Generelle vilkår og betingelser for Unifaun ApS produkter



Relaterede dokumenter
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder. 1. Anvendelse

Samhandelsbetingelser

DATABEHANDLERAFTALE [LEVERANDØR]

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S

Salg- og leveringsbetingelser for udlejning af udstyr og tilbehør

, ( Virksomheden ) salg og levering

Abonnementsvilkår for Workpilot

MobilePeople Solutions A/S

DANSK INDUSTRI KOMPENSERING ApS. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter og serviceydelser til erhvervskunder

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

1.1 Leverandøren er databehandler for Kunden, idet Leverandøren varetager de i Appendiks 1 beskrevne databehandlingsopgaver for Kunden.

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

Handelsbetingelser Kyvsgaard Kommunikation

Salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

Standard leveringsbetingelser

Side 1 af 5 Multebærvej Silkeborg CVR

Samhandelsbetingelser InfraHouse P/S Vers Januar 2014

, ( Virksomhedens ) salg og 4. Pris og

Betingelser for bestilling af rejser på VIAVANA.COM. GO WITH PASSION

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR

3 Omfattede typer af personoplysninger og kategorier af registrerede

JOKA PLASTIC-EMBALLAGE A/S

PRO-AUTOMATIC A/S Telefax:

Bilag 2. Salgs- og Leveringsbetingelser

2.2 Opmærksomheden henledes udtrykkeligt på, at eventuelle modstridende almindelige forretningsbetingelser fra kundens side ikke anerkendes.

Mobilize Me ApS. Salgs- og Leveringsbetingelser til erhvervskunder, kommuner, offentlige og private institutioner.

Oxygen yder, efter Kundens godkendelse af produktets levering, én måneds vederlagsfrit service på løsningen, dog med de følgende begrænsninger:

Corpitals Forretningsbetingelser # ( )

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og Leveringsbetingelser

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

AFTALE - TOTALRÅDGIVNING

Forretningsbetingelser

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

PARTERNE HAR HEREFTER AFTALT FØLGENDE:

Vilkår for PSAM integratorer og LA/KA

Handelsbetingelser. Virksomhedsoplysninger. Grumsen Development ApS CVR: Willemoesgade Tv 6700 Esbjerg Danmark

Vilkår for Selvbetjening Erhverv

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER. For ydelser leveret af Adplus ApS Skt. Anna Gade Aarhus C

Databehandlingsaftale

Abonnementsvilkår. 1 Anvendelse. 2 Aftalegrundlag. 3 Abonnementets varighed og fakturering. 4 Abonnementets omfang og anvendelse

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Bilag 17 - Benchmarking

Databehandler aftale Bilag til Aftale om MemberLink

Generelt... 3 Kundens forpligtelser... 3 SkabelonDesigns forpligtelser... 3 Priser... 3 Betalingsvilkår... 4 Betaling udenfor normal arbejdstid og

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade Klippinge.

Forretningsbetingelser

Generelle betingelser for vurderingsydelser

Salgs- og leveringsbetingelser

1.1. Leverandøren er databehandler for Kunden, idet Leverandøren varetager de i Appendiks 1 beskrevne databehandlingsopgaver for Kunden.

Backup & Opbevaring. Skovdal Nordic forpligter sig til at opbevare materiale i minimum 3

Abonnementsaftale for INNOMATE HR

DATABEHANDLERAFTALE. General aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: ZISPA ApS

GENERELLE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR TREDJEPARTSPRODUKTER

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS

MOTIVAS APS, Transportbuen 5A, 1., 4700 Næstved Cvr.nr

FORRETNINGSBETINGELSER FOR LEVERING AF YDELSER PR

Bilag 1. Semler IT A/S GENERELLE VILKÅR OG BETINGELSER

FlexCabling ApS. Almindelige handelsbetingelser for erhvervskunder. (efterfulgt af persondatapolitik)

Leveranceaftale. Miniudbud iht. rammeaftale om Borgerskab og Service. Juli 2008

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

Betingelser for bestilling af rejser på VIAVANA.COM. GO WITH PASSION

DATABEHANDLERAFTALE. Mellem: Kunden (herefter Den Dataansvarlige ) atriumweb A/S (herefter Databehandleren ) CVR-nr Dalsagervej Egå

Generelle vilkår og databehandleraftale

TILBUD TIL XXX KONSULENTAFTALE

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Kontrakt indgået mellem. [Leverandøren] Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Center for Ressourcer Njalsgade København S

Gensidig hemmeligholdelsesaftale

Aquatic Marine Salgs- og leveringsbetingelser Engros- og Erhvervssalg

Levering af velfærdsteknologi til arbejde med reminiscens

DACHSER Group SE & Co. KG's almindelige forretningsbetingelser for it-tjenester inden for transport og logistik

Bilag A Databehandleraftale pr

V I L K Å R O G B E T I N G E L S E R

Bilag B Databehandleraftale pr

Almindelige indkøbsbetingelser

Databehandleraftale mellem

Forretningsbetingelser for Ødegård ApS. 1. Aftale og aftaleparter. 2. Ødegård ApS ydelser. 3. Bemanding og underleverandører

DATABEHANDLERAFTALE Bilag til handelsaftale mellem Shopstart ApS (Databehandleren) og køber af webhotel tjeneste (Dataansvarlig)

Ballomax. Section 17 Ballomax

Licensbetingelser for Acadre

Forretningsbetingelser for levering af ydelser pr

VIGTIGT LÆS DENNE AFTALE, FØR DU BRYDER PLOMBERINGEN PÅ PROGRAMPAKKEN, INSTALLERER, KOPIERER ELLER DOWNLOADER PROGRAMMET ELEKTRONISK.

