RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 2015
Indledning Mål- og resultatplanen for Midt- og Vestjyllands Politi 2015 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2015 og gælder i ét år. Planen er udarbejdet på baggrund af Moderniseringsstyrelsens vejledning om Økonomistyring i staten Del II, Regelgrundlag, og indeholder dels landsdækkende mål, som har til formål at udmønte centralt fastsatte krav, og dels kredsspecifikke mål, der tager udgangspunkt i de lokale udfordringer for Midt- og Vestjyllands Politi i 2015. De landsdækkende mål er blandt andet en udmøntning af de mål, som indgår i politiets og anklagemyndighedens mål- og resultatplaner med Justitsministeriet, herunder krav som følger af regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen (oktober 2011), flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015, den fælles strategi for politiet og anklagemyndigheden for 2011-15, politiets virksomhedsplan for 2015 og anklagemyndighedens mål og strategi for 2012-15. Fokusområder I Midt- og Vestjyllands Politis mål- og resultatplan for 2015 er der fastsat følgende fokusområder, som er rettet mod bekæmpelse og forebyggelse af kriminaliteten på en række helt centrale områder samt mod at øge borgernes tryghed: Den utryghedsskabende, borgervendte kriminalitet skal nedbringes. På baggrund af lokalt definerede målsætninger er politikredsen forpligtet til at nedbringe og forebygge den kriminalitet f.eks. gaderøverier, vold i nattelivet, narkotikasalg til unge og anden generelt utryghedsskabende kriminalitet der lokalt generer borgerne Antallet af indbrud i privat beboelse reduceres, og politikredsen skal samtidig sætte mere fokus på forebyggelse af hæleri Der skal ske en konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rockerog bandemedlemmer, og det forebyggende arbejde og exit-indsatsen på rocker- og bandeområdet skal styrkes Indsatsen i de særligt udsatte boligområder skal intensiveres bl.a. gennem bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet i områderne Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket og effektiv politiindsats Effektiv virksomhedsstyring samt stærkt fokus på lederskab og sygefravær Effektivitet og kvalitet i straffesagsbehandlingen Fokus på at øge fremdriften i sager om økonomisk kriminalitet. Politiets og anklagemyndighedens opgaver i politikredsene er nært forbundne, og de overordnede operative mål om bekæmpelse af rocker-/bandekriminalitet, indbrud i privat beboelse og kriminaliteten i de særligt udsatte boligområder kan kun nås gennem et tæt, dagligt samarbejde. Derfor er politiets og anklagemyndighedens mål i politikredsenes kontrakter koordineret, så kontrakterne, ud over fagspecifikke og særlige udviklingsmæssige mål, også understøtter opnåelsen af de fælles, overordnede mål, som er fastlagt i politiets og anklagemyndighedens strategi 2011-15. Siden 2009 har politiet og anklagemyndigheden særligt prioriteret styringen af større sager om økonomisk kriminalitet. Indsatsen har betydet et stærkere fokus på de store økonomiske sager, både efterforskningsmæssigt og i anklagemyndigheden. Også i 2015 vil både politiet og anklagemyndigheden have særlig fokus på behandlingen af større sager om økonomisk kriminalitet. For at understøtte dette, er der opstillet mål i politikredsenes mål- og resultatplaner for sagsbehandlingstiden for disse sager. 2
Mål- og resultatplanens fokus på sagsbehandlingstid og effektivitet må ikke have negative konsekvenser i forhold til retssikkerhed og kvalitet i sagsbehandlingen. Domfældelsesprocenten anvendes som indikator for kvaliteten af straffesagsbehandlingen, og der må således ikke forekomme betydende afvigelser i forhold til det sædvanlige niveau. Endvidere er det et grundlæggende krav, at Midt- og Vestjyllands Politis kvalitets- og legalitetssikring mindst opnår karakteren Tilfredsstillende i Statsadvokaten i Viborgs bedømmelse af kredsen. Det er samtidig helt afgørende, at kvaliteten af de data, der anvendes til såvel virksomhedsstyringen som den operative styring, er retvisende. Det er i den forbindelse politikredsenes ansvar at sikre, at de data, der registreres i eksempelvis sagsstyringssystemet og tidsregisteringssystemet, er korrekte. Det er derfor også et grundlæggende krav, at kredsens datakvalitet skønnes at kunne danne grundlag for en retvisende styring, herunder en valid vurdering af resultaterne for 2015. Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil i 2015 fortsat styrke forretningscontrollingen, hvilket bl.a. vil omfatte en nøjere opfølgning på kredsenes registreringspraksis. Ved opstillingen af mål- og resultatplanen er der taget udgangspunkt i politiets og anklagemyndighedens forventede resultater i 2014 eller i et gennemsnit af resultaterne for perioden 2012-2014 samt forventningen til sagsbelastningen i 2015. Herudover tager indsatsen vedrørende bekæmpelse af indbrud i privat beboelse udgangspunkt i resultaterne for perioden 2010-2012. 3
1. Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes vægt 10 pct. anført i analysen omkring den borgervendte it-kriminalitet. På baggrund af en kvalitetskontrol skal 90 % af sagerne være korrekt registreret og forsynet med korrekte søgenøgler. Politiet skal også i 2015 prioritere bekæmpelsen og forebyggelsen af den kriminalitet, der generer borgerne mest i hverdagen, og som opleves som særligt utryghedsskabende. Det gælder indbrud, tyveri, narkokriminalitet og den mere alvorlige voldskriminalitet samt uro, konfrontationer eller voldelige opgør i borgernes lokalområde. Indsatsen over for den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet tager udgangspunkt i det lokale trusselsbillede og er baseret på et analytisk politiarbejde samt dialog med de lokale interessenter i politikredsen. Målet for 2015 er at styrke befolkningens tryghed og sikre, at der er tillid til politiet både lokalt og på landsplan. Det skal ske ved en stærk lokal indsats, hvor hver politikreds er forpligtet til at planlægge og gennemføre lokale indsatser, der er målrettet mod bekæmpelsen og forebyggelsen af den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet. På den baggrund vil Midt- og Vestjyllands Politi gennemføre særlige indsatser rettet mod: It-kriminalitet Færdselssikkerhed. Lokale borgerrettede mål Mål 1a It-kriminalitet Oprettelse af en koordinations- og visitationsordning, herunder standarder for grundregistrering af sagerne. Iværksætte målrettede indsatser, der retter sig mod de anbefalinger, der er Mål 1b Færdselssikkerhed Der er foretaget en analyse