Nr. 6 2012 December 73. årgang Løssalg kr. 50,00 Glædelig Jul og Godt Nytår Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund www.danfil.dk
SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! NYT! SKANFIL ÅBNER I København Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. www.skanfil.dk Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80 en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej 4 8230 Åbyhøj Tlf. 4199 0299 E-mail: danmark@skanfil.no Søparken 9, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf. 4656 3857 E-mail: niels@skanfil.no Frederiksborggade 41-1360 København K Tlf. 4656 3857 E-mail: niels@skanfil.no
NORDIA 2013 NORDIA 2013, GARDABÆR, ISLAND 7. 9. JUNI 2013 Kære udstiller Næste års nordiske frimærkeudstilling afholdes i Island, i Gardabær, en forstad til hovedstaden Reykjavik Som dansk kommissær skulle det glæde mig om du vil udstille dit fine eksponat på udstillingen, som omfatter alle udstillingsklasser. Regler, udstillingskomite, kommissærer og tilmeldingsblanket findes på udstillingens hjemmeside www.nordia2013.is Tilmeldingsblanket findes på hjemmesiden. Deadlines: Tilmeldingsblanket modtaget af undertegnede senest. 7. januar 2013 Udstillingen modtager tilmeldingsblanketter senest 1. februar 2013. Svar modtages fra udstillingen senest 20. februar 2013 Rammeleje: 25 Euro per ramme www.nordia2013.is Rammeleje: 25 Euro per ramme Anmeldelse SENEST 7. januar 2013 til kommisæren: Ebbe Eldrup Bolbrovænge 29 2960 Rungsted Kyst tlf 31324627/45864627 Ebbe.Eldrup@gmail.com Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012 3
Indholdsfortegnelse nr. 6-2012 Artikler Posthistorie 8 Hvad jeg fandt på Nordia 2012 Temasamling 20 det Glücksborgske Hus på frimærker, del 9 8 Oversø 30 En ung klassiker Grønland 36 Karens sidste rejse Stempler 40 Porto kontrolleret Dansk Filateli 42 danmarks Bølgeliniefrimærker, del 3 Posthistorie 54 overflødig frankering af adressebreve? 30 Postkort 56 Et anderledes postkort Dansk Filateli 57 det var sønnen der graverede kræftfrimærkerne i 1929 Debat 62 Åbent brev fra FFF 64 Læserbrev + svar 40 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
Nyheder 12 Julemærket 2012 fortæller en vigtig historie 16 frimærkeprogram 2013 - Danmark 42 Udstillinger 6 Indtryk fra Nordia 2012 39 Forhistoriske dyr på museum 63 Særstempel fra Sydvest 63 Sidste nyt - Djurs 2013 Forbundet & klubberne 34 Tofarvet seminar 2013 12 Hædersbevisninger 65 Fortjente Sølvnåle 66 Ole Steen Jacobsen hædret 67 danmark-medaljen uddelt til tre fyrtårne i dansk filateli Faste rubrikker 58 Spørgekassen 16 66 litteratur: Bogen om den Kjøbenhavnske Bypost 1879-1889 68 Rubrikannoncer 73 Byttedage og kalender 58 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012 5
Nordisk Udstilling Indtryk fra Nordia 2012 Af Søren Chr. Jensen DFF formand Som forbundsformand føler man sig næsten lykkelig efter en så stor succes, som Nordia 2012 i Roskilde var. Her er der selvfølgelig grund til at takke samarbejdspartnerne Kjøbenhavns Philatelist Klub og Post Danmark Frimærker, der i praksis har fået arrangementet op at stå og afviklet det på eksemplarisk vis. Som formand var det sjovt at se transportminister Henrik Dam Kristensens overraskelse over et meget stort arrangement i flere haller, og de mange mennesker, der var overalt. Det havde han tydeligvis ikke regnet med. Sjovt var det også at se samlere stå i kø i Danmark for at komme ind til en frimærkeudstilling, samt det tætte opløb, der var hen til KPK s skranke for at sikre sig et miniark med perfin. Der var også tendens til kø i børneland, hvor Nelly og hjælpere det meste af tiden havde fuldt hus med hyperaktive børn, deres forældre og bedsteforældre. Der blev fremstillet masser af frimærker. Præmierne fra Post Danmark Frimærker vakte vild jubel fra de vindende børn. Det var dejligt at få lov til at fortælle om min bog Posthuse & Plovmænd for fulde huse i foredragssalen fulgt op af relevante spørgsmål. Og ikke mindst var det dejligt at gå rundt mellem glade frimærkesamlere, der de tre dage oplevede alle de store muligheder, der er i at købe frimærker. Jeg havde travlt hele tiden og burde have haft et par hvide handsker som dronningen, for sjældent har jeg hilst hjerteligt på så mange forskellige personer. Nordia 2012 var en oplevelse, der kan bære mig oppe i lang tid. Lang kø foran KPK s stand for at købe Perfin-miniarket, som dog ikke blev udsolgt. 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
6500 besøgende Af Torben Lethraborg Redaktør Foto: Bo Høifeldt og Torben Lethraborg Roskilde Hallerne dannede i dagene 2.-4. november rammen om Nordia 2012. Udstillingen fejrede KPKs 125 års jubilæum og det kunne ikke gøres flottere end med en stor nordisk frimærkeudstilling og handlermesse. Over de 3 dage besøgte omkring 6.500 interesserede udstillingen og der blev hygget, kigget, tegnet og købt for fuldt tryk. Arrangørerne, postvæsenerne, handlerne, udstillerne og besøgende var enige om, at det har været en stor succes. Det forlyder også salg- og besøgstal ligger pænt over forventningerne inden åbningen. Tombolaen lukkede søndag middag, da der var udsolgt. Der var også mange gæster til de foredrag der blev holdt, Bruun Rasmussen auktionen og søndagens byttedag. For dem der er interesseret i udstillingsbedømmelserne kan de findes på hjemmesiden: www. nordia2012.dk. Årets julemærker blev signeret af kunstneren Carl Quist-Møller. Fredag formiddag var der travlt i Børnehjørnet, som havde besøg af flere skoleklasser. Transportminister Henrik Dam Kristensen blev vist rundt af Søren Chr. Jensen (DFF), Lene Reipurt (Post Danmark) og Lars Peter Svendsen (KPK). Søndag var der byttedag et nyt initiativ på en stor udstilling. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012 7
NORDIA 2012 Hvad jeg fandt på NORDIA 2012 af Jørgen Kluge, Medlem af: FHF, KPK, DPHS Nordia 2012 udstillingen er slut. Det var en udstilling, der vil blive talt meget og længe om. Der var mange besøgende efter danske forhold. Der var, som beskrevet andre steder, mange flotte samlinger fra alle mulige samleområder og samlemåder, men på et højt niveau. Der var selvfølgelig også frimærkehandlere fra både ind- og udland med meget varieret udbud. Jeg besøgte flere af handlerne og fandt, efter min egen mening, et varieret udbud af tysk materiale, som jeg samler på. Da jeg har lidt svært ved at begrænse mig i samleområderne, så havde jeg ikke svært med at finde nogle forsendelser, som jeg gerne ville erhverve. Jeg vil vise nogle af dem her, dog uden at fortælle, hvor jeg købte dem, eller hvad prisen var. Det første jeg købte var et korsbånd sendt i inflationstiden fra München til Zürich i Schweiz, stemplet den 21. Nov. 1923 frankeret med 3 stk. 20 million mærker overtryk lokalt med 20 milliarder mark samt 1 stk. 2 milliarder mark savtakket, sammenlagt 32 milliarder mark, som var por- Figur 1 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