Databehandlingsvilkår - vilkår for behandling af personoplysninger på vegne af en dataansvarlig kunde

1.2 Betingelserne gælder fra den 1. januar 2015 og erstatter alle tidligere betingelser for anvendelse af Services.

[Firma navn] [Adresse] [Postnummer] [Land] [CVR-nr.] [Navn på kontaktperson] [ ] [Phone number] PSUPPORT.DK ApS. Plantagevej 51, 3460 Birkerød.

KONTRAKT. mellem. Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Stenbrudsvej 55 DK-3730 Nexø CVR.nr.: (i det følgende kaldet leverandøren)

Kindle til PC Licensaftale og brugsbetingelser

Salgs- & leveringsbetingelser hos Madsen Maskinteknik

Bilag 1: Programmets Medlemsbetingelser

Definition I disse generelle betingelser forstås ved oversættelsesbureauet : f.a.x. Translations b.v., med hjemsted i Groningen, Energieweg 9a.

Forretningsbetingelser

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for Super Total Service ApS Opdateret 29/

Salgs- og leveringsbetingelser for WebMovers I/S SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR WEBMOVERS I/S 1. FORMÅL OG RÆKKEVIDDE

Transkript:

Generelle vilkår og betingelser for Unifaun ApS produkter 28 september 2015 1. GENERELT 1.1. Disse generelle vilkår og betingelser er en del af aftalen ("Aftalen"), der er indgået mellem Unifaun ApS, selskabsregistreringsnummer 34708584 ("Unifaun ApS"), og den anden part ("Kunden"), som har købt eller bestilt - eller forventes at købe eller bestille - software, online-tjenester, computermedier, support og vejledninger ("Produktet"), der er udviklet eller leveres af den svenske virksomhed Unifaun AB med det svenske virksomhedsnummer 556608-1716 ("Unifaun"), af Unifaun ApS. 1.2. Ved at signere det særskilte aftaledokument og/eller bestille produktet fra www.unifaun.com eller www.unifaun.dk og/eller betale Unifaun ApS bekræfter Kunden, at vedkommende accepterer disse generelle vilkår og betingelser. 1.3. Disse generelle vilkår og betingelser finder anvendelse, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem parterne. 1.4. Unifaun AB har tildelt Unifaun ApS retten til at markedsføre og, til gengæld for betaling, tildele brugsrettigheder til og distribuere produkter i Danmark direkte til kunder med en lovlig bopæl eller hovedkontor i Danmark. Der anses ikke at være opstået noget andet kontraktforhold mellem Unifaun AB og Kunden som følge af disse generelle vilkår og betingelser eller Kundens andre aftaler med Unifaun ApS. 2. AFTALENS VILKÅR 2.1. Aftalen er indtil videre gældende fra den dato, produktet bestilles, eller det særskilte aftaledokument, som henviser til disse generelle vilkår og betingelser, underskrives. 2.2. Kunden har ret til at ophæve Aftalen med én måneds varsel. Unifaun ApS har ret til at ophæve aftalen med seks måneders varsel. Varsel om ophævelsen skal gives skriftligt. Enhver skriftlig ophævelse fra Kundens side skal være modtaget af Unifaun ApS mindst én måned før starten på den efterfølgende opkrævningsperiode. Hvis ophævelsen modtages senere end denne dato, har Unifaun ApS ret til at afkræve Kunden betaling for en yderligere periode. 2.3. Bestemmelser angående ophævelse med øjeblikkelig virkning findes i afsnit 17 herunder. 3. LICENS 3.1. Med Aftalen tildeler Unifaun ApS Kunden en ikke-eksklusiv, uoverdragelig rettighed til at anvende Produktet til eget brug i henhold til vilkårene anført i Aftalen. I Aftalen betyder "eget brug" anvendelse inden for Kundens normale driftsomfang svarende til omfanget hos kunder i samme gruppe, samt anvendelse af konsulenter, underleverandører og andre samarbejdspartnere, der skal have adgang til Produktet for at kunne yde service til Kunden inden for dennes normale driftsomfang. 4. LEVERING OG INSTALLATION 4.1. Produktet leveres til Kundens senest angivne adresse. Levering anses at have fundet sted, når Kunden har modtaget produktet, hvorefter risikoen for produktet overgår til Kunden. Medmindre andet er aftalt, er Kunden ansvarlig for installationen af produktet. 4.2. Produkter, som ikke installeres lokalt på Kundens forretningssted, skal være tilgængelige inden for et rimeligt tidsrum, når Unifaun ApS har godkendt bestillingen eller et separat dokument angående bestillingen af produktet er underskrevet af Kunden, og originaldokumentet er gjort tilgængeligt for Unifaun ApS. 5. SUPPORT 5.1. Kunden tilbydes support via telefon, e-mail, supportwebsider og brugerfora. 5.2. Support gøres tilgængelig fra september til maj inden for 24 timer og fra juni til august inden for 48 timer beregnet fra det tidspunkt, Unifaun ApS modtager anmodningen om support fra Kunden. Support er tilgængelig på normale arbejdsdage mellem kl. 8 og 17 (CET). Unifaun ApS forbeholder sig retten til at udsætte, indstille og/eller afbryde telefonsupport, der anmodes om på andre tidspunkter, eller som overskrider disse tidspunkter. Unifaun ApS forbeholder sig retten til at foretage rimelige ændringer af åbningstiderne, kontaktoplysningerne

