Ny produktion på Statens Serum Institut Del 3: Ikke-teknisk resumé Del 1. Forslag til kommuneplantillæg inkl. miljørapport Offentliggjort som forslag 1. november 2011 Endelig udstedt til Københavns Kommune den 31. januar 2012 Del 2. VVM-redegørelse Del 3. Ikke-teknisk resumé Januar 2012
Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af VVM- redegørelsen. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes idéer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være idéer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. Idéfasen løb fra 10. maj til 8. juni 2010, og der kom kun bemærkninger fra Københavns Kommune. Efter idéfasen udarbejdes en VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, og den danner grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunen. I nogle tilfælde varetager Miljøstyrelsen imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning, eller som kræver planlægning i mere end to kommuner. Miljøstyrelsen er myndighed for VVM-processen for Statens Serum institut, fordi Miljøstyrelsen i forvejen er miljømyndighed for virksomheden. Det vil sige, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at Statens Serum institut overholder sin eksisterende miljøgodkendelse. For at de ansøgte ændringer kan realiseres, skal Miljøstyrelsen udarbejde en miljøgodkendelse.
Et ikke-teknisk resumé I dette resumé er der i overskrifterne vist i parentes, hvilket afsnit i VVM redegørelsen, der er resumeret, f.eks. Beskrivelse af produktionsanlæg (kapitel 1). Projektbeskrivelse (kapitel 1.2) For at sikre udnyttelse af ledig produktionskapacitet ønsker Statens Serum Institut at udvide den eksisterende produktion af kighostevaccine og etablere produktioner af andre lægemidler på basis af fermentering. Alle produktioner vil foregå i Instituttets eksisterende fabriksbygning (Multipurpose Plant, MPP fabrikken). SSI ønsker at producere humane og veterinære vacciner og diagnostika ud fra fermentering af naturligt forekommende mikroorganismer og genmodificerede mikroorganismer. Både egne produkter og for eksterne firmaer. Fermentering består i at opformere en mikroorganisme i et vækstmedium. Efter opformering høstes mikroorganismen eller de substanser den har dannet under sin vækst i mediet. Der gennemføres derefter en oprensning og eventuel bearbejdning af produktet. Beskrivelse af produktionsanlæg (kapitel 1) Fabrikken er designet som et Multipurpose Plant, hvilket betyder at fabrikken er indrettet til, at der kan foregå forskellige uafhængige produktioner i samme bygning. Hele fabrikken er designet med særlige indeslutningsforanstaltninger, der skal forhindre udslip af de mikroorganismer der anvendes i produktionen. Udvidelsen af produktionen kan ske uden bygningsændringer. Produktionsudvidelsen vil ske ved indsætning af mere produktionsudstyr i eksisterende bygninger. Alternative placeringer (kapitel 2.1) Der er ingen alternative muligheder for etablering af de pågældende produktioner på Statens Serum Institut. Miljøpåvirkninger (kapitel 3 + 4) Etablering af produktionerne vil ikke medføre ændringer, der kan give anledning til forøget støjbelastning eller øvrige gener i form af f.eks. lugt og lys. Fabrikkens væsentligste udledninger og påvirkninger af omgivelserne er støj, spildevand der ledes til kloak og fast affald som opbevares inden døre indtil afhentning. Spildevandet indeholder ingen reaktive eller miljøskadelige stoffer. Der vil ikke være skadelige biologiske eller kemiske udledninger fra fabrikken. De eneste luftbårne udledninger fra fabrikken er ubetydelige mængder ethanol. Fabrikken og de nye produktioner påvirker ikke særlige naturbeskyttelsesområder, dyr, planter eller kulturarv. De nærmeste naboer påvirkes med begrænsede mængder støj, men kun i niveauer, som er tilladt i henhold til Instituttets miljøgodkendelse. Der er således ingen gener, der kan påvirke anvendelsen af omkringliggende arealer. Kumulative effekter (kapitel 3.2) De nye produktioner vil ikke forøge Instituttets miljøpåvirkninger pga. fabrikkens indeslutningsfaciliteter og specielle multipurpose design. Socioøkonomiske forhold (kapitel 3.3) Etablering af de nye produktioner vil ikke påvirke erhvervslivet i området eller anvendelsen af de omkringliggende arealer. Hvis fabrikkens fulde produktionskapacitet kan udnyttes, forventes der beskæftiget op til 30 nye medarbejdere i fabrikken. Afværgeforanstaltninger (kap 1 + 5) De nye produktioner vil blive reguleret af en miljøgodkendelse og en godkendelse til produktion med genmodificerede mikroorganismer udstedt af hhv. Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. Fabrikkens væsentligste miljøbeskyttende foranstaltninger er indret- 3
ningen til flere typer produktion, indeslutningsfaciliteter samt varmebehandling af affald og spildevand, der kan indeholde smittefarligt materiale. 4
Miljøministeriet Miljøstyrelsen Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Telefon nr. 7254 4000 ros@mst.dk www. Miljøstyrelsen.dk ISBE: 978-87-7279-969-8 5