ODENSE BYS MUSEER 2008

ODENSE BYS MUSEER 2008 Årsplan Mål og arbejdsplan 2008 samt oversigt 2009-2011 Odense November 2007

Indhold 1. Forord 3 2. Odense Bys Museers målsætning 5 3. Organisationsplan 7 4. Planarbejde 2008 9 5. Rammer for Årsplan 2008-2011 11 6. Faglige enheder 13 Arkæologi Historisk tid H.C. Andersen & Carl Nielsen Kunsthistorie 7. Samlinger 25 Indsamlingspolitik Registrering Udlån Aktiviteter, samlinger og arkiver 8. Forskning, udviklingsarbejde og internationale aktiviteter 33 Aktiviteter - forskning Aktiviteter - Udviklingsarbejde Aktiviteter - international aktivitet 9. Formidling og kommunikation 45 Formidling Aktiviteter - publikationer Aktiviteter - arrangementer Aktiviteter - udstilling Aktiviteter - tidsmaskinen Aktiviteter - undervisning Kommunikation 10. Driftsafdeling 75 Administration og personale Aktiviteter - administration og personale Teknik Aktiviteter - bygninger og inventar Bevaring Aktiviteter - bevaring IT Aktiviteter -IT 11. Budget 89 12. Personaleoversigt 91 13. Åbningstider og billetpriser 95 1

2

1. Forord Årsplanen er Odense Bys Museers rullende plansystem. Det er derfor helt naturligt, at der set over tid kan følges en fremadskridende bevægelse, hvor det enkelte års planer ikke blot er en række af nye ideer, men elementer i målrettede satsninger. I årene op til 2005 stod eksempelvis fejringen af H.C. Andersen-jubilæet meget markant, og i disse år gælder det realiseringen af Møntergården som det samlede, historiske hovedmuseum. Planerne for fejringen af 150- året for Carl Nielsens fødsel i 2015 skal lægges i god tid og kræver et godt og velbearbejdet grundlag. Derfor indarbejdedes Carl Nielsen som et af hovedsatsningsområderne allerede i årsplanen for 2006. År for år vil denne indsats blive udbygget. Udover de store hovedsatsninger indeholder arbejdsplanen en beskrivelse af de mange store og små aktiviteter og projekter, som er affødt af de rammer, der ligger for driften og udviklingen af et relativt stort 16-museum som Odense Bys Museer. Rammerne gives af museumsloven, vedtægter, tildelte ansvarsområder, Odense Kommunes budget, Kulturarvsstyrelsens tildelinger af opgavesæt, bevillinger fra offentlige puljer, private fonde m.m. Med Odense Bys Museers brede arbejdsfelt fra arkæologi over historie og kunsthistorie til litteratur- og musikhistorie repræsenteret gennem H. C. Andersen og Carl Nielsen indeholder planen mange forskellige opgaver. Og når det hertil lægges, at moderne museumsdrift ikke blot er at indsamle, bevare, udforske og formidle inden for rammerne af museumsbygningerne, men i stadigt stigende omfang omfatter såvel forvaltning af den fysiske kulturarv i landskabet som formidling af historien i det offentlige rum om dette er rundt i byen og på landet eller i cyberspace er der mange jern i ilden. I efteråret 2006 foretoges mindre korrektioner i Odense Bys Museers organisation, de faglige målsætninger reformuleredes og der opstilledes fire innovative områder, som skal bringe Odense Bys Museers udvikling op i et endnu højere gear. Disse blev formuleret med følgende overskrifter: 1) vidensportalen den ultimative anvendelse af de digitale og interaktive medier; 2) vidensproduktion en anvendt forskning som gør den enorme mængde af data og viden, som er opsamlet på museer, arkiver og i biblioteker direkte anvendelig for offentligheden; 3) den unikke formidling og oplevelse udvikling af brugerorienteret formidling af såvel samlinger i museerne som historien og den fysiske kulturarv rundt i byen og på landet og 4) forvaltning af den fysiske kulturarv i fremtiden en udvikling af arkæologiske udgravninger, sagsbehandling af fredede bygninger, tilsyn med fredede fortidsminder m.m. så denne ændres fra en overvejende myndighedskarakter til en vidensopbyggende og -formidlende form, som offentligheden opfatter som en forståelig og nødvendig indsats. I alle fire satsninger kan ses en klar sammenhæng med et af tidens nye begreber: brugerdreven innovation. Faktisk var Odense Bys Museer tidligt ude med denne målsætning. Allerede i 2001 formuleredes satsninger: Fra gæst til bruger. Se forordet til Årsplan 2002 og Fynske Minder fra samme år. De innovative satsninger tænkes udviklet i et tæt samarbejde med relevante forsknings- og formidlingsinstitutioner og netværk, som både er regionale, landsdækkende og internationale. I løbet af 2007 er de første konkrete samarbejdsaftaler indgået. Det gælder MASKOT, et samarbejde etableret med Syddansk Universitet, Statens Arkiver og Stadsarkivet om at styrke kulturforskningen og formidlingen gennem synergi ved tværgående programmer og projekter. Blandt programmerne står udvikling af historiske, kulturelle og litterære universer som en helt ny formidlingsmåde og en stort anlagt kombineret udforskning og formidling af byens stadige forandringer som grundlag for forståelsen af den moderne by. Inden for MASKOTs rammer ligger tillige en satsning på formidling af historien i det offentlige rum. Et andet samarbejde er skabt mellem Kunsthallen Brandts og Odense Bys Museer med henblik på at sætte endnu mere fokus på byens kunst, både når det gælder skulpturer rundt i byen, kunstværker i samlin- 3

gerne og aktuelle udstillinger. Et tredje samarbejde er indgået med flere arkiver, museer og biblioteker i den syddanske region om at udvikle det interaktive website Historisk Atlas til en regionsomfattende indgang til kultur- og kunsthistorien. Endelig kan som det fjerde nævnes samarbejdsaftalen mellem Odense Bys Museer, Byggeselskabet Olav de Linde og Thomas B. Thriges Fond om at restaurere, bevare og formidle Thriges Kraftcentral som et monument midt i det store, gamle industriområde i Odense, der er under omdannelse til moderne vidensarbejdspladser og handelscentrum. Væsentlige nøgleord for Odense Bys Museer i de kommende år vil således være: Innovative satsninger og Netværk. Med disse tanker og de konkrete planer beskrevet på de følgende sider ser Odense Bys Museer frem til et spændende år 2008. Ambitionerne er store, budgettet ikke tilstrækkeligt, men med visioner, energi, nødvendig systematik, god opbakning fra samarbejdspartnere og forhåbentlig økonomiske tilskud fra puljer og fonde vil året kunne blive utroligt udfordrende og givende. Odense, november 2007 Torben Grøngaard Jeppesen Tiltrådt af By- & Kulturudvalget 4. december 2007 4

