Teknisk isolering Cellegummi Plader

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Teknisk isolering Cellegummi Plader Undervisningsministeriet, marts 2014. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Preben Kristensen, AMU Syd Kolding. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmateriale for Teknisk Isolering Cellegummi plader Marts 2014, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Preben Kristensen AMU Syd Kolding.

1 Indholdsfortegnelse... 0 Indholdsfortegnelse... 1 FORORD... 2 Hvad er plade materialet?... 3 Cellegummi ABC.... 3 Montagen... 5 Limning:... 5 Opmåling.... 6 Bøjninger... 8 Den lille forskel.... 8 Plade tee stykker.... 12 Den simple metode:... 16 Plade tee i 45 grader:... 17 Reduktioner i plade... 22 Ventil kasse.... 24 Ventil med tee stykke:... 26 Firkantede løsninger.... 28 Tillæg:... 31

2 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri FORORD Dette hæfte er udviklet af efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet: Teknisk isolering Cellegummi - plader Materialet er udarbejdet som et tillæg til kurset cellegummi kursus nr. 41918. Formålet med uddannelsesforløbet er, at deltagerne efter afslutningen af forløbet kan gennemføre varme, kulde og kondens isolering af rør, bøjninger og tee stykker med plade materiale i cellegummi, samt at deltagerne kan vælge isolerings tykkelse ud fra klassificering der bygger på Ds. 452. Derudover kan deltagerne vælge materialer og metoder der følge producentens vejledning, samt kan dokumentere og redegøre for valg af løsning. Endelig kan deltagerne foretage evaluering og kvalitetssikring af eget arbejde, samt sikre at krav til sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø er overholdt under arbejdets udførelse. Illustrationerne på de følgende sider, er udført af faglærer Preben Kristensen, AMU Syd Kolding, og hvis der ud over dette er hentet materiale fra anden kilde, vil dette fremgå af teksten til illustrationen. Data og vejledning i kompendiet, er derfor udviklet henholdsvis gennem forsøg gennemført på AMU Syd, men også i samråd med de datablade der følger med de enkelte produkter, samt i samråd med konsulenter fra udbydere af materialerne. Kurset knytter sig til AMU målet der har nr. 41918, og vil også indeholde vigtige detaljer fra 41917 som en repetition. Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, der har eller ønsker beskæftigelse inden for isoleringsfaget. Deltagerne har ikke nødvendigvis kendskab til arbejdet med isolering generelt, men forstår at kurset giver mulighed for at udføre varme, kulde og kondens isolering, på en måde så det lever op til producentens anvisning. Varighed: 4 dage Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri takker faglærere og andre, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet.

3 Hvad er plade materialet? Som kompendiet til cellegummi slanger beskriver, er cellegummi fremstillet af ca. 40 forskellige kemiske dele og grundstoffer i et gummi materiale, der gennem varmepåvirkning, er op skummet til en blød isolerende membran, der kendetegnes på de helt lukkede celler, og derved giver en ekstrem god isoleringsevne. Isoleringsevnen, eller lambda værdien er i visse cellegummi produkter helt nede på 0.033 målt ved 0 grader, det vil sige at kun 0,033 Joule. 1 Pladematerialet til forskel fra slanger, er at slangerne fås i 2 meters længe, men plade materialet fås både som plader af 2 meters længde og som ruller med større indhold. Pladematerialet bruges der hvor diameteren på rør og anlæg overstiger 89 mm. I visse tilfælde fås slange materialet dog i diametre der ligger en smule over 89 mm. men mange tekniske isolatører vælger plade frem for slange i de store diametre. Som vi skal se i dette kompendium, vil valg af pladematerialet give flere muligheder, men også større udfordringer når det gælder udfoldning at de forskellige fittings. Materialet har egenskaber der gør det velegnet til både kolde og varme installationer, hvor grænseværdien eller anvendelses temperaturen på den almindelige cellegummi kun rækker til 105 grader. 2 Det vil dog i de fleste tilfælde være nok på både fjernvarme eller centralvarmerør. Yderligere oplysninger omkring cellegummis egenskaber kan læses i kompendiet Teknisk isolering Cellegummi slanger udgivet sammen med dette kompendium på materiale platformen EMU, under bygge og anlæg. http://materialeplatform.emu.dk/materialer/gennemse/uvmat/amu-af-2644/ Cellegummi ABC. Lad os repetere følgende vigtige råd, der skal overholdes, for at vi kan give vort arbejde det prædikat, at vi her har en korrekt montage. Garantien på produktet er således også afhængig af, at rådene følges af montøren. 1 Yderligere information om selve fremstillingen kan læses i kompendiet Teknisk isolering cellegummi slanger, der kan hentes på nettet under platformen EMU. 2 Armaflex s produkter kan tåle op til 150 grader, og ved at blande et varmeekspanderende additiv i Armaflex elastomerisolering, skaber Armaflex Protect en effektiv brandforsegling af rørgennemføringer i brandvægge og brandsikre dæk, så der findes cellegummi produkter der tåler en del varme.