osv. Sådanne ændringer angives på Unifaun ApS's websteder, www.unifaun.dk eller www.unifaunonline.dk, eller på et andet sted, som Kunden kan underrettes om skriftligt. 6. OPGRADERING 6.1. Aftalens "Opgraderinger" henviser til både mindre forbedringer af produktet (såkaldte programrettelser) og tilvejebringelse af nye versioner af produktet med et højere versionsnummer med mere omfattende ændringer, f.eks. ny eller bedre funktionalitet eller håndtering. 6.2. Unifaun ApS har ret, men er ikke forpligtet, til at få produkter, der ikke er installeret lokalt på Kundens forretningssted, opgraderet på løbende basis i Aftalens løbetid og uden forudgående varsel til Kunden. Dette gælder også opgraderinger af Produkter med tilhørende supportsoftware, der kan omfatte lokalt installerede komponenter på Kundens system. 6.3. I tilfælde af lokalt installerede produkter skal Unifaun ApS levere opgraderede versioner på anmodning fra Kunden. Det er Kundens ansvar at sikre, at det lokalt installeret produkt opgraderes efter anmodning fra Unifaun ApS. Kunden er ansvarlig for installationen af en hvilken som helst lokal opgradering. Unifaun ApS forpligter sig til at yde assistance til denne installation efter anmodning fra Kunden, men forbeholder sig retten til at kræve betaling i henhold til de på ethvert tidspunkt gældende timetakster. 6.4. Unifaun ApS bestræber sig på i videst mulige omfang at sikre, at der leveres understøttelse til forskellige transportvirksomheder. Efterhånden som individuelle transportvirksomheder udvikler nye tjenester og ændrer deres eksisterende tjenester, og Unifaun ApS modtager oplysninger om disse ændringer, vil Unifaun ApS bestræbe sig på at sikre, at der udvikles understøttelse til disse. Unifaun ApS kan imidlertid ikke garantere, at alle ændringer og/eller tjenester altid understøttes af produktet. Under visse omstændigheder understøttes visse tjenester fra visse transportvirksomheder muligvis ikke af produktet, selvom Unifaun ApS muligvis har angivet i marketingmateriale eller andetsteds, at produktet indeholder understøttelse til den pågældende transportvirksomhed. Kunden anerkender og accepterer, at Unifaun Aps ikke har nogen kommercielle fordele af kontinuerligt at yde supportservice til transportvirksomheder med få brugere hos Unifaun ApS, selv om Unifaun AB eller Unifaun ApS har udviklet en specifik support til en sådan service, men hvor denne service senere er blevet ændret af transportvirksomheden. Det er derfor Kundens ansvar regelmæssigt at kontrollere, at det bestilte produkt understøtter de ønskede tjenester. 6.5. I tilfælde af opgraderinger har Unifaun ApS ret, men er ikke forpligtet, til at gøre brug af krypteringsteknologi med henblik på at levere sikker håndtering på tidspunktet for opgraderingen. I dette tilfælde er det Kundens ansvar at sikre, at vedkommendes computersystem kan håndtere denne teknologi. 7. VIDEREUDVIKLING 7.1. Unifaun ApS forpligter sig til, enten direkte eller via en anden part, at sikre, at Kunden modtager de videreudviklinger af produktet, som Kunden måtte anmode om, i et rimeligt omfang og til gengæld for betaling med udgangspunkt i markedstakster. Unifaun ApS har ret til at afvise dette arbejde, hvis det kan bringe produktets funktionalitet, stabilitet eller sikkerhed i fare, eller hvis dette arbejde er særlig arbejdsintensivt eller indebærer en særlig høj omkostning for Unifaun ApS eller tredjepart. I forhold til Kunden træffer Unifaun ApS beslutning om, hvordan dette yderligere udviklingsarbejde kan udføres i praksis, og hvilke faktiske ændringer af produktet der skal foretages i forbindelse med samme. Unifaun ApS er ikke forpligtet til at levere udviklingsarbejde uden en skriftlig indkøbsordre fra Kunden. Unifaun ApS er ikke forpligtet til at lave opgraderinger eller anden vedligeholdelse af et specifikt udviklingsarbejde, der er udført for Kunden, med mindre en skriftlig aftale vedrørende dette er indgået med Kunden. 8. SIKKERHEDS- OG KONTROLSYSTEMER 8.1. Unifaun ApS er ansvarlig for at sikre etablering af de sikkerheds- og kontrolsystemer, der er nødvendige for at forhindre uautoriserede eller på anden måde fejlbehæftede transaktioner. Unifaun ApS påtager sig intet ansvar for uautoriserede eller på anden måde fejlbehæftede transaktioner, der gennemføres ved hjælp af produktet. Kunden skal holde Unifaun ApS og Unifaun AB skadesløs for ethvert krav fra tredjepart i forbindelse med fejlbehæftede eller uautoriserede transaktioner, der gennemføres ved hjælp af produktet. 8.2. I al kontakt med Unifaun ApS med henvisning til Aftalen skal Kunden på anmodning fra Unifaun ApS være villig til at angive vedkommendes kundenummer samt give nøjagtige oplysninger om vedkommendes computersystem

