Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Relaterede dokumenter
Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Udøvende institution:

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Teknisk Notat. Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet Lavfrekvent støj fra store vindmøller RL 20/08

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Udøvende institution:

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Udøvende institution:

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Hvad er støjgene? Trafikdage 2017 Per Finne og Torben Holm Pedersen

Notat N Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study. : Henrik Vinther VidenOmVind.

Høringssvar vedrørende revision af bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy DELTA

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Udøvende institution:

Vi har valgt at dele vores bemærkninger ind i punktform i forhold til bekendtgørelsens paragraffer.

Dosis/respons-kurver for vej-, tog-, industri- og vindmøllestøj

Lavfrekvent støj fra store vindmøller

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Furesø Kommune. Første møde i 17.4-udvalget om trafikstøj. Hvad er trafikstøj?

Den gode støjrapport. Vise ord fra det forrige århundrede

Støjhandlingsplaner. Formidling og troværdighed--- Trafikdage Aalborg 25. august 2008

Rapport. Kortlægning af støj fra Orthana. Rekvirent: Miljøcenter Roskilde. We help ideas meet the real world. AV 1481/07 Side 1 af 15

Støjgener (Støyplager/besvär)

Oplevede støjgener fra byveje og motorveje

Støjgener fra byveje og motorveje

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Teknisk Notat. PE-beregninger af cylindrisk lydudbredelse MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Bilag: Sundhedsstyrelsens vurdering af Carmen Kroghs litteraturliste

Teknisk Notat. Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme. Rekvirent: DONG Energy. We help ideas meet the real world. AV 1099/08 Side 1 af 18

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

Støjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj)

Vindmøllerejseholdet 1

Støj, støjgene og helbredseffekter. Natur & Miljø 2017 Torben Holm Pedersen

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Report. Test Cases for Railway Noise Nord2000 MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER. Version 5 March 2014 Birger Plovsing

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr ved Rødby

Måling af absorptionskoefficient for Profile Bolig Akustik Udvidet akustikløsning

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Rapport. Beregning af støj fra skydebaner på SOF Academy. Udført for SOF Academy. We help ideas meet the real world

Teknisk Notat. Støj fra miniventilatorer Type MicroVent 2-8. Udført for InVentilate. TC Sagsnr.: T Side 1 af

Temadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC Sagsnr.: T Side 1 af 15

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Støj fra vindmøller. Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen REGLER OM STØJ FRA VINDMØLLER SIDE 1

Skribent: Ole Juhl. TC- Side 1 af april 2018 Init

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede

MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Måling af absorptionskoefficient for vandockumgroup vægpanel RCP10/13

Kan en rundkørsel dæmpe støjen?

Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v. Jürgen Nickel, Rambøll

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse

DELTA Testrapport. Miljømåling - ekstern støj. Dokumentation af støj fra Solid Wind Power SWP-25 husstandsvindmølle. Udført for Solid Wind Power A/S

Miljømålinger Referencelaboratoriet og Certificeringsordningen

Helikopterlandingspladser Rapport nr. 25 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA

2 Metode, grundlag og omfang 2. 4 Sammenfatning og konklusion Baggrund og formål

DELTA. Test af elektronik. Støj, støjgener og helbredseffekter. Selvejende og uafhængig* virksomhed Test, rådgivning og anvendt forskning

Rønbækvej. Orienterende trafikstøjs beregning. Sag nr

Støj fra starter og landinger med søfly i Københavns Havn

NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj

Lavfrekvent støj beregning

Regler om støj fra vindmøller

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007

NOTAT. 1 Indledning. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Miljørapport. Rambøll 28. juni 2018.

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Teknisk Notat. Skærbækværket - Biomassekedler Fremtidigt driftsscenarie med skibe i havn - December Udført for DONG Energy Power A/S

Orienterende støjmåling

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Maksimalværdien af støjen i natperioden kan jeg ikke vurdere på grundlag af de udførte målinger.

Bliver man syg af trafikstøj?

Kortet herunder viser den i 2006 beregnede støjbelastning (fremskrevet til 2015):

EN ANALYSE AF LAVFREKVENT STØJ FRA STORE VINDMØLLER - LUND SYMPOSIUM 2011 a

First results demonstration flight. Roel Hogenhuis, 22 May 2019

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj

Sammenlignelige målinger af trinlydniveau for Papiruld Standard og Papiruld Lyd

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9.

EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET INDHOLD BILAG. 1 Baggrund og formål 2. 2 Grænseværdier 2. 3 Metode Måleudstyr 3

Hvidovre Rådhus. Måling af støj fra nedbrydning af beton i facade

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

RAPPORT. Testresultater for beregning af vejtrafikstøj. Rekvirent: Miljøstyrelsen. DELTA Akustik & Vibration. 30. december 1997

Beregning af ekstern støj Lunderskov Genbrugsplads. Ombygning

Meteorologi og lydudbredelse

Gennemgang af 3 reviews vedr. helbredseffekter af vindmøllestøj

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Vindmøller & Helbredsrisici

Bygningsakustisk målerapport

Teknisk notat N Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. : Birgitte Koch, Arla Foods

støjberegninger og målinger ved Fiskebækbroen

Måling af støj fra to vindmøller af typen SWT i Setting -5 db ved Søby, Tåsinge

rapport MILJØ-KEMI Dansk Miljø Center A /S INDGÅET 22 DEC. l*oo BYGNINGSAFDELINGEN 5^ ^ 13. /i. &

Transkript:

Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 Telefax: +45 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Ny Viden 2009-1

Titel Ny Viden 2009-1 Journal nr. RL 20/09 Sagsnr. A581147-11 Vores ref. Rekvirent Rekvirentens ref. JEL/BP/ilk Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Jørgen Jakobsen DELTA, 30. juni 2009 Jens E. Laursen

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål...4 2. Afgrænsning...4 3. Tidsskrifter...4 3.1 Journal of the Acoustical Society of America (JASA)...4 3.2 Applied Acoustics...6 3.3 Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control...7 3.4 Noise Control Engineering Journal...7 3.5 Acta Acustica...7 4. Kongresser...10 4.1 Euronoise...10 4.2 Inter-Noise...10 4.3 International Conference on Noise as a Health Problem...10 4.4 Forum Acusticum...10 4.5 Baltic-Nordic Acoustics Meeting...11 4.6 Low Frequency Noise and Vibration and its Control...11 4.7 Wind Turbine Noise 2007...11 Bilag 1...12 Links til tidsskrifters hjemmesider...12

1. Baggrund og formål Miljøstyrelsen har ønsket, at en del af Referencelaboratoriets aktiviteter i 2009 skulle være at formidle ny viden til Miljøstyrelsen. Referencelaboratoriet har gennemgået tidsskrifter og overvåget årets kongresser for at identificere ny viden af betydning for måling og administration af ekstern støj. Notatet udsendes to gange om året. Søgningen i tidsskrifter er afsluttet i maj 2009. Indholdsfortegnelser for de valgte tidsskrifter findes på de respektive hjemmesider på Internettet. Links til disse hjemmesider er angivet i Bilag 1. 2. Afgrænsning Valg af emner og vægtning af stoffet er rettet mod Miljøstyrelsens sagsbehandlere. 3. Tidsskrifter 3.1 Journal of the Acoustical Society of America (JASA) Årgang 2008: Vol. 124, no.6, Dec. Årgang 2009: Vol. 125, no.1-5, Jan. May Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikler er udvalgt: Minimizing sleep disturbance from blast noise producing training activities for residents living near a military installation Vol. 125, Nr. 1, pp. 175-184, T. Edward, E. T. Nykaza, Larry L. Pater, and Robert H. Melton Forfatterne har undersøgt søvnforstyrrelser af beboerne i nærheden af et militæranlæg i USA. 148 personer deltog i undersøgelsen. Undersøgelserne viste, at skudstøjen fra militærøvelser oftest vækkede beboerne, når øvelserne foregik i timerne før midnat, eller hvis de foregik efter kl. 02.00. I perioden kl. 24-02, hvor altså færre personer vågnede, var der desuden en mindre følsomhed overfor niveauet af støjen end i de øvrige tidsrum. 4