4 Limen er ved vådlimning, ca.36 timer om at tørre igennem, eller udlufte, dvs. man ikke må tage anlægget i brug før der er gået 36 timer, ellers ingen garanti. Modsat en normal samling, skal fladerne som skal samles vådlimet, være fastholdt sammen under pres mens de stadigvæk er våde. Isoler aldrig anlæg eller systemer som er i brug. Anvend værktøj i en god kvalitet, specielt en skarp kniv, frisk lim og en god børste. For store områder kan man anvende en spartel eller en malerulle (ikke-skum type) eller limkande. Limen skal omrøres grundigt inden brug, da bindemiddel og virkstoffet ligger i bunden. Limen skal opbevares i et køligt miljø hvor det er muligt. Dåser skal holdes frostfri. Opbevaring ca. 1 år. Er limen for kold inden brug, kan den med fordel opvarmes i den lukkede dåse, i en spand med varmt vand. Efterfyld fra større dåser når nødvendigt og hold dåsen lukket når den ikke anvendes for at undgå at limen bliver for tyk. Påfør lim i et tyndt og jævnt lag på begge de flader som skal limes. Ideel installationstemperatur er 15 C til 20 C. Anvend ikke lim ved temperaturer under 0 C. Rør strækninger skal våd limes for hver 2 m. Det kalder vi sektionslimning. Alle stødsamlinger fastgøres til røret eller emnet med limen. Alle overflader som skal samles skal være tørre før limning. Hvis overfladen på en installation er forurenet med støv, snavs, olie eller vand, skal alle disse forureningskilder fjernes. Armaflex lim kan ikke hæfte til asfalt, bitumen eller rødt-bly. Bæringer, fittings m.m. skal sektionslimes. Plane flader vil altid kræve større isoleringstykkelse en rør. Selvklæbende cellegummi tape bør ikke anvendes som det eneste fastgøringspunkt for ende samlinger og samlinger på langs og søm. Når den almindelige cellegummi anvendes udendørs skal det altid, enten males, dækkes eller på anden måde beklædes. Det første lag kan påføres straks efter isoleringen er færdig. Det andet lag skal påføres inden 7 dage. Speciel cellegummi maling giver den bedste UV beskyttelse.

5 Den korrekte tørre-tid kan afgøres med fingernegl-testen. Rør ved overfladen med en fingernegl, hvis neglen ikke hænger fast i limen og overfladen ikke føles klistret kan samlingen udføres. Den maksimale lim-kraft opnås, når to overfladers tørre emner sættes sammen. Overflader på rør og tanke skal beskyttes tilstrækkeligt mod korrosion før montage af cellegummi. Ved isolering af rør i rustfri stål kontakt venligst producentens kundeservice. Montagen Montagen af pladematerialet, foregår med en godkendt kontaktlim der købes specielt til formålet. Dette er vigtigt i forhold til garantien. Når pladematerialet skal tilskæres i forbindelse med udfoldning af forskellige tee stykker, bøjninger, ventiler, reduktioner, så sørg for at have et godt underlag, helst et plant bord, så arbejdet kan udføres på en måde at materialet ikke lider overlast. Ridser i overfladen kan ødelægge isoleringsevnen, samt gøre My værdien ringere. Hvis man vil undgå at kniven bliver sløv for hurtigt, kan man lægge et stykke pap på bordet, så kniven ikke møder en alt for hård overflade, når man skærer. Det er vigtigt at du skærer med lange seje bevægelser gennem materialet når du bruger en filet kniv, og hvis du bruger en keramisk kniv, må du sikre dig at det kasseres når den ikke længere kan lave pæne skarpe snit i cellegummiet. Streger på pladematerialet kan være en nødvendighed for at kunne skære pæne lige snit, og her er en gel pen 3 i grå et rigtig godt stykke værktøj. I langt de fleste tilfælde kan den grå streg pennen efterlader, fjernes igen, eller den forsvinder med tiden. Hvis du kan skaffe karton i passende størrelser, kan du spare lidt materiale ved at lave dine modeller i karton, og efterfølgende overføre dem på cellegummi materialet. Det har også den fordel at du kan gemme dine udfoldninger til senere. Limning: Som allerede nævnt, skal limen røres godt op inden den smøres på emnet. Da limens opløsnings midler er meget flygtige er der to ting at tage hensyn til. Din egen sikkerhed og limens viskositet. 3 Papermate laver udmærkede gel penne til formålet, det er også det produkt både Kaimann og Armacell lancerer til cellegummi.