af politikredsens mange trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne i samarbejde med mindst 2 eksterne parter. Med baggrund i analysens anbefalinger er der iværksat konkrete indsatser for at nedbringe antallet af trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne. Der opstilles samtidig effektmål for indsatsen til opfyldelse i 2016. Lokalt puljemål Der er i 2014 og 2015 afsat særlige puljer til ekstraordinære og innovative indsatser, der henholdsvis understøtter den nationale operative strategi vedrørende bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet samt medvirker til, at politiet fortsat finder nye veje til effektivt at forebygge og bekæmpe kriminalitet. Midt- og Vestjyllands Politi har fået tildelt puljemidler til en ekstraordinær indsats, der er rettet mod, at opbygge et korps af lokale tryghedsambassadører, der skal være bindeled mellem politiet og borgerne. Lokalt puljemål Mål 1c Projekt Tryghedsambassadører Midtvejsevaluering og vidensopsamling som grundlag for eventuelle justeringer af projektet. Gennemført mindst 5 nye innovationsprocesser. Indgået partnerskabsaftaler med mindst 50 tryghedsambassadører. 4
2. Forstærket indsats mod indbrud i privat beboelse og forebyggelse af hæleri vægt 10 pct. Selvom indbrudskriminaliteten er faldet, er den fortsat et landsdækkende problem, der er til stor gene og bekymring for borgerne. Derfor er der i samtlige politikredses mål- og resultatplaner fastsat mål for deres indsats mod indbrud i privat beboelse. Med udgangspunkt i niveauet for perioden 2010-2012 blev der omkring årsskiftet 2012/2013 fastsat et 3-årigt mål for nedbringelse af antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse. Dette mål er anført i denne mål- og resultatplan. Midt- og Vestjyllands Politi har arbejdet målrettet med at nedbringe antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse, hvilket har givet gode resultater. Således har kredsen nedbragt antallet af anmeldelser i 1. halvår 2014 til 1.161, hvilket er 264 færre indbrud end det gennemsnitlige niveau i 1. halvår i årene 2010-2012. Alene en fastholdelse af dette niveau, vil kræve et fortsat fokus på dette alvorlige kriminalitetsområde. For at understøtte indsatsen mod den organiserede indbrudskriminalitet, herunder omrejsende kriminelle, og for at styrke det tværgående samarbejde mellem politikredsene, er der i mål- og resultatplanerne ligeledes fastsat særlige mål for den regionale indsats. En indsats, der understøttes af de såkaldte indbrudstask forces, som blev etableret i 2012 i både Øst- og Vestdanmark. Politiets indsats over for bekæmpelsen af indbrud og hæleri kan ikke stå alene. Det er derfor helt nødvendigt, at borgerne, politiet og private aktører m.fl. arbejder sammen om bekæmpelsen og forebyggelsen af disse kriminalitetsformer. Politiet vil derfor fortsat øge inddragelsen af borgerne og relevante samarbejdspartnere i arbejdet med at forebygge og bekæmpe indbrud og hæleri. Hæleriindsatsen vil i 2015 være baseret på politikredsenes konkrete udfordringer, som de har identificeret på baggrund af lokale analyser. Mål 2: Forstærket indsats mod indbrud i privat beboelse og forebyggelse af hæleri Den målrettede indsats mod indbrud i privat beboelse og hæleri videreføres i 2015, hvilket indebærer, at Midt- og Vestjyllands Politi skal gennemføre følgende: Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse1 skal i Midt- og Vestjyllands Politi i 2015 være faldet med mindst 4 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau i 2010-2012. Såfremt antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse ikke er faldet i overensstemmelse med de fastsatte målkrav, skal udviklingen i antallet af sigtelser vedrørende indbrud i privat beboelse ligge over udviklingen i antallet af anmeldelser, dvs. sigtelsesprocenten skal øges. Udviklingen i sigtelsesprocenten i 2015 måles i forhold til det gennemsnitlige niveau i 2010-2012. Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse skal i Vestdanmark i 2015 være faldet med mindst 6 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau i 2010-2012. Såfremt antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse ikke er faldet i overensstemmelse med de fastsatte målkrav, skal udviklingen i antallet af sigtelser vedrørende indbrud i privat beboelse ligge over udviklingen i antallet af anmeldelser i Vestdanmark, dvs. sigtelsesprocenten skal øges. Udviklingen i sigtelsesprocenten måles i 2015 i forhold til det gennemsnitlige niveau i 2010-2012. Udviklingen i antallet af tiltaler for indbrud i privat beboelse i både politikredsen og hele Vestdanmark er som minimum på niveau med udviklingen i antallet af sigtelser i forhold til det gennemsnitlige niveau i 2010-2012. Politikredsen har senest den 1. april 2015 gennemført en analyse, der belyser arten og omfanget af hæleri i kredsen. Politikredsen har på baggrund af en lokal analyse iværksat mindst 4 forebyggende eller efterforskningsmæssige indsatser, der retter sig mod hæleri. 1 Omfatter indbrud i villa, lejlighed, værelse og landejendom. 5
3. Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer vægt 10 pct. Kriminalitet, der udspringer af rocker- og bandemiljøet, er fortsat et væsentligt problem for det danske samfund. Derfor skal der fortsat sættes massivt og bredt ind overfor de rocker- og bandegrupperinger, der gennem deres kriminalitet samt indbyrdes konflikter og opgør skaber utryghed i befolkningen. Det vil blandt andet ske gennem helhedsorienterede indsatser, hvor der er et koncentreret fokus på bekæmpelsen af de kriminalitetsudøvende aktører, herunder de toneangivende bagmænd. Rigspolitiet skal endvidere videreudvikle konceptet for måludpegning og opfølgning på rocker- og bandeindsatsen. Foruden det overordnede fokus på den direkte kriminalitetsbekæmpelse vil indsatserne have fokus på forebyggende tiltag, der skal hindre tilgangen til rocker- og bandemiljøerne. Det vil ske gennem metodeudviklingskoncepter, hvor der lægges vægt på at afskærme potentielle unges tilgang til rocker- og bandegrupperingerne. Herunder vil politiet fokusere på forpligtende tværsektorielle samarbejder for derigennem at sikre, at de exitegnede rocker- og bandemedlemmer tilbydes de rette muligheder for at træde ud af det kriminelle miljø. Politiet vil endvidere arbejde målrettet med at udmønte regeringens rockerog bandepakke Fast greb om banderne med fokus både på de strafprocessuelle stramninger og de forebyggende initiativer særligt vedrørende exitindsatsen. Mål 3: Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer Politiet foretager en målrettet indsats i forhold til konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer i 2015, hvilket indebærer, at Midtog Vestjyllands Politi skal gennemføre følgende: Politikredsen har i samarbejde med de øvrige politikredse på Fyn og i Jylland sikret, at der kontinuerligt er fængslet 75 af de rocker- og bandemedlemmer, der overvåges af politiet. Politikredsen har i samarbejde med de øvrige politikredse på Fyn og i Jylland sikret, at 25 personer, der ikke er registrerede som rocker- og bandemedlemmer, men som ved deres kriminelle aktivitet er en væsentlig forudsætning for rocker- og bandemedlemmernes virksomhed, skal være eller have været varetægtsfængslet eller have afsonet domme på baggrund af efterforskninger, der er iværksat i 2015 2. Politikredsen har etableret en exitenhed med dedikerede ressourcer, ligesom der er udarbejdet lokale processer til sikring af en helhedsorienteret exitindsats. Politikredsen har fokus på at sikre, at de exitegnede rocker- og bandemedlemmer tilbydes de rette muligheder for at komme ud af det kriminelle miljø. I den forbindelse har kredsen gennemført systematisk egnethedsscreening af det af Rigspolitiet fastsatte antal personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet. 4. Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder vægt 7,5 pct. Der er fortsat særligt udsatte boligområder (SUB-områder), hvor der er for megen kriminalitet, og hvor der er behov for at øge trygheden. De problemer, der er i SUB-områderne, kan være meget forskellige og består ikke 2 Såfremt der sker en overopfyldelse på målkravet om antallet af fængslede rocker- og bandemedlemmer på 75, nedjusteres dette målkrav tilsvarende. 6
alene i egentlig alvorlig kriminalitet, men også i anden utryghedsskabende adfærd, der generer andre beboere, f.eks. støjende opførsel, hærværk og ulovlig knallertkørsel på sti- og gangsystemer. Indsatsen i 2015 skal som udgangspunkt fokusere på de i alt 29 boligområder 3 i hele landet, der ud fra en politifaglig vurdering er mest belastede af kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd. Fastlæggelsen af disse boligområder er drøftet i kredsrådene i politikredsene. Med henblik på at sikre, at der løbende er fokus på de boligområder, der er mest belastede, skal der årligt ske en revurdering af disse områder 4. Politiet har generelt forstærket indsatsen i SUB-områderne med henblik på at nedbringe kriminaliteten og øge trygheden. Politiets indsats baseres på lokale trusselsvurderinger, så den løbende kan målrettes i forhold til problemernes aktuelle omfang og karakter. Med henblik på at forstærke fokus på beboernes tryghed i de særligt udsatte boligområder og for at give et mere nuanceret billede af trygheden i områderne, blev der i 2012/2013 for første gang udarbejdet et tryghedsindeks, der blandt andet omfatter disse boligområder. Tryghedsindekset måler både udviklingen i den objektivt konstaterbare kriminalitet (udviklingen i antallet af anmeldelser) og borgernes subjektive opfattelse af tryghed og nabolagsproblemer 5. Rigspolitiet har også for 2014 udarbejdet et tryghedsindeks, der 3 Disse 29 områder blev udpeget i 2014. 4 Politikredsene skal senest den 15. januar 2015 indberette til Rigspolitiet, hvilke områder, der er udpeget for 2015. Såfremt politikredsen ikke udpeger områder, skal der ske en genforhandling af mål- og resultatplanen med henblik på at foretage en justering af vægtningen af de resterende mål og eventuel opstilling af yderligere lokale mål. 5 Tryghedsindekset er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor mere end 12.000 borgere har deltaget, og på oplysninger fra politiets register over anmeldelser. Det er sammensat af et Spørgeskemaindeks, der måler borgernes oplevelser af nabolagsproblemer og den utryghed, disse nabolagsproblemer skaber, samt et Anmeldelsesindeks, der er baseret på borgernes anmeldelser til politiet. Indeksene opgøres yderligere på tre kriminalitetsformer: blandt andet danner grundlag for fastlæggelsen af politiets indsats i boligområderne i 2015, således at indsatsen og resultatkravene inkluderer både udviklingen i den anmeldte straffelovskriminalitet og de kriminalitetstyper, som borgerne oplever som mest uro- og utryghedsskabende. Mål 4: Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet foretager en målrettet indsats mod kriminalitet i de særligt udsatte boligområder, og fokuserer særligt på at øge borgernes tryghed, hvilket indebærer, at Midt- og Vestjyllands Politi skal gennemføre følgende: Midt- og Vestjyllands Politi har planlagt og gennemført minimum en indsats i hvert af de særligt udpegede boligområder, herunder opstillet konkrete resultatkrav for indsatsen, som er rettet mod at forbedre trygheden i områderne. Resultatkravene skal fastlægges således, at effekten af indsatserne direkte kan aflæses af tryghedsindekset. Mindst 75 procent af resultatkravene, der er rettet mod at forbedre trygheden, er opfyldt. 5. Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket politiindsats 7,5 pct. Politiets færdselsindsats skal understøtte realiseringen af de målsætninger, der fremgår af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, som løber frem til 2020. I handlingsplanen er der taget afsæt i EU s målsætning om at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken inden udgangen af 2020 i forhold til niveauet i 2010. For at opfylde målene for 2020 skal politiets fremtidige færdselsindsats såvel nationalt som lokalt i langt videre omfang tilrettelægges på baggrund af 1) Personlig sikkerhed, 2) Tyveri og indbrud samt 3) Hensynsløs adfærd. Disse tre kriminalitetsformer kan opdeles i yderligere 17 forskellige typer nabolagsproblemer. 7