Figur 2 Figur 3 og 4 toen for tryksag mellem 50 og 100 gram sendt til udlandet i 25. PP (porto periode) gældende fra 20.11.1923 til 25.11.1923, begge dage inklusive. Se fig. 1. Et andet inflationsbrev jeg købte var en single frankering med et 10 milliarder mærke pladetryk. 10 mia. mark var portoen for et indenrigsbrev indtil 20 gram sendt i PP 24, fra 12.11.1923 til 19.11.1923 inkl. Sendt fra Kirschberg til Pössnech i Thüringen. Mærket er annulle- ret med bureaustempel Wilkau. Haßlau Wilzschhaus, Bahnpost, Zug 3813 den 15.11.1923. Banestrækningen var tidligere en del af de saksiske smalsporbaner. Se fig. 2. I den tidlige inflationsperiode blev dette rekommanderede brev (fig. 3 og 4) sendt den 22.12.1921 fra Badenweiler til Hilversum i Holland. Brevet er frankeret med 220 Pfennig heraf 120 Pf. for udlandsbrev indtil 20 gram og 100 Pf. for rekommandation, begge gebyrer gældende i PP 6 fra 1.4.1921 til 31.12.1921. Brevet er desuden åbnet af valutakontrollen i Emmerich, indikeret med det 6 tal, der er på banderolen (øverst til højre). Dette kan ses på bagsiden af brevet. Det ovale stempel med 1 er nummeret på den postmedarbejder, der åbnede brevet og efterså, at der ikke var udførselsforbudte værdigenstande i. Banderolen er desuden stemplet med valutakontrolstempel med teksten: Postüberwachungsstelle Emmerich og byvåben. Jeg fandt og købte også dette brev fra FFT (Før Frimærke Tiden) (fig. 5). Jeg bryder mig ikke om betegnelsen præfilatelistisk. Brevet er sendt fra Flensburg i Schleswig den 28. juni 1841 til Herrnhut i Sachsen. Brevet er sendt franko til Hamburg påført forsiden af brevet. I Hamburg blev brevet overgivet til det Thurn und Taxis iske Postvæsen, der sørgede for videre befordring. Der er to portoangivelser på forsiden af brevet henholdsvis 81 og 55 begge skrevet med rødt blokkridt. De 81 (Pfg.) er portoen fra Hamburg til Herrnhut. De 55 (Pfg.) er porto fra Hamburg til Leipzig, som var takstgrænsepunkt. Differencen mellem 81 og 55 er 26 (Pfg.). Dette er portoen for befordring mellem Leipzig og Herrnhut. Afstanden var 23 mil, porto var 4 Pfg. tillagt 1 Pfg. for hver mil udover 1 mil. På bagsiden af fig. 5 er der et ottekantet stempel fra T(hurn) (und) T(axis) postkontor i Hamburg og håndskrevet Hambg(urg) samt 4. Se fig.6. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012 9
Et adressekort (fig. 7) blev det også til på 1 pakke med værdiangivelse på 60 Mark sendt fra Frankfurt am Main til Zürich i Figur 5 og 6 Figur 7 Schweiz den 20.12.1881. Pakkeporto for pakker til Schweiz på under 5 kg. havde en enhedsporto på 80 Pf. men når pakken vejede over 5 kg var udregningen helt anderledes. Den blev udregnet i en tysk og en schweisisk portoandel. Den tyske kostede for de første 5 kg i en afstand over 10 mil (ca.75 km) 50 Pf. efterfølgende 20 Pf. for hvert overskydende kg i en afstand mellem 30 og 50 mil fra afsenderbyen og til takstgrænsepunktet (Basel) i dette tilfælde 2 kg over, det var så 40 Pf. Dertil kom værdigebyret som var 5 Pf. pr. påbegyndt 300 Mark dog mindst 10 Pf. Tysk porto var så i alt 100 Pf. Dertil kommer den schweisiske porto der kostede 80 Pf. for en pakke mellem 5 og 10 kg i en afstand mellem 50 og 100 km. Afstanden mellem Basel og Zürich er 74 km (luftlinje) tilslut tillagdes værdigebyret i Schweiz på 5 Pf. i alt schweisisk porto på 85 Pf. Samlet porto for pakken var 185 Pf. Adressekortet er frankeret med 3 stk. 50 Pf. 1 stk. 25 Pf. og 1 stk. 10 Pf. mærker. Udover portoen kommer så et toldgebyr på 155 Cent. og et udbringningsgebyr (Bestellgebühr) på 15 Cent. Se fig.7. Jeg fandt udover de beskrevne, nogle flere forsendelser, som jeg muligvis vil beskrive i anden sammenhæng. Alt i alt er jeg godt tilfreds med det materiale, jeg har købt på udstillingen, selv om det er meget spredt. Jeg skal nævne, at jeg også købte materiale sendt i 1930 erne samt et postkort fra Bayern, (jeg samler ikke Bayern), men det var fra en Motor køretøjs udstilling fra 1900 i Nürnberg, det kunne jeg ikke stå for. Det første motorkøretøj blev fremstillet i 1885/86, så udstillingen var kun 14 år efter Carl Benz og Gottlieb Daimler præsenterede deres første motordrevne køretøjer. Rettelser og tilføjelser modtages, evt. på: jkluge@webspeed. dk 10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
TEGN ABONNEMENT PÅ GRØNLAND Og få en ældre årsmappe, der ikke længere er til salg UDEN BEREGNING! Foto: Tomas Thormann Nogle af fordelene, når du abonnerer på Grønland: Gratis medlemsblad Greenland Collector fremsendes 3 gange årligt. Portofri køb af alle varer Frankering og afstempling på alle forsendelser fra os Og meget mere På www.stamps.gl kan du administrere dit abonnement online. Her kan du se og købe alle vores produkter, foretage online-betaling med kreditkort, tjekke din konto hos os, m.m. Kontakt os i dag og opret (eller udvid) dit abonnement på POST Greenlands årsmapper. Så får du en ældre årsmappe tilsendt som gave uden beregning! Grønland er et ungt frimærkeland. Først så sent som 1938 udkom det første grønlandske frimærke. At samle Grønland er derfor en relativt overskue lig opgave. Og så koster det ikke så meget. For vi udgiver kun 22 til 24 frimærker om året. Så for kun DKK 450-500 årligt holder du din Grønlandssamling komplet. Benyt dig af dette enestående tilbud. Opret abonnement på grønlandske årsmapper. Mærk din abonnementsoprettelse: AFA Årsmappekampagne POST Greenland, FILATELIA Postboks 121 3913 Tasiilaq Grønland Tlf.: +45 7026 0550 (til dansk landstakst) Fax: +299 98 14 32 E-mail: stamps@telepost.gl Dette tilbud gælder til og med 31. december 2013 TMA120605