2. Odense Bys Museers målsætning Odense Bys Museer er statsanerkendt efter museumslovens 16 og dækker såvel kulturhistorie som kunsthistorie. Formål Odense Bys Museer skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sine ansvarsområder virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu, og billedkunstens historie og aktuelle udtryk samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner. Odense Bys Museer skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museernes egen forskning som anden forskning baseret på museernes samlinger. Ansvarsområder Odense Bys Museers ansvarsområder omfatter arkæologi, historisk tid, kunsthistorie, digteren H.C. Andersen og komponisten Carl Nielsen. Arkæologi Fyns historie fra ældre stenalder til og med vikingetiden, samt den arkæologiske del vedr. middelalder og nyere tid. Odense Bys Museer har siden oprettelsen i 1860 indsamlet og registreret genstande og oplysninger om fortidsminder i hele det fynske område. Det landsdelsdækkende perspektiv og overblik over det arkæologiske materiale fastholdes i samspil med øvrige museer på Fyn. For så vidt angår undersøgelser udført i forskningsmæssig sammenhæng udgør det fynske område Odense Bys Museers arbejdsmark. Odense Bys Museer varetager jf. uddelegering fra Kulturarvsstyrelsen det antikvariske arbejde i følgende fynske kommuner: Assens, Middelfart, Nordfyn, Odense, Nyborg og Faaborg- Midtfyn. Historie Odense bys og Fyns topografi og historie fra middelalder til nutiden. Odense Bys Museer har med oprettelsen af først Fyns Folkemuseum (1910) og senere Den Fynske Landsby og Møntergården (1940 erne) sikret et landsdelsperspektiv i indsamling, udforskning og formidling. Efter oprettelse af professionelt bemandede købstadsmuseer varetager Odense Bys Museer ansvaret for: Fyns bygningshistorie Fyns landskabs- og bebyggelseshistorie Fyns landbrugshistorie Odense Bys Museer varetager det lovpligtige antikvariske arbejde for nyere tid inden for Nordfyns og Odense kommuner. Odense Bys Museer varetager efter delegation fra Kulturarvsstyrelsen sagsarbejde i forbindelse med fredede og bevaringsværdige bygninger i det fynske område og i tilgrænsende områder. Odense Bys Museer varetager efter delegation fra Kulturarvsstyrelsen tilsyn med fredede fortidsminder, stendiger m.m. inden for det fynske område. Kunsthistorie 5

Hovedlinier i dansk kunst fra 1750 og fremefter. Speciel vægt lægges på dansk konkret og konstruktiv kunst. Odense Bys Museer har siden oprettelsen af kunstsamlingen i 1880 erne sikret en repræsentativ samling af kunst fra landsdelen. Indsamlings- og satsningspolitikken afstemmes med de øvrige danske kunstmuseer. H.C. Andersen og Carl Nielsen Digteren H.C. Andersens liv og værk samt dennes betydning op gennem tiderne nationalt og internationalt. Opbygningen af samlingen tog sin begyndelse i 1905. Komponisten Carl Nielsen og dennes hustru, billedhugger Anne Marie Carl-Nielsens liv og værk. Herudover dokumenteres og formidles Carl Nielsens og hustruens betydning nationalt og internationalt frem til i dag. Samlingernes start grundlagdes i 1950 erne og er senere forøget gennem store donationer, senest i 2006. Odense Bys Museer fungerer via arkiv og bibliotek som nationalt/internationalt dokumentationscenter for H.C. Andersen og Carl Nielsen, og via udstillinger, udlån, IT, publikationer med mere som aktiv formidler internationalt. 6

3. Organisationsplan 7

8

4. Planarbejde 2008 Tidsplan for Årsberetning 2007 og Årsplan 2009 med perspektivårene 2010-2012 18. jan. Afsluttende behandling af highlights Årsberetning 2007 Teknisk Årsberetning 2007 iværksættes 15. feb. Temadrøftelse af hovedsatsninger og rammer for Årsplan 2009 (2010-2012) 14. marts Afsluttende behandling af teknisk Årsberetning 2007 Fastlæggelse af hovedsatsninger og rammer for Årsplan 2009 16. maj Status for politikker Fastlæggelse af nye politikområder, som skal indarbejdes i Årsplan 2009 (2010-2012) 13. juni Fremlæggelse og drøftelse af indsendte forslag til Årsplan 2009 Status for realiseringen af Årsplan 2008 29. aug. Gennemgang af det samlede planmateriale med henblik på foreløbig godkendelse (evt. afvisning) af de enkelte aktiviteter 26. sept. Endelig godkendelse af projekter og aktiviteter til afvikling i 2009 24. okt. Afsluttende behandling af Årsplan 2009 Nedsættelse af eventuelle projektgrupper i forbindelse med projekter etableret som konsekvens af Årsplan 2009 14. nov. Status for realisering af Årsplan 2008 Iværksættelse af bidrag til highlights Årsberetning 2008 9

10

5. Rammer for Årsplan 2008 (2009-11) Fokusområder 2008-2011. Beskriver flerårige hovedsatsninger, som omfatter udvikling af hele eller store dele af Odense Bys Museer i væsentligt omfang: Hovedmuseum i Møntergården udbygning af det historiske museum i Møntergårdsfirkanten Carl Nielsen 2015 museets udbygning, festival, vandreudstillinger m.m. [opstilling af koncept] Fredede og bevaringsværdige bygninger fokus på forvaltning og formidling Innovative programmer: o o o o Historiske universer Down Town [byudvikling og byliv] Historien i det offentlige rum Byens kunst De innovative programmer gennemføres inden for rammerne af konkrete netværkssamarbejder, f.eks. MASKOT (Syddansk Universitet, Statens Arkiver, Stadsarkivet og Odense Bys Museer), Byens Kunst (Kunsthallen Brandts og Odense Bys Museer) og Historisk Atlas (et samarbejde mellem flere museer, arkiver og biblioteker i den syddanske region). Konkrete rekvisitioner for 2008 og/eller følgende år 2009-2011 Oplister særlige rekvisitioner ud over normal drift, som ønskes fremmet enten i form af særlige indsatser som er forankret i Odense Bys Museer eller i nationale/regionale temaer/satsninger. Den Fynske Landsby som moderne turistattraktion [færdiggørelse af p-anlæg, spisehus m.m.] Kulturarven og turisme fokus på besøg på museerne og brug af kulturarven i by og på land Gennemgang af historiske samlinger: o Fra 2007 og de følgende år gennemføres en gennemgang af genstandssamlingen med henblik på kvalitetsvurdering, herunder mulig udskillelse af dele heraf o Historisk undersøgelse af bygningsmiljøerne i Den Fynske Landsby med henblik på fastlæggelse af formidlingsramme Odense Bys Museers 150 års jubilæum i 2010 [oplæg til aktiviteter] 11

