Skov & Landskab Rekreativ stiplanlægning i kommuner Anton Stahl Olafsson, postdoc, ph.d. (asol@life.ku.dk) Skov & Landskab Fr.berg 6.9.2012
Rekreativ stiplanlægning i kommuner Hvad er status for planområdet? (Hvordan er det gået siden kommunalreformen?) Hvad er perspektiverne for området? (Hvilke barrierer, behov?) Grundlag: Undersøgelse foretaget med de kommunale rekreative stiplanlæggere i efteråret 2010 Fotos Ole H. Caspersen
Kommunal stiplanlægning: Begrebsafklaring Hvad er en sti? Rekreative stier (ruter, spor) vs. trafik stier (transport for bløde trafikanter) Fokus på brugergruppe (vandresti, løbesti, cykelsti, ridesti, mountainbike rute, parkoursti) Fokus på oplevelsestema (natursti, kultursti, motionssti) Fokus på destination (kirkesti, skolesti) Hvad er stiplanlægning? Strategisk/overordnet planlægning (vision, plan, mål, stinetværk) Ad hoc orienteret planlægning (midler, samarbejdspartnere) Anlæg (drift, belægning, mærkning/skiltning) Formidling (infotavler, foldere, internet) Tværgående (plan, natur, drift, park, landskab, kultur, sundhed, undervisning, turisme)
4 Kommuneundersøgelse 2010 Friluftsliv og stier i den rekreative planlægning Web-baseret spørgeskemaundersøgelse n=89 kommuner (dvs. ca. 90%) Telefoninterview med den hovedansvarlige medarbejder for rekreativ stiplanlægning Motivation og kvalitativ info Spørgsmål om: Prioritering af området Antal realiserede stier Planprocesser i spil Barrierer og behov
Prioritering af stiområdet En kan, og ikke en skal opgave Sparetider, generelt beskedne midler dedikeret til området Antal årsværk (gns. 0,4 årsværk)
Prioritering af stiområdet En kan, og ikke en skal opgave Sparetider, generelt beskedne midler dedikeret til området Antal årsværk (gns. 0,4 årsværk) Antal medarbejdere (gns. 2,9 medarbejdere)
Hvor langt er kommunerne nået siden reformen? Mange sammenlægningskommuner slås med udarbejdelse af fælles plangrundlag (stiregistrering) Mange har nedsat tværgående stigrupper til arbejdet Antal realiserede stier, spor og ruter siden reformen? Knap 70 % (60 kommuner) har indviet en ny sti siden reformen (15 ved ikke, 14 har ikke indviet en ny sti)
Overordnet (strategisk) planlægning Plan for friluftsliv Er der foruden planstrategi og kommuneplan udarbejdet en politik, strategi, analyse eller plan for friluftsliv og naturoplevelser i kommunen? 39 kommuner har en plan for friluftsliv Projekt grønne oplevelser Grøn politik Grøn Plan Grøn Puls Grøn blå plan Byrum og grønne områder Naturpolitik Parkpolitik Naturplan Idekatalog Friluftsstrategi Vision for natur og friluftsliv Rekreative stier i KP Stiplan Miljøpolitik
1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 Partnerskabsorienteret planlægning Omfanget af samarbejde med 25 partnere i den kommunale stiplanlægning Anden forvaltning i kommunen Sundhedsorganisation (fx hjerteforeningen) Nabokommune 83% Naturorganisation (f.eks. DN, DOF) Agenda 21 Organiseret friluftsliv (f.eks. Spejdere) Friluftsrådet 60% 58% 69% 67% Grønt råd Vækstforum Lodsejerorganisation 51% 27% 19% Lokalt erhvervsliv Anden turistorganisation Visit Danmark 20% 23% 20% 21% 24% 2% 7% 17% 12% 36% 43% 49% Lokale stigrupper Lokal råd EU programmer (f.eks. Interreg) 20% LAG (lokale aktionsgrupper) Fond Private aktører (borgere) 57% 66% Lodsejere (landbrug) Lodsejere (skovbrug) 47% 76% Regionen Naturstyrelsen centralt Naturstyrelsen lokalt Privat skovdistrikt