Julemærket 2012 Julemærket 2012 fortæller en vigtig historie Af Kim Vilhelmsen www.julemærkeportalen.dk Julemærke 2012 adskiller sig væsentligt fra tidligere år. Som en ældre dame med undren i stemmen, udtalte på Frimærkeudstillingen i Roskilde d.2-4 nov-2012. Ser Julemærket virkelig sådan ud i år?. Julemærket portrætterer 50 børn fra Julemærkehjemmene i april 2012 og fortæller dermed en historie. Børnene udtrykker mange forskellige følelser, lige fra sur, ked af det, til fjollet og bare glad. Årets Julemærkekunstner Carl Quist-Møller s meget klare oplevelse, efter hans besøg på landets fire Julemærkehjem, var at børnene efter et ophold på et Julemærkehjem lærer eller nærmere tør at mærke, deres egne følelser igen. Børn der er blevet drillet eller lever under former for stress, lærer hurtigt at undertrykke deres egne følelser, og gøre sig usynlige. Så for nogle børn kan et ophold give et pusterum til f.eks. at græde og blive trøstet, eller skælde ud og lære at sige fra, eller bare være børn. Overvægten er ofte et symptom på et lavt selvværd. Når de mærker succesen og fremskridtet ved at tabe kilo, får de et redskab de kan tage med sig, men der åbnes samtidigt op for deres følelser. Julestemning. For at understrege at det første Julemærkehjem i Danmark blev opført i 1912 har Julemærkekunstneren ladet sig inspirere af de gamle mærker i farvevalg, typografi og ramme omkring selve mærket. Carl Quist-Møller ville også gerne opfylde ambitionen om at mærket skulle signalere jul. Han arbejdede derfor både med, at et vinterlandskab og den klassiske røde farve skulle komme med. Han tegnede derfor først en fin tjørn med røde bær og istapper. 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
Årets Julemærkekunstner Carl Quist-Møller sammen med Kronprinsesse Mary og Julemærkebørn ved præsentationen af Julemærket på Kbh.s Rådhus d.29.10.12. Julemærkebørn pryder arket. Som Julemærkenørd er min personlige mening at Jubilæumsblokken, nok skal blive en succes blandt samlerne. Ville blot ønske at det også kunne købes via de mange salgssteder hvor Julemærket normalt sælges. Julemærkefonden har absolut været meget modige i år, og Carl Quist-Møller fortæller at han har haft et både godt og meget professionelt samarbejde med Julemærkefonden, og dermed skabt et kontroversielt mærke hvis mål også er at tiltrække nye unge generationer af julemærke Men da denne ramme var færdig og han sammen med grafikeren på Post Danmark, så den i lille format, fik tjørnen en sær japansk eller tegneserieagtig stil. Den var for moderne til at underbygge hans ide om at rammen skulle være gammeldags. Tjørnen forekom også ligesom lidt for ond med de stikkende grene. Han tegnede derfor rammen om igen og denne gang med nogle julestjerner. Det var tanken at disse evt. skulle være røde, men den røde farve, kom bare aldrig til at fungere, godt sammen med den tynde streg, der lå i de naturalistiske portrætter af børnene. Ved at undgå den røde farve underbyggede det også ideen om at rammen skulle vise 100 år tilbage, dengang den røde farve ikke var et must. Han fik dog opfyldt ønsket om Julestemning på Jubilæumsblokken for Julemærkehjem i Danmark gennem 100 år, hvor Julemærkehjemmet i Kildemose er badet i sne og to mærker med Første udkast med en farvelagt ramme med Tjørn. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012 13
Jubilæumsblokken: Julemærkehjem i Danmark 100 år. støtter, til fordel for den gode sag som Postmester Einar Holbøll startede tilbage i 1904. Skulle årets julemærke virke stødende eller bare lidt for kontroversielt på nogle af de trofaste støtter, så regner Carl Quist-Møller ikke med, at de lader sig skræmme væk af et mærke som ikke falder helt i deres smag, de køber det nemlig først og fremmest for at støtte børnene. Altså: De levende børn, som føler og lever, græder og griner ude på Julemærkehjemmene, og det er jo netop dem, der er sat i centrum på årets julemærker. Læs mere og bestil her: www.julemaerket.dk. 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
Årbog 2012 Årsmappe 2012 Julepynt 2012 365 DKK K 302,50 DKK K Julemærkerne 2012 95 DKK Julekort 30 DKK 25 DKK w w w.sta m ps.fo
NYE FRIMÆRKER 2013 Frimærkeprogram 2013 - Danmark Af Ib Krarup Rasmussen Årets danske frimærkeprogram blev præsenteret på udstillingen Nordia 2012. I modsætning til tidligere år blev sløret løftet for næsten hele årets program. Jeg kan derfor her præsentere en lang række af udgivelserne for 2013. Enkelte kan være skitser og andre udgaver er ikke færdigtegnet endnu. 7. januar Fisk I en udgivelse på fire frimærker sætter Post Danmark fokus på nogle af de fisk, der gemmer sig under de danske havoverflader. Frimærkerne er designet af Bertil Skov Jørgensen, grafisk tilrettelagt af Post Danmark Frimærker og fremstilles i offset. En meget spændende og også international udgave, som forøvrigt også udkommer som årets prestigehæfte Børne-tv Andel del af serien Børne-tv sætter fokus på Kaj og Andrea samt Hr. Skæg, der alle er kendte stjerner fra DR s børne-tv. Frimærket med Hr. Skæg er tegnet af Miwer, mens Post Danmark Frimærker har designet frimærket med Kaj 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
og Andrea. Frimærkerne fremstilles i offset. 4. marts Danske herregårde På de to frimærker i anden del af serien Danske herregårde ses Valdemar Slot og Egeskov Slot. Jens Lindhe har fotograferet motiverne til frimærkerne, som er designet af Post Danmark Frimærker og graveret af Martin Mörck og Bertil Skov Jørgensen. Begge frimærker fremstilles i kombination af stålstik og offset. Søren Kierkegaard 200 år I anledning af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel udgives et frimærke, som er baseret på en tegning udarbejdet af Søren Kierkegaards slægtning, N. Chr. Kierkegaard. Frimærket er designet af Post Danmark Frimærker, graveret af Bertil Skov Jørgensen og fremstilles i kombination af stålstik og offset. Dette mærke udgives også af Posta fra Færøerne i samme grafiske udførsel som det danske frimærke. De bliver trykt samme steds, nemlig i Post Danmarks frimærketrykkeri i Sverige, men værdiangivelsen er en anden. Postkøretøjer Temaet for årets EUROPA-frimærke er postkøretøjer. Frimærkemotivet, der viser Post Danmarks nye el-cykel, er designet af Post Danmark Frimærker og fremstilles i kombination af stålstik og offset. Gravør er Bertil Skov Jørgensen. Denne postcykel har fået en stor international designpris i postsammenhæng. Bemærk iøvrigt hvor mange af de danske frimærker i 2013 som er i almindelige værdier. Rigtigt mange mærker kommer f.eks. i værdien 8 kr. Europamærket er traditonelt i en værdi som passer til A-breve til Europa. Den vågne læser vil her have opdaget, at portoen er steget for disse forsendelser: gammel porto 12 kr., ny porto 12,50 kr. Tilsvarende stiger ved årsskiftet portoen for breve til oversø op til 50 g. fra 14 kr til 14,50. Den indenlandske porto er uforandret. 27. maj Den Lille Havfrue 100 år I anledning af 100-året for skulpturen Den Lille Havfrue udgiver Post Danmark et frimærke, hvis motiv er baseret på et fotografi af Tine Harden. Martin Mörck har graveret frimærket, som er designet af Post Danmark Frimærker og fremstilles i kombination af stålstik og offset. Der er flere af frimærkerne fra 2013 som udkommer i miniark. Dette er et af dem. Rockmusik Som en hyldest til dansk rock- Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012 17