12

6. Faglige enheder Arkæologi Fagområde Rent fagligt dækkes fra et arkæologisk udgangspunkt perioden ældste stenalder til og med middelalderen samt i mindre grad arkæologisk aktivitet relateret til renæssance og historisk tid. For så vidt angår arbejdsmark, bemanding, omsætning og udgravningsaktivitet er den arkæologiske enhed ved Odense Bys Museer blandt de 3-5 største arkæologiske museer i Danmark. Den arkæologiske enhed er bemandet med såvel forhistoriske arkæologer som middelalderarkæologer. Hertil kommer landmålere, tekniske assistenter samt museums- og kontorassistenter. Ansvarsområder Den arkæologiske enhed arbejder med afsæt i museumslovens kapitel 8 og agerer på vegne af Kulturarvsstyrelsen indenfor et nærmere fastlagt ansvarsområde. Odense Bys Museer har således det arkæologiske ansvar i de seks fynske kommuner Odense, Nyborg, Fåborg-Midtfyn, Assens, Nordfyn og Middelfart. Herudover varetager Odense Bys Museer tilsynet med de fredede fortidsminder i hele det fynske område. Organisering Den arkæologiske enhed ved Odense Bys Museer består af 19 faste medarbejdere: 10 museumsinspektører, fem arkæologer, to landmålingsteknikere, en museumsassistent og to kontorassistenter. Den daglige ledelse varetages af en overinspektør. Sagsbehandling, administration og tilrettelæggelse af udgravningsaktiviteterne varetages af fem museumsinspektører med særligt ansvarsområde. Herudover er der tilknyttet fem fasteansatte museumsinspektører, fem faste arkæologer samt 5-10 arkæologer i projektforankret ansættelse. Undersøgelsesvirksomhed Det arkæologiske aktivitetsniveau afledt af det lovpligtige planarbejde - i daglig tale blot "planarbejdet" - er en i princippet ukendt størrelse. I det omfang det lader sig gøre, indgår den arkæologiske enhed på et så tidligt tidspunkt som muligt i sagsbehandlingen for at sikre så optimale arbejds- og planlægningsvilkår for såvel bygherre som enheden. Forskning Selvvalgte forskningsrelaterede arkæologiske udgravninger gennemføres i et mindre omfang og ofte med planarbejdet som en udløsende faktor. I det omfang feltarkæologisk aktivitet kan relateres til forskningsprojekter er det ambitionen at styrke og udbygge denne del af den arkæologiske enheds virksomhed. Mindre og af planarbejdet afledte forskningsprojekter og - resultater er løbende en del af den arkæologiske enheds højt prioriterede aktiviteter. Særlige satsninger i 2008 Fortsat opstartsfase på tilsyn med fredede fortidsminder på Fyn. Udvikling af innovativ formidling af de fredede fortidsminder. Dette arbejde foretages i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, bl.a. Kulturarvsstyrelsen, Syddansk Universitet og Faaborg Kulturhistoriske Museer. Fortsat deltagelse i udviklingen af MUD Museernes Udgravnings Database den landsdækkende videreudvikling af Odense Bys Museers program, ArkData. Etablering af kulturhistorisk udstilling dækkende middelalder og renæssance på Møntergården. 13

Formidling af Odenses historie i det offentlige rum med bl.a. iværksættelse af projekt centreret omkring Sortebrødre Torv. Færdiggørelse og publikation af monografi omhandlende Brudager-gravpladsen. Opstart af bearbejdning de seneste forskningsbaserede udgravninger på Danmarks største jernaldergravplads, Møllegårdsmarken med henblik på publikation. Fortsat arbejde med publikations-projektet Gudme-Lundeborg The Roman Connection (ID933). Bearbejdning med henblik på publikation af Gravpladser fra yngre bronzealder og vikingetid i Tietgenbyen (ID2590). Bearbejdning med henblik på publikation af Jernalderbebyggelsen ved Sdr. Nærå i yngre romersk og germansk jernalder (ID2599). Færdiggørelse af registrering, digitalisering og nedpakning af Det åbne magasin på Hollufgård. Arbejdsplan 2008-2011 2007-2008 Magnetisk kortlægning af kogegruberækker fra yngre bronzealder, Ahornvænget, Søndersø (ID 2344) Videnskabelig publikation/forskning i artikelform baseret på et naturvidenskabeligt og arkæologisk forskningsprojekt i samarbejde med Dr. Tatyana Smekalova, Sankt Petersborg Universitet, Fysisk Institut. Quantum Phenomena Department samt fhv. museumsinspektør ved Nationalmuseet, Olfert Voss (ID1928). Bearbejdning og publikation af Brudager-gravpladsen (ID2434). 2008 Våben mellem grave. Fynske våbendeponeringer fra romersk jernalder. Videnskabelig publikation/forskning (ID2313). Et kornlager fra jernalderens Hjulby. Videnskabelig publikation/forskning i artikelform baseret på et naturvidenskabeligt og arkæologisk forskningsprojekt i samarbejde med Moesgård Museum (ID2333). Nedpakning og registrering af "Det åbne magasin" på Hollufgård. Registrering, digitalisering og tilgængeliggørelse på internettet af den del af den arkæologiske samling, der i dag omfatter det "Åbne magasin" (ID1941). Svendborg-motorvejen - afrapportering. To publikationer (ID2072). Fortsat udgravning af to parallelt beliggende og næsten 100 meter lange langdysser (gravmonumenter fra yngre stenalder ca. 3500-3000 f. Kr.) ved Ibjerg (ID2828). 2008-2009 I perioden 2008-9 færdiggøres publikations-projektet Gudme-Lundeborg The Roman Connection (ID933). Det er således planen, at der pr. 1.4 2009 skal foreligge et trykklart manuskript. Middelalder- og renæssanceudstilling på Møntergården (ID1501). Landbebyggelsen på Fyn i ældre middelalder (ID2597). Jernalderbebyggelsen ved Sdr. Nærå i yngre romersk og germansk jernalder (ID2599). 14