og den underliggende struktur, afbrydelser af tjenesten, som Kunden måtte opleve, og hvilken indflydelse disse afbrydelser kan have på Kundens forretning generelt set. 8.3. Kundenummeret må kun benyttes af Kunden. Kunden er ansvarlig for at sikre, at logonoplysninger opbevares sikkert, så uautoriserede personer ikke kan få adgang til dem. Kunden skal øjeblikkeligt underrette Unifaun ApS, hvis logonoplysningerne mistes, afsløres eller bliver kendt for en tredjepart, eller hvis Kunden på anden måde har mistanke om, at de misbruges. 8.4. Produktet skal håndtere information, der leveres af Kunden eller en anden aktør fra Kundens side. En sådan information skal af Kunden gøres tilgængelig i et format, der er angivet af Unifaun ApS. Oplysninger om gældende dataformater findes på www.unifaunonline.dk. Hvis formatet af de oplysninger, der angives for produktet, ikke er i overensstemmelse med formatet angivet af Unifaun ApS, kan funktionen ikke garanteres. Det er Kundens ansvar at tilpasse vedkommendes computersystem, såfremt filspecifikationer ændres som følge af ændringer foretaget af transportvirksomheder. Unifaun ApS accepterer i rimeligt omfang og mod en passende betaling at bistå Kunden med disse oplysninger. 8.5. Transporthistorik, der kontinuerligt bliver genereret, efterhånden som Kunden bruger Produktet, bliver gemt af Unifaun. Data om hver leverance gemmes i mindst seks måneder. Under aftaleperioden kan Kunden mod betaling få adgang til disse data. 9. KUNDENS COMPUTERMILJØ 9.1. Aftalen er baseret på den antagelse, at Kunden til enhver tid har det tekniske udstyr, der er nødvendigt for at kunne bruge produktet normalt. Dette gælder også ændringer i Produktets funktionalitet, der er et resultat af opgraderinger, ændringer i sikkerhedsprocedurer og yderligere udviklingsarbejde. 9.2. I forbindelse med installation eller videreudvikling, som Unifaun ApS er blevet bestilt til at udføre for Kunden, er det på leveringstidspunktet Kundens ansvar at sikre, at Unifaun ApS eller tredjepart har adgang til forretningsstedet, hardware og software, oplysninger og alt andet nødvendigt for opgavens gennemførelse. 9.3. Kunden skal sørge for, at virksomhedens IT-systemer ikke af sig selv eller i forbindelse med andre systemer genererer eller bidrager til overudnyttelse af Produktet, som kan eliminere eller i betydelig grad reducere Produktets funktion. Unifaun OY forbeholder sig retten til straks at suspendere Kundens adgang til Produktet, herunder internetforbindelsen til Unifaun AB's eller Unifaun OY's servere, hvis en sådan overudnyttelse forekommer. 10. EDI-KOMMUNIKATION 10.1. Nogle versioner af Produktet indeholder funktionalitet til at understøtte EDI-kommunikation. Unifaun ApS forbeholder sig retten til at øge eller tilbagetrække understøttelse af EDI-kommunikation for bestemte transportvirksomheder, hvis ændringer af krav fra transportvirksomheder eller andre gør dette nødvendigt. 10.2. Med henblik på at sende EDI-meddelelser skal Kunden have imødekommet de relevante krav angående kommunikationskanaler til EDI, normalt en internetforbindelse. Kunden skal derudover, hvor det er relevant, have unbderskrevet en aftale om EDI-kommunikation med den relevante transportvirksomhed. Det er til enhver tid Kundens ansvar at indhente transportvirksomhedens godkendelse til at bruge EDI-kommunikation og etiketter inden brug af Produktet. 10.3. Kunden bærer alle omkostninger til EDI-kommunikation, der måtte blive opkrævet af udbyderen af Kundens kommunikationskanal, transportvirksomheden eller en anden part, der modtager kommunikationen. 11. BETALING 11.1. Kunden betaler Unifaun ApS et licensgebyr for brugen af produktet. Medmindre det udtrykkeligt er aftalt mellem parterne, er licensgebyret i overensstemmelse med Unifaun ApS' til enhver tid gældende prisliste. Lovbestemt moms og andre generelle afgifter eller gebyrer og evt. leveringsgebyr føjes til licensgebyret. 11.2. Licensgebyret betales ved modtagelse af en faktura, som skal betales inden for 14 dage efter fakturadatoen. Hvis betalingen foretages for sent, pålægges der morarente til en årlig rente svarende til den referencerente, der anvendes af Danmarks Nationalbank på et givet tidspunkt, plus syv procent. 11.3. Licensgebyret dækker ikke omkostningerne til materialer, rejser, indkvartering eller andre lignende omkostninger vedrørende Unifaun ApS' personale. Unifaun ApS er berettiget til regelmæssigt at fakturere disse omkostninger, for hvilke de samme faktureringsprincipper finder anvendelse som for licensgebyret. 11.4. Unifaun ApS har ret, men er ikke forpligtet, til at ændre licensgebyret inden for aftaleperioden. Unifaun ApS underretter Kunden om enhver sådan ændring mindst 90 dage før ændringen træder i kraft. Hvis Kunden inden for 14 dage efter afgivelse af sådanne oplysninger skriftligt underretter Unifaun ApS om, at vedkommende ikke accepterer ændringen, ophæves Aftalen med virkning fra datoen én måned efter at Unifaun ApS har modtaget