6 1. Din egen sikkerhed. Følg vejledningen på den mal kode der står på dåsen, og brug evt. et aktivt kul filter i din maske (P2), eller brug en helmaske med luft tilførelse, hvis du skal lime mere end 3 timer den dag. En filtermaske til støv har ingen effekt overhovedet. 2. Limens viskositet. Sørg for at åbningen i limdåsen er så lille at kun lige netop din pensel kan komme igennem. På den måde sikrer du at limen ikke bliver sej og tyk for hurtigt. Mange vælger at hælde limen op i mindre portioner i små dåser. Dette er en udmærket løsning, men det hindrer ikke opløsningsmidlet i at forsvinde. Lad penslen stå i en dåse med vand og ikke opløsningsmiddel, da det er rigeligt til at forhindre at den ikke tørrer ud. Når du skal bruge penslen igen, tager du den blot op af vandet og tørrer den let af på et stykke papir. Påfør lim på de opskårne flader i et tyndt jævnt lag ved hjælp af en korthåret pensel. Selve påføringen af limen foregår altid i bevægelser der går i den samme retning, det vil sige ud over brugsfladen. På den måde undgår du at der kommer lim på den synlige overflade. Når pladematerialet er monteret på røret, drejes det fra side til side rundt gående, så evt. lim på indersiden af materialet slipper røret, på den måde kan limen binde i hele samlingen. Det er vigtigt med tålmodighed, da en for tidlig samling vil give den stadig våde lim mulighed for at trække tråde, og gøre samlingen utæt og uholdbar. Opmåling. En vigtig detalje som skal understreges er at man ikke umiddelbart kan beregne omkredsen på vores plade, så den passer til vort rør. Det ville det være nærliggende da vi gør det i forbindelse med lamelmåtter, men det kan man ikke med celle gummi plade, på grund af den måde materialet arbejder på.

7 Til forskel fra lamelmåtter i mineraluld, er cellegummis omkreds ikke styret af overfladen med folie eller papir. Hvis man blot lagde isoleringstykkelsen til rørets diameter og gangede med pi, ville omkredsen blive alt for stor. Når man trækker celle gummi materialet rundt om et rør, vil det trække sig sammen indvendig, men udvide sig udvendigt. Det betyder at omkredsen bliver en smule mindre end det mål man var kommet frem til ved en udregning. For at få den præcise omkreds, skal man skære en strimmel af det plade materiale man skal isolere med, i den rigtige tykkelse. Strimlen trækkes som sagt løst rundt om det rør man skal måle, og der hvor de mødes, laver man en markering med en gel pen. (pilen) Markeringen angiver nu længden på vores omkreds. Det er vigtigt at man husker denne fremgangsmåde ved alt plade arbejde i celle-gummi. Lad os se hvordan vi gør når det drejer sig om bøjninger i pladematerialet.

8 Bøjninger Hvis du har læst det kompendium der går forud for dette her, så du hvordan man kunne lave bøjninger i slangemateriale, ved at skære segmenter ud vha. en skæreplade. Det forholder sig noget anderledes når man fremstiller bøjninger i plademateriale. For det første bliver her færre samlinger, og man kan bedre fornemme krumningen. Den lille forskel. Kan du få øje på den lille forskel i de 2 bøjning øverst på siden? - Til højre har vi den almindelige svejsebøjning, hvor bøjningens krumningsradius måles fra den svejsekant der afgrænser bøjningen mod det rør det er svejst på, og ind til centeret. Til venstre har vi en anden udmåling af radiussen. Det skyldes at når vi skal udfolde en bøjning i cellegummi plademateriale, måles radiussen som lille radius kaldt LR. Her er den målt fra den svejsekant der afgrænser bøjningen mod det rør det er svejst på, og ind til bøjningens lille krumning, nogle anvender ordet kværken. Bøjningen består af 2 halvdele, og udfoldes på følgende måde. De gule streger står vinkelret i forhold til hinanden, og bredden på dem svarer til isoleringstykkelsen, eksempelvis 13 mm. Først afsættes buen LR fra det punkt hvor de to gule streger skærer hinanden. 4 4 En passer med en gel pen tapet fast på det ene ben kan være et udmærket værktøj til dette formål. Brug evt. en lille alu plade med en kørneprik til at styre det ben i passeren der danner center og omdrejningspunktet.

