Sekretariatet for samordningsudvalget midt REFERAT Møde i: Samordningsudvalg midt Psykiatrien Dato: 28. 11. 2016 Kl.: 14.00 16.00 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup Bygning 24, (nemmest adgang fra Ballerup Boulevard) Maglevænget 2 2750 Ballerup Deltagere: Anne Hertz (formand) vicedirektør, Region Hovedstadens Psykiatri Claus Perrild (PLO-formand) PLO, Region Hovedstaden (afbud) Ebbe Holm Gladsaxe Kommune, Social- og handicapchef Eva Borg Ballerup Kommune, chef for Handicap og Psykiatri Eva Tangdal Psykiatrisk Center Ballerup, ledende socialrådgiver Gunhild Kirkmand (kommunal formand) Egedal Kommune, Afdelingsleder for social og handicap (myndighedsdelen) Vakant Herlev Kommune, Jan Birnbaum Kristensen BUC, afdeling Glostrup, klinikchef Kirsten Dennig Gentofte Kommune, voksenområdet Kristina Fredberg (sekretær) Egedal Kommune Lone Junge Marcussen Ballerup Kommune, chef for børn og unge Lone Nygaard Jensen Lyngby-Taarbæk Kommune, centerchef Social Indsats Lotte Pihl Paulsen (sekretær) Region Hovedstadens Psykiatri Peder Christian Reistad almen praksis, specialepraksiskonsulent Peter Anthony Berlach enhedschef for den præhospitale virksomhed i Region Hovedstaden René Priess PC Ballerup, centerchef Rikke Høgsted PC Stolpegård, udviklingschef Rikke Østergaard Asmussen Furesø Kommune centerchef for Center for Børn og Voksne Steen Bagge Gentofte Kommune, chef for børne- og ungeområdet Søren Hvid Karsten Egedal Kommune, leder af socialpsykiatri og socialt udsatte området Tinne Raaholt Gladsaxe Kommune, teamleder for børneområdet Winnie Brandt Region Hovedstaden Gæster: Maria Hjørnegaard, Jacob Vagner Madsen, Miriam Weiss og Anne Rosenquist
Afbud: Anne Hertz, Claus Perrild, Eva Borg, Jan Birnbaum Kristensen, Lone Junge Marcussen, Lone Nygaard Jensen, Peder Reistad, Steen Bagge, Søren, Hvid Karsten, Tinne Raaholt Side2
DAGSORDEN 1. Akutområdet - temadrøftelse 2. Udbredelse af psykiatrisk gadeplansteam 3. Egen arbejdsgruppe vedr. nye samarbejdsformer 4. Opfølgning og videre proces ift. IT-SOU PSYK 5. Årshjul 2017 6. Møder i 2017 7. Gensidig orientering 8. Næste møde 9. Eventuelt Side3
Emne 1. Akutområdet temadrøftelse Det indstilles, at - oplæggene danner grundlag for en drøftelse af, om der er behov for at styrke og udbygge det tværsektorielle samarbejde på akutområdet, - i givet fald, at udvalget drøfter hvordan det kan håndteres. Samordningsudvalget har besluttet at drøfte akutområdet som tema. Der vil som inspiration for drøftelserne være oplæg fra: - Den præhospitale virksomhed v/enhedschef Peter Berlach, der vil fortælle om, hvordan der arbejdes med det akutte område ift. borgere med psykisk sygdom i den præhospitale virksomhed, herunder hvordan den præhospitale virksomhed samarbejder med de psykiatriske akutmodtagelser og kommunale akutfunktioner. - Kommunalt oplæg v/maria Hjørngaard, der er projektleder i Akuttilbuddet Nybrogård om, hvordan kommuner arbejder med det akutpsykiatriske område, herunder hvilke tilbud der arbejdes med og hvordan samarbejdet er med almen praksis og det psykiatriske område - Regionalt oplæg om det akutpsykiatriske område v/ Jacob Vagner Madsen, der er afdelingssygeplejerske på Psykiatrisk Center Frederiksberg og Miriam Weiss, der er afdelingssygeplejerske på Psykiatrisk Center Amager. Oplægget har fokus på arbejdet med Akut Psykiatrisk Hjælp i hjemmet (APH). Der vil desuden være et oplæg fra NN fra Sociolancen. Oplæggene skal danne grundlag for en drøftelse af, om der er behov for at styrke og udbygge det tværsektorielle samarbejde på akutområdet, herunder en drøftelse af, hvordan det kan håndteres. Det foreslås, at der ligeledes fokuseres på følgende vinkler: - Hvad kan defineres som akut og hvem foretager denne vurdering? - Hvordan kan vi hjælpe hinanden i det tværsektorielle samarbejde med at definere, hvornår noget er akut og hvornår i processen skifter sektoransvaret? - Er der altid behov for akutfunktioner/tilbud eller kan det afhjælpes ved andre indsatser? Beslutning Oplæg ved Peter Berlach, Maria Hjørnegaard, Jacob Vagner Madsen og Miriam Weiss vedlægges referatet. Særligt ift. Peter Berlachs oplæg Det blev ift. Sociolancen oplyst, at den medvirker til at sikre en præcis visitation fra Side4
start. Sociolancen er et projekt, der dækker Københavns Kommune. Hvis der ikke er aktuelle opkald, arbejder Sociolancen opsøgende, og forsøger at dække hele kommunen i løbet af en uge. Der kan pt. ikke påvises et fald ift. andre tiltag/hjælpeforanstaltninger. Særligt ift. Maria Hjørnegaards oplæg (Gladsaxe Kommune) Maria Hjørnegaard præsenterede det sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig. Akuttilbuddet rammer målgruppen, hvor borgeren ikke er tilstrækkelig syg til indlæggelse, men heller ikke rask nok til at have en normal tilværelse i eget hjem. Akuttilbuddet kan træde til på et tidligt tidspunkt og medvirke til at forebygge en forværring af tilstanden, hvilket i en del tilfælde kan medvirke til, at indlæggelser kan undgås. Akuttilbuddet har desuden én overnatningsplads til én overnatning, hvilket indtil videre vist sig at være tilstrækkeligt. Samtidig kan Akuttilbuddet bistå i tilfælde, hvor indlæggelse er den rigtige løsning ift. en konkret borger, idet Akuttilbuddet har et godt samarbejde med den psykiatriske akutmodtagelse. Akuttilbuddet følger i alle tilfælde op på alle henvendelser 5 dage efter henvendelsen. Kendskabet til Akuttilbuddet er udbredt, dels via Psykiatrisk Center Ballerup, ved kontakt til kommunerne, praktiserende læger, politi, lokalavisen, biblioteker, boligselskaber, kirker, pjecer mv. Akuttilbuddet spørger ligeledes borgere, der kontakter tilbuddet, hvordan de har fundet frem til dette. Det blev nævnt, at det er vigtigt, at de økonomiske aspekter af projektet bliver gennemsigtige, så det bliver tydeligt, hvornår et tiltag har effekt ift. evt. udbredelse af denne type tilbud til andre kommuner. Særligt ift. Miriam Weiss og Jacob Vagner Madsens oplæg Det blev oplyst, at der i opstartsfasen var kommunal forbeholdenhed overfor projektet om udgående psykiatrisk hjælp i hjemmet (APH), da der var en formodning om, at kommunen skulle håndtere flere opgaver ift. målgruppen. Efter opstartsfasen er kommunen meget positiv og har ansat 2 medarbejdere, der går ud sammen med AHP-teamet. Hvis de to kommunale medarbejdere ikke selv kan løse problemstillingen, kan de rette henvendelse til den rette medarbejder i kommunen. Det er oplevelsen, at samarbejdet er med til at understøtte gode overgange mellem sektorerne. APH tager altid ud til borgere med 2 medarbejdere. APH kan også møde borgerene andre steder end i eget hjem. Der blev indskrevet ca. 700 borgere i APH i løbet af det første år. De foreløbige erfaringer viser, et fald i sengedage samt stor patienttilfredshed. Side5
Der blev omtalt et eksempel, hvor en praktiserende læge havde henvendt sig til APH ift. en kvinde med en begyndende fødselsdepression, som efter kontakt med APH kunne forblive i eget hjem. Et andet eksempel var en sag, hvor en kommune var i gang med at visitere til et botilbud, hvilket der ikke var behov for, da det viste sig, at alle behandlingsmuligheder ikke var udtømt. Der blev spurgt til erfaringer med APH i mindre befolkningstætte områder. Det blev i den forbindelse oplyst, at der er erfaringer med udgående hjælp i fx Hillerød. Generel drøftelse Der var enighed