forudgående analyser. Det vil føre til, at planlægningen og gennemførelsen af de enkelte færdselsindsatser bliver mere differentierede og effektive og medvirker til at forbedre trafiksikkerheden. Dette gælder blandt andet politiets landsdækkende og målrettede færdselskontroller, der er rettet mod spiritus- og narkotikakørsel, høj hastighed, manglende brug af sikkerhedssele og hjelm samt uopmærksomhed i trafikken. På samme måde skal de tværsektorielle særlige kontroller af tunge køretøjer være baseret på grundige analyser af de enkelte kontrolområder. Derved forventes det, at indsatsen opnår den tilsigtede færdselssikkerhedsmæssige effekt. Rigspolitiet fastlagde i 2014 en strategi for politiets færdselsindsats frem til 2016. Strategien danner blandt andet grundlag for politiets hastighedskontroller. Med afsæt i færdselsstrategien fortsættes arbejdet med udarbejdelsen af den mere langsigtede strategi for brugen af automatisk trafikkontrol (ATK). Midt- og Vestjyllands Politis færdselsindsats skal baseres på lokale analyser, der belyser kredsens udfordringer på færdselsområdet. Disse analyser udmøntes gennem lokale operationsplaner for den samlede færdselsindsats i kredsen, der både omfatter indsatsen vedrørende trafikfarlige forseelser og automatisk trafikkontrol. Det fremgår endvidere af politiets nationale færdselsstrategi for 2014 og 2015, at hastighedskontrol skal gennemføres på strækninger, hvor den færdselsmæssige, tryghedsskabende og adfærdsregulerende effekt er størst. Foruden det overordnede fokus på færdselssikkerheden skal politiets indsats også bidrage til at skabe tryghed blandt trafikanterne og understøtte en hensigtsmæssig trafikafvikling. Mål 5: Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket politiindsats Politiet fortsætter sin målrettede indsats for at øge færdselsindsatsen i 2015 gennem en styrket politiindsats. Dette indebærer, at Midt- og Vestjyllands Politi skal gennemføre følgende: Der er minimum foretaget 13.000 måletimer vedrørende automatisk trafikkontrol. Der er minimum rejst 12.200 sigtelser for trafikfarlige forseelser, herunder spirituskørsel, kørsel frem mod rødt/gult lys og vigepligtforseelser mv. Der er i samarbejde med Nordjyllands Politi og Østjyllands Politi gennemført mindst tre udvidede rutinekontroller 6. 6. Effektiv virksomhedsstyring samt stærkt fokus på lederskab og sygefravær vægt 5 pct. Effektiv virksomhedsstyring Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil i de kommende år implementere en ny styringskæde og videreudvikle mål- og resultatstyringen i politiet og anklagemyndigheden. Dette skal sikre en enstrenget styringsstruktur samt understøtte, at måltalsstyringen anvendes mere målrettet, analytisk baseret og forståeligt. Samtidig vil det give politikredsene et større strategisk råderum. På den baggrund skal politiet i 2015 tilpasse den lokale styring med henblik på, at politikredsenes strategier fremover er et centralt omdrejningspunkt for udmøntningen af såvel de landsdækkende som lokale mål. Således skal politikredsene i 2015 fastlægge lokale strategiske styringskæder, der kan under- 6 De udvidede rutinekontroller gennemføres i samarbejde med andre politikredse og myndigheder, eksempelvis Skat, Bilinspektionen og Beredskabsstyrelsen. Kontrollerne er et led i politiets målrettede færdselskontrol, men har samtidig også fokus på andre former for kriminalitet. 8
støtte udmøntningen af pejlemærkerne for mål- og resultatstyring og sikre en effektiv eksekvering af de strategiske mål. Politikredsenes stabe har ansvaret for en lang række væsentlig opgaver, herunder blandt andet løsningen af kredsenes økonomi- og HR-opgaver, ledelsesstøtte samt koordinering af samarbejdet med de centrale myndigheder og med politikredsens lokale interessenter. Det er ligeledes stabene, der har ansvaret for koordinering og afrapportering af mål- og resultatkrav og gennemførelsen af de årlige strategiprocesser i politikredsene. I 2015 skal der fastlægges et koncept indeholdende et nationalt målbillede for stabe. Med udgangspunkt i det nationale målbillede for stabe skal der udarbejdes anbefalinger, der kan understøtte stabenes arbejde med skabe værdi for den samlede opgavevaretagelse i politikredsen. I 2015 skal samtlige politikredse således fastlægge en handlingsplan for deres stabs opgavevaretagelse og udvikling understøttet af konkrete fokusområder og klare udviklingsmål. Fokus på lederskab og sygefravær I 2015 skal de overordnede HR-initiativer, der blev iværksat i 2013 og 2014 med blandt andet en lederreform samt et fælles ledelsesgrundlag for politiet og anklagemyndigheden, fastholdes og konsolideres. Dette vil blandt andet ske ved et fortsat fokus på arbejdet med ledelsesgrundlaget, hvor der iværksættes yderligere tiltag til at understøtte lederne i de nye roller, herunder med henblik på at sikre, at organisationen arbejder aktivt ud fra ledelsesgrundlaget i dagligdagen. Som led i dette arbejde vil understøttelsen af medarbejderleder-niveauet, der i forlængelse af lederreformen har oplevet væsentlige ændringer i ledelsesrollen, være særligt central. I 2015 vil der være fokus på fortsat nedbringelse af sygefraværet. Som led heri skal konkrete aktiviteter understøtte politikredsenes og Rigspolitiets områder i at forebygge og håndtere sygefravær, ligesom fastsatte differentierede mål for sygefravær for de enkelte politikredse og områder i Rigspolitiet skal sikre ambitiøse men også realistiske målsætninger. Som led i dette arbejde skal der tillige være fokus på trivselsskabende initiativer. Mål 6: Effektiv virksomhedsstyring samt stærkt fokus på lederskab og sygefravær Politiet fokuserer særligt på at sikre en effektiv virksomhedsstyring, understøtte lederne i dansk politi bedst muligt samt arbejder målrettet på at nedbringe medarbejdernes sygefravær. Dette indebærer, at Midt- og Vestjyllands Politi gennemfører følgende: Ved udgangen af 2015 er sygefraværet 7 i politikredsen fastholdt eller ikke steget med mere end maksimalt 0,2 dage i gennemsnit i forhold til det niveau, som kredsen havde i januar-november 2014 + niveauet for sygefravær december 2013. Målet er, at det gennemsnitlige antal sygedage i kredsen i 2015 maksimalt udgør 6,7 dage. Der er inden udgangen af 1. kvartal 2015 sikret udarbejdelse af konkrete handlingsplaner, hvor trivselsundersøgelsen i 4. kvartal 2014 peger på behov herfor. Der er inden udgangen af 2015 fastlagt og gennemført lokale Leadership Pipeline initiativer for at understøtte medarbejderlederniveauet. Politikredsen har i 2015 fastlagt en handlingsplan for stabens opgavevaretagelse og udvikling understøttet af konkrete fokusområder og klare udviklingsmål. I minimum 95 procent af alle vagter i 2. halvår 2015 er der sket tidsregistrering inden for 10 dage og i 99 procent af vagterne er der sket tidsregistrering inden for 20 dage. 8 Politikredsen foretager månedlig stikprøvevis kvalitetssikring af 7 Sygefravær er opgjort for alle medarbejdere i politikredsen. 8 Forudsætter at Rigspolitiet kan levere den nødvendige ledelsesinformation til at følge op på målet. 9
mindst 10 medarbejderes registreringer i forhold til, om der er en sammenhæng mellem medarbejdernes tidsregistreringer og de aktiviteter, som medarbejderne jf. blandt andet POLSAS har beskæftiget sig med. Resultatet af kvalitetssikringen indsendes til Rigspolitiet. 9 Der fastlægges målkrav for opfølgningen på resttiden. 9 Politikredsen foretager månedlig stikprøvevis kvalitetssikring af, at registreringen af hændelser i POLSAS sker i overensstemmelse med vejledning i registrering af hændelser. Resultatet af kvalitetssikringen indsendes til Rigspolitiet. 9 Der er minimum 2 gange årligt gennemført uanmeldt egenkontrol med, at responstidsmålingerne er foretaget korrekt. Egenkontrollen skal omfatte de retningslinier, der fremgår af politikredsens instruks/vejledning for kvalitetssikring af målingerne. Resultatet af egenkontrollen er indsendt til Rigspolitiet. 9 Etablering af ledelsesinformationsportal Et analytisk politi forudsætter et godt datagrundlag. Med henblik på at opgavevaretagelsen i Midt- og Vestjyllands Politi vil politikredsen oprette en ledelsesinformationsportal (LIS-portal), som kan tilgås af alle ledere og præsentere data og sammenhænge mere visuelt. Portalen skal blandt andet baseres på de data, der i dag er tilgængelige i politiets Qlikview-løsning. Portalen skal give visuelt let tilgængelig adgang til relevante styringsdata, eksempelvis vedrørende produktion, ressourcer og målopfyldelse. Mål 6b: Etablering af ledelsesinformationsportal Der er opbygget en visuel let tilgængelig LIS-portal, som omfatter relevante styringsdata, eksempelvis vedrørende produktion, ressourcer og målopfyldelse på hovedområderne (fra budget) samt mål fra re- 9 Målkravene træder først i kraft pr. 1. april 2015. I første kvartal 2015 vil Rigspolitiet i samarbejde med politikredsene udarbejde en nærmere beskrivelse af de krav, der vil blive stillet til kvalitetssikringen. Endvidere skal der opstilles et mål for opfølgning på resttiden. sultatkontrakten og eventuelle lokalt prioriterede opgaveområder. Herudover har ledere modtaget instruktion i at anvende portalen. Lederne på alle niveauer anvender den viden som LIS-portalen stiller til rådighed på en synlig og gennemsigtig måde. Politikredsen har inden udgangen af 3. kvartal 2015 foretaget en spørgeskemaundersøgelse med henblik på belyse om lederne anvender LIS-portalen. 7. Effektivitet i straffesagsbehandlingen vægt Der er ikke fastsat centrale mål for effektiviteten i politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale, men det er efter Justitsministeriets og Rigsadvokatens opfattelse vigtigt at fastholde fokus på at forbedre effektiviteten løbende. I anklagemyndighedens kontrakt for 2012 blev der på denne baggrund opstillet et flerårigt mål om, at anklagemyndighedens produktivitet i politikredsene skal forbedres (stykprisen pr. vægtet sag nedbringes) med 5 % over flerårsaftaleperioden 2012-2015. Målet er indfaset, så der i 2012 og 2013 blev forudsat en produktivitetsstigning på 1,5 % og i 2014 og 2015 på 1 %. Da bevillingerne stort set er stabile over perioden, indebærer målet, at produktionen af straffesager skal øges, og kravet retter sig således både mod politiet, der skal efterforske sagerne, og mod anklagemyndigheden, som efterfølgende skal tage stilling til dem. I 2015 foretages en mindre omfordeling af bevillingerne, ligesom der stilles differentierede krav til kredsens produktivitetsstigninger. De differentierede mål fastsættes så stykprisen svarer til målkravet i 2014, dog må ingen kreds have en stykpris på over 2.900 kr. Såfremt alle kredse overholder disse målkrav i 2015, vil anklagemyndigheden samlet have en produktivitetsforbedring på 9 % fra 2011 til 2015. 10
Samtidig med at flere sager skal behandles, er det også vigtigt, at alle sager behandles så hurtigt, som sagen tillader, for uanset om man er sigtet, tiltalt, offer for en forbrydelse eller vidne, er en straffesag en belastning. Sagsbehandlingstiden fra sigtelse til tiltale eller anden afgørelse er derfor fortsat et mål i 2015. Kredsenes mål er fastsat individuelt i forhold til kredsenes nuværende niveau, og tager udgangspunkt i at overholde to måneders fristen på mindst 60 % på landsplan. Målet er opstillet, så 67 % udgør den øvre grænse. Den samlede sagsbehandlingstid i politi og anklagemyndighed omfatter både politiets efterforskning og anklagemyndighedens juridiske vurdering samt iværksættelse af den endelige fuldbyrdelse af domme, og politikredsene skal derfor have fokus på alle dele af straffesagskæden. Derfor er der fastsat et nyt mål om sagsbehandlingstiden for fuldbyrdelse af betingede og ubetingede domme. Målet er fastsat ens for samtlige kredse. I en tid, hvor anklagemyndigheden i politikredsene øger produktiviteten ved at tilrettelægge velfungerende sagsgange i de mindre og ukomplicerede sager, er det vigtigt også at holde fokus på de længerevarende og komplicerede sager. Med henblik på at begrænse antallet af langvarige sigtelser og sikre en hurtigere behandling af straffesagerne, er der fortsat fokus på at nedbringe den gennemsnitlige alder af de 20 % ældste sigtelser, hvor der endnu ikke er taget stilling til tiltalespørgsmålet. For at anklagemyndigheden samlet set kan leve op til målene, er det afgørende, at der i de enkelte politikredse løbende arbejdes med at effektivisere arbejdet i hele straffesagskæden gennem styrket driftsledelse og målrettede forbedringer af arbejdsprocesser og administrative rutiner mv. Den enkelte kreds har metodefrihed og vælger selv, hvordan den vil effektivisere arbejdet i hele straffesagskæden. Mål 7: Effektivitet i straffesagsbehandlingen Midt- og Vestjyllands Politi arbejder målrettet på at: Anklagemyndighedens stykpris forbedres til en stykpris på 2.721 kr. i forhold til 3.221 kr. i 2011. Sagsbehandlingstiden i straffelovssager skal forbedres, så der i mindst 67 % af sagerne er rejst tiltale eller truffet en anden afgørelse senest 2 måneder efter sigtelsestidspunktet. Der gives besked til kriminalforsorgen om fuldbyrdelse af betingede og ubetingede domme i mindst 90 % af sagerne inden 30 dage fra domsdato. Den gennemsnitlige alder af de 20 % ældste sigtelser, hvor der ikke er rejst tiltale eller anden afgørelse, er maksimalt 400 dage ved udgangen af 2015. Til sammenligning var Midt- og Vestjyllands Politis sagsbehandlingstider følgende pr. 1. november 2014: 70 % af tiltalerne eller andre afgørelser i straffelovssager blev rejst/truffet senest 2 måneder efter sigtelsestidspunktet (mål 2014: 63 %) Den gennemsnitlige alder af de 20 % ældste sigtelser, hvor der ikke er rejst tiltale udgjorde 233 dage (mål 2014: 450 dage) 89 % af kredsens betingede og ubetingede domme blev i 2013 fuldbyrdet inden 30 dage. 8. Styring af sager om økonomisk kriminalitet og sager med udbytte vægt I 2015 vil der fortsat være et stort fokus på fremdriften i sager om økonomisk kriminalitet. Der vil fortsat være et mål for oprettelse og fremdrift af milepælssager og hvidvasksager. 11