underretningen. Det tidligere licensgebyr gælder fortsat i varslingsperioden. Hvis Kunden ikke inden for det angivne tidsrum giver Unifaun ApS underretning om, at vedkommende ikke accepterer ændringen, anses Kunden for at have accepteret det nye licensgebyr. 11.5. Unifaun ApS er ikke forpligtet til at tilbagebetale licensgebyret til Kunden. Det gælder også enhver uudnyttet del af et licensgebyr. 12. RETTIGHEDER 12.1. Ophavsret og andre rettigheder til produktet samt resultatet af en service udført af Unifaun ApS eller Unifaun AB angående produktet tilhører Unifaun AB. Aftalen betyder ikke, at Kunden modtager nogen anden rettighed end den brugsrettighed, der er anført i Aftalen. 12.2. Ejendomsretten til udviklinger uanset om den er beskyttet af ophavsret eller ej af produktet, der opstår i forbindelse med Aftalens opfyldelse, tilhører Unifaun AB og anses for værende omfattet af Aftalen. Unifaun ApS garanterer, at Kunden frit kan anvende disse udviklinger i aftaleperioden. 12.3. Oplysninger om ophavsret eller anden tekst om ejendomsretten til produktet må ikke ændres eller fjernes og skal klart kunne ses i tilfælde af duplikering af produktet. Det samme gælder tilsvarende tekst på al mulig dokumentation, som Unifaun måtte levere. 12.4. Unifaun ApS forbeholder sig retten til for sig selv og sine distributører at anvende information leveret af Kunden i forbindelse med brugen af Produktet til service, vedligeholdelse og udvikling af Produktet og til administration af kunderelationer, support og information om Unifaun ApS' tjenesteydelser og produkter.hvis brugerdataene indeholder personlige oplysninger, vil Unifaun ApS behandle dataene i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning. 13. GARANTI 13.1. Unifaun ApS garanterer, at produktet i aftaleperioden i væsentlig grad fungerer i overensstemmelse med de specifikationer, der er anført i Aftalen eller i modsat fald med senere udførte opgraderinger. Oplysninger i produktinformationsark til Unifaun AB's og Unifaun ApS' produkter og tjenester er ikke omfattet af Aftalen, da disse produktinformationsark er underlagt løbende revision og derfor ofte bliver forældede. 13.2. Unifaun ApS kan uagtet det anførte i afsnit 13.1 ikke garantere, at produktet er fuldstændig frit for mindre softwarefejl. Kunden forstår og accepterer, at fuldstændig frihed for softwarefejl ikke kan opnås i softwareindustrien af både tekniske og kommercielle grunde. Kunden accepterer endvidere, at produktet eller funktionerne i produktet af forskellige årsager undertiden ikke er tilgængelige. Unifaun ApS forpligter sig til at sikre, at disse mangler afhjælpes så hurtigt som muligt. 13.3. Kunden forpligter sig til øjeblikkeligt at kontakte Unifaun ApS, hvis Kunden mener, at Produktet ikke opfylder den aftalte funktionalitet. Kunden skal kunne påvise og dokumentere en sådan mulig uoverensstemmelse til Unifaun ApS. 13.4. I tilfælde af manglende opfyldelse af den garanti, der er angivet i afsnit 13, skal Unifaun ApS ved modtagelse af en reklamation afhjælpe den manglende opfyldelse inden for et rimeligt tidsrum i forhold til omstændighederne. Afhjælpningen kan finde sted ved hjælp af udbedring af fejlen eller ved foranstaltninger til at omgå fejlen. Hvis Unifaun ApS ønsker det, skal virksomheden have ret til at udskifte Kundens kopi af produktet med en ny kopi. Unifaun ApS påtager sig intet ansvar for installation i disse tilfælde. Hvis den manglende opfyldelse ikke afhjælpes af Unifaun ApS inden for et rimeligt tidsrum i forhold til omstændighederne, har Kunden ret til at opstille en endelig og rimelig tidsfrist for afhjælpningen. Hvis Unifaun ApS ikke har afhjulpet den manglende opfyldelse inden tidsfristen, har Kunden ret til at bringe Aftalen til ophør med øjeblikkelig virkning. I dette tilfælde skal Kunden returnere det installerede Produkt, dokumentation og andet materiale, der er leveret af Unifaun ApS. Kunden skal samtidig sende skriftlig bekræftelse, der er underskrevet af en autoriseret repræsentant for Kunden, til Unifaun ApS på, at Kunden ikke længere, hverken direkte eller indirekte, helt eller delvist i nogen form, bevarer kopier af eller har nogen form for adgang til produktet. 13.5. Den medfølgende garanti forudsætter, at Kunden overholder Aftalen og bruger produktet i det foreskrevne driftsmiljø og i overensstemmelse med anvisningerne i vejledningen og andre instruktioner fra Unifaun ApS. Garantien omfatter ikke fejl, som ikke har betydning for produktets funktionalitet i henhold til de aftalte specifikationer. 13.6. Det er Kundens ansvar at undersøge, om tjenesterne og transportvirksomhederne, i forbindelse med hvilke Kunden agter at bruge produktet, understøttes af det produkt, som Kunden har bestilt.

14. TREDJEPARTERS RETTIGHEDER 14.1. Det er Kundens ansvar at undersøge, om virksomhedens brug af Produktet er behæftet med eller krænker nogen tredjeparts intellektuelle rettighed (såsom patent, kredsløbsmønsterrettighed, copyright, designrettighed eller fabrikshemmelighed). Unifaun ApS påtager sig intet ansvar for sådanne behæftelser eller krænkelser. 15. ANSVARSOMFANG 15.1. En part kan frigøres fra konsekvenserne af ikke at opfylde visse forpligtelser i henhold til Aftalen, hvis den manglende opfyldelse skyldes omstændigheder, der ligger uden for den pågældende parts kontrol, og som forhindrer en sådan opfyldelse. Så snart sådanne omstændigheder ikke længere eksisterer, skal forpligtelsen opfyldes på den aftalte måde. 15.1.1. Omstændigheder, der anses for at fritage parten i henhold til 15.1, omfatter krig, krigshandlinger, statslige handlinger eller manglende evne til at handle, ny eller ændret lovgivning, personalefratrædelse, faglige konflikter, blokade, brand, oversvømmelse, alvorlig afbrydelse af telekommunikation, større tab eller ødelæggelse af data eller ejendom af væsentlig betydning, anden omfattende skade eller større ulykker eller lignende omstændigheder. 15.1.2. Den part, der ønsker af påberåbe sig frigørelse fra konsekvenser i henhold til 15.1, skal underrette den anden part uden ophold, ellers kan den påberåbende part ikke blive frigjort fra sådanne konsekvenser. 15.1.3. Uanset bestemmelserne i dette afsnit 15 angående frigørelse fra konsekvenser har begge parter ret til at bringe Aftalen til ophør med øjeblikkelig virkning, hvis opfyldelsen af visse forpligtelser forsinkes med mere end tre måneder. 15.2. I tillæg til det, som er anført i 15.1, er Unifaun ApS' ansvar begrænset i henhold til følgende. 15.2.1. Unifaun ApS' ansvar for produktfejl er begrænset til det, som er angivet i afsnit 13, forudsat at Unifaun ApS ikke kan anklages for forsæt eller grov uagtsomhed. 15.2.2. Unifaun ApS påtager sig under ingen omstændigheder noget ansvar for indirekte skader, f.eks. tab af fortjeneste, produktionstab, omkostninger til konsulentbistand, udstyrsomkostninger eller tilsvarende omkostninger eller skader. 15.2.3. Unifaun ApS' erstatningsansvar (herunder bod ifm. forsinkelse) i tilfælde af misligholdelse af Aftalen er begrænset, forudsat at Unifaun ApS ikke kan anklages for forsæt eller grov uagtsomhed, til et beløb svarende til det, som Kunden har betalt i licensgebyrer i de tre foregående kalenderår, dog højst EUR 12.000. 15.2.4. Unifaun ApS er kun ansvarlig for skade på Kundens ejendom, der skyldes uagtsomhed fra Unifaun ApS eller virksomhedens medarbejdere. Det betalte erstatningsbeløb er begrænset, men ikke fastsat til, et beløb svarende til det, som Kunden har betalt i licensgebyrer i de tre foregående kalenderår, dog højst EUR 12.000. 15.2.5. Unifaun ApS er ikke ansvarlig for skader, der skyldes driftsafbrydelse, tab eller indvirkning på data, tab af fortjeneste eller krav om kompensation fra tredjepart. 15.2.6. Unifaun ApS er ikke ansvarlig for skader, der skyldes eller kan tilskrives produkter, der leveres gratis til Kunden. 15.2.7. Uanset bestemmelserne i dette afsnit 15 er Unifaun ApS ikke ansvarlig for skader, der måtte opstå som følge af brud på sikkerheden på Kundens forretningssted og/eller i vedkommendes computersystem. I tilfælde af mangel på tydelighed angående dette punkt bruges ISO/IEC 17799 eller en tilsvarende efterfølgende industristandard for sikkerhed i informationsteknologi som vejledning. 15.2.8. Uanset bestemmelserne i dette afsnit 15 er Unifaun ApS ikke ansvarlig for skader, der måtte opstå som følge af fejl eller mangler i Kundens oprindelige oplysninger til Unifaun ApS' system, og Unifaun ApS påtager sig heller ikke under nogen omstændigheder ansvar for Kundens og/eller en tredjeparts håndtering af modtagne EDI-oplysninger eller Kundens og/eller en tredjeparts håndtering af Kundens egne nummerserier i EDI-systemet. 16. FORTROLIGHED 16.1. Kunden forpligter sig uden begrænsninger vedrørende tid til ikke over for nogen tredjepart at afsløre fortrolige oplysninger, som Kunden modtager fra Unifaun AB eller Unifaun ApS, eller som kommer til Kundens kendskab under brugen af produktet. 16.2. I Aftalen betyder "Fortrolige oplysninger" alle oplysninger uanset om deres beskaffenhed er teknisk, kommerciel eller andet uanset om oplysningerne er dokumenteret eller ej, med undtagelse af:

a) Oplysninger, som generelt er kendte, eller som bliver generelt kendt på anden måde end misligholdelse fra Kundens side i modstrid med denne Aftales indhold. b) Oplysninger, som Kunden kan bevise, at vedkommende allerede havde kendskab til, før vedkommende modtog dem fra Unifaun AB eller Unifaun ApS. c) Oplysninger, som Kunden modtog eller vil modtage fra en tredjepart uden at være bundet af tavshedspligt i forbindelse med sådanne oplysninger. d) Oplysninger vedrørende eller inkluderet i en EDI-meddelelse og alle oplysninger, der ifølge Aftalen skal være tilgængelige for en tredjepart, med det formål at levere Produktet og de tilknyttede serviceydelser på en meningsfuld måde. Men i sager, der henvises til under c) herover, har Kunden i overensstemmelse med den foreliggende Aftale ikke ret til at afsløre over for nogen tredjepart, at de samme oplysninger også blev modtaget fra Unifaun AB eller Unifaun ApS. 16.3. Kunden forpligter sig til at sikre, at Kundens medarbejdere, konsulenter og bestyrelsesmedlemmer ikke afslører fortrolige oplysninger til tredjepart. I denne forbindelse er det Kundens ansvar at sikre, at de medarbejdere, som kan anses for at komme i kontakt med oplysninger af en fortrolig beskaffenhed, er bundet af tavshedspligt i den samme udstrækning som Kunden i henhold til Aftalen. 16.4. Kunden forpligter sig til at overholde de regler for datasikkerhed, der opstilles af Unifaun ApS. 16.5. Unifaun ApS forbeholder sig retten til at besøge Kundens lokaliteter og undersøge de af Kunden anvendte sikkerheds- og tavshedsregler og til at kontrollere, at de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger er blevet implementeret. 17. FØRTIDIG OPHÆVELSE 17.1. Begge parter har ret til at ophæve Aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis: 17.1.1. den anden part har forsømt at opfylde sine forpligtelser i henhold til Aftalen, og misligholdelsen har væsentlig betydning, og den anden part ikke påtager sig at gennemføre afhjælpende foranstaltninger inden for 20 dage efter modtagelse af skriftlig påmindelse om denne misligholdelse fra den første part med angivelse af misligholdelsens beskaffenhed; eller 17.1.2. der er god grund til at tro, at den anden part vil standse sine betalinger, gå i gang med omstrukturering af virksomheden, indlede akkordforhandlinger eller lignende processer, blive underlagt en ekstern konkursbegæring eller indgive konkursbegæring eller træde i likvidation eller på anden måde blive anset for at have så store betalingsvanskeligheder, at der er god grund til at frygte, at den pågældende parts forpligtelser i henhold til Aftalen ikke vil blive opfyldt korrekt; eller 17.1.3. den anden part af danske, europæiske (EU) eller udenlandske myndigheder er erklæret eller kan erklæres for at have overtrådt den pågældende myndigheds eksportkontrolforskrifter eller ikke vil være kvalificeret til at anskaffe, besidde eller bruge tjenester eller produkter (herunder teknologi), som er underlagt eksportkontrolforskrifter; eller 17.1.4. repræsentanter for den anden part begår en kriminel handling i forbindelse med opfyldelsen af Aftalen. 18. KONSEKVENSER AF AFTALENS OPHØR 18.1. Såfremt Unifaun ApS har ret til at bringe Aftalen til ophør med øjeblikkelig virkning i henhold til afsnit 17, er Unifaun ApS ikke forpligtet til at betale licensgebyret tilbage til Kunden. Det gælder også en eventuel uudnyttet del af et licensgebyr. 18.2. Ved ophør af Aftalen skal Kunden for egen regning og uden at være specifikt anmodet derom inden for ét år efter ophævelsesdatoen sikre, at al programkode medtaget i produktet, og som Kunden har lagret eller tilladt at blive lagret i sit eller en tredjeparts computersystemer, slettes på en sådan måde, at programkoden ikke kan gendannes. Kunden skal i denne forbindelse efter anmodning fra Unifaun ApS, tilvejebringe skriftlig forsikring om, at Kunden er ophørt med at bruge produktet, og at alt ovennævnt materiale angående produktet er blevet slettet på en sådan måde, at det ikke kan gendannes. 19. ÆNDRINGER OG TILFØJELSER 19.1. Ændringer af eller tilføjelser til Aftalen skal foretages skriftligt og behørigt underskrives af parterne for at være bindende. 19.2. Unifaun ApS forbeholder sig retten til at ændre disse generelle vilkår og betingelser i aftaleperioden. Unifaun ApS skal underrette Kunden om en sådan ændring mindst 30 dage før ændringen træder i kraft. Såfremt Kunden inden for 14 dage efter, at disse oplysninger er givet, underretter Unifaun ApS skriftligt om, at vedkommende