om, at der er behov for at få aggregeret alle de gode tiltag til noget fælles. Der var desuden ønske om, at den økonomiske gevinst ved indsatserne kan dokumenteres. Det blev i den forbindelse nævnt, at der ikke kun er fokus på penge. Det er også vigtigt at se på den værdi, sådanne tiltag har for patienterne. Det er vigtigt, at vi sammen rykker på de initiativer, der virker, og ikke bruger energi på initiativer, der ikke har effekt. Et redskab i den forbindelse kan være at arbejde med forecast og prediction det er muligt at forudsige, hvilke patienter, der har/får brug for hjælp. - Midtvejsevaluering af kommunale akuttilbud Side6
Emne 2. Udbredelse af psykiatrisk gadeplansteam Det indstilles at: - Samordningsudvalget drøfter kommunernes og evt. praktiserende lægers behov for at have et samarbejde med et gadeplansteam målrettet hjemløse, hvor der er mistanke om en samtidig psykisk sygdom i planområde midt. Region Hovedstadens Psykiatri etablerede i 2012 i samarbejde med Københavns Kommune et psykiatrisk gadeplansteam. Gadeplansteamet er forankret på Psykiatrisk Center Amager. Teamet har en udgående funktion og samarbejder med Hjemløseenheden samt en række herberger og natcaféer i forhold til hjemløse, hvor der er mistanke om psykisk sygdom. Gadeplansteamet møder borgeren/patienten der, hvor denne opholder sig og påbegynder relationsarbejdet samt evt. behandling på stedet. Københavns Kommune har i arbejdet bl.a. forpligtet sig til at etablere én indgang for teamet til kommunen. Gadeplansteamet bliver permanentgjort fra 2017. I forbindelse med permanentgørelsen blev det besluttet, at Gadeplansteamet skulle tilbyde at samarbejde med Frederiksberg samt Tårnby og Dragør Kommuner. Det politiske niveau i Region Hovedstaden overvejer at udbrede Gadeplansteamsmodellen til hele regionen. Det forudsætter imidlertid, at der er behov for en sådan ordning i hele regionen og at kommunerne ønsker at indgå i et sådant samarbejde. Med henblik på at få en fornemmelse af ønsker og behov for at udbrede Gadeplansteam-modellen til hele regionen ønskes en indledende drøftelse af dette i samordningsudvalget. Hvis der skønnes at være behov for at kunne samarbejde med et gadeplansteam i planområdet, vil der være behov for supplerende drøftelser ift. tyngde, samt hvordan den udviklede model kan udbredes til et planområde med flere små kommuner. Beslutning Gentofte Kommune driver Overførstergården, der er et herberg med 40 pladser. Gladsaxe Kommune har igangsat en række andre initiativer på hjemløseområdet, der understøtter den nationale strategi. Furesø og Egedal har kun få hjemløse borgere, der i de fleste tilfælde tager til København. Side7
Kommunerne har en generel problemstilling ift. at skaffe billige almennyttige boliger til målgruppen. Psykiatrisk Center Ballerup ser en stigende tendens ift. nødvendigheden af at udskrive borgere til gaden, hvilket er problematisk. En del af disse borgere er for dårlige til herberg. Det blev konkluderet, at der i planområde midt er behov for at samarbejde om målgruppen af hjemløse borgere, men der ses ikke at være et generelt behov for at etablere et egentligt gadeplansteam. Pjece om gadeplansteamet. Emne 3. Egen arbejdsgruppe vedr. nye samarbejdsformer Det indstilles at samordningsudvalget træffer beslutning om: 1. fra hvilken vinkel arbejdsgruppen skal arbejde videre med opgaven på samt forventning til brug af tid og ressourcer 2. arbejdsgruppen er sammensat af de nødvendige kompetencer, for at løfte opgaven På møde i samordningsudvalget den 25. januar 2016 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge hvordan det fælles samarbejde imellem region og kommune styrkes og i den