Styringen af de større sager om økonomisk kriminalitet i politikredsene foretages ud fra en projektmodel med opstilling af milepælsplaner for de omfattede sager og med løbende opfølgning på sagsbehandlingen, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har udarbejdet i samarbejde med kredsene. Dette indebærer at: Der skal opstilles milepælsplaner for fremdriften i alle relevante større sager om økonomisk kriminalitet. Kredsen udvælger de sager, der kan betegnes som større, hvorefter disse sager forelægges for Statsadvokaten i Viborg. Endvidere gennemgår Statsadvokaten i Viborg kredsens milepælsplaner. Der skal være en betydelig fremdrift i behandlingen af relevante større sager om økonomisk kriminalitet. Indberetningen af milepælsplanerne til statsadvokaterne foretages elektronisk fra politikredsene, ved at milepælsplanerne oprettes og opdateres i efterforskningsværktøjet PEDPoint. Herved bliver det muligt for statsadvokaterne at følge fremdriften i milepælssagerne i anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem. Statsadvokaten i Viborg vil i forbindelse med sit tilsyn vurdere, om kredsens sagsbehandling vedrørende relevante større sager om økonomisk kriminalitet (milepælssagerne) samt oprettelse og fremdrift af hvidvasksager har været tilfredsstillende. Der skal i 2015 samtidig være fokus på at foretage finansiel efterforskning i alle sager, hvor der er et økonomisk udbytte. Kredsen skal derfor være opmærksom på at nedlægge påstand om konfiskation i alle relevante sager, uanset om eventuelle aktiver er beslaglagt under sagen. Kredsen skal endvidere i alle sager med et større økonomisk udbytte vurdere, om der er mulighed for at beslaglægge aktiver hos den sigtede med henblik på konfiskation og evt. dækning af erstatning, sagsomkostninger eller bøder. Politikredsene har i de senere år generelt øget produktionen og nedbragt sagsbehandlingstiderne, og i 2013 rettede politiet og anklagemyndigheden derfor yderligere fokus på håndteringen af de øvrige sager om økonomisk kriminalitet - der ikke er omfattet af projektmodellen - ved at opstille mål for sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til tiltale eller anden afgørelse i de øvrige sager om økonomisk kriminalitet. Målet videreføres i 2015. Rigsadvokaten vil herudover i 2015 iværksætte en række konkrete initiativer i politikredsene med henblik på at udvikle sagsstyringen og kvaliteten i sager om økonomisk kriminalitet. Tilrettelæggelsen heraf vil ske ultimo 2014. Mål 8: Styring af sager om økonomisk kriminalitet og sager med udbytte Midt- og Vestjyllands Politi skal gennemføre følgende punkter: Der skal opstilles milepælsplaner for fremdriften i alle relevante større sager vedrørende økonomisk kriminalitet. Kredsen udvælger de sager, der kan betegnes som større, hvorefter disse sager forelægges for Statsadvokaten i Viborg. Endvidere gennemgår Statsadvokaten i Viborg kredsens milepælsplaner. Der skal være en betydelig fremdrift i behandlingen af relevante større sager vedrørende økonomisk kriminalitet. Kredsen skal efterforske alle efterforskningsoplæg om hvidvask samt registrere øvrige underretninger om hvidvask og vurdere deres efterforskningsrelevans. I alle relevante sager med økonomisk udbytte skal politikredsen vurdere, om der er mulighed for beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra kriminaliteten. Der skal rejses tiltale eller træffes anden afgørelse i 65 % af de øvrige sager om økonomisk kriminalitet inden 6 mdr. efter anmeldelse. 12
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til tiltale eller anden afgørelse i de øvrige sager om økonomisk kriminalitet skal nedbringes til 210 dage i 2015. Til sammenligning var sagsbehandlingstiderne pr. 1. november 2014 følgende: 65 % af tiltalerne eller andre afgørelser i de øvrige sager om økonomisk kriminalitet blev rejst/truffet inden 6 måneder efter anmeldelse (Mål 2014: 65 %) Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 212 dage fra anmeldelse til tiltale eller anden afgørelse i de øvrige sager om økonomisk kriminalitet (Mål 2014: 250 dage) 9. Kvalitet i straffesagsbehandlingen vægt 10 pct. Det er et centralt mål i politiets og anklagemyndighedens strategi for 2011-15 at forbedre borgerbetjeningen og øge effektiviteten og kvaliteten i opgavevaretagelsen. Der er derfor gennem flere år arbejdet med lean og driftsledelse i den lokale anklagemyndighed, og langt hovedparten af landets politikredse har endvidere gennem de senere år i samarbejde med Rigsadvokatens lean-enhed gennemført lokale projekter med henblik på at øge kvalitet og effektivitet i straffesagsbehandlingen. På baggrund af erfaringerne fra de lokale projekter stillede Rigspolitiet og Rigsadvokaten i 2014 krav om, at der blev gennemført lokale projekter i politikredsene, hvor opgavevaretagelsen i beredskab og vagtcentral blev vurderet med henblik på at øge effektiviteten og kvaliteten i straffesagsbehandlingen i den enkelte kreds. Som følge af det igangværende arbejde med implementering af en omfattende samlet udviklingsplan for Københavns Politi 2013-2015 blev der ikke stillet særskilt krav om et sådant lokalt projekt i denne politikreds i 2014, men det er forventningen, at et lignende krav vil kunne stilles til Københavns Politi i 2016, når alle tiltag i udviklingsplanen er gennemført. Ved kravene i 2014 var det forudsat, at projekterne skulle øge kvaliteten i straffesagsbehandlingen lokalt. Kvaliteten i første led i straffesagsbehandlingen er en forudsætning for effektiviteten i den efterfølgende sagsbehandling og kvaliteten af slutproduktet. Der stilles derfor i 2015 krav om, at de gennemførte projekter evalueres med henblik på at kunne vurdere, hvilke konkrete kvalitetsforbedringer projekterne har medført. I forbindelse med gennemførelsen af de lokale kvalitetsprojekter i 2014 foretog politikredsene i samarbejde med Rigsadvokatens lean-enhed en kvalitetsmåling af straffesagsbehandlingen i beredskabet. Denne måling blev gennemført ved at vurdere kvaliteten i en stikprøve på 300 sager fra beredskabet og analysere resultaterne nærmere ved hjælp af de redskaber, der indgår i SixSigma-metoden. På baggrund af disse analyser har kredsene udvalgt de væsentligste lokale kvalitetsudfordringer, som de vil arbejde videre med, og kredsene definerer selv deres succeskriterier for, hvor stor en reduktion i fejl mv., som kredsen skal opnå. Evalueringen af det lokale projekt skal gennemføres ved, at der i 2015 bliver gennemført en tilsvarende analyse af en stikprøve på 300 sager fra beredskabet. I 2014 har en række medarbejdere fra politikredsen gennemgået en uddannelse i brugen af SixSigma-metoden. Derfor skal kredsen i 2015 gennemføre kvalitetsanalysen med langt mindre bistand fra Rigsadvokatens lean-enhed, der dog fortsat vil have en koordinerende rolle i forhold til kvalitetsmålingerne, foretage opsamling af resultaterne på landsplan og i mindre 13