Semantic evaluations of noise with tonal components in Japan, France, and Germany: A crosscultural comparison Vol. 125, Nr. 2, pp. 850 862, Hans Hansen og Reinhard Weber. Kun abstract læst. Ikke fundet relavant. Children s annoyance reactions to aircraft and road traffic noise Vol. 125, Nr. 2, pp. 895 904, Elise E. M. M. van Kempen, Irene van Kamp and Rebecca K. Stellato, Isabel Lopez-Barrio, Mary M. Haines, Mats E. Nilsson, Charlotte Clark, Danny Houthuijs, Bert Brunekreef, Birgitta Berglund, Stephen A. Stansfeld. Undersøgelsen omhandler børns reaktioner overfor støj fra vej- og flytrafik. Undersøgelsen blev udført i tre lande og der medvirkede 2844 børn i alderen 9-11 år, som alle gik på skoler, der lå tæt på lufthavne (i alt 89 skoler). Sammenhængen blev fundet mellem andelen af stærkt generede og støjniveauet L Aeq (kl. 07-23). Både støjen i hjemmet og støjen i skolen blev vurderet. Der fandtes en klar sammenhæng mellem dosis og respons, også på tværs af de tre lande. For flystøjen ved skolen steg andelen af stærkt generede børn fra 5 % til 12 % ved henh. 50 og 60 db. Af de undersøgte sociodemografiske parametre havde moderens pædagogiske uddannelse størst indflydelse på andelen af stærkt generede over flystøj, idet børn af veluddannede mødre var mest generede af flystøjen. For flystøjen ved hjemmet steg andelen af stærkt generede børn fra 7 % til 15 % ved henh. 50 og 60 db. Den største parameter, der havde indflydelse på andelen af stærkt generede, var kønnet, idet piger var mindre generede end drenge. Vejtrafikstøjen blev kun undersøgt ved skolen. Her fandtes vejstøjen mindre generende end flystøjen. Parametre, der havde indflydelse på andelen af stærkt generede, var moderens uddannelse, skoletilgangen og skolens vinduer. En sammenligning af børnene og forældrenes genereaktioner viste, at andelen af stærkt generede ved niveauer over 55 db var signifikant størst hos forældrene. For niveauer under 45 db følte børnene sig en smule mere generede end forældrene. Dette er interessant i sammenhæng med WHO s anbefalinger til grænser for eksterne støjniveauer ved skoler (L Aeq = max 55dB), idet undersøgelsen viser, at en del børn også er generede ved niveauer under 45dB. Response to a change in transport noise exposure: Competing explanations of change effects Vol. 125, Nr. 2, pp. 905 914, A. L. Brown, Irene van Kamp Den ændring af støjeksponeringen, som følger efter forandringer af trafikstøjforhold, lader til at bevirke en større gene, end hvad der kan forklares ud fra almindelige dosisresponskurver før og efter forandringen. Denne forandringseffekt varer ved et godt stykke tid efter forandrin- 5

gen har fundet sted. Der findes talrige forklaringer på dette fænomen, og denne artikel forsøger at få et overblik over de enkelte forklaringer. Mange forklaringer udelukkes, fordi konklusionerne ikke er signifikante nok i forhold til kvaliteten af datamaterialet. De resterende forklaringer grupperes i 3 kategorier af hovedårsager til forklaring af forandringseffekten: 1) Forandringer i ydre omstændigheder (modifikatorer) før og efter forandringen, 2) Forskellige skaleringskriterier for gene-skalaen ved forskellige støjniveauer og 3) Fastholdelse af problemhåndteringsstrategier (retained coping strategies). Der er ifølge forfatterne ikke nok beviser til støtte for én teori, der forklarer forandringseffekten. Mange af disse forklaringer rejser vigtige spørgsmål om det korrekte i at anvende dosisresponsforhold, der kun baseres på steady-state støjundersøgelser (undersøgelser, der udføres et godt stykke tid efter, at forandringen har fundet sted), og som altså ikke indkalkulerer forandringseffekten i geneoplevelsen. Response to a change in transport noise exposure: A review of evidence of change effect Vol. 125, Nr. 5, pp. 3018 3029, A. L. Brown, Irene van Kamp Forfatterne behandler samme emne som i deres artikel i Vol. 125, Nr. 2 (pp. 905 914), men med en hovedvægt på en fremlæggelse af hovedlinierne i de mange undersøgelser af forandringseffekten, der ligger til grund for deres forrige artikel. 3.2 Applied Acoustics Årgang 2009: Vol. 70, No. 2-7, Feb. July. Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikler er udvalgt: Assessing methodologies for calculating road traffic noise levels in Ireland Converting CRTN indicators to the EU indicators (L den, L night ) Vol. 70, No. 2, pp. 284-296, Vincent O Malley, Eoin King, Larry Kenny, Chris Dilworth Abstract læst. Ikke umiddelbart fundet relevant for danske forhold. 6