sammenhæng analysere, hvad der er brug for, og hvilke erfaringer kommunerne i optageområdet og regionen har i dag omkring samarbejde. Afsættet var oplæg om nye samarbejdsformer, hvor Anne Hertz holdt oplæg, bl.a. om etablering af Psykiatriens Hus i København, hvor der på forskellig vis samles og understøttes samarbejde på tværs på det psykosociale område. Arbejdsgruppen har mødtes 3 gange siden januar 2016. Arbejdsgruppen har indkredset en nærmere forståelse og ramme for, hvordan bedre samarbejdsformer og modeller kan udvikles til fordel for kommuner og region i planområde midt, herunder niveau for samarbejde, indhold af samarbejde og samarbejdsmodeller. Drøftelserne fra møderne er foreløbigt endt ud i at forelægge samordningsudvalget nogle overvejelser og oplæg til beslutning om samarbejde. Dette for at få forventningsafstemt gruppens arbejde og produkt med henblik på, om der skal arbejdes vide- Side8
re eller ej. Arbejdsgruppen har opstillet 5 modeller til drøftelse af, hvilke en vej gruppen skal med opgaven. De er forskellige i deres udgangspunkt, men har samarbejde på forskellige niveauer som omdrejningspunkt. Model 1. Den kortliggende tilgang til samarbejdsmodeller Model 2. Den projektorienterede tilgang til samarbejdsmodeller Model 3. Den undersøgende tilgang til samarbejdsmodeller Model 4. Den fagspecifikke/praksisorienteret tilgang til samarbejdsmodeller Model 5. Den tværsektorielle udvikling/ tilgang til samarbejdsmodeller Beslutning Der var en drøftelser af de forskellige muligheder. Det blev besluttet, at arbejde med aktuelle problemstillinger, fx akutområdet med fokus på forebyggelse af genindlæggelser. Der er også fokus på akutområdet i det kommunale rammepapir. Der kan også ses på udbredelse af Recoveryskolen eller på erfaringer fra halfwayprojektet mellem Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommune. Vi skal i højere grad tænke i at udbrede det, vi allerede ved virker og der skal tænkes i drift og ikke projekter, da der er erfaring for, at mange projekter ophører, når projektperioden udløber. Det blev desuden besluttet, at arbejdsgruppen, der er nedsat, består af de rigtige repræsentanter. Notat vedr. nye samarbejdsformer Emne 4. Opfølgning og videre proces ift. IT-SOU PSYK Det indstilles, at: - Furesø, Gribskov, Fredensborg og København udpeger to repræsentanter til IT- SOU PSYK senest den 30. marts 2017. - Kommunerne i midt udpeger yderligere 1 2 repræsentanter til IT-SOU PSYK, når kommunerne kan kommunikere via medcom. Der har på møderne i alle samordningsudvalg efter sommerferien været en drøftelse af, hvilken model, der skulle anvendes ift. etablering af et IT-SOU på det psykiatriske område. Alle samordningsudvalg tilsluttede sig, at der skulle være ét udvalg, og at der Side9
skulle udpeges 2 repræsentanter fra hvert samordningsudvalg til gruppen. Der er parallelt med disse drøftelser truffet beslutning om, at der bliver igangsat et pilotprojekt, hvor en kommune (Furesø) og et psykiatrisk center (Ballerup) arbejder med at anvende og implementere medcomstandarderne for psykiatri i den tværsektorielle kommunikation. Pilotprojektet skal udvikle en model, der skal ligge til grund for udrulning til andre kommuner i takt med anskaffelsen af de it-tekniske løsninger, der er en forudsætning for at kunne afsende og modtage medcomstandarder. På nuværende tidspunkt har 4 kommuner i Region Hovedstaden mulighed for at kommunikere via medcomstandarder på det psykiatriske område. Det drejer sig om: Furesø, Gribskov, Fredensborg og Københavns Kommuner. Formålet med IT SOU PSYK er iflg. kommissoriet bl.a. at styrke implementeringen af tværsektoriel elektronisk kommunikation via