0 0 0 0 0 0 0 0 Partnerskabsorienteret planlægning De vigtigste partnere i den kommunale stiplanlægning (ifølge planlæggerne selv) Anden forvaltning i kommunen Sundhedsorganisation (fx hjerteforeningen) Nabokommune Naturorganisation (f.eks. DN, DOF) 27% Agenda 21 Organiseret friluftsliv (f.eks. Spejdere) Grønt råd Friluftsrådet 20% 17% Vækstforum Lodsejerorganisation 8% 3% 2% 2% 9% Lokalt erhvervsliv Anden turistorganisation Visit Danmark 3% 1% 0% 0% 2% 7% 0% 1% 2% 1% 3% 3% 15% 26% Lokale stigrupper Lokal råd EU programmer (f.eks. Interreg) 10% LAG (lokale aktionsgrupper) Fond Private aktører (borgere) 30% Lodsejere (landbrug) Lodsejere (skovbrug) 28% Regionen Naturstyrelsen centralt Naturstyrelsen lokalt Privat skovdistrikt
Borgerinddragelse Hvordan oplever du interessen for rekreative stier blandt kommunens borgere? 70% 60% 58% 50% 40% 30% 28% 20% 10% 7% 7% 0% 0% Meget stor Stor Lille Meget lille Ved ikke
Borgerinddragelse Former for borgerinddragelse (efter Arnstein 1969): Hvilke former for borgerinddragelse er blevet anvendt i den rekreative planlægning? Selvbestemmelse (uddelegering til fx stigruppe) 33% Medbestemmelse (deltagelse i fx arb.gruppe) 57% Dialog (debat fx borgermøder) 69% Information (foldere, hjemmeside) 44% Ingen inddragelse 5% Ved ikke 8% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Borgerinddragelse Resultat af borgerinddragelse: Hvis borgerinddragelse er blevet anvendt i den rekreative planlægning, har det da fremmet processen? 60% 50% 40% 30% 37% 50% 20% 10% 0% 10% Høj grad Nogen grad Lille grad eller slet ikke 3% Ingen inddragelse
14 Perspektiver for stiplanlægning Barrierer I hvor høj grad virker følgende faktorer som en barriere for realiseringen af planlagte stier? Høj grad Nogen grad Lille grad og slet ikke Ved ikke Mangel på kommunal egenfinansiering 66 22 11 Manglende velvilje fra lodsejere 48 29 16 Mangel på offentligt ejerskab til jord 45 31 19 Mangel på eksterne finansieringsmuligheder 41 33 22 Samarbejdsvanskeligheder mellem forskellige aktører, partnere og interessenter 13 23 60 Beskyttelsesinteresser 7 32 55 Mangel på lokal borger efterspørgsel 5 15 77 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Vidensgrundlaget Når der indhentes information, data og viden til brug i det rekreative planarbejde, i hvor høj grad anvendes da følgende kilder? Høj grad Nogen grad Lille grad eller slet ikke Ved ikke Ekspert viden 84 10 2 Kommunale GIS data 76 11 8 Feltarbejde 54 31 10 Kortbladsanalyser 52 18 24 Kommunale rapporter 44 37 13 Borgerinddragelse 34 43 16 Amtsrapporter 22 42 27 Brugerundersøgelser 6 18 66 0% 20% 40% 60% 80% 100%
Eksisterende vidensgrundlag for friluftsliv Fredningsplanlægning den regionale videnbase Monitoreringer og udpegninger videreført, opdateret og tilpasset igennem seks regionplaner Grundlaget fortaber sig i de planmæssige tåger Behov for opdateret kommunal videnbase Tilpasset det kommunale planlægningsniveau Operationel i GIS Inddrage planlæggernes egen ekspert viden?
17 Behov for mere GIS? Mener du, at mere brug af GIS vil kunne forbedre grundlaget for den rekreative planlægning? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget høj grad Høj grad Nogen grad Lille grad Slet ikke Ved ikke
18 Behov for mere viden? I hvilken grad er der behov for øget viden om potentielle oplevelsesmuligheder i kommunens landskaber? 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget høj grad Høj grad Nogen grad Lille grad Slet ikke Ved ikke
Eksempel på ny planmetode: Oplevelsesværdikortlægning Ideen: Udnytte eksisterende omfattende og tilgængeligt geodata GIS-kortlægning af omgivelser, landskabselementer og faciliteter som potentielt kan understøtter de forskellige oplevelsesklasser Dvs. udvikling af en GIS-baseret potentialekortlægning af landskabelige oplevelsesmuligheder Kilde: Viborg Kommune, Bloch-Petersen, Strunge & Caspersen 2009
Resultat for Ringsted Kommune 1. Urørte og vilde naturoplevelser 2. Skovfølelse 3. Udsigt, vand og åbent landskab Syv tematiske kort + et forstyrrelseskort (trafikstøj mv) Opdateret vidensbase GIS 4. Naturrigdom 5. Kulturhistorie 6. Aktivitet og udfordring 7. Service og samvær Forstyrrelser
Hvordan er kortlægningen så blevet anvendt i Ringsted? Kommuneplanen, Ferie og Fritid Oplevelsesværdier i vision og redegørelse, kortlægningen input til: Fremtidig Grønstruktur plan Opdateret Stiplan Friluftskort (digitalt/trykt) Øvrig planlægning Fx udarbejdelse af turfoldere Ansøgninger, fx LAG ansøgning (anlæggelse af lokal nær-rekreativ sti)
Brug af kortlægningen i Ringsted 0 1 2 km
Brug af kortlægningen i Ringsted Kortlægningen som supplement i forskellige faser: 1. Ansøgning 2. Stiforløb 3. Formidling (turfolder) Vidensbase fra skrivebordet Erstatter ikke lokal viden, feltarbejde og ekspert viden (stadig vigtig!)
Kortlægningens potentiale Et bredt vidensgrundlag for: Stiplanlægning Retningslinjer i lokal- og kommuneplaner Friluftsliv og turismestrategier (fx stiplan) Formidling (web, turfolder) Konsekvensvurderinger Kobling mellem sundheds- og friluftsplanlægning Landskabskarakterkortlægning 1 2 3 4 5 6 7
Afrunding Stor interesse for området blandt planlæggerne, langt de fleste er begejstrede og entusiastiske MEN mangler TID og MIDLER ( en kan, og ikke en skal opgave ) Meget af stiplanlægningen er hængt op på eksterne midler problem for driften Overordnet strategisk planlægning pågår MEN realiseringen af stier fortrinsvis igennem ad hoc planlægning, det muliges kunst (griber de muligheder som opstår) Den netværksbaserede og partnerskabsorienterede planlægning stiller store krav til den enkelte planlægger! Ildsjæle driver meget af udviklingen i flere kommuner
Afrunding Lodsejere som barriere for stiplanlægning et problem i både bynære kommuner og i flere landområder MEN stor borgerinteresse, og i flere landkommuner stor succes med nye stier/spor via lokale stigrupper og stilaug (borgerinddragelse via selvbestemmelse) Generelt er der ikke et entydigt billede, eller en simpelt forklaring i forskelle mellem kommuneaktivitet på stiområdet: Kommunerne, de lokale landskabsproblemstillinger, og ikke mindst planlæggerne selv er meget forskellige Håb at oplevelsesværdikortlægningen kan være med til at løfte stiplanlægningen videre fremover!
Tak for opmærksomheden Enhedens navn