musik udgives to frimærker, der begge er tegnet af billedkunstneren og rockmusikeren Kasper Eistrup. Frimærkerne trykkes i offset. Velgørenhed Det offentliggøres på et senere tidspunkt, hvilken organisation årets velgørenhedsfrimærke støtter. 2. september INDEX: Forud for afholdelsen af den internationale designbegivenhed INDEX: udgives to frimærker, der begge er designet af Post Danmark Frimærker. Frimærkerne fremstilles i offset. H.C. Andersen I anden del af serien H.C. Andersen udgives fire frimærker med motiver fra fire eventyr. Frimærkerne fremstilles i kombination af stålstik og offset. Gravør er Martin Mörck. Frimærkekunst Årets frimærke i serien Frimærkekunst viser et værk af Jytte Høy. Martin Mörck graverer frimærket, som fremstilles i kombination af stålstik og offset. 29. oktober Vinter Tre frimærker til juleposten. Flere af frimærkerne i den sidste del af året er færdigtegnet, men nogle er stadig på skitseplan. Vi håber at kunne bringe de færdige tegninger, så snart de bliver frigivet. Velgørenhedsmærket er selvfølgelig stadig hemmeligt og ud over de nævnte mærker er der planer om en fællesudgivelse med et større europæisk land. Men aftalen er ikke helt på plads, så den nyhed må I have til gode. Et spændende udgivelsesår, hvor især Søren Kirkegaardmærket og fiskene ser lovende ud. 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
Besök en av de största online-butikerna i världen... Köper och säljer frimärken! WWW POSTHISTORIA SE FILATELISTERNAS HEM s!,,4)$ ½00%4 s, '! 02)3%2 s (½' +6!,)4%4 ½VER UNIKA OBJEKT Gör som många andra filatelister världen runt - bli medlem gratis idag! 6ÊLKOMMEN Svensk Filatelistisk Tidskrift #3-2012 33xxc 33
Del 9 Det Glücksborgske Hus på frimærker Holger Nordestgaard Ringkøbing Filatalistklub Fortsat fra nr. 4-2012. Kong Edward VII og dronning Alexandra af England Den 10. marts 1863 var prinsesse Alexandra af Danmark blevet gift med den britiske tronfølger prins Edward af England. Prins Edward var født i 1841, tre år efter hans mor, dronning Victoria af Englands tronbestigelse. Han var dermed tronfølger fra fødslen. Englands nye kronprinsesse Alexandra var født i 1844 og var kong Christian IX og dronning Louise af Danmarks næstældste barn. Hun blev den første glücksborger i det britiske kongehus. Det nygifte tronfølgerpar tog ophold i Marlborough House i London, hvor en næsten endeløs ventetid som tronfølgerpar først sluttede i 1901. Dronning Victoria havde mistet sin mand, prins Albert to år før tronfølgerparrets bryllup, og havde besluttet sig for at leve resten af sit liv som den sørgende enkedronning. Hun var ikke særlig medgørlig, - alligevel lykkedes det Alexandra at få et godt forhold til hende. Hun ønskede ikke at overlade opgaver til sin søn, kronprinsen, der derefter var henvist til at udfylde sin tilværelse med ikke altid lige rationelle gøremål. Efter næsten 64 år på tronen døde dronning Victoria i 1901, og det efterhånden ikke helt unge tronfølgerpar kunne tage over. Kong Edward VII besluttede, at nu måtte sørgeperioden efter hans fars død 60 år forinden være slut, og der kom langt mere fest og farve over det britiske kongehus. Den 9. august 1902 blev Alexandra og Edward kronet som kongepar over hele det britiske imperium og tilligemed som kejserpar af Indien. Der fulgte nogle gode år med mange rejser i imperiet og mange andre lande. Især var kongen optaget af udenrigspolitikken. I 1910 havde kong Edward pådraget sig en forkølelse, der i sidste ende kostede ham livet den 6. maj. Selv om kongens død kom uventet, blev hans begravelse en storslået ceremoni med hele verden som deltager. Fig. 149: Alexandra. Newfoundland 1897. Fig. 147: Edward VII. Canada 1887. Fig. 148: Edward VII. Newfoundland 1897. Fig. 150: Edward VII. England 1902. 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
Fig. 151: Edward VII. Hong Kong 1904. Dronning Alexandra og Kong Edward VII af England fik sammen seks børn. Det ældste og dermed tronfølgeren, prins Albert Victor døde i 1892 kun 28 år gammel. Han var forlovet med prinsesse Mary af Teck, født 1867. Med hende fulgte tronfølgerværdigheden videre til næstældste søn, prins Georg. De blev gift i 1893. Yngste datter og næstyngste barn, prinsesse Maud, født 1869 blev gift med prins Carl af Danmark. De blev senere kongepar af Norge. De øvrige tre børn, prinsesserne Louise og Victoria og prins Alexander fik ingen plads i fremtidige dynastier. Dronning Alexandra overlevede sin mand med 15 år og døde i 1925. Kong Edward VII og dronning Alexandra på frimærker Frimærkeprogrammet i kong Fig. 153: Edward VII. Natal 1903. Edwards ni regeringsår blev ikke særlig omfattende. Kendetegnende for engelske frimærker er, at de ikke fører landets navn. Billedet af monarken er nok til at oplyse om, hvor frimærket kommer fra. I selve England var AFA 102, udgivet den 1. januar 1902 det første frimærke med kongens portræt. Det sluttede i 1911 med AFA 120 efter kongens død. I de senere år er der dog udkommet enkelte mindeudgaver med portræt af kong Edward VII. Anderledes forholdt det sig i det britiske imperium. Således udkom i New Foundland så tidlig som i 1860 et frimærke med portræt af den kommende kong Edward VII. Ligeledes var New Foundland i 1898 først med et frimærke med prinsesse Alexandra som prinsesse af Wales. Fig. 154: Edward VII. St. Helena 1903. Kong Georg V af England Efter kong Edward VII s død besteg prins Georg og prinsesse Fig. 155: Edward VII. New Zealand 1909. Fig. 152: Edward VII. Nigeria 1904. Fig. 156: Alexandra. Isle of Man 1985. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012 21