9 Fra buen LR afsættes afstanden ½ omkreds, svarende til resultatet under afsnittet opmåling. Det vil sige at den strimmel vi brugte til at måle omkredsen med, måles og deles i 2. Når du har afsat en markering ved den ½ omkreds, har du den markering der danner grundlag for den store bue i udfoldningen. Buen afsættes igen fra det punkt hvor de to gule streger skærer hinanden. Måske har du allerede på foregående side, lagt mærke til at der er 2 skrå streger hen over de gule 13 mm. streger. Det skyldes at materialets elasticitet gør at bøjningens ende sider ikke forbliver vinkelret i forhold til hinanden, det ville medføre at bøjningen kommer til at gå noget over vinkel efter monteringen. Problemet løses ved at afsætte ¼ nøgen diameter på den store bue, målt fra den gule streg. Den ¼ nøgne diameter måles på det nøgne rør ved at dele den målte diameter i 4. 5 Nu har du en model hvoraf du kan fremstille alle de bøjninger du har brug for, og måske skulle man her overveje at lave sin egen lille modelsamling i pap. For at lave bøjningen færdig skal du nu lave to spejlvendte sider af modellen, hvorefter de limes i den store bue og samles når de er finger tørre. For at overfladen får en pæn ensartet afslutning, er det vigtigt at den del af overfladen der bliver brugsfladen, kommer til at ligge helt glat i samlingen. Med lidt øvelse kan et pænt resultat nås ved at samle de to dele i den ene ende først, hvorefter man lader bordet gøre resten af arbejdet, ved at presse den sidste del af buen sammen mens du holder den ned mod bordets overflade. Hvis bordets overflade er glat, vil samlingen blive pæn, idet den pæne sides overflade styres af bordet. Bøjningen vil nu være klar til montering ved at påføre lim på de to små buer og lade dem tørre, herefter monteres den direkte på røret. 5 Diameteren er den du kan se på de to bøjninger øverst på foregående side.

10 Der er her ikke lagt noget til i enderne, hvilket betyder at bøjningen kun lige går til svejsekanten. Billedet her illustrerer en bøjning monteret på et rør med en diameter 114 mm. I forlængelse af bøjningen er der en reduktion, men det kunne lige så godt have været en forlængelse af selve bøjningen i samme diameter. Hvis du ønsker at forlænge en bøjning, eller bygge to bøjninger sammen, kan det lettest gøres ved at bruge modellen sammen med et lille passtykker der svarer til den længde bøjningen skal forlænges med. Som det ses på passtykket her, er det vigtigt at det kommer til at ligge vinkelret på bøjningens ene ende. Derfor anbefales det at bruge et stykke pap hvis bredde svarer til en halv omkreds, og længden, her illustreret med passtykke pilen, svarer til den længde der måles fra bøjningens svejsekant og ned til hvor røret slutter.

11 To bøjninger der er svejst sammen kan udmærket sættes sammen i et stykke hvis der er tale om en s bøjning. Det vil sige at de to bøjninger ligger parallelt med hinanden, og ikke med en afgrening til den ene side. Bøjningerne her på illustrationen er godt nok ikke svejse bøjninger, men de fortæller blot hvad en s. bøjning er, som det er tilfældet med den nederste der ligger parallelt. Her ses hvordan den samme model fra side 8 og 9, bruges til at lave en s. bøjning med. Tilsvarende laves en spejlvendt udgave af konstruktionen, så har du alt hvad der skal bruges til en s. bøjning. Samlingen bliver dog en smule mere kompliceret da du samler både en rygside og en kværk i et stykke. Plade bøjninger bliver en rigtig flot løsning ved alle bøjninger med en diameter over 89. Og måske undrer du dig over hvorfor først fra diameter 89. Det skyldes at spændingen i pladematerielet bliver for stor hvis den skal krænges rundt om en mindre diameter, hvilket betyder at limen ville have svært ved at holdet til trækket i samlingerne. Husk igen at smøre lim kun i en retning, det vil sige ud mod brugsfladen, så eventuelle limrester ikke afsættes på den pæne flade.

12 Plade tee stykker. Tee stykker i plademateriale fremstilles lettest ved at lave en udfoldningen i pap som i tilfældet med bøjningen, du undgår unødigt spild, og du får en model til samlingen. Du sørger i første omgang at måle både hovedrør og selve tee stykket som støder op mod hovedrøret, ikke ved hjælp at et målebånd, men ved hjælp af den strimmel vi omtalte på side 7, altså en strimmel i cellegummi i den isoleringstykkelse du skal bruge. Ud over omkredsen på tee og hovedrør, skal du også måle længde på tee, samt længde på hovedrør. Længden på teet, måles fra hovedrørets center og ud til hvor det slutter. Længden på hovedrøret giver sig selv, men lav den ikke for kort da det kan påvirke den rundt gående kant i enderne af hovedrøret. Det vil sige at længden bør være mere end hvad der svarer til 2 gange diameter. Lav nu to modeller i pap som beskrevet her til venstre. Det lille stykke pap der udgør selve tee stykket, indeholder følgende mål. På den ene led. Tee stykkets længde fra centrum af hovedrør til slut af tee. På den anden led: Tee stykkets halve omkreds. Det store stykke pap udgør hovedrøret, og har følgende mål.

