Pladeudfoldning Specielle Udfoldninger

Transkript

1 2009 Pladeudfoldning Specielle Udfoldninger Pladeudfoldning af specielt forekomne udfoldninger Teknisk Isolering AMUSYD

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...2 Kugleformet tromlekedelhoved med affladning ved mandehullets beskyttelsesring....3 Rørbundtbøjning med rørene ved siden af hinanden....5 Rørbundtbøjning med rørene under hinanden...7 By-pass på lige rør...9 Bøjning med by-pass...11 Bøjning med by-pass (Øksehug)...13 Forord I dette kompendium gennemgås et lille udpluk af de specielle udfoldninger man som isolatør kan komme ud for. Kompendiet er en fortsættelse af kompendiet Pladekappeisolering og ønskes der oplysninger omkring f.eks. geometri, værktøjslære eller andet, henvises der til dette.

3 Kugleformet tromlekedelhoved med affladning ved mandehullets beskyttelsesring. Fig. 1. Viser en opstalt. Fig. 2. Viser udfoldningen af et segment. Tegn først det nøjagtige omrids af kedelhoved med mandehullets beskyttelsesring og fastlæg linieføring for isolationskappen (fig. 1) Da vinkelringens højde ofte er mindre end tykkelsen af isoleringen, Får pladekappen en affladet kugleform. Beregn nu længden af buestykket 1 til 2 som følger: Buestykket 1 til 2 = D * 3,14 S Hvor D = kappediameter, S = antal segmenter. Afsæt den beregnede længde udad kappen fra 1, og i det foreliggende tilfælde til punkt 7, således at der bliver et stykke tilovers 7 til 8. Afsæt så halvdelen af stykket 1 til 2 fra a til højre på den forlængede bue aå. Forbind punktet A med kuglens midtpunkt M og fæld vinkelrette fra punkterne 1 til 8 på kuglens midterlinie Ma. De skærer i deres forlængelse den skrå forbindelseslinie MA i punkterne A til H. Afstandene Aa, bb osv. er måldelene for segmentudfoldningen, hvis udførelse er kendt. Et holdepunkt for antallet af segmenter ved kedelhoveder får man af følgende tabel: Tromlediameter i mm. Antal segmenter

4

5 Rørbundtbøjning med rørene ved siden af hinanden. Fig. 1. Viser et rids. Fig. 2. Viser et grundrids. Fig. 3. Viser udfoldningen af et segment. Især ved dampkedler ligger der ofte flere rør tæt sammen, så de ikke kan isoleres enkeltvis, men kun i bundter. Udfoldningen af en sådan bøjning af et bundt er den samme, som er beskrevet under 90 flerleddet rørknæ. Man må dog tage hensyn til, at afstanden X på fig. 2 skal indsættes mellem punkterne a og a, såvel som mellem g og g ved tilskæring af fig. 3.

6

7 Rørbundtbøjning med rørene under hinanden. Fig. 1. Viser et rids. Fig. 2. Viser udfoldningen af et ½ segment. Først tegnes fig. 1. ligesom i foregående udfoldning. Tegn så punkterne e og f, til tilhørende kvartcirkler, del disse i flere lige store dele og opret de vinkelrette i punkterne 2 til 9. Disse skærer segmentskæringslinierne i punkterne b til j. Afstandene aa, bb, osv. svarer til de sande længder for udfoldningen. Husk at tage hensyn til at det lige stykke X skal indsættes mellem e og f.

8

9 By-pass på lige rør. Ofte har isolatøren ikke plads til den foreskrevne isoleringstykkelse og gør i sådanne tilfælde brug af by-pass. Man skal huske at når disse anvendes, snydes der faktisk med isoleringstykkelsen, hvorfor det til tider kan være en god idé at få godkendelse hos kunden. Af sikkerhedsmæssige årsager er det fx ikke tilladt at montere by-pass på højtryksdamp. Fig. 1. Viser røret set fra enden, med affladningen indtegnet fra 2 6. Fig. 2. Viser sidebilledet Fig. 3. Viser udfoldningen. Inddelingen fra 1-2 i udfoldningen tegnes. Derefter indtegnes affladningen ved mål fra Fig. 1. Centrum for R findes på afladningen og der tegnes buer for cirkelafsnittene B og C. De resterende inddelinger fra 6 1 tegnes og der tillægges 10 mm til overlæg Der tillægges 3 mm til sikkant.