Fig. 157: Georg V. Newforundland 1897. Mary den britiske trone og blev dermed kongepar over hele det britiske imperium, herunder kejserpar af Indien. Kong Georg V var lidt sin fars modsætning med en stilfærdig og mere regelret livsførelse. Det nye kongepar havde benyttet tiden som Fig. 158: Georg V. England 1912. Fig. 160: Georg V. England 1934. Fig. 161: Mary. Newfoundland 1932. tronfølgerpar til besøg i store dele af imperiet, herunder også Indien. De havde derved skaffet sig gode kontakter i store dele af verden, men det blev dog den Verdenskrig, der ved tronbestigelsen ventede ret forude, der kom til at præge kong Georgs regeringstid. Slægtskabet med det tyske kejserhus ved den krigeriske kejser Wilhelm II, sled på kongens psyke. For at styrke moralen var han som chef for de væbnede styrker konstant til stede hos de forskellige regimenter. Ved 1. Verdenskrigs afslutning var det et forarmet land, han var overhoved for, men hans personlige indsats i krigsårene havde skabt stor respekt om hans person i befolkningen. Det hårde slidt havde taget på helbredet og sygdomme prægede hans sidste regeringsår. Det var med stor bekymring han nåede at se Hitlers fremfærd inden sin død i 1936. Kong Georg V og dronning Mary af England fik sammen seks børn. Som ældste søn, født i 1894 blev prins Edward kronprins ved sin fars tronbestigelse og efterfølgende konge af England. Næstældste i rækken var prins Albert, født 1895, der som kong Georg VI måtte tage over, da broderen efter kort tid som konge abdicerede. Desuden var der i ægteskabet datteren prinsesse Mary og sønnerne prins Henry, prins Georg og prins John. Prins Henry blev senere guvernør over Australien. Dronning Mary af England døde i 1953. Kong Georg V og dronning Mary på frimærker Det første engelske frimærke (AFA 121) med kong Georg V udkom den 1. januar 1912 og sluttede efter kongens død med Fig. 159: Georg V. England 1924. Fig. 162: Mary og Georg V. Canada 1908. 22 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
Fig. 163: Hertuginde Alice og hertug Henry af Gloucester. Australien 1945. Fig. 167: Mary og Georg V. New Zealand 1935. jubilæumsserien (AFA 183 186) i 1935. I mellemtiden havde Irland på nær fire grevskaber i nord opnået uafhængighed som republikken Eire. Meget symbolsk var den nye republiks første frimærker (AFA 1 39) engelske frimærker med portræt af kong Georg V med overtrykt irsk tekst. I imperiet var det igen New Foundland, der i 1899 og 1901 først var ude med frimærker af kommende kong Georg V og dronning Mary af England. I de seneste år er der ved begivenheder i det engelske kongehus udgivet mindefrimærke med kong Georg V af Englands portræt. Kong Edward VIII af England Ved kong Georg V af Englands død i 1936 fulgte hans søn som Fig. 164: Georg V. Falklandsøerne 1918. Fig. 166: Georg V. Nabha state, Indien 1927. Fig. 168: Edward VIII. Newforundland 1897. Fig. 165: Georg V. Fiji 1935. Fig. 169: Edward VIII. Newforundland 1932. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012 23
Fig. 170: Edward VIII. Canada 1932. Fig. 172: Edward VIII. England 1936. Fig. 174: Georg VI. Canada 1938. med kong Edward VIII. I imperiet kunne man allerede i 1897 i New Foundland se et frimærke med prins Edward. I foråret 1940 kunne New Zealand fejre 100 året for sin tilknytning til England ved udsendelse af et frimærke med portræt af de seneste fem regenter, herunder også kong Edward VIII af England. Fig. 171: Edward VIII. Canada 1935. den tredje glücksborger som engelsk konge og kejser af Indien. Konge Edward VIII var ugift ved tronbestigelsen, men meddelte et halvt års tid senere, at han ønskede at gifte sig med amerikaneren Wallis Simpson. Hun var født i 1896 og havde to forliste ægteskabe bag sig. Kongens planer udløste en voldsom strid i det konservative Storbritannien. Der var både politikere og dele af pressen, der støttede kongen, mens der i befolkningen var udbredt modstand. Kong Edward erkendte dette og meddelte den 11. november 1936 i en følelsesladet radiotale, at han abdicerede for at kunne gifte sig med den kvinde han elskede. Han tildeltes titlen som Hertug af Winsor og flyttede til Frankrig, hvor han året efter giftede sig med Wallis Simpson. Hertugen døde i 1972 og hertuginden i 1986. Fig. 173: Edward VIII. Engelsk post i Marokko 1936. Kong Edward VIII på frimærker I England nåede man inden kongens abdikation at udgive et frimærke den 1. september 1936 i fire værdier (AFA 187 190) med portræt af kong Edward VIII. Og det var så det, rent bortset fra, at der også i de seneste år er udkommet mindefrimærker Kong Georg VI af England Helt uforberedt måtte kongens yngre bror prins Albert, Hertugen af York, født 1895 træde til. Han var i 1923 blevet gift med Lady Elizabeth Bowes-Lyon, født 1900 som datter af 14. Earl af Stratmore. Han besteg nu sammen med Elizabeth tronen under kongenavnet Georg VI af England og det øvrige imperium, herunder også som den sidste kejser af Indien. Med Winston Churchill ved sin side, blev det kong Georg VI, der kom til at stå 2. Verdenskrig Fig. 175: Georg VI og Dronning Elisabeth. England 1937. 24 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
Fig. 176: Georg VI. England 1942. Fig. 179: Dronning Elisabeth. Jersey 2000. igennem. Ligesom sin far efter 1. Verdenskrig, kunne kong Georg i 1945 skue ud over et krigstraumatisret land. Genopbygningen af landet påbegyndtes sideløbende med en begyndende afvikling af imperiet. Således opnåede Indien selvstændighed i 1947. Kong Georg VI døde i 1952 efter kort tids sygdom. Hans dronning fik efterfølgende mange år som enkedronning. Hun var en Fig. 180: Georg VI og Dronning Elizabeth. Australien 1937. meget populær skikkelse i det britiske kongehus og døde først i 2001 kort efter sin 101 års fødselsdag. Kong Georg VI og dronning Elizabeth af England havde to døtre allerede ved tronbestigelsen. Som den ældste blev prinsesse Elizabeth, født 1926 tronfølger og senere dronning Fig. 177: Georg VI og Dronning Elizabeth. England 1948. Fig. 182: Georg VI og Dronning Elizabeth med prinsesserne Margaret og Elizabeth. Basutoland 1947. Fig. 178: Georg VI. England 1951. Fig. 181: Georg VI. Papua 1937. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012 25