13 På den ene led har du hele omkredsen på hovedrøret. Og på den anden led har du hovedrørets længde Det lille stykke pap skal placeres på begge sider af hovedrørets længde, men hvor pappet skal placeres i længderetningen, afgøres af hvor tee stykket sidder på hovedrøret, det vil ikke nødvendigvis være i midten som det er tilfældet på tegningen herunder. Metoden egner sig bedst til de tee stykker der har en smule længde. Papstykkerne fra foregående side danner som vist her grundlaget for selve modellen. De runde cirkler skal beskrive anvendelsen af et udstikker værktøj, altså en pibe. Piben kan være fra 28 40 mm i diameter, alt efter hvor stor en bue man ønsker i det område hvor tee stykket møder hovedrøret. Rørpiben er skærpet i den ene ende, så den let skærer sig gennem materialet.

14 Den lille diameter i de 4 cirler der udstikkes, giver plads til lidt ekstra luft under isoleringen, hvilket gør det muligt at de gevin stykker der sidder der bedre kan være der. Billedet her viser at metoden udmærket kan bruges til tee fittings med gevind, uden at øge diameteren. Fordelen ved den type plade tee her, er at der kun bliver én samling der skal limes i forbindelse med montagen. Lav hellere tee stykkets længder lidt i overmål, da det er lettere efterfølgende at skære af, end at sætte et stykke i. Hvad gør man så når tee stykket ikke har samme diameter som hovedrøret? Tee stykket vil enten være samme diameter end hovedrøret eller mindre, aldrig større. Du skal igen bruge papskiverne fra før. Nu vil hovedrøret og tee stykket blot kunne kombineres med forskellige muligheder. Næste sides illustration viser at skive 1, 2 og 3 hver repræsenterer en ny diameter, da den ½ omkreds passer til hver sin diameter. Men det ændrer ikke på hovedrørets mål. Det betyder at de 2 vinger på siden af hovedrøret bliver smallere i forhold til tee stykkets diameter.

15 Længderne på papskiverne er uændrede, det er kun omkredsene der er ændret. Lav eventuelt en midterstreg på papskiverne der repræsenterer tee stykkerne, den skal sidde midt på skiven i pappets længderetning, på den måde kan du sikre dig at skiverne kommer til at ligge lige over for hinanden, ved samtidig at lave en streg på det store stykke pap de kan følge.

16 Den simple metode: Som lovet skal vi kort lige se modellen til tee stykker med korte længder. Den er simpel, men der skal tages visse hensyn på grund at materialets elasticitet. Som illustrationen herover viser, er der ikke meget længde på tee og hovedrør, men til gengæld er der en større bue i området der forener tee med hovedrør. For at fremstille ovenstående, behøver man ikke at lave en model, men kan tegne direkte på cellegummi materialet. Du skal kun bruge 2 mål denne gang, først omkredsen på selve hovedrøret, og den halve omkreds af tee stykket. Begge er målt på det nøgne rør, med den før omtalte strimmel. Pladen du skal bruge skal have følgende mål: På den ene led, skal den have den halve omkreds af tee stykket plus 100 mm. og på den anden led den hele omkreds på hovedrøret plus 100 mm. Nøjagtig ud fra hvert af de 4 hjørner, med hjørnet som center, afsættes et bueslag med en radius på 60 mm.

17 På de to langsider afsættes i midten af pladen, en markering der svarer til 1/1 isolerings tykkelse, hvor efter man i hånden fra denne markering, tegner en bue der slutter i hver side lige der hvor din radius 60 skærer pladekanten. På de to korte sider, afsættes i midten af pladen, en markering der svarer til ½ isoleringstykkelse, hvor efter man igen i hånden, tegner en bue der slutter i hver side lige der hvor din radius 60 skærer pladekanten. Nu skæres tee stykket ud med lange seje træk, ved hjælp af en skarp filetkniv. Til slut står du med det grå stykke som er dit tee stykke. Det er efterfølgende kun buerne fra din radius på 60 mm. der påføres lim, og hele tee stykket samles på emnet. Plade tee i 45 grader: Endelig til sidst skal vi omkring et plade tee i 45 grader. Opmålingen er det samme som ved det almindelige tee. Du skal bruge 4 mål. Det vil sige tee stykkets længde fra centrum af hovedrør til slut af tee. Og på den anden led skal du bruge tee stykkets halve omkreds. De andre 2 mål udgør på den ene led, hele omkredsen på hovedrøret. Og på den anden led har du hovedrørets længde. Husk at målene der udgør omkredsen, ikke skal måles ved hjælp at et målebånd, men ved hjælp af den strimmel vi omtalte på side 7. Lav nu to modeller i evt. pap som beskrevet på næste side.