2008-2011 Bearbejdning med henblik på publikation af de seneste forskningsbaserede udgravninger på Møllegårdsmarken, Danmarks største jernaldergravplads. Gudme-Lundeborg - The Roman Connection". Forskning og publikation (ID933). Udgravning og afrapportering af to parallelt beliggende og næsten 100 meter lange langdysser (gravmonumenter fra yngre stenalder ca. 3500-3000 f. Kr.) ved Ibjerg (ID2828). Dyssekomplekset tænkes publiceret i løbet af 2010-2011 efter endt udgravning og afrapportering (ID2828). Historisk tid Generelle forhold Historisk tid beskæftiger sig med kulturhistoriske problemstillinger i perioden fra oldtidens slutning til nutiden. Arbejdet foregår i nært samarbejde med museets øvrige fagområder, herunder i særlig grad det arkæologiske. Historisk tids virkefelt ligger inden for hovedtemaet Fyns topografi og historie med særlig vægt på følgende områder: Odense bys topografi og historie Fyns landbrugs- og bygningshistorie Fyns landskabs- og bebyggelseshistorie Kulturarvsforvaltning Det bygningsmæssige område udvikler sig meget. Dels fordi museumsloven kræver museernes medvirken i byggesags- og planlægningsarbejde, dels fordi der forsøgsvis pågår en regionalisering vedrørende statens arbejde med bygninger. Men i det hele taget tager Historisk tid i større og større omfang del i den offentlige forvaltning og søger herigennem at få indblik i og indflydelse på sagerne så tidligt, at væsentlige bevaringsinteresser respekteres. Historisk tid er særligt forpligtet med hensyn til kulturarvsforvaltningen i Odense og Nordfyns Kommuner. Udfordringen i 2008 er inddragelse af det åbne land i kommuneplanlægningen. Fredede Bygninger Historisk tid varetager i perioden 2006 2008 forsøgsvis på statens vegne sagsbehandling vedrørende fredede bygninger i Fyns og Vejle amter. Det drejer sig om ca. 1000 bygninger i Fyns amt og ca. 150 i Vejle amt. Fredede fortidsminder og beskyttede diger Som et resultat af kommunalreformen overgår opgaverne fra amterne til stat og kommuner. Staten har ved Kulturarvsstyrelsen indgået aftaler med 10 museer om at varetage tilsyn og administrativt arbejde vedrørende Museumslovens 29 om fortidsminder og beskyttede stenog jorddiger. Odense Bys Museer er et af dem, og arbejdet ligger i Historisk tids regi. De ca. 1000 fortidsminder skal besigtiges over en femårig periode, og uregelmæssigheder meddeles Kulturarvsstyrelsen. Med hensyn til digerne skal vi gå ind i sagerne, når kommunerne bliver opmærksomme på ulovligheder. Formidling Historisk tid bestræber sig på at udvide samlinger, arkiver og bibliotek i henhold til de faglige målsætninger, således at man til enhver tid kan tilgodese de forsknings- og formidlingsmæssige fordringer. Indsatsen formidles til offentligheden gennem internettet, udstillinger, publi- 15

kationer, foredrag og byvandringer. Der skal i særlig grad arbejdes med formidling af bygninger og fortidsminder Genstande Der foretages løbende indsamling og erhvervelser på baggrund af en vurdering af de pågældende genstandes relevans i forhold samlingsmæssige behov. De væsentligste samlinger knytter sig til landbygningsmuseet Den Fynske Landsby og bymuseet Møntergården. Hertil kommer en stor samling ældre fotografier, mønter og medaljer. Opgaver med videre perspektiv I de senere år har Historisk tid valgt at påtage sig opgaver som tilsigter landsdækkende overblik. Indtil videre inden for den nyere og nyeste historie. Odense og Fyns historie ses i såvel et nationalt som internationalt perspektiv, og der lægges vægt på samarbejdet med fynske og andre museer samt med forsknings-institutioner i ind- og udland. Der lægges vægt på, at medarbejderne tager del i såvel den faglige som offentlige debat, for så vidt angår arbejdsområderne. Enheden Historisk tid vil i de kommende år indgå i samarbejdet MASKOT, som er indledt med Syddansk Universitet, Stadsarkivet i Odense og Landsarkivet for Fyn med henblik på at udforske bykulturen i Odense i et historisk perspektiv. Hovedopgaver i 2008 - Udvikling i Den Fynske Landsby. Herunder tilpasning af Den Fynske Landsbys interiører til konceptet En landsby fra H.C. Andersens tid (ID2191) - Levende Historie og arrangementer i Den Fynske Landsby - Odense i middelalder og renæssance (ID1501) - Fortsat udvikling af Historisk Atlas Fyn (ID1707) - Tilpasning af den bygningskulturelle forvaltningsindsats ikke mindst i lyset af kommunalreformen (ID2179) - Øget fokus på industrihistoriske problemstillinger. Herunder arbejdet med et bogværk om Danmarks Industrielle Miljøer (ID2235) - Publikation vedrørende Lille Pederstrup (ID1597) - Kulturarvsforvaltning - Betjening af det omgivende samfund, repræsenteret ved talrige henvendelser - Afslutning af projektet Danske industrihavne 1840-1970 (ID2487) - Sager og formidling vedrørende fredede fortidsminder og beskyttede diger - Servicering af skoler ved besøg i Den Fynske Landsby - Odense Bys Museers bibliotek: Vedligeholdelse og servicering af medarbejderne - Etablering af industrihistorisk udstilling i Thriges Elværk Samlinger Indsamling særligt vedrørende industrialiseringsperioden i Odense og vedrørende Den Fynske Region (ID1295) Indsamlingspolitikker fortsat (ID1295) Fortsat revision af historiske genstandssamlinger (ID2444). Forskning Studier i Odense Svendborg motorvej (ID1600). I samarbejde med Svendborg Museum Historisk Atlas over Fyn fra oldtid til nutid (ID1707) Publikation vedrørende Lille Pederstrup (ID1597) Forskning i forbindelse med Danmarks Industrielle Miljøer (ID2235) Undersøgelse af Danske industrihavne 1840-1970 (ID2487) Fynske gårde (ID2239) Det danske gartnererhverv - med Fyn som case-område (ID2446) 16

Phd-projekter (ID2674, 2675, 2756) Publikationer Artikler i Fynske Minder Diverse mindre artikler Bog om de fynske landsbyer på H.C. Andersens tid (1800-tallet) (ID1482) Danmarks industrielle miljøer, bog (ID2487) Publikation om danske industrihavne (ID2487) Bog om fynske bondehaver (ID2593) Udstillinger/anden formidling Etablering af industrihistorisk udstilling i Thriges Elværk Diverse tiltag i Den Fynske Landsby: skiltning ved husene, ændring af interiører i husene, (se ovenfor ID2191) Odense i middelalder og renæssance (ID1501) Vandreudstilling Industrikultur på Centralbiblioteket Formidling af Sortebrødre Torv og Gråbrødre Torv International aktivitet Arrangementer Levende Historie (og arrangementer) i Den Fynske Landsby (ID2569, 2629, 2807 m.fl. ) Skumringsture i Den Fynske Landsby (ID2683, 85, 86 og 98) Byvandringer i Odense (ID2666, 2785-90) Kulturnat 2008, Historiens dag 2008, Bygningskulturens og Arkitekturens dag 2008 Informationsdag for ejere af fredede bygninger IT Odensebilleder på nettet (fortsat) (ID916) Arbejde med Odense Bys Museers og Historisk tids web-design og indhold Edb-registrering af Mønt- og medaljesamlingen samt arkiverne (ID1663 m.m.) Historisk Atlas Fyn web-projekt (ID2169) Yderligere udvikling af kulturarvsforvaltningen. Herunder sikring af data i tilpassede datamiljøer Web-præsentation af bevaringsværdige bygninger i Odense Kommune Repræsentation Repræsentation i Det særlige Bygningssyn Repræsentation i Kulturarvsstyrelsens Rådgivende Råd for Nyere Tid Repræsentation i Det Grønne Råd, Odense Kommune Repræsentation i Landbrugspuljen Repræsentation i Håndværks- og Industripuljen Repræsentation i Havepuljen Repræsentation i Byhistorisk Udvalg for Odense Repræsentation i Møllepuljen Repræsentation i Foreningen Danske Mølle Deltagelse i relevant plan- og forvaltningsarbejde for Odense og Nordfyns Kommuner og på regionalt niveau Deltagelse i arbejdsgruppen for udvikling af Herregården på Nettet under Dansk Center for Herregårdsforskning Deltagelse i Nyere tids Netværk under organisationen Danske Museer Redaktionen for tidsskriftet Fabrik og Bolig Det videnskabelige Panél vedrørende tidsskriftet Den Jyske Historiker 17