Fig. 186: Prinsesserne Elizabeth og Margaret. Canada 1939. Fig. 183: Georg VI. Burma 1946. Fig. 185: Georg VI. Sydvest Afrika 1937. ge før kroningsfrimærket (AFA 191) med portræt af kong Georg VI og dronning Elizabeth. Efter kongens alt for tidlige død, udkom det sidste frimærke (AFA 250) med kong Georgs VI s portræt i 1951. I imperiet var det igen New Foundland, der i 1911 i forbindelse med forældrenes kroning var først ude med et frimærke med den kommende kong Georg VI. Kong Georg VI blev den sidste indiske kejser, idet Indien opnåede uafhængighed i 1947. De sidste indiske frimærker med Dronning Elizabeth II af England og prins Philip, Hertugen af Edinburgh Daværende prinsesse Elizabeth befandt sig den 6. februar 1952 sammen med sin mand prins Philip i kronkolonien Kenya, da hun blev hjemkaldt for at bestige tronen som Englands og imperiets dronning. Hendes far kong Georg VI var død, hvorefter det var en ganske anden virkelighed den meget unge dronning vendte hjem til. Dronning Elizabeth II var i 1947 blevet gift med prins Philip af Grækenland og Danmark, af England. Næstældste var prinsesse Margaret Rose, født 1930. Fig. 187: Prinsesse Elisabeth. New Zealand 1943. Kong Georg VI og dronning Elizabeth af England på frimærker Det første engelske frimærke med portræt af kong Georg VI (AFA 192) udkom den 10. maj 1937, kun 3 da- Fig. 184: Prinsesse Margaret. New Zealand 1943. kong Georg VI som indisk kejser udkom den 2. januar 1946. Der var da tale om en serie med fire frimærker, der markerede afslutning på 2. Verdenskrig. født 1921 som søn af prins Andreas af Grækenland og Danmark og prinsesse Alice af Battenberg. Han er dermed sønnesøn af kong Georg I af Grækenland og ligesom sin hustru oldebarn af kong Christian IX og dronning Louise af Danmark og dermed endnu en glücksborger i det britiske kongehus. Under den nuværende dronning fortsatte afviklingen af imperiet, der nu kun er en skygge af sig selv. Tilbage er en række øer eller landområder, hvoraf adskil- 26 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
Fig. 188: Elisabeth II. England 1953. lige er selvstændige nationer, der har bevaret monarkiet som statsform med dronning Elizabeth II som monark. Mest markant er Australien, New Zealand og Canada, der alle har dronning Elizabeth som statsoverhoved. Desuden er dronning Elizabeth overhoved for The Commonwe- Fig. 192: Elisabeth II og Prins Philip. England 1972. alth, der er en sammenslutning af tidligere britiske besiddelser. I indeværende år er det 60 år siden dronning Elizabeth og prins Philip besteg den britiske trone. Hun mangler nu kun fire år i slå den hidtidige rekord, der indehaves af hendes tipoldemor, dronning Victoria. Bemærkelsesværdigt er det, at jubilæet er sammenfaldende med halvkusinen, dronning Margrethe II af Danmarks regeringsjubilæum, der dog kun rækker til 40 år. Dronning Elizabeth II og prins Philip har sammen fire børn. Som ældste er tronfølgeren Charles, prins af Wales, født 1948. Han blev den 29. juli 1981 gift med Lady Diana Frances Spencer, født 1961, derefter Prinsessen af Wales. De har sammen to sønner, prinserne William, født 1982 og Harry, født 1984. Prinsesse Diana omkom 1997 ved en trafikulykke i Paris. Prins Charles giftede sig 2. gang med Mrs. Camilla Parker Bowes, født 1947, derefter Hertuginde af Cornwall. Prins William blev den 29. april 2011 gift med Miss. Ca- Fig. 189: Elisabeth II. England 1953. Fig. 191: Elisabeth II. England 1967. Fig. 190: Elisabeth II. England 1966. Fig. 193: Prins Charles og Prinsesse Diana. England 1981. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012 27
Fig. 196: Prins Andrew og Miss Sarah Ferguson. Guernsey 1986. Fig. 194: Prinsesse Diana. England 1998. therine Middleton. De anses som kommende tronfølgerpar, hvorefter successionen er sikret for en tid. Prinsesse Anne er født i 1950 som regentparrets andet barn. Hun blev i 1973 gift med major Mark Phillips, født 1948. De har en søn og en datter. Som tredje barn kom prins Andrew til i 1960. Han blev i 1986 gift med Miss Sarah Ferguson, født 1959, derefter Hertugpar af York. De har to døtre. Til sidst kom prins Edward, født 1964 til verden. Han giftede sig i 1999 med Miss. Sophie Helen Rhys-Jones, født 1965, derefter Jarl og Grevinde af Wessex. De har en datter, født 2003. Frimærker med dronning Elizabeth II og prins Philip og deres familie Dronning Elizabeth II af England er ubetinget den monark i hele verden, der pryder flest frimærker. I England udkom det første frimærker (AFA 255) med den unge dronnings portræt den 31. august 1951 som første frimærke i en dagligserie med 17 frimærker. Først året efter udkom kroningsserien AFA 251 254 efterfulgt af uendelig mange frimærker med dronningens portræt og senere silhuét. Den 1. oktober 1968 blev Kanaløerne, med Jersey som hovedø, selvstændigt postområde, og året efter fulgte øen Guernsey med egne frimærker med for de to områder et ganske omfattende program med mange meget smukke frimærker. Det samme skete med øen Man i 1973, der siden da har fulgt ganske godt op med udgivelse af frimærker. I de områder, der stadig er tilbage af imperiet, eller lande, der formelt har dronning Elizabeth II som statsoverhoved, udkommer mange frimærker med dron- Fig. 195: Prinsesse Anne. New Zealand 1952. Fig. 197: Elizabeth II og Prins Philip. Solomonøerne 1972. 28 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
Fig. 198: Elizabeth II. Hong Kong 1992. ningens portræt, selv om det er i aftagende i lande som Australien, New Zealand og Canada. I forbindelse med de mange begivenheder i det engelske kongehus, er der de seneste år udkommet mange frimærker, senest i forbindelse med prins William og Catherine Middletons bryllup sidste år. Men frimærkeprogrammet for 2012 overgår dem alle. Dronning Elizabeth II af England fejrede sit 60 års jubilæum til glæde for mange frimærkesamlere. Hurra for det. Næste og sidste afsnit om det Glücksborgske Hus på frimærker handler om Norge, hvor danske prins Carl og hans kusine engelske prinsesse Maud blev kongepar i begyndelsen af 1900 tallet. Postscriptum: Nye udgivelser fra England 2012: Ovenstående artikel er skrevet tidligere på året, inden Dronning Elizabeth II fejrede sit 60 års regeringsjubilæum det blev i England kaldt Diamond Jubilee. Den 2. februar blev udgivet 5 frimærker med The House of Windsor, som sidste del af en lang serie med engelsek konger og dronninger. Motiverne er de bedst kendte portrætmalerier af de 5 Windsor monarker. Dronning Elizabeth IIs mange officielle gøremål gennem hendes 60 års regeringsperiode, er illustreret på hele 8 frimærker, der blev udgivet den 31. maj. Ud over disse udgaver, er der udkommet en serie med billeder af engelske kronjuveller, samt nye dagligeseriemærker. Dertil er der også udgivet et specielt miniark, der viser hvordan dronningens portræt har været gengivet på frimærker, mønter og pengesedler i gennem de 60 år. Nye engelske frimærker forhandles bl.a. af Nordfrim. TL Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012 29