18 Det lille stykke pap udgør selve tee stykket, og indeholder følgende mål. Omkredsen på det rør der udgør selve tee delt i to, altså halvdelen af omkredsen, samt tee stykkets længde. Pappet er skåret i 45 grader. Det store stykke pap indeholder følgende mål. Hele omkredsen, målt på hovedrøret, samt længden på hovedrøret. Det lille stykke pap kan placeres på begge sider af hovedrørets længde, og danne grundlag for selve modellen. Igen er det der er afgørende for hvor det lille stykke pap skal placeres i længderetningen, hvor tee stykket sidder på hovedrøret, det vil ikke nødvendigvis være i midten.

19 Som du kan se, er her kun brugt en pibe til udstikning af de små diametre. Der hvor tee stykket er mindre skarp, er der ikke behov for de små radier. Et lille problem opstår dog ved den type 45 graders tee her. Der bliver forholdsvis meget plads eller luft under isoleringen på grund af den lille udstukne radius. Hvis man vi problemet til livs, kan det forholdsvist nemt løses ved at lime isoleringen ind mod røret. Billedet her viser en montage uden at lime ind på røret, hvilket giver den et lidt deformt udseende.

20 Isoleringen fejler ikke noget, men det kosmetiske indtryk betyder en del, da de fleste rør konstruktioner står frit og synlige. I to dele. Måske vil et udfoldet tee i to dele være pænere som billedet her viser, men her skal vi benytte en anden fremgangsmåde. Det er stadig omkredsen målt med en strimmel der danner grundlag for udfoldningen, men som vi vil se, er metoden noget anderledes, idet tee stykket er lavet for sig selv, hvilket betyder at hovedrøret slet ikke er med i udfoldningen. Omkredsen på tee stykket, deles i 4 lige store felter, hvorefter de to yderste kantlængder afsættes med en længde de svarer til den korteste del af tee stykkets længde. Den midterste af de 4 lodrette streger danner grundlag for det næste mål du skal afsætte. Beregn den isolerede diameter ved at lægge 2 gange isoleringstykkelse til det nøgne tee stykkes diameter. Vi ser målet på tegningen som den isolerede diameter, det vil sige at fra de 2 yderste streger, måler du i midten op, hvad der svarer til den isolerede diameter, og her laver du en markering.

21 Den store bue du ser tegnet hen over pladen, har 2 center punkter men har samtidig en radius der svarer til den halve omkreds. Der bliver på den måde 2 centerpunkter du skal forholde dig til når cirklen skal tegnes. Først skal en lille cirkel tegnes i begge sider lige over de 2 yderste markeringer. De 2 små buers radius svarer til det u isolerede rørs ¼ diameter. Afsæt nu den halve omkreds i passeren, hvorefter du finder det sted på de små cirkler der synes at tangere den bue du nu skal til at tegne. Stadig med passeren indstillet på den halve omkreds, afsætter du en lille markering tæt på den midterste lodrette streg, netop fra det punkt på de små cirkler der vil tangere din store bue. Flyt nu spidsen af passeren op i den markering du har på den midterste lodrette streg, og med den halve omkreds i passeren, laver du nu den sidste markering nederst, midt på pladen så den krydser det lille bueslag du tegnede for få sekunder siden. Nu har du den store bues center til den ene side. Tilsvarende bruges samme fremgangsmåde på den anden side af midterstregen. På den måde får du den store bue tegnet, dog ud fra de 2 centerpunkter (læg mærke til de 2 krydser). Med lange seje træk, skærer du nu tee stykket ud, idet du lægger kniven i et smig på 45 grader i midten af modellen, hvorefter du lader kniven gradvist rette sig op i 90 grader jo tættere du kommer den ¼ inddelingsstreg i siderne, og igen gradvist tilbage i 45 grader modsat, ude i siderne.