Repræsentation i Dragt og tekstilpuljen Repræsentation i Museumshøjskolens bestyrelse (næstformand) Repræsentation i Dansk Komité for Byhistorie Udvikling Plan for sikring af bevaringsværdige ejendomme og helheder i Odense. I samarbejde med Byog Kulturforvaltningen: Kultur, Plan og Byg. Nyere tid, arkæologi og forvaltning. Om Historisk tid i fremtiden, (ID2445). Arbejdsplan 2009 2011 Udvikling af Den Fynske Landsby. Tilpasning af interiører til konceptet En landsby fra H.C. Andersens tid (ID2191). Desuden etablering af teglværksmiljø (ID1596 ) samt diverse redskabsudstillinger (ID1593-94) m.m. Udvikling af Levende Historie i Den Fynske Landsby Etablering af byhistoriske udstillinger i Møntergården (ID1501 1502) Henvendelser fra offentligheden Kulturarvsforvaltning Udvikling af den industrihistoriske indsats. Herunder arbejdet med et bogværk om Danmarks Industrielle Miljøer (ID2235) Udvikling af den bygningshistoriske indsats Fortsat udbygning af Historisk Atlas Fyn Samlinger Registrering og tilgængeliggørelse Digital registrering af Mønt- og medaljesamlingen (ID1663) Indsamling særligt vedrørende industrialiseringsperioden i Odense og vedrørende Den Fynske Region (ID1295) Gennemgang af samlingerne med henblik på Formulering af indsamlingspolitik (ID2444) Forskning Forskningsprojektet Fremmede i byen (ID1162) Fra landhåndværk til maskinindustri (ID1378) Studier i Odense Svendborg motorvej (ID1600) fortsat Historisk Atlas over Fyn fra oldtid til nutid (ID1707) Demografisk udvikling på Fyn fra 1800-tallet til i dag (ID2158) Det danske gartnererhverv - med Fyn som case-område (ID2446) Phd-projekt (ID2443) Publikationer Bog om Etableringen af motorvejen mellem Odense og Svendborg (I samarbejde med Svendborg og Omegns Museer) (ID1600). Bog om mindesten på Fyn glemmer I så husker vi (ID1942) Odenses historie (ID2236) Bog om Bondebyen Odense (ID2821) Udstilling og formidling Udvikling af Levende Historie i Den Fynske Landsby (ID2127) Genstandsudstilling i Besøgscenteret i Den Fynske Landsby (ID2822) Etablering af byhistoriske udstillinger i Møntergården (ID1502 1503) Diverse tiltag i Den Fynske Landsby. F.eks. redskabsudstillinger (ID1593-94) Etablering af hørovn i Den Fynske Landsby (ID1506) Reetablering af hestegange i Den Fynske Landsby (ID1595). 18

Arrangementer Levende Historie i Den Fynske Landsby Arrangementer, skumringsture og byvandringer på niveau med sæson 2008 Afholdelse af internationalt seminar om nyere tids arkæologi (ID2745) IT Fortsat udvikling af web-fladen for Historisk tid Arbejde med billedsamlingen, indscanning af billeder og tilgængeliggørelse på internettet Tilgængeliggørelse af genstands- og arkivoplysninger m.v. på internettet Edb-registrering af genstandssamlingerne (ID1663) Udvikling Udviklingsarbejde vedrørende Den Fynske Landsby Udvikling vedrørende hovedområderne industrikultur og bygningskultur Deltagelse i relevant udviklingsarbejde vedr. formidling og forskning i Odense Bys Museer H.C. Andersen og Carl Nielsen Fag- og ansvarsområde Enheden har ansvar for indsamling, registrering, forskning og formidling, hvad angår digteren H.C. Andersens, komponisten Carl Nielsens samt dennes hustru, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens, liv og værk. Enheden fungerer i vid udstrækning som dokumentationscenter for disse kunstnere og har til mål at udbrede kendskabet til kunstnerne og den kulturhistorie, de er repræsentanter for. Dette sker via en todelt virksomhed: Gennem studier og systematisk grundforskning samt gennem bred formidling og udstillingsvirksomhed. Organisering Enheden dækker fagligt museerne H.C. Andersens Hus, H.C. Andersens Barndomshjem, Carl Nielsen Museet og Carl Nielsens Barndomshjem. Til enheden er der knyttet fem personer: Tre museumsinspektører, heraf én overinspektør, der varetager den daglige ledelse, og to museumsassistenter. Undersøgelsesområde På grund af kunstnernes markante plads i verdenskunsthistorien, henvender museerne sig ikke blot til et lokalt og nationalt, men også til et internationalt publikum med et meget varierende kendskabsniveau. Det betyder, at enhedens formidling både retter sig til den næsten forudsætningsløse museumsgæst og til den deciderede forsker. Udstilling og forskning er naturligvis tæt forbundne, men samtidig modpoler i den forstand, at forskningen rækker langt dybere og tager et andet sigte end den formidling, der er baseret på denne. At udbrede kendskab til fagområdet fordrer hensynstagen til den forudsætningsløse, hvorimod studierne og forskningen henvender sig til dem, der fordrer kompleksitet og specialisering. Ser man bort fra udstillingsformidlingen, udmønter enhedens øvrige formidling sig konkret i populærvidenskabelige og akademiske bogudgivelser, den årlige udgivelse af Anderseniana, artikler, foredrag og arrangementer, der umiddelbart eller på anden måde perspektiverer emneområderne. Herudover serviceres offentligheden med fagkundskab om og tilgængelighed til samlingerne. Denne tjeneste beror på forskning, undersøgelser og digitalisering af museumsgenstande og formidles også på museets website. Enheden servicerer en række eksterne, faglige samarbejdspartnere herhjemme og i udlandet og medvirker desuden i eksternt samarbejde, udstillingsvirksomhed mv., eksempelvis i form 19