OVERSØ En ung klassiker Af Allan Brink Selv om Israels første frimærker først udkom, da den nye stat kom til verden i 1948, er de så tilstrækkeligt spændende og komplicerede, at man sagtens kan karakterisere dem som klassiske frimærker. En slags filateliens Jane Fonda noget ældre end man umiddelbart regner med, men ganske attraktiv og spændende! Frimærkerne blev udgivet den 16. maj 1948, dagen efter at Israel havde erklæret sig selv et nyt land midt i Mellemøstens altid urolige dagligdag. Den historiske baggrund Jøderne havde i to tusind år villet have et land, som de kunne kalde deres eget. Selv om mange forsøg har fundet sted, var det først i kølvandet på de forfærdelige begivenheder under 2. verdenskrig, at der kom en bredere opbakning bag idéen. Således anbefalede en af det nye FN s første resolutioner den 29. november 1947, at der i det, som på daværende tidspunkt var det Britiske Mandat i Palæstina, skulle skabes tre områder: En uafhængig arabisk stat, en jødisk stat og et protektorat omkring Jerusalem, der som bekendt er en hellig by ikke kun for muslimer og jøder men også for kristne. Den organisation, som samlede trådene for de jødiske interesser (The Jewish Agency), accepterede planen, men det gjorde Den Arabiske Liga til gengæld ikke. På grund af disse uoverensstemmelser udbrød der derfor allerede i 1948 borgerkrig mellem de jødiske og arabiske befolkningsgrupper. På det tidspunkt var der anslået omkring 1,5 millioner mennesker i det landområde, som var det Britiske Mandat i Palæstina nogenlunde ligeligt fordelt med den store forskel, at en stor del af jøderne var kommet som flygtninge fra forfølgelserne i Europa, medens de arabiske beboere havde en meget længere Fig. 2 - Ben Gurion var den drivende kraft bag den nye stat og han blev også den første statsminister fra 1948-1954 historisk tilstedeværelse. Da jøderne efterhånden begyndte at få et vist overtag i konflikten, kunne lederen af selvstændighedsbevægelsen, Ben Gurion, derfor den 14. maj 1948 med reference til FN erklæringen og arabernes manglende accept erklære Israel en uafhængig stat. Dagen efter erklærede fire arabiske lande krig og angreb 1. Doar Ivri udgaven 3 mils til 1000 mils (et israelsk pund møntenheden ændrede først navn til shekel i 1980) 30 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
det nye land. Ægypten, Syrien, Transjordan (som Jordan hed på det tidspunkt) og Iraq forsøgte med Saudi Arabiens hjælp at løbe det nye land over ende, men det resulterede i det, som i den arabiske verden den dag i dag er levende for selv mennesker født længe efter konflikten: al-naqba, som betyder fiaskoen. Og det var nok lige så meget dårlig forberedelse fra angriberne som stærk motivation hos Israel som gjorde, at Israel vandt krigen, selv om det nye land derefter hurtigt fik skabt sig en militærmagt, som i hvert fald relativt sagde spar to til alt andet i verden. Selv om Israel vandt krigen fik Transjordan Vestbredden og blev til Jordan (da navnet Transjordan jo netop indikerede, at det var landet øst for Jordan floden), og Ægypten fik kontrol over Gaza striben. Det anslås, at omkring 700.000 palæstinensere flygtede fra deres hjem, hovedsageligt til Vestbredden med den konsekvens, at der den dag i dag endnu ikke er fundet en tilfredsstillende løsning for dem. Israels befolkning voksede eksponentielt i de følgende år, når jøder fra hele verden nu tog hjem til Israel. Israel har i dag ca. 8 millioner indbyggere, med et mindretal på næsten to millioner arabere. Der var naturligvis mange ting at ordne, så man fik ikke alle detaljerne på plads i det nye land. En af de ting, som man ikke havde afgjort på selve dagen, hvor uafhængigheden blev erklæret, var landets navn. Det stod på det tidspunkt mellem blandt andet Eretz Israel, Medinat Israel, Zion og Judea. Posthistorien før Israel I perioden 1920-1948 fandtes et velfungerende postvæsen drevet af briterne. Der blev udgivet frimærker som Palæstina. Men da briterne begyndte at trække sig tilbage i slutningen af 1947 gik det ned ad bakke for postservicen, og den manglende koordination gjorde, at forskellige lappeløsninger blev implementeret. Der var en del lokale jødiske udgaver, som hovedsageligt kendes under navnet Minhelet Ma am. Men Ægypten og Transjordan udsendte også overtrykte frimærker til brug i det vakuum, som var opstået. Frimærkeudgivelsen De planlagte frimærker stod overfor et stort teknisk problem, da man ikke havde noget godt trykkeri, hvor frimærkerne kunne trykkes. Men inden skulle man løse navneproblemet. Som nævnt ovenfor vidste man endnu ikke, hvad det nye land skulle hedde. Det blev løst ved, at man skrev Doar Ivri på frimærkerne. Det betyder Hebræisk Post (Doar = Post, Ivri= hebræisk). De involverede i frimærkeudgivelsen havde deres udgangspunkt i den stærke nationalistiske følelse, som det har været at skulle producere frimærker til et helt nyt land, som et folk har drømt om i 2000 år. Derfor besluttede man at afbilde gamle, jødiske mønter på frimærkerne. Alle mønterne er forbundet med tidligere opstande, hvor jøderne kæmpede for deres uafhængighed. Frimærkerne har også arabisk indskrift, hvorimod de hebræiske indskrifter på selve mønterne er på oldhebræisk. Dette er sandsynligvis en af årsagerne til et helt unikt israelsk filatelistisk fænomen, de såkaldte tabs. Lige siden den første udgivelse er israelske frimærker trykt med en ekstra række forneden i arket, hvor detaljer omkring frimærkeudgivelsen er beskrevet. Ved den første udgave er der tale om beskrivelse af mønterne på hebræisk, men snart gik man over til også at benytte engelsk på tabs. Men det er klart, at for filatelister kunne man nu samle enten et af de almindelige frimærker eller stræbe efter et af dem fra den nederste række med fuld tab. Der blev udgivet seks frimærker i lille format trykt i ark af 100 frimærker, medens de tre højværdier blev trykt i ark af 50 mærker. På daværende tidspunkt var valutaen det israelske pund, som opdeltes i 1000 mils. Nogle af de afbildede mønter er shekel, som siden blev navnet på Israels valuta. Frimærkerne blev udført af Otto Wallish. Der blev lavet en lang række essays til trods for den korte tid til rådighed, men nogle af dem blev trykt på cigaretpapir, så man kan forstå, at der blev arbejdet under primitive Fig. 3 - En 20-blok med fuld tab denne tab-række indeholder typerne 1, 1aa, 1a, 1b og 2. De læsere, som ikke er helt med, er velkomne til at skrive og jeg sender gerne yderligere information Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012 31