3.3 Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control Årgang 2008: Vol. 27, No. 4, Dec. Årgang 2009: Vol. 28, No. 1, March Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikler er udvalgt: A proposal for evaluating the potential health effects of wind turbine noise for projects under the Canadian Environmental Assessment Act Vol. 27, No. 4, pp. 253-265, Authors: Keith, Stephen E.; Michaud, David S.; Bly, Stephen H.P. Forfatterne foreslår, at der udføres støjdæmpning af vindmøller i de tilfælde, hvor den beregnede turbinestøj overstiger 45 db(a) ved naboer i landlige områder. Beregningerne er baseret på den vindhastighed, der giver den største turbinestøj. Der tages i beregningerne hensyn til vindgradienter i en stabil atmosfære. Undersøgelsen indeholder parametre som langtidsgenepåvirkninger og søvnforstyrrelser. Conference Report Low Frequency Noise and Vibration and its control. Tokyo 21-23 October 2008. Vol. 28, No. 1, pp. 61-69. Oversigt og korte resuméer af 37 indlæg på den 13. internationale konference om lavfrekvent støj og vibrationer i Tokyo 2008. 3.4 Noise Control Engineering Journal Årgang 2008: Volume 56, No. 5 (sept/oct). Link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Indholdsfortegnelser eller abstracts fremgår dog ikke af denne hjemmeside. I Ny Viden 2008-2 er indholdsfortegnelser gengivet for årgang 2007-2008 og i Ny Viden 2009-2 vil indholdsfortegnelserne fra årgang 2008-2009 blive gengivet. Ingen artikler i Vol. 56-5 er fundet relevante. 3.5 Acta Acustica Årgang 2008: Vol. 94, No. 4-6, Juli/Aug Nov/Dec Årgang 2009: Vol. 95, No. 1-2, Jan/Feb March/April. Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikler udvalgt: 7

The New German Prediction Model for Railway Noise Schall 03 2006 : An Alternative Method for the Harmonised Calculation Method Proposed in the EU Directive on Environmental Noise Vol. 94, No. 4, pp. 548-552, Moehler, Ulrich; Kurze, Ulrich J.; Liepert, Manfred; Onnich, Hans Artiklen beskriver en tysk metode til beregning af støj fra jernbaner og sporvogne. Metoden kaldes Schall 03 2006 og er en revideret udgave af metoden Schall 03 fra 1990. Metoden beskæftiger sig med kvalitetskontrol af software. Metoden fremlægges som et alternativ til en kommende harmoniseret EU-beregningsmetode. Metoden er med hensyn til lydudbredelse baseret på ISO 9613-2, og den alternative metode i ISO-metoden baseret på A-vægtede dæmpninger anvendes til bestemmelse af terrændæmpning. Selv om der i visse dele af metoden anvendes oktavbånd, er metoden derfor grundlæggende stadig dba-metode, som Schall 03 var det. Nyt i metoden er, at kildebeskrivelsen er væsentligt mere nuanceret end i den gamle metode (med hensyn til opdeling på delkilder, togtyper, sportyper osv.) og er baseret på lydeffekten i oktavbånd. Da metoden er baseret på ISO 9613-2 formodes det, at årsmiddelværdien af støjen bestemmes ud fra resultatet for moderat medvind ved hjælp af en meteo-korrektion, selv om dette ikke direkte er nævnt i artiklen. Det nævnes dog, at de beregnede støjniveauer i medvind typisk er 2 db højere end langtidsværdien af støjen midlet over alle vejrforhold. Estimation of Night Traffic Noise Levels Vol. 94, No. 4, pp. 563-567, Jiménez, S.; Genescà, M.; Romeu, J.; Sanchez, A. Forfatterne præsenterer en metode til estimerering af trafikstøj om natten. Målingerne er udført for fem forstæder omkring Barcelona. Trafikstøjen om natten (L n ) estimeres på grundlag og kendskab til trafikstøjniveauet om dagen og en viden om forskellen mellem dag- og natstøjniveauet på enkelte veje, idet denne sammenhæng ekstrapoleres til de resterende veje. Forskellen (L d L n ) er afhængig af trafikvariationen, men ikke de lokale lydudbredelsesforhold. Det vises, at denne sammenhæng er normalfordelt, og at den ikke er konstant for alle vejene i en given by. For at kunne benytte sammenhængen (L d L n ) til at ekstrapolere til L n i alle byens gader er det nødvendigt at finde (L d L n ) for flere forskellige vejkategorier (mindst 2). Inter Laboratory Comparison of Environmental Noise Measurement Vol. 94, No. 4, pp. 774-783, Prezelj, Jurij; Čudina, Mirko Artiklen indeholder resultater fra en sammenlignende støjmåling i Slovenien, hvor 18 laboratorier deltog. En støjkilde med lyserød støj var sat op på et høloft, og støjen herfra skulle måles ved de nærliggende boliger. Støjkilden kørte i 4 uger fra kl. 08-16, og deltagerne kom og målte på skift. L Aeq, L 1, L d og L den samt måleusikkerhed blev sammenlignet. Deltagerne skulle selv 8

