneste kalkmalerifund den 17.2.16 i skrivende stund. Fundet af Johannes og fotograferet af Birger. Sidder under trappen på væggen med buen til tårnrummet Det er formentlig en blomsterranke fra 1500-tallet. NHL vil registrere det nærmere den 18.2.16. og meddele det til Nationalmuseet. 12
Kontaktliste Menighedsråd : http://pederskerkirke.dk/ Kirkeværge / Kaj Jørgensen / pedersker16@live.dk / 30302717 Graver / kirketjener / Birger J. Bendtsen / biinga@mail.dk / 51 50 4197 Rådgivere: Arkitekt MAA Niels Holger Larsen / tilsyn / nielsholgerlarsen@gmail.com / 21463977 www.kulturarvbornholm.dk Konservator Ida Haslund, Nationalmuseet / ida.haslund@natmus.dk /41 20 65 77 Håndværkere Murerarbejde: Jørn Ole Klausens Murerforretning / Michael Hjorth Nielsen / michael@jokbyg.dk / 40368979 Henning / 23395783 Tømrer, afdækning / Hasle Savværk / Kasper Pihl / haslesavvaerk@hotmail.com / 40416951 Per Finne / 22257409 Malerarbejde / Brian Kofoed, Aakirkeby / briank@malerfirma-briankofod.dk / 40469525 Elektriker / Knud Jensen / Lars Funch Jensen, / lars@knudjensen-el.dk / 41189922 Martin / 20466655 13