af vandreudstillingerne "H.C. Andersen - menneske og digter" og "Carl Nielsen musik er liv". Særlige satsninger i 2008 Det igangværende arbejde med en netbaseret samlet, tilgængelig og anvendelig H.C. Andersen-brevbase påregnes offentliggjort i nær fremtid. Det mangeårige arbejde er resultat af et samarbejde mellem museet og H.C. Andersen Centret/SDU. Til den netbaserede H.C. Andersen-brevbase arbejdes på realiseringen af en person-database, der rummer mangeartede informationer om personer, der stod i relation til eventyrdigteren. Persondatabasen skal sammenkøres med brevdatabasen samt andre eksisterende og påtænkte kulturhistoriske databaser og på sigt også på tværs af de faglige enheder i museet. Opprioritering af særudstillinger i H.C. Andersens Hus, herunder opbyggelsen af en semipermanent udstilling i udstillingsrummet Kunsten. Med publikationen af Anne Marie Carl-Nielsen-registranten i 2007/2008 vil arbejdet på et monografisk og biografisk bogværk om billedhuggeren igangsættes. Dette arbejde vil foruden sin realisering i bogform, i andet tilsnit realiseres som et website, hvor man med egen kombinatorik frit kan søge og indhente informationer om Anne Marie Carl-Nielsens kunstneriske produktion, produktionsproces og virke. Overførelse af Carl Nielsen Museets maskinskrevne samlingsprotokol til elektronisk database. Siden 2006 har denne samlingstekniske modernisering været prioriteret højt, og arbejdet prioriteres tilsvarende i de kommende år. Digitalisering af Carl Nielsen Museets portrætsamling bl.a. med henblik på et website i samme manér som den tilsvarende på H.C. Andersen-sitet. Arbejdsplan 2009-2011 Afkodning af H.C. Andersens skærmbræt, bestemmelse af de afbildede personer og lokaliteter, samt bestemmelse af hvorfra billedmaterialet stammer. Projektet er delvis afhængigt af støtte til konservering af H.C. Andersens skærm og vil præsenteres som web-sted på Andersen-sitet. Arbejdet hænger yderligere sammen med persondatabasen. Scanning af H.C. Andersen illustrationer, både de selvstændige og de, der fulgte med de illustrerede bogudgaver. Herigennem åbenbares en illustrationshistorie, der tog sin begyndelse i 1837. Forskning: Med henblik på at redegøre for de elementer i H.C. Andersens børnelitteratur, der har universel (henholdsvis nordisk) karakter, og som hæver forfatterskabet fra at være 'historier for børn' til også at være 'kunst', sammenlignes de dele af forfatterskabet, der er henvendt til børn, med anden nordisk børnelitteratur af samme udbredelse: Primært Astrid Lindgrens. Projektet er afhængigt af delvis frikøb af en inspektør. Tekstkritisk transskription af manuskriptet til H.C. Andersens selvbiografi med det formål at offentliggøre de passager digteren ikke lod trykke. Museet har allerede Mit Livs Eventyr på hjemmesiden, dog uden transskriptionerne, hvilket må siges at være en slem mangel. Umiddelbart kan det lade sig gøre i 2007 at føje den korrigerede version af Mit Livs Eventyr til web-stedet, i 2008-9 synes det realisabelt at tilføje digterens rettelser. Opprioritering af særudstillinger i H.C. Andersens Hus. 20

Der vil i de kommende år blive satset på e-ressourcerne med henblik på at udnytte de særlige edukative muligheder, der ligger inden for dette regi, målrettet til eksempelvis læreanstalter på tværs af nationale grænser, hvor muligheden for samarbejde online er gunstig. Således opereres med muligheden for at installere - et H.C. Andersen museum i et virtuelt rum, hvor grænserne for et museumsbesøg i gængs forstand overskrides i kraft af de særlige fiktive naturlove, der hersker i den virtuelle verden en verden litteraturen i forvejen befinder sig i, - et H.C. Andersens Hus i Google Earth, hvor det faktiske museum kan beses i et virtuelt 3D-rum, - og sammenkøre de stadigt udviklede normale databaser til H.C. Andersen Hus website således, at man kan bevæge sig frit fra den ene videns kategori til de andre og således surfe i Andersens Univers. I årene op til 150-året for Carl Nielsens fødsel, 2015, arbejdes på flere områder med det mål at styrke kendskabet til og interessen for den danske komponist. Centralt i denne bestræbelse er planen om at skabe et nyt Carl Nielsen Museum, der ikke skal forstås som en autonom institution, men snarere som et væsentligt delelement i det Carl Nielsen Center, der med de udstukne linjer i lokalplanen for området omkring Odense Koncerthus står for at blive opbygget i den kommende årrække. Carl Nielsen Centeret kommer til at bestå af et nyt Musik- og Teaterhus, Odense Musikskole, Det Fynske Konservatorium, Odense Koncerthus, der huser Odense Symfoniorkester, samt Carl Nielsen Museet. I planarbejdet for visionen om et nyt Carl Nielsen Museum og dets kommende rolle, kommer de nye institutioner i koncerthusområdet i spil som nyttige såvel som nødvendige og relevante samarbejdspartnere. Således, som understreget og beskrevet i det publicerede Skitseprojekt til renovering af Carl Nielsen Museet [Odense Bys Museer, november 2006], er det visionen netop at udnytte de mange resurser, der med lokalplanen vil realiseres og koncentreres i området med det mål at skabe et museum, der kan benyttes både passivt og aktivt, et museum, der ikke alene informerer, men også aktiverer og inspirerer sine gæster ligesom det derudover kommer til at fungere som et musikalsk værested og informationscenter, et musikambulatorium. Allerede nu, i den indledende fase, hvor museet har fået en tiltrængt ansigtsløftning, er samarbejdet med Odense Symfoniorkester en realitet, idet museet og symfoniorkestret har etableret fælles billetsalg og butiksområde. Foruden det lokalt forankrede, tætte samarbejde påtænkes en væsentlig styrkelse af det nationale og internationale samarbejde med kulturinstitutioner med henblik på at opbygge et solidt og gedigent fundament, hvorfra en forstærket eksponering af Carl Nielsen kan udspringe. Dette bl.a. i form af en Carl Nielsen Festival, der ikke blot skal sættes i blomst ved jubilæumsåret 2015, men som gradvist opdyrkes som en naturlig fortsat tilbagevendende tradition i det musikkulturelle landskab med Carl Nielsen Centeret som det naturlige geografiske forankringspunkt. Udgangspunktet for en sådan tradition vil naturligvis læne sig op af de tre Carl Nielsen-konkurrencer, men vil derudover vokse op via andre aktiviteter, heriblandt konferencer. Tilsvarende vil museets udadvendte Carl Nielsen-aktiviteter bestå i - En opprioritering af afholdelse af diverse arrangementer i de to Carl Nielsenmuseer med særligt fokus på tiltag for børn og unge. - En produktion af nye vandreudstillinger, der omhandler både Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens liv og værk, samt indsætter dem i den kulturhistoriske epoke, de levede i. - Digitalisering af museumsgenstande til museets website, herunder fotografier, breve, parrets bibliotek, løsøre fra Carl Nielsens arbejdsværelse og stue og et persongalleri over datidens kunstnere m.m., som ægteparret stod i forbindelse med. 21