ikke accepterer ændringen, ophæves Aftalen med virkning fra datoen én måned efter, at Unifaun ApS har modtaget underretningen. Den tidligere formulering af disse generelle vilkår og betingelser vil fortsat være gældende i varslingsperioden. Hvis Kunden ikke forsyner Unifaun ApS med denne skriftlige underretning, anses Kunden for at have accepteret ændringerne. 20. OVERDRAGELSE 20.1. Unifaun ApS forbeholder sig retten til uden Kundens samtykke at overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge denne Aftale til en anden virksomhed i den koncern, som Unifaun ApS tilhører. 20.2. Kunden må kun overdrage, give underlicenser til, udleje, låne eller på anden måde tillade en anden part end Kunden, direkte eller indirekte, at bruge eller på anden måde have adgang til produktet, hvis Unifaun ApS har givet sit forudgående skriftlige samtykke i denne henseende. Hvis dette samtykke er givet, er det en betingelse for overdragelsen, at a) Kunden ikke bevarer nogen kopi af produktet, b) den nye kunde forpligter sig til at være bundet af Aftalen (herunder disse generelle vilkår og betingelser), og c) overdragelsen på intet tidspunkt udgør et brud på danske, europæiske (EU) eller udenlandske myndigheders forskrifter angående overdragelse eller eksport af noget, der er underlagt en sådan overdragelse. 21. UNDERRETNINGER 21.1. Underretninger, der sendes til en parts senest oplyste postadresse, faxnummer eller e-mailadresse, anses for at være leveret korrekt. 21.2. Underretninger fra Unifaun ApS til Kunden anses for at være modtaget af Kunden senest tre dage efter den dato, de blev sendt, hvis de blev sendt til Kundens senest oplyste postadresse eller til den senest oplyste postadresse på en medarbejder hos Kunden. 21.3. Underretninger til Kunden fra Unifaun ApS, der sendes via fax eller e-mail, anses for at være nået frem til Kunden senest midnat på dagen efter den dag, underretningen blev sendt til Kundens senest oplyste faxnummer eller e- mailadresse eller en e-mailadresse på en medarbejder hos Kunden, forudsat at Unifaun ApS ikke har modtaget en meddelelse, der angiver en fejl i overførslen af underretningen. 21.4. Generelle underretninger fra Unifaun ApS til Kunden, der påvirker alle eller mange kunder, f.eks. underretninger angående adresseændringer, ændringer af licensgebyret eller ændringer af disse generelle vilkår og betingelser, anses for at være blevet sendt til Kunden, hvis de er gjort tilgængelige på www.unifaun.dk eller www.unifaunonline.dk. 21.5. Den part, som ændrer postadresse, telefonnummer, faxnummer eller e-mailadresse, har ansvaret for øjeblikkeligt at underrette den anden part skriftligt. Det gælder også oplysninger om kontaktpersoner på Kundens forretningssted, når disse ændres. Unifaun ApS skal underrettes, når en kontaktperson på Kundens forretningssted ikke længere skal have tilsendt underretninger. Ved manglende overholdelse i denne henseende har den pågældende part altid ansvaret for den skade, der måtte opstå som følge af, at underretninger ikke når frem til dem. 22. TVISTER 22.1. Tvister angående anvendelse eller fortolkning af Aftalen eller juridiske spørgsmål, der er knyttet til den, skal afgøres af Voldgiftsinstituttet i henhold til Voldgiftsloven. Voldgiftsretten, som mødes i København, skal anvende forskrifterne i Regler for behandling af voldgiftssager ved Voldgiftsinstituttet angående konsolidering af sager, votering og reglerne for allokering af omkostninger til retssager. Unifaun ApS har dog ret til at gøre et krav om kompensation eller tvangsmidler gældende mod Kunden ved en almindelig domstol på grund af ulovlig kopiering eller distribution af produktet til offentligheden. Forhandlingerne skal føres på engelsk.