22 Reduktioner i plade En almindelig reduktion i pladematerialet bliver ofte pænere end en reduktion lavet i slangemateriale, men igen kan man først begynde at tænke på plade reduktioner efter diameter 89. Reduktionen laves på følgende måde: Mål den store diametres omkreds med en strimmel i det materiale du skal isolere med, og mål reduktionens længde i lige mål. (ikke skrå). Den lille omkreds skal kun bruges til kontrol senere. Beregn yderligere de to diametre inkl. isolering ved hjælp af metoden: Den nøgne diameter plus 2 gange isolering, hvilket gøres både i den store og lille diameter. De to isolerede diametre, længden, samt de to omkredse på rørene, daner grundlag for tegningen på næste side.

23 Tegn først den lodrette vinkelrette linje som du ser i midten af pyramiden eller trekanten. Bundlinjen som repræsenterer den store diameter, tegnes herefter så den ligger vandret og i 90 grader i forhold til den lodrette midterstreg. Den øverste vandrette linje der repræsenterer den lille diameter tegnes med en afstand fra bundlinjen der svarer til reduktionens lige længde. Den skal ligeledes ligge vandret/parallelt med den nederste bundlinje, så den står i 90 grader på den lodrette streg. Når du har afsat den isolerede store diameters radius til begge sider af den lodrette streg, på bundlinjen, afsætter du på lignende måde den isolerede lille diameters radius på den øverste vandrette linje, det vil sige til begge sider af den lodrette streg. De 4 markeringer der opstår som følge heraf på dine vandrette linjer, skal i hver side forbindes, så de danner den skrå streg der skærer den lodrette streg. Skæringspunktet er således centrum for dine 2 bueslag. Nu tegnes de 2 bueslag med udgangspunkt lige der hvor den lille og den store diameter skærer den højre skrå linje. Begge bueslag tegnes i en rigelig stor bue ud til den ene side, og alt dette foregår således på et stykke pap for at spare materiale.

24 Nu skal omkredsen afsættes i den nederste af de 2 buer, det vil sige i den bue der repræsenterer den store diameter. Omkredsen afsættes ved hjælp af den strimmel du brugte da du målte omkredsen på det store rør på side 22. Strimlen skal følge stregen, så den ligger under bueslaget. Der hvor din omkreds slutter i højre side af bueslaget, tegnes nu en streg der skal tangere skæringspunktet for de 2 bueslag, på den måde opstår den lille diameters omkreds automatisk. (Du kan kontrollere om det er rigtigt, ved hjælp af den lille strimmel) Skær modellen ud med en filet kniv i lange seje træk, og du har nu en reduktion der passer på det nøgne rør. Ventil kasse. Det er forholdsvist let at lave en ventilkasse i plademateriale, blot du husker at måle svøbets omkreds med en strimmel som du plejer. Man kan ikke måle ende bundens omkreds ved at trille den hen over isoleringen.

1: Lav først en firkantet plade hvor bredden svarer til diameteren på flangen plus 5 mm. Højden svarer til spindelhøjden minus isoleringstykkelsen, men plus radius af den omtalte diameter. Tegn et bueslag med spindelhøjden som centrum. 25

26 2: Skær et stykke svøbplade i overmål, så omkredsen er ca. 50 mm. større end behovet. Svøbets mål på den anden led svarer til længdemålet plus 2 gange isoleringstykkelse 3: Skær toppladen til, hvor bredden svarer til diameteren plus 2 gange isoleringstykkelse. Længden svarer til dit længdemål plus 2 gange isoleringstykkelse. 6 4: Skær de respektive huller, både til spindel og til de vandrette rør. Slids kassen op hvor der bliver færrest samlinger, og monter kassen. For at stabilisere ventilhuset kan det forstærkes ved at beklæde det med et svøb af metal eller plast. Ventil med tee stykke: Hvis den traditionelle ventilkasse ikke synes at passe ind i den type ventil du står over for, kan man udmærket lave en ventil med tee. Det er samme fremgangsmåde som hvis du vil lave en almindelig plade tee. De fleste ting der beskrives på denne side, refererer til tegningen på næste side. Efter at have målt flangens diameter og længden på kassen inkl. bolte, kan følgende fremgangsmåde bruges. 1: Lav 2 cirkler på pladematerialet der svarer til diameteren på flangen plus 5 mm. Skær dem ud. 2: Skær et stykke svøbplade, der passer på længdemålet plus 2 gange isoleringstykkelse. Omkredsen får du ved at lægge en strimmel rundt om den ene ende bund du har udskåret. Lim de to ende bunde i svøbet, som vist på næste side. 3: Skær ud for ventilen, og monter din afdækning på flangerne, så ventilen sidder frit i den åbning du har lavet til den. 4: Lav endnu en ende bund i den diameter der passer til den øverste flange der sidder i forbindelse med ventilstyret. Skær et lille hul i midten, lige nøjagtig så stor at spindlen passer omkring den. Lav en slids i ende bunden ind til midten, og monter den lige under håndtaget på ventilen. 6 Både diameteren, længde og spindelhøjden danner grundlag for de beskrivelser der er i vejledningen.