- Udgivelse af Min fynske Barndom i en tekstkritisk udgave med noter samt udarbejdelse af dels en ny biografisk bog om Carl Nielsen, dels en om Anne Marie Carl-Nielsen liv og kunstneriske virke. Kunsthistorie Fagområde Enheden Kunsthistorie beskæftiger sig primært med dansk kunst fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag, men også international kunst inddrages i enhedens arbejde, hvor det har relevans. Ansvarsområde Ifølge vedtægterne tager Kunsthistorie vare på følgende områder med tilknytning til samlingerne på Fyns Kunstmuseum: Hovedlinier i dansk kunst fra 1750 og fremefter Kunst fra landsdelen Dansk konkret og konstruktiv kunst. Kunsthistorie indsamler, registrerer, forsker og formidler inden for sit ansvarsområde samt udvælger genstande til konservering i samråd med Bevaringen. Organisation Kunsthistorie består af i alt fem personer, nemlig en overinspektør - der tillige fungerer som samlingschef -, to museumsinspektører (den ene deltidsansat), en museumsassistent inden for det praktiske område og en museumsassistent med sekretærfunktioner (deltidsansat). Undersøgelsesområder Enheden har igennem de senere år arbejdet ret intensivt på overførelse af data fra den ældre manuelle registrant over egne kunstværker til den nye elektroniske registrant. Dette arbejde fortsættes, sideløbende med at det nu er blevet muligt at inkorporere elektroniske fotos af de enkelte genstande. Desuden fortsættes det i 2006 påbegyndte arbejde med revision af egen samling, ligesom der løbende føres tilsyn med uddeponerede værker. Dette arbejde under overskriften orden i egen samling vil i store træk være afsluttet i løbet af de kommende to-tre år. Men registranten skal naturligvis fortsat forsynes med nye data i takt med nye udlån og gennemført konservering m.m. Samarbejdsaftale Jævnfør beslutning fra forår 2007 har Kunsthallen Brandts og Enheden Kunsthistorie/Odense Bys Museer indgået en aftale om et tættere samarbejde med henblik på 1) større synliggørelse af de implicerede institutioner og 2) markering af Odense som Kunstby. På længere sigt tænkes samarbejdet udvidet til også at omfatte Museet for Fotokunst og Danmarks Mediemuseum. Samarbejdet tænkes at omfatte områderne formidling, udstillinger og markedsføring, og satser på en kraftig udvidelse af bygningen Fyns Kunstmuseum såvel som af samlingen af moderne dansk kunst, som ønskes suppleret af enkelte, markante internationale værker til perspektivering af museets egen samling. Med hensyn til sidstnævnte er en ønskeliste under udarbejdelse. I relation til markering af Odense som Kunstby forestiller vi os, at Fyns Kunstmuseum udvides med en markant og stor tilbygning, hvorfor der i 2008-09 sigtes mod visualisering af ideen gennem et forprojekt udarbejdet af en ekstern arkitekt. Som et skridt på vejen skal Fyns Kunstmuseums 2. sal renoveres snarest; lokalerne mod nord skal indrettes som børnemuseum 22

med tilhørende værksted, mens lokalerne mod syd skal indrettes til modtagelse af sponsorer i forbindelse med fremskaffelse af midler til udvidelsen. Særlige satsninger i 2008 Fortsat revision af egen samling. Forberedelse og gennemførelse af forsknings- og udstillingsprojektet Livskraft (arbejdstitel) i samarbejde med Storstrøms Kunstmuseum med satellitudstilling på Brandts m.fl. kunstinstitutioner (ID2655, 1553, 1070). Udstilling af et japansk ejet El Greco-maleri på Fyns Kunstmuseum et internationalt projekt vedrørende udveksling af lån. (ID2603). Fortsat arbejde med forsknings- og udstillingsprojektet vedrørende Agnes Slott- Møller, i samarbejde med Skovgaard Museet, Vejen Kunstmuseum og Øregaard Museum (ID2364, 1349 og 1326). Fortsat udbygning af samarbejdet med Kunsthallen Brandts. Fortsat planlægning af forbedring af lokalerne på Fyns Kunstmuseum samt idéudvikling med hensyn til en ny stor tilbygning (ID2412, 2620). Projektansvarlig for udgivelsen af registrant over billedhuggeren Anne Marie Carl- Nielsens samlede (skulpturelle) produktion (ID2188) færdiggørelse af manuskript ved projektansat inspektør, hvortil midler skal skaffes (ID2600). Arbejdsplan 2009-11 Fortsat revision af egen samling. Nyophængning i 2009 af egen samling på Fyns Kunstmuseum ud fra et tematisk princip med to særophængninger/særudstillinger primært med værker fra egen samling samt udbygning af hjemmesiden vedrørende Fyns Kunstmuseum (ID2377). Udstillingen Agnes Slott-Møller kunsten og det nationale o.1900 vises på Fyns Kunstmuseum i 2009. Udstillingen bliver til i samarbejde med Skovgaard Museet, Vejen Kunstmuseum og Øregaard Museum. 2008-10. (ID1326). Samarbejde med Kunsthallen Brandts, herunder forberedelse af udstillingen Reklamens billeder, der vises efterår 2009. Udstillingen Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, 2010 Eventuelt som Odense Bys Museers jubilæumsudstilling (ID2189). Forskning i Gipssamlingen på Fyns Kunstmuseum (ID1530). Fortsat planlægning af forbedring af lokalerne på Fyns Kunstmuseum samt idéudvikling med hensyn til en ny stor tilbygning (ID2412, 2620). 23

24

7. Samlinger Odense Bys Museers samlinger kan føres tilbage til 1860, hvor en privat forening grundlagde Det nordiske Museum, der samlede på oldsager og genstande fra middelalderen. I 1885 overgik denne samling til det nyetablerede kommunale museum i Odense, Odense Kommunes offentlige Samlinger, der i dag bærer navnet Odense Bys Museer. Siden er samlingerne blevet stadig mere facetterede, ligesom de er vokset støt i omfang. Anno 2007 rummer Odense Bys Museer således samlinger inden for følgende områder: arkæologi, mønter og medaljer, nyere tids historie, kunsthistorie, personalhistoriske samlinger vedrørende henholdsvis digteren H.C. Andersen samt ægteparret komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl- Nielsen. Indsamling vedrørende disse områder varetages af museets fire faglige enheder: Arkæologi, Historisk tid, Kunsthistorie og H.C. Andersen /Carl Nielsen. Enheden Arkæologi Odense Bys Museer har en lang arkæologisk indsamlings- og formidlingstradition. Det var således i Odense, at verdens første arkæologiske samling i 1818 blev opstillet efter 3- delingsprincippet (sten-, bronze- og jernalder). I de efterfølgende knap 200 år har opbygningen af den arkæologiske samling med stor iver og omhu været under stadig opbygning. Odense Bys Museer varetager derfor i dag en arkæologisk samling, der i sin brede regionale orientering er af stor national - og international - betydning for forskning i og formidling af Danmarks oldtid. Nationalmuseets samling omfatter nogle fund fra Fyn men samlingen kan ikke betegnes som en repræsentativ national samling. Dette er alene tilfældet med Odense Bys Museers samling som grundstamme. Samlingen omfatter flere hundrede tusinde enkeltgenstande fordelt mellem metalfund, redskaber af flint og sten, lertøj, benredskaber m.m. Indsamling/undersøgelser/forskning foregår dels i form af lovbundne opgaver i forbindelse med offentlige og private anlægsarbejder, dels som selvvalgt forskning. Ved indsamling/undersøgelse afstemmes prioritering og strategi med det allerede indsamlede og registrerede kildemateriale fra såvel lokalt på Fyn som i en bredere sammenhæng. Det er således målet, at Odense Bys Museer fra et fynsk udgangspunkt bidrager til og deltager i den arkæologiske forskning i såvel nationale som internationale sammenhænge. Odense Bys Museer arkæologiske forskning vedr. hele oldtiden med udgangspunkt i fynske fund, dog har der gennem en årrække været anlagt et særligt bebyggelseshistorisk perspektiv. Den arkæologiske samling forøges udelukkende med genstande, der vurderes til at have høj videnskabelig og/eller formidlingsmæssig kvalitet kombineret med ufravigelige krav til proveniens og baggrundsoplysninger, der er i umiddelbar harmoni med den øvrige arkæologiske samling. Forøgelse af den arkæologiske samling foregår stort set udelukkende ved udgravninger og donerede genstande. Kun yderst sjældent indkøbes genstande, og kun når disse har en videnskabelig og/eller formidlingsmæssig kvalitet med relation til museets ansvarsområde og arbejdsmark. Enheden Historisk tid Odense Bys Museer har med oprettelsen af først Fyns Folkemuseum (1910) og senere Den Fynske Landsby og Møntergården (1940 erne) sikret et landsdelsperspektiv på indsamling, udforskning og formidling. Efter oprettelse af professionelt bemandede museer i de øvrige købstæder varetager Odense Bys Museer nu ansvaret for: - Fyns bygningshistorie, - Fyns landskabs- og bebyggelseshistorie samt - Fyns landbrugshistorie. Således siger vedtægterne anno 2007. 25

I øjeblikket arbejdes der en del med genstande i og til Den Fynske Landsby. Dette sker i forlængelse af, at Landsbyens kerneformidling ikke længere skal være ca. 1850, men ca. 1800-1900. Ligeledes planlægges der et forskningsprojekt vedrørende den fynske gartneribranche, som er og har været betydningsfuld, men slet ikke er repræsenteret i museets samlinger. I fremtiden vil en række problemstillinger blive gennemarbejdet mhp. på at sikre rimelig indsamling. Et smertens barn er industrialiseringens periode ca. 1850 1960, som man først ser med positive øjne på nu, men hvis produktionsapparat, produkter, hverdagsting og institutionslevn desværre ofte er væk. Denne og Den Fynske Region som indsamlingstema, har høj prioritet. Det er først i disse år, et overblik over genstandssamlingerne begynder at tegne sig nationalt og lokalt. Det skyldes udvidet edb-kraft og databaser. Med dette redskab er det lettere at sige ja- eller nej tak på et ordentligt grundlag, når noget tilbydes. Meget har man måske i forvejen: Håndværktøj, rokker og garnvinder. Men der forekommer stadig tilbud, som man siger ja tak til uafhængigt af indsamlingspolitik, oftest genstande med flere hundrede år på bagen. Som kulturhistorisk lokalmuseum har man i princippet alt som sit emne. Hertil sker der igennem årene det, at fx det geografiske område, man dækker, kan ændre sig. Ligeså synet på hvad der er interessant og bevaringsværdigt. Derfor er det ikke at forvente, at museets samlinger, set fra 1860 til dato, har fokuseret på den eller de samme problemstillinger. Fx indsamles i realiteten ikke mønter og sølvgenstande i dag, mens der lægges mere vægt på typiske, grundlæggende forhold i menneskelivet. På det historiske område samles ikke med henblik på at få alt. Vi samler med henblik på at bevare og formidle en vægtet og repræsentativ historie for Odense og Fyn. Gerne i et nationalt perspektiv. (Her udelades diskussionen om hvorvidt et større museum også bør tage vare på en del af den mere generelle danske kulturarv eller hvor mange genstande af hver slags skal vi have i Danmark?). Vi samler ikke alle Odense Glasværks produkter, men produkter nok fra Odense Glasværk til at dokumentere værkets eksistens og måske væsentlige træk i dets udvikling. Ligeså med militærhistorien og industrihistorien. Nok - men ikke alt! Vi forlader os i ret høj grad på, at genstandene skal være symboler på fortidens forhold, og på at de i den egenskab skal supplere og komplementere hinanden. Før vi går i gang, skal vi danne os overblik over centrale forhold og udviklingstræk vedr. de væsentligste sektorer, mhp. at kunne identificere de rigtige genstande til at formidle erindringen om disse sektorer. Det sker i det daglige arbejde og gennem forskning. Megen viden findes i eksisterende litteratur og arkiver, men nogle gange må et emne gennemarbejdes forskningsmæssigt, før man kan skride til velovervejet indsamling. For at sikre fremtidig anvendelighed og perspektiv, bliver der, hver gang en genstand hjemtages, skrevet en konkret begrundelse derfor. Der skal altså være struktur i tanker og indsamling. Ikke alt er lige væsentligt. Vi arbejder ud fra en strukturalistisk eller lagdelt forståelse af verden. Vi tager afsæt i det materielle eksistensgrundlag (topografi, natur, bebyggelse, erhverv, forbrug, reproduktion). Der skal være social bredde, vi skal belyse forskellige samfundsgruppers forhold. Museet interesserer sig selvfølgelig også for overbygningen (politik, kultur, kommunikation, kult med mere). Det materielle eksistensgrundlag er rammen, indenfor hvilken overbygningen udvikler sig/agerer/fungerer. Det gælder så om at identificere, hvad der er karakteristisk, usædvanligt, typisk og sjældent i fht. Odense og Fyn. Hvis man ikke søger disse særlige lokale forhold, indfanger man ikke, hvorledes området er forskelligt fra andre dele af Danmark/Verden. En undrende eftertid vil altid kunne kritisere mangler og være uenig i bevæggrundene. Man vil aldrig komme i den situation, at man ikke om adskillige hundrede år konstaterer, at denne eller hin genstand, man skal bruge, ikke er bevaret. Derfor er det på én gang et tungt ansvar og en spændende udfordring at skulle sikre den materielle kultur for eftertiden. Historisk tid går ydmygt til opgaven! 26