Fig. 4-10 mils mærke med kort og lang tab mærket til venstre er plade 1 og til højre plade 2 (man kan se punkterne i den arabiske indskrift) vilkår! Frimærkerne blev fremstillet i to trykomgange, idet man først trykte selve tegningen og derefter baggrundsfarven. Frimærkerne blev produceret på avisen Haaretz trykkeri i Tel Aviv. Trykpladerne var klar den 2. maj, og trykningen begyndte den 4. maj, så der var kun mindre end to uger til rådighed, da man skulle have frimærkerne klar til søndag den 16. maj 1948, som var den første hverdag (i Mellemøsten er weekenden hos begge parter fredag-lørdag). Fig. 5 - Firblok af 50 mils mærket i randen blev den anvendte plade trykt, ligesom der blev påtrykt et løbende kontrolnummer (her 1182) Så snart trykningen kom i gang, blev man klar over, at man ville få problemer med produktionen af takker! Derfor blev 5.000 ark (altså 500.000 frimærker) af hver af værdierne 3, 5 og 10 mils (de lave værdier) forsynet med stukken kant for i hvert fald at have nogle tidligere mærker klar. Man fandt dog en anden takningsmaskine, men den havde takning på 10¾ i stedet for den planlagte takning på 11, som var på den første maskine. Dette betød naturligvis endnu en variant med takning 10¾ x 11. For at komplettere forvirringen var der takning 10 på den tredje maskine, som man fandt frem. Det viste sig dog, at denne maskine var noget nedslidt, og den fungerede dårligt vertikalt, så den blev næsten kun brugt horisontalt, medens arkene blev takket vertikalt på maskinen med takning 11! På grund af de mange problemer fik man da heller ikke 20 og 50 mils værdierne færdige til den store åbning men først et par uger efter. 59 ark af 3 mils værdien blev takket 10 x 10 og dem besluttede man at kassere, men da det blev klart, at man ville mangle frimærker på førstedagen besluttede postmesteren i sidste ende at sende dem ud til posthusene. Det giver sig selv, at der er et hav af takningsvarianter, men der er også forfalsknere og snydere, som har fabrikeret nogle af varianterne, så det kan være svært styre det hele. Men hvis man synes, at det nu er indviklet, så kommer her lidt mere flødeskum til kagen! Som allerede nævnt blev de israelske frimærker forsynet med en ekstra Fig. 6-3 mils afstemplet 24. maj 1948 i de første dage var de nye stempler endnu ikke ankommet, så stemplerne fra det engelske postsystem blev stadigvæk anvendt række med de såkaldt tabs, som havde en forklarende beskrivelse af frimærkemotiverne. Teksten på tabs blev sat separat fra frimærkene med blytyper. Disse blytyper var mere blødsødne end selve pladen, som var af stål, hvorfor tabs måtte udskiftes med jævne mellemrum, især på de værdier, hvor oplaget var højt. Det betyder, at der er en lang række forskellige tabs på de enkelte værdier. Der er faktisk 6 forskellige typer tabs på 3 mils frimærket, idet der er to forskellige tabs og fire forskellige varianter, hvor nogle af bogstaverne eller nogle af afstandene er forskellige. Israels første frimærker er også trykt på flere forskellige papirtyper fra kartonpapir til meget tyndt papir. Til 5 mils, 10 mils, 20 mils og 50 mils frimærkerne blev anvendt to plader. De kan relativt let adskilles, da det svagere tryk på plade 1 betyder, at man ikke kan se prikkerne omkring de arabiske bogstaver, hvorimod de er let kendelige ved plade 2. Dog blev 15 mils mærket trykt med tre forskellige plader. Her kan man ved plade 1 og 2 kun separere dem ved papirtypen, og plade 3 bliver nu den tidligere plade 2 med et meget klarere tryk, hvor man tydeligt kan se alle punkterne. 3 mils mærket blev kun trykt med plade 1. De små værdier er ikke sjældne mærker med oplag mellem 4,9 mio. (3 mils) og næsten 20 mio for 5 mils frimærket. De tre høje værdier på helholdsvis 250, 500 og 1.000 mils havde naturligvis en vis postal anvendelse, men det er selvfølgelig klart, at de er meget sjældnere postalt brugt end de andre mærker. Hver af de høje værdier blev trykt i et oplag på ca. 2.200 ark (eller 110.000 styk), hviket også har betydet, at en stor del af oplaget er blevet brugt til før- 32 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012
Fig. 7 - Anbefalet brev fra Tel Aviv til Tiberias frankeret med 15 mils for brevporto 01.10.1948-31.01.1952 og 25 mils anbefalingsgebyr bemærk, hvordan det normale blå blyantskryds er blevet til en streg af religiøse årsager stedagskuverter og til indkøbte postfriske sæt. Højværdierne var ca. dobbelt så store og blev trykt i ark med 50 frimærker. Dette gør automatisk mærker med fuld tab ganske sjældne, da der kun har eksisteret ca. 11.000 af hver (5 fra hvert af de ca. 2.200 ark). Højværdierne har ikke nogle typeforskelle, og der er heller ikke tale om forskellige tab-typer. En del af mærkerne er brugt som gebyrmærker, ikke mindst på gældsbreve. Doar Ivri frimærkerne blev også distribueret i frimærkehæfter i forskellige værdier. Ligeledes blev værdierne 3, 5, 10, 20 og 50 mils overtrykt til brug som portomærker. Der er interessante forsendelser, som er frankeret med interim Minhelet Ha am frimærkerne efter den 22. maj men som er sat i strafporto, da interimfrimærkene ikke længere var gyldige. Der findes forfalskninger af alle frimærkerne, hvorfor man især bør tage sig i agt, før man erhverver højværdierne, som er betydeligt dyrere. Den postale anvendelse Doar Ivri udgaven var en dagligudgave. De mindre værdier er som nævnt trykt i million oplag, og derfor er almindelige frankeringer ikke svære at finde. Breve er selvfølgelig udfordrende, hvis man ikke kan læse hebræisk, og selv om man skulle kunne tyde bogstaverne, møder man ved breve håndskrift, som kun indfødte kan fortære. Israel led i lange perioder af højinflation, som allerede begyndte i 1940 erne. Det bevirkede hurtigt vekslende portotabeller. For Doar Ivri perioden skete den første portoændring allerede den 1.10.1948, da indenrigspor- toen steg fra 10 til 15 mils for breve (eller 50%!). For postkort steg portoen fra 7 til 10 mils. Denne stigning var interessant i og med, at man jo ikke tidligere havde kunnet fabrikere den nødvendige 7 mils porto, da det nærmeste, man kunne komme, var 3 + 5 mils. Udenrigsportoen steg den 1.11.1948, hvor et 1. klassebrev op til 20 gram steg fra 20 til 30 mils. Udlandsportoen var den samme til alle lande, men da langt størstedelen af posten udgik med luftpost måtte portoen beregnes via en tillægstabel, som var rimeligt kompliceret. Der var ved uafhængighedserklærigen 80 posthuse med de to hovedpostkontorere i Haifa og Tel Aviv. I den allerførste periode af anvendelsen havde man endnu ikke fået distribueret stemplerne på hebræisk, hvorfor Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6 2012 33