27

28 5: Mål nu de to mål A og B, så dit målebånd står lodret idet der begynder der hvor det støder på ventilens svøb, og slutter ved overkanten af den ende bund du har sat ind over spindlen. Med en strimmel måler du også omkredsen på ende bunden ved håndtaget, og skærer efterfølgende en plade i omkredsens længde. Del pladen op vha. streger i 4 lige store dele, og afsæt målene A og B, som vist på tegningen. 6: Afsæt i din passer, en radius der svarer til en ¼ omkreds af tee stykket. Tegn nu buerne ved hjælp af den radius der sidder i passeren. Centerpunkterne opstår ved at afsætte radius ud fra A og B punkterne. Læg mærke til de små kryds der opstår herved. Tee stykket tilpasses og limes på ende bunden. Firkantede løsninger. Herover er en snavsesamler isoleret på en sådan måde, at den efterfølgende kan betjenes gennem et aftagelig låg. Læg mærke til de firkantede hjørner. De er alle lukkede, så overfladen ser pæn ud, uden blottede celler i hjørnerne.

29 Den firkantede kasses sider beregnes ud fra ideen om at de mål der tages fra snavsesamlerens firkantede flange, tillægges 2 gange isolering, og bliver herefter til udvendige mål. Tilsammen udgør de 4 udvendige mål omkredsen, eller det samlede mål der udgør svøbets omkreds. Princippet er enkelt, da du blot kan lave svøbets højde i overmål, hvorefter du kan tilskære det, enten som et almindeligt firkantet tee, eller i 45 grader som her. Efter at alle hjørner er limet og samlet, afsættes de to højder der udgør bunden af buerne. Brug evt. en skabelon med buen der svare til den flange kasse snavsesamleren skal passes op i mod. Skær først buen ud når kassen er samlet, så du får det rigtige smig med i snittet.

30 Efterfølgende kan et dobbelt låg, bestående at to ens plader, limes sammen. De fungerer som låg, men et bagstop kan limes inder i kassen, så låget sider lige og lukker tæt. Princippet med at lave pæne hjørner er ikke en del af det koncept leverandøren anbefaler, det er tidskrævende, men i forbindelse med din faglige stolthed og interesse for at lave pænt arbejde kan vi måske ind imellem give kunder med særlige ønsker en særlig pæn afslutning. Billedet her viser den samme flange kasse som før, men med en løsning hvor de pæne hjørner også er brugt. I begge ender af svøbet skæres et ca. 90 graders snit, lige før pladekanten. Kanten limes sammen i smiget og efterfølgende kan en ende bund limes i svøbet med det resultat at der ikke er nogen blottede celler synlige. Endebund og svøb skal selvfølgelig modifiseres lidt i længderetningen, da snittet på de 90 grader tager lidt af længdemålet. Omkredsen skal laves en smule i overmål for at være sikker på at den kan nå rundt. Det samme gælder endebunden, da svøbet vil udgørre en lille del af endebundes diameter, så endebunden kan måske skæres en smule mindre, så den passer til kassens endelig diameter.

31 Tillæg: Det er et krav at Armaflex plade kun bruges til dimensioner over 89 mm. Under denne diameter bruges slangematerialet. Det skyldes at man dermed kan sikre sig at limen i samlingen ikke bliver stresset på grund af pladens bøjning. Denne stres faktor stiger når isoleringstykkelsen stiger og når rørdiameteren mindskes. Hold øje med sidste salgsdato for limen for at sikre at det stadigvæk kan anvendes. Limens mal mode: 7 Tilstandsform: Væske Farge: klar Lukt: løselmidler Løslighet: org. løsningsmidler Smelte/Frysepunkt: Tetthet: ca.0,9 g/cm3 Eksplosjonsomr., %-%: ca. 1-13 Løslighet i vann: litt løslig Damptrykk: Metningskons.: Dekomponeringstemp.: Rel. tetth. i m. luft(l=1): ph løsning: Kokepunkt: ca. 60 C Flammepunkt: ca. -20 C ph konsentrat: Molvekt: Viskositet: Tenntemperatur: Luktegrense: Rel. damptetthet,(l.=1): Rel. fordampningshast.: Luftreaktiv: Vannreaktiv: Annet: Brandklasse for cellegummi er B1 ( B1 - S3 - D0 ) 7 Skemaet er hentet fra følgende link : http://www.borresen.no/public_files/docs/armaflex-lim_520_no.pdf