10

11 Bøjning med by-pass Fig. 1. Oversigtstegning Fig. 2. Hjælpekonstruktion for sande længder Fig. 3. Udfoldning Fig.1. Oversigt - udfoldningsgrundlag Affladningen er et snit gennem en cylinder og dermed en del af en ellipse. Til denne konstruktion anvendes ligesidet trapez hvor hjørnepunkterne tangerer ellipsen. Afstanden (romertal 1-2) svarer til længden på trapezet målt på midten. For at undgå forvrængning af målene tegnes parallelt med segmenternes yderkantlinier som skærer oversigtstegningens grundlinie i punkterne j og h. Punkterne modsvarer J og H på frembringerlinien. Fig.2. Hjælpekonstruktion. Fra oversigtstegningen henter vi sidelængden i trapezet. På tegningen j-5' og h-4'. Opslag: Tegn en ret linie og oprejs en vinkelret i punkt 5'. Fra punkt 5' afsættes vandret og til begge sider afstanden j -5'. Med afstanden (romertal 1-2) tegnes en parallel til siden j-j, skæringspunktet med den vinkelrette fra 5' er 4'. Til begge sider afsættes fra punkt 4' afstanden 4'-h. Forbind h-j på begge sider af linien 4'-5'. Fig.3. Udfoldning. Udfoldningen foregår på normal vis fra over A til E. På segmentets grundlinie afsættes fra punkt d afstanden 4-4' (korden) til punkt h og fra punkt e afstanden 5-5' (korden) til punkt j og oprejser i disse punkter (h og j) vinkelrette på grundlinien. På de vinkelrette afsættes afstanden H-h og J-j fra fig.1. forbind punkterne D-H, H-J og E-J. Med H som centrum tegnes to cirkelbuer med hhv. h-h og h-j fra fig.2 som radier. Med J som centrum tegnes to cirkelbuer med hhv. j-j og j-h fra fig.2. som radier. Skæringspunktet mellem buerne j-h og h-h er H' Skæringspunktet mellem buerne h-j og j-j er J' forbind punkterne H-H', J-J' og H'-J' Halver linierne H-H' og J-J'. Herved fremkommer punkterne 4' og 5' forbind disse. Forbindelseslinien skærer segmentets grundlinie i M. Med centrum i 4' tegnes en cirkelbue med radius 4'-d Med centrum i M tegnes en cirkelbue med radius M-d. Skæringspunktet d mellem buerne forbindes med M og danner den nye grundlinie. Med centrum i M tegnes en cirkelbue med radius M-e som skærer den nye grundlinie i e. Oprejs den vinkelrette i e og afsæt afstanden e-e fra fig.1. Oprejs den vinkelrette i d og afsæt til begge sider afstanden d-d fra fig.1. Med centrum i J-J' tegnes en cirkelbue med radius D-G fra fig.1. Skæringspunktet er m. Med m som centrum tegnes en cirkelbue med samme radius gennem j.j'. Herved fremkommer "flappen" som er afslutningen på affladningen. Tillæg 2-5 mm alt efter sikke dybde i tilslutningssegmentet.

12 - 12 -

13 Bøjning med by-pass (Øksehug) Fig. 1: Rids Fig. 2: Udfoldning af segment S 1 Fig. 3: Udfoldning af segment S 2 Fig. 4: Forstørret midterstykke af fig. 3 Fig. 1. viser en afladning af 3 segmenter ved en lige linie, som trækkes fra G til G. Derved får man foruden udfoldningen af det normale segment endnu 2 segmentudfoldninger. I fig. 2 er det affladede segment S 1 udfoldet og behøver ingen yderligere forklaring. Man må huske på fig. 1 at overføre punkterne 8 til grundlinien og ved at slå bue. Man får således punkterne 8, h og H. Afstanden hh på fig. 2 er lig med det dobbelte af afstanden h 8 på halvcirklen i fig 1. Fig.3 og 4 viser udfoldningen af segmentet S 2. Indtil skrålinien GH er udfoldningen den samme som ved det ikke affladede segment. I skæringspunktet mellem skrålinien GH og grundlinien ligger punktet y. Punktet H` i trekanten finder man, idet man slår bue om G med GH som radius og om H en bue med det dobbelte af afstanden h -. 8 fra halvcirklen på fig. 1. Skæringspunktet mellem disse to buer er punktet H`. Nu deles trekanten HGH`. Man får punkterne M og O ved at tegne halveringslinien. Man finder modpunktet y` ved at slå bue om G med Gy som radius. Buen skærer skrålinien GH` i y`. Forbindelsen fra M til y` og videre er den nye grundlinie. På denne fastlægges punkterne f og e på sædvanlig måde, man oprejser de vinkelrette og afsætter afstandene ff, ee og dd opefter og nedefter. Anmærkning: I fig. 4 er konstruktionen af den nye grundlinie let overdrevet, for at man bedre kan forstå det. De to vinkler skal være lige store

14 Bøjning med by-pass (øksehug) ί ί