Kortbilag 8 Randers Fjord.

Relaterede dokumenter
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Kortbilag 1 - Anholt.

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

På kryds og tværs i istiden

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

VIKINGEPARKEN HOBRO 24 ATTRAKTIVE GRUNDE HELT TÆT PÅ HOBRO MIDTBY

Randers - Neder Hornbæk

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Information. ca.14. Rådhus Torvet Frederikssund Tlf

Danmarks geomorfologi

Skovrejsning ved Næstved

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Udbyhøj Skanse. Udbyhøj skanse er en af de største østjyske skanser fra Englandskrigene

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

I forlængelse af Mariagerfjord Kommunes folder Nye boligområder i Hadsund og borgermøde herom den 30. juni 2008 fremsendes hermed kommentarer.

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi klasse

Idéoplæg til. Solcelleanlæg ved Hobygård Rødby Fjord

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Landskabskarakteren De inddæmmede fjordenge, det bølgende moræneplateau og de markante litorinakystskrænter er karaktergivende for området.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December November Tillæg nr. 4

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Luksus Sommerhuse Udlejes

Landzonetilladelse. Tom Skjøtt Holmberg Gunnerupvej Randers SØ / P

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan for Langdalsparken i Sejs

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Du har den 22. marts 2017 søgt en lovliggørende landzonetilladelse til en udestue, som er opført

Område 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Regnvandsledning gennem Stenløse by

Rådhusgade 2 Nejrupvej Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: P Tlf S.nr.: 98170

Århus Kommune Miljøkontoret Magistratens 2. Afdeling. Skjoldhøj-kilen et rekreativt område. Marts 2005

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

retableringsplan for matr.nr. 5ao Tebbestrup By, Haslund af 27. november 2017 se

Transkript:

Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5

Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det midtjyske søhøjland mellem Rørbæk Sø og Tørring. Herfra bugter den sig gennem nogle af landets smukkeste og mest afvekslende landskaber, før den møder Kattegat gennem Randers Fjord ved udløbet omkring Udbyhøj. Der knytter sig udtalte geologiske interesser til Randers Fjord, hvis dannelse er central for belysningen af Gudenåsystemets opståen og udvikling og ikke mindst dens rolle som dræningsvej for de enorme vandmængder, som den smeltende is i Weichsel Istiden producerede. På den baggrund er der udpeget et op til 6 kilometer bredt bælte på begge sider af fjorden i dens fulde længde. Den nordlige del af interesseområdet støder op til området nord herfor, som omfatter Mariager Fjord. Det indebærer, at det er muligt at anskue alle amtets kystnære geologiske interesser nord for Djursland i sin helhed. Side 2 af 5

Området omkring Randers Fjord omfatter mange forskellige geologiske interesser, hvoraf de væsentligste, knytter sig til Gudenåens udvikling i slutningen af Weichsel Istiden samt i tiden umiddelbart herefter. Fjordens nuværende udseende er således først opstået for omkring 6.000 år siden. De markante skrænter, der ses overalt ud mod fjorden, er gamle kystskrænter og viser i dag med al sin tydelighed, hvortil stenalderhavets kystlinie nåede. Foran kystskrænterne ligger de nu hævede områder, der oprindeligt var havbund i stenalderen. På dette tidspunkt stod vandstanden som følge af smeltningen af nordøstfremstødets is adskillige meter højere end i dag, hvorfor en del af de kystnære områder og lavtliggende smeltevandsdale blev oversvømmet af havet. Siden stenalderen har landjorden imidlertid hævet sig som en forsinket følge af, at indlandsisens enorme tryk på jordoverfladen omsider var lettet. Alle steder omkring Randers Fjord aftegnes de fossile kystskrænter, der nu danner en tydelig afgrænsning mellem istidens landskab og stenalderhavets gamle havbund. Disse områder er også at største interesse. Syd for Randers Fjord, fra Holbæk til Ørsted og Bakkerne, ses et markant istidslandskab. Dette område var helt afskåret fra fastlandet i stenalderen, idet den generelle havstigning efter istiden steg til et sådant niveau, at området isoleredes og blev omdannet til en ø. Havet trængte ind i Randers Fjord, hvorfra det omsluttede landskabet ind over Allingåbro og videre mod øst og nord svarende til de områder hvor Hejbæk og Hevring Å i dag har deres løb. For yderligere beskrivelse af det geologiske interesseområde:randers_fjord.pdf Side 3 af 5

Værdi Randers Fjord med omgivende landskab vurderes samlet som et område af største geologiske og landskabelige interesse, grundet fjordens illustrative morfologi, der særligt afspejler fjordens udvikling efter istiden i detalje. Fjorden karakteriseres over store områder af hævede marine aflejringer fra stenalderen og markante fossile kystskrænter samt recent marin forlandsdannelse nær indløbet ved Udbyhøj. Disse områder er af såvel forskningsmæssige som betydelige undervisningsmæssige værdier. Fjorden bidrager derudover med særdeles værdifulde informationer, som danner baggrund for forståelsen af Gudenåsystemets dannelse. Disse forhold er af største undervisnings- og forskningsmæssig værdi. Det tydelige og velafgrænset dalstrøg, der kan følges fra Øster Tørslev ved Nørhald til Linde udgør en markant tunneldal der er af betydelig pædagogisk og undervisningsmæssig værdi. Tunneldalen optræder i sammenhæng med områdets markante Littorinaskrænt omkring Øster Tørslev Kær og fremstår i sin helhed særdeles illustrativ. Særligt markante og illustrative kystskrænter ses desuden langs hele den østlige side af Randers Fjord, fra Udbyhøj i nord til Allingåbro i syd. De markante kystskrænter fortsætter herfra øst om Bakkerne ved Ørsted. Kystskrænterne omgiver hele det moræneplateau, der opbygger området mellem Holbæk og Ørsted. Randers Fjord har i tilgift betydelige rekreative værdier og udgør gode levesteder for dyr og planter. Senest, har et stort område omkring den sydvestlige del af Randers undergået et omfattende naturgenopretningsprojekt ved Vorup Enge. Randers Fjord rummer desuden betydelige interesser af værdi for kulturmiljøet. Bebyggelserne langs fjorden karakteriseres af markante herregårde, hvis ejere har gennemført store landvindinger gennem tiden. Omkring Udbyhøj ses desuden et større skanseanlæg fra Englandskrigene. Tilgængelighed Området er fuldt tilgængeligt. Adgang på private områder kræver dog tilladelse fra ejer. Foldere, udstillinger, links, m.m. Information om det nye vådområde, Vorup Enge kan ses på: www.randers.dk, www.regnskoven.dk/vorupenge. Århus Kommune, Randers Kommune og Aage V. Jensens Fonde har desuden udgivet folderen: Vorup Enge ved Randers midtby. Et nyt vådområde. Folderen kan også downloades på ovenstående web-adresser. Der er etableret en natursti i området og opført to fugletårne øst og vest for vådområdet. Fra stierne og fugletårnet er det muligt at få et godt indtryk af området. Se også beskrivelse af det geologiske interesseområde ved Mariager Fjord. Side 4 af 5

Administrative forhold Området administreres af Århus Amt og Randers Kommune. Statslige arealer administreres af Fussingø Statsskovdistrikt. Litteratur Århus Amt (2000): Natur og miljø i Nord- og Midtdjursland. 29p Århus Amt (1998): Natur og miljø i og omkring Randers Fjord. Teknisk rapport. Natur og Miljø, 44p Siden er sidst ændret den 17. juni 2005 Kilde: Århus Amt http://extra.geus.info/web/nm-grundvand-randers-fjord.htm Side 5 af 5