Meteorologi og lydudbredelse

Transkript

1 Meteorologi og lydudbredelse Vejret under målinger og i beregninger Når man beregner støjbidraget (industristøj), er der i den nordiske beregningsmetode indbygget, at det er medvind og inversion. Når man måler støjbidraget, skal man sørge for, at der er medvind og inversion (når afstanden er større end 2 m). 1

2 Indledning Beregninger af støjbidrag har i mange tilfælde erstattet målinger, men målinger er stadig for flere støjtyper ligeværdige med beregninger. Ved små måleafstande, fx i forbindelse med kildestyrkemålinger, betyder meteorologien intet med mindre det ligefrem styrtregner (eller er tordenvejr). Ved større måleafstande i forbindelse med dokumentation af støjbidraget hos naboer er meteorologien vigtig. Først et eksempel. Måling af trafikstøj samt meteorologi Målinger i 1977 ved Solrød og Lundtofte 76 dage i løbet af 1 år 1, m 100 m 2

3 10 Trafikstøj - vejr Middel=60,7 db(a) St.afv. =,3 db a) Alle 76 målinger L Aeq [db] Middel=64,9 db(a) St.afv. = 2,6 db L Aeq [db] b) 34 målinger V k > 0 (medvind) og vindhast. > 2 m/s Middel=6,7 db(a) St.afv. = 1,8 db L Aeq [db] c) 14 målinger: som b) + overskyet Konklusion Hvis man ikke måler under standardiserede vejrforhold, kan man måle mange db forkert. 10 Middel af alle målinger Middel af målinger med korrekt meteorologi Mulige resultater med kun én måling L Aeq [db] Tag altid meteorologien i betragtning, hvis afstanden til kilden er større end ca. 2 m 3

4 Lydeksempler Stabilt vejr Ustabilt vejr Hvornår kan man måle? Generelt gælder grænseværdier for normal worst case, og dette indebærer bl.a., at støjudbredelsen skal være så god som mulig. Altså skal der måles hos naboerne, når vejrforholdene bærer mest støj hen til naboerne. 4

5 Vind og temperaturgradient Der er to meteorologiske faktorer, der primært bestemmer, hvor godt lyden udbredes: Vind (retning og hastighed) og temperaturgradient. Vindhastighed og -retning kan måles med forholdsvis simpelt udstyr, læs mere om dette i Orientering 1. Vindretning og -hastighed måles normalt i 10 meters højde. Temperaturgradienten er forskellen i temperatur målt i C pr. meter, når man bevæger sig lodret opad fra 0, m til 10 m. Det er små værdier, der er meget vanskelige at måle, så det gør man ikke. Man vurderer temperaturgradienten på grundlag af bl.a. skydække og vindhastighed. Virkning af vind Idealtilfældet: Retlinet Ingen vind, T(z) = 0 Normalt: Krumme lydbaner Vindhastighed>0, T(z) = 0 Vind

6 Virkning af temperaturgradient Varmt Koldt Koldt Varmt Positiv gradient (inversion) Negativ gradient Ret lydbane i nul-vind S I Krum lydbane i medvind S I 6

7 Solskinsvejr, ingen skyer: Solen varmerterrænet op, men ikke luften. Terræn afgiver varme, så tæt på jorden er det varmt og temperaturen falder med højden. Negativ temperaturgradient. Undgå målinger på afstande over 2 m. Negativ gradient Temperaturgradient Solopgang og solnedgang. Temperaturgradientener svingene og uforudsigelig. Undgå målingerpå afstande over 2 m. Aften, stjerneklart: Der er ingen skyer til at holde på varmen fra jorden så den stråler ud i verdensrummet. Temperaturen stiger med højden et vist stykke op. Positiv temperaturgradient. Der kan måles hvis den numeriske temperaturgradientikke er for stor. Negativ gradient Positiv gradient Læs mere på side 26 i vejl. 6/1984. Skydække vurderes i 1/8-dele (fra LI-rapport 148) 7

8 Målebetingelse mht. vejret når afstanden er større end 2 m Som udgangspunkt skal der være god støjudbredelse fra virksomhed til klager/målepunkt. Det betyder generelt, at der skal være medvind og/eller positiv temperaturgradient (overskyet). Meteorologisk ramme Eksempel: Hvornår kan der måles sidst i maj? (side 33 i vejl. 6/1984) 8

9 Ny meteorologisk ramme i 1991 På grundlag af højttalermålinger i Melbylejren blev den meteorologiske ramme fra vejledning 6/1984 udvidet. Samtidigt med støjmålingerne blev vindretning, vindhastighed og temperaturgradienten målt. De nye betingelser er beskrevet i rapport 148 (ligger på nettet) og lagt ind i programmet Meteo. PC-programmet Meteo med indbygget udvidelse 9