angive målemetode og vælge målepositionerne. Måleresultaterne lå stort set inden for de prædefinerede kriterieintervaller, som fx var ±2,5 db for L Aeq. Developing Soundscapegraphy for the Notation of Urban Soundscape: Its Concept, Method, Analysis and Application Vol. 95, No. 1, pp. 65-75, Authors: Ge, Jian; Lu, Jiang; Morotomi, Ken; Hokao, Kazunori Forfatterne gennemgår kort begrebet lydlandskaber og præsenterer stepvist en metodisk lydlandskabsundersøgelse anvendt på byen Saga City i Japan. Der fokuseres på en praktisk anvendelse af metoden via GIS-kortlægning, støjanalyser, forsøgspersoners lydpreferencer og mening om overensstemmelsen (congruity) med, hvordan omgivelserne benyttes. A Model to Predict the Sound Reflection from Forests Vol. 95, No. 1, pp. 76-85, Authors: Wunderli, J.M.; Salomons, E.M. Kun abstract læst. Ikke fundet relevant. 9

4. Kongresser 4.1 Euronoise Afholdtes sidst den 29. juni - 4. juli 2008 i Paris, Frankrig ( 7th EUROpean conference on NOISE control ), som en del af et joint meeting med bl.a. 5th FORUM ACUSTICUM (EAA) og 155th ASA Meeting. I 2009 afholdes Euronoise den 26.-28. oktober i Edinburgh, UK. Links: www.acoustics08-paris.org www.euronoise2009.org.uk 4.2 Inter-Noise Afholdtes sidst den 26.-29. oktober 2008 i Shanghai, Kina. Inter-Noise afholdes næste gang den 23.-26. august 2009 i Ottawa, Canada. Links: www.internoise2008.org www.internoise2009.com 4.3 International Conference on Noise as a Health Problem Afholdes hvert 5. år; sidst den 21.-25. juli 2008 i Mashantucket, Pequot Tribal Nation (CT, USA), som en del af The 9th Congress of the International Commission on the Biological Effects of Noise (ICBEN). Papers fra denne konference kan hentes på nedenstående link. Link: www.icben.org 4.4 Forum Acusticum Afholdes hvert 3. år, sidst den 29. juni - 4. juli 2008 i Paris, Frankrig, 5th European Congress on Acoustics. Konferencen afholdes næste gang i Aalborg, Danmark, den 27. juni - 1. juli 2011. Link: www.acoustics08-paris.org 10

4.5 Baltic-Nordic Acoustics Meeting Afholdes hvert 2. år, sidst den 18.-19. august 2008 på Island (BNAM2008). Link: www2.vfi.is/events/bnam-2008 4.6 Low Frequency Noise and Vibration and its Control Afholdtes sidste gang 21.-23. oktober 2008 i Tokyo, Japan. Konferencen afholdes næste gang i Danmark i Aalborg den 9.-11. juni 2010 (Den 14. internationale lavfrekvensstøj-konference). Links: www.lowfrequency2008.org www.lowfrequency2010.org 4.7 Wind Turbine Noise 2007 Afholdes hvert 2. år, forrige gang i Lyon i Frankrig september 2007 og sidst den 17.-19. juni 2009 i Aalborg (3rd International Conference on Wind Turbine Noise). Den næste konference foregår i 2011, men stedet og tidspunkt kendes endnu ikke. Links: www.windturbinenoise2007.org www.windturbinenoise2009.org www.windturbinenoise2011.org 11

Bilag 1 Links til tidsskrifters hjemmesider Journal of the Acoustical Society of America (JASA) http://scitation.aip.org/jasa/ Applied Acoustics http://www.sciencedirect.com/science/journal/0003682x Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control http://www.ingentaconnect.com/content/mscp/lfnv Noise Control Engineering Journal http://www.inceusa.org/pubs_papers.asp Acta Acustica http://www.ingentaconnect.com/content/dav/aaua;jsessionid=2hrx8pvp3nh7.victoria 12