omfang yde direkte bistand til gennemførelsen af kredsenes kvalitetsmåling i beredskabet. Mål 9: Kvalitet i straffesagsbehandlingen I 2015 gennemføres som videreførelse af kravet om øget kvalitet i straffesagsbehandlingen følgende aktiviteter: 1. Politikredsen har senest 1. februar 2015 indsendt en beskrivelse af de konkrete lokale mål for forbedringen af kvaliteten i straffesagsbehandlingen i beredskabet i 2015 til Rigsadvokaten. 2. Politikredsen har senest 1. februar 2015 fremsendt en beskrivelse af, hvornår og hvordan kredsen ønsker at gennemføre evalueringen af de lokale målsætninger metodebeskrivelse og tidsplan skal godkendes af Rigsadvokaten. 3. Politikredsen har gennemført evalueringen af det lokale projekt vedrørende kvalitet i straffesagsbehandlingen i beredskabet i overensstemmelse med den fremsendte beskrivelse, og resultatet af evalueringen er fremsendt til Rigsadvokaten inden udgangen 2015.* *Rigsadvokaten udsender senest den 1. marts 2015 en skabelon for afrapporteringen af resultaterne af evalueringen. 14
Budget- og bevillingsforhold Den samlede bevilling til politiet og anklagemyndigheden fremgår af finanslovens 11.23.01. Bevillingen til den lokale anklagemyndighed kan derfor ikke læses ud af finansloven, men fordelingen af den samlede bevilling sker ved en fælles overenskomst mellem Rigspolitiet og Rigsadvokaten. Tabel 1 er derfor et udtryk for den aftalte fordeling af bevillingen til politiet og den lokale anklagemyndighed i Midt- og Vestjyllands Politi. B2014 B2015 B2016 B2017 B2018 Samlet bevilling 462.923.839 476.801.373 470.956.119 470.892.682 470.016.434 - heraf politi 407.546.817 423.981.120 419.714.774 419.602.936 418.726.689 - heraf anklagemyndigheden* 30.453.000 30.210.000 30.201.933 30.250.334 30.250.334 - heraf nivellering/husleje 19.489.694 16.967.024 16.967.024 16.967.024 16.967.024 - heraf puljemidler 5.434.328 5.643.228 4.072.387 4.072.387 4.072.387 Regnskab** 462.976.649 Resultat -52.810 Akkumuleret overskud 23.127.714 * Anklagemyndighedens bevilling i omfatter lønrammen til jurister, politianklagere og administrativt personale i den lokale anklagemyndighed samt refusionsindtægter. Den angivne bevilling er den foreløbige bevillingsudmelding til anklagemyndigheden, og der kan således forekomme en bevillingskorrektion i forbindelse med den endelige fordeling af bevillingen til anklagemyndigheden. ** Regnskabstal i 2014 er baseret på politikredsens seneste budget (prognose 3). 15
Bilag 1: ning af mål Dimensioner i mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 1. Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes 2. Forstærket indsats mod indbrud i privat beboelse og forebyggelse af hæleri 3. Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer 4. Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder 5. Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket politiindsats 6. Effektiv virksomhedsstyring samt stærkt fokus på lederskab og sygefravær Etablering af ledelsesinformationsportal 7. Effektivitet i straffesagsbehandlingen 8. Sager om økonomisk kriminalitet og sager med udbytte 9. Kvalitet i straffesagsbehandlingen 10 pct. 10 pct. 10 pct. 7,5 pct. 7,5 pct. 5 pct. 10 pct. Mål 1: Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes vægt 10 pct. Mål 1a: It-kriminalitet Oprettelse af en koordinations- og visitationsordning, herunder standarder for grundregistrering af sagerne. Iværksætte målrettede indsatser, der retter sig mod de anbefalinger, der er anført i analysen omkring den borgervendte it-kriminalitet. På baggrund af en kvalitetskontrol skal 90 % af sagerne være korrekt registreret og forsynet med korrekte søgenøgler Mål 1b: Færdselssikkerhed projekt uopmærksomhed Der er foretaget en analyse af politikredsens mange trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne i samarbejde med mindst 2 eksterne parter. Med baggrund i analysens anbefalinger er der iværksat konkrete indsatser for at nedbringe antallet af trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne. Der opstilles samtidig effektmål for indsatsen til opfyldelse i 2016. 10 pct. 15 pct. 10 pct. 10 pct. Mål 1c: Projekt Tryghedsambassadører Midtvejsevaluering og vidensopsamling som grundlag for eventuelle justeringer af projektet. 10 pct. 17
Gennemført mindst 5 nye innovationsprocesser. Indgået partnerskabsaftaler med mindst 50 tryghedsambassadører. 10 pct. 15 pct. Mål 2: Forstærket indsats mod indbrud i privat beboelse og forebyggelse af hæleri vægt 10 pct. Den målrettede indsats mod indbrud i privat beboelse og hæleri videreføres i 2015, hvilket indebærer, at Midt- og Vestjyllands Politi skal gennemføre følgende: Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse 10 skal i Midt- og Vestjyllands Politi i 2015 være faldet med 4 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau i 2010-2012. Såfremt antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse ikke er faldet i overensstemmelse med de fastsatte målkrav, skal udviklingen i antallet af sigtelser vedrørende indbrud i privat beboelse ligge over udviklingen i antallet af anmeldelser, dvs. sigtelsesprocenten skal øges. Udviklingen i sigtelsesprocenten i 2015 måles i forhold til det gennemsnitlige niveau i 2010-2012. Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse skal i Vestdanmark i 2015 være faldet med 6 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau i 2010-2012. Såfremt antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse ikke er faldet i overensstemmelse med de fastsatte målkrav, skal udviklingen i antallet af sigtelser vedrørende indbrud i privat beboelse ligge over udviklingen i antallet af anmeldelser i Vestdanmark, dvs. sigtelsesprocenten skal øges. Udviklingen i sigtelsesprocenten måles i 2015 i forhold til det gennemsnitlige niveau i 2010-2012. Udviklingen i antallet af tiltaler for indbrud i privat beboelse i både politikredsen og hele Vestdanmark er som minimum på niveau med udviklingen i antallet af sigtelser i forhold til det gennemsnitlige niveau i 2010-2012. Politikredsen har senest den 1. april 2015 gennemført en analyse, der belyser arten og omfanget af hæleri i kredsen. Politikredsen har på baggrund af en lokal analyse iværksat mindst 4 forebyggende eller efterforskningsmæssige indsatser, der retter sig mod hæleri. Mål 3: Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer vægt 10 pct. Politiet foretager en målrettet indsats i forhold til konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer i 2015, hvilket indebærer, at Midtog Vestjyllands Politi skal gennemføre følgende punkter: Politikredsen har i samarbejde med de øvrige politikredse på Fyn og i Jylland sikret, at der kontinuerligt er fængslet 75 af de rocker- og bandemedlemmer, der overvåges af politiet. Politikredsen har i samarbejde med de øvrige politikredse på Fyn og i Jylland sikret, at 25 personer, der ikke er registrerede som rocker- og bandemedlemmer, men som ved deres kriminelle aktivitet er en væsentlig forudsætning for rocker- og bandemedlemmernes virksomhed, skal være eller have været varetægtsfængslet eller have afsonet domme på baggrund af efterforskninger, der er iværksat i 2015 11. Politikredsen har etableret en exitenhed med dedikerede ressourcer, ligesom der er udarbejdet lokale processer til sikring af en helhedsorienteret exitindsats. Politikredsen har fokus på at sikre, at de exitegnede rocker- og bandemedlemmer tilbydes de rette muligheder for at komme ud af det kriminelle miljø. I den forbindelse har kredsen gennemført systematisk egnethedsscreening af det af Rigspolitiet fastsatte antal personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet. 30 pct. 30 pct. 30 pct. 30 pct. 10 Omfatter indbrud i villa, lejlighed, værelse og landejendom. 11 Såfremt der sker en overopfyldelse på målkravet om antallet af fængslede rocker- og bandemedlemmer på 75, nedjusteres dette målkrav tilsvarende. 18
Mål 4: Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder vægt 7,5 pct. Politiet foretager en målrettet indsats mod kriminalitet i de særligt udsatte boligområder, og fokuserer særligt på at øge borgernes tryghed, hvilket indebærer, at Midt- og Vestjyllands Politi skal gennemføre følgende punkter: Midt- og Vestjyllands Politi har planlagt og gennemført minimum en indsats i hvert af de særligt udpegede boligområder, herunder opstillet konkrete resultatkrav for indsatsen, som er rettet mod at forbedre trygheden i områderne. Resultatkravene skal fastlægges således, at effekten af indsatserne direkte kan aflæses af tryghedsindekset. Mindst 75 procent af resultatkravene, der er rettet mod at forbedre trygheden, er opfyldt. Mål 5: Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket politiindsats vægt 7,5 pct. Politiet fortsætter sin målrettede indsats for at øge færdselsindsatsen i 2014 gennem en styrket politiindsats. Dette indebærer, at Midt- og Vestjyllands Politi skal gennemføre følgende punkter: Der er minimum foretaget 13.000 måletimer vedrørende automatisk trafikkontrol. Der er minimum rejst 12.200 sigtelser for trafikfarlige forseelser, herunder spirituskørsel, kørsel frem mod rødt/gult lys og vigepligtforseelser mv. Der er i samarbejde med Nordjyllands Politi og Østjyllands Politi gennemført mindst tre udvidede rutinekontroller 12. 25 pct. 75 pct. 40 pct. 40 pct. 12 De udvidede rutinekontroller gennemføres i samarbejde med andre politikredse og myndigheder, eksempelvis Skat, Bilinspektionen og Beredskabsstyrelsen. Kontrollerne er et led i politiets målrettede færdselskontrol, men har samtidig også fokus på andre former for kriminalitet. 19
Mål 6: Effektiv virksomhedsstyring samt stærkt fokus på lederskab og sygefravær vægt 5 pct. Politiet fokuserer særligt på at sikre en effektiv virksomhedsstyring, understøtte lederne i dansk politi bedst muligt samt fokusere på at nedbringe medarbejdernes sygefravær. Dette indebærer, at Midt- og Vestjyllands Politi gennemfører følgende punkter: Ved udgangen af 2015 er sygefraværet 13 i politikredsen fastholdt eller ikke steget med mere end maksimalt 0,2 dage i gennemsnit i forhold til det niveau, som kredsen havde i januar-november 2014 + niveauet for sygefravær december 2013. Målet er, at det gennemsnitlige antal sygedage i kredsen i 2015 maksimalt udgør 6,7 dage. Der er inden udgangen af 1. kvartal 2015 sikret udarbejdelse af konkrete handlingsplaner, hvor trivselsundersøgelsen i 4. kvartal 2014 peger på behov herfor. Der er inden udgangen af 2015 fastlagt og gennemført lokale Leadership Pipeline initiativer for at understøtte medarbejderlederniveauet. Politikredsen har i 2015 fastlagt en handlingsplan for stabens opgavevaretagelse og udvikling understøttet af konkrete fokusområder og klare udviklingsmål. I minimum 95 procent af alle vagter i 2. halvår 2015 er der sket tidsregistrering inden for 10 dage og i 99 procent af vagterne er der sket tidsregistrering inden for 20 dage. 14 Politikredsen foretager månedlig stikprøvevis kvalitetssikring af mindst 10 medarbejderes registreringer i forhold til, om der er en sammenhæng mellem medarbejdernes tidsregistreringer og de aktiviteter, som medarbejderne jf. blandt andet POLSAS har beskæftiget sig med. Resultatet af kvalitetssikringen indsendes til Rigspolitiet. 15 Der fastlægges målkrav for opfølgningen på resttiden. 15 Politikredsen foretager månedlig stikprøvevis kvalitetssikring af, at registreringen af hændelser i POLSAS sker i overensstemmelse med vejledning i registrering af hændelser. Resultatet af kvalitetssikringen indsendes til Rigspolitiet. 15 Der er minimum 2 gange årligt gennemført uanmeldt egenkontrol med, at responstidsmålingerne er foretaget korrekt. Egenkontrollen skal omfatte de retningslinier, der fremgår af politikredsens instruks/vejledning for kvalitetssikring af målingerne. Resultatet af egenkontrollen er indsendt til Rigspolitiet. 15 Mål 6b : Etablering af ledelsesinformationsportal Der er opbygget en visuel let tilgængelig LIS-portal, som omfatter relevante styringsdata, eksempelvis vedrørende produktion, ressourcer og målopfyldelse på hovedområderne (fra budget) samt mål fra resultatkontrakten og eventuelle lokalt prioriterede opgaveområder. Herudover har ledere mod- 5 pct. 5 pct. 5 pct. 5 pct. 5 pct. 5 pct. 5 pct. 5 pct. 13 Sygefravær er opgjort for alle medarbejdere i politikredsen. 14 Forudsætter at Rigspolitiet kan levere den nødvendige ledelsesinformation til at følge op på målet. 15 Målkravene træder først i kraft pr. 1. april 2015. I første kvartal 2015 vil Rigspolitiet i samarbejde med politikredsene udarbejde en nærmere beskrivelse af de krav, der vil blive stillet til kvalitetssikringen. Endvidere skal der opstilles et mål for opfølgning på resttiden. 20