medcomstandarder. Ift. at sikre udpegning af de rette repræsentanter til IT SOU PSYK har sekretariatet rettet henvendelse til Sundheds-it og elektronisk kommunikation med henblik på afklaring af, hvilke kompetencer, der var behov for. Der opstod i denne drøftelse forståelse for, at der er behov for repræsentation fra de kommuner, der kan kommunikere via medcomstandarder på det psykiatriske område, da opgaven for IT-SOU PSYK er rettet mod implementeringen af denne kommunikation. IT SOU PSYK kan gradvis udvides med repræsentanter fra flere kommuner efterhånden, som de bliver i stand til at kommunikere via medcomstandarder. Arbejdet med implementering af medcomstandarder forventes i øvrigt først at være klar til at gå i gang i 3. kvartal 2017. Det foreslås derfor, at der i første kvartal 2017 udpeges 1-2 repræsentanter fra hhv. Furesø, Gribskov, Fredensborg og København til IT-SOU PSYK og at andre kommuner udpeger repræsentanter, når de bliver i stand til at arbejde med medcomstandarder. Beslutning Det blev besluttet, at det skal præciseres, hvad forskellen er på pilotgruppen og IT- SOU PSYK. - Kommissorium for IT SOU under samordningsudvalgene Side10
Emne 5. Årshjul 2017 - Det indstilles, at samordningsudvalget drøfter og beslutter indhold i årshjul 2017. Det foreslås, at følgende årshjul danner rammen for arbejdet i 2017 i det psykiatriske samordningsudvalg for planområde midt: 29. marts 2017: - Botilbudsområdet temadrøftelse - Årsstatus på kommissoriet for SOU Psyk Midt samlet overblik over processen, herunder en status på hvor langt man er med initiativerne i sundhedsaftalen - Implementering af samarbejdsaftalerne - Eventuelle leverancer fra arbejdsgrupperne under sundhedsaftalen 31. maj 2017: - Færdigbehandlede, herunder varslinger - Patientsikkerhed - Info om Sundhedsplatformen i Region Hovedstadens Psykiatri - Implementering af FMK status - Implementering af samarbejdsaftalerne - Eventuelle leverancer fra arbejdsgrupperne under sundhedsaftalen 27. september 2017: - Børnetemamøde - Info om Sundhedsplatformen i Region Hovedstadens Psykiatri - IT-SOU Psyk - Implementering af samarbejdsaftale børn og voksne - Eventuelle leverancer fra arbejdsgrupperne under sundhedsaftalen 30. november 2017: - Færdigbehandlede - herunder arbejdet med tidlige og parallelle indsatser - Implementering af samarbejdsaftalerne - Eventuelle leverancer fra arbejdsgrupperne under sundhedsaftalen Side11
Beslutning en blev tiltrådt ift. forslag til årshjul 2017. - Ingen. Side12
Emne 6. Møder 2017 Der er planlagt følgende møder i 2017: - 29.3.2017 kl. 14.00 16.00 i Egedal Kommune - 31.5. 2017 k. 14.00 16.00 på Psykiatrisk Center Ballerup - 27.9.2017 kl. 14.00 16.00 i Egedal Kommune - 30.11.2017 kl. 14.00 16.00 på Psykiatrisk Center Ballerup Beslutning Det blev oplyst, at kommunerne i planområde midt drøfter varetagelsen af formandskabet for planområdet. Der kan derfor ske ændringer i lokationen for marts- og september-mødet. Side13
Emne 7. Gensidig orientering - Status på arbejdet med samarbejdsaftalen - Orientering om budget 2017 - Orientering om evt. kommende leverancer fra arbejdsgrupperne under DAS, der skal håndteres i samordningsudvalgene. - Beslutning Ift. status på samarbejdsaftalen blev det oplyst, at PLO kan ikke godkende formuleringer vedr. teksten på deres område. Muligheden for at skrive PLO ud af aftalen er drøftet i DAS, men der er ikke truffet endelig beslutning. Det blev oplyst, at samarbejdsaftalerne kan tidligst kan blive forelagt for SKU i maj 2017. Side14
Emne 8. Næste møde Næste møde afholdes 29.3.2017. Der er ønske om, at det drøftes og besluttes, hvilke dagsordenspunkter, der skal drøftes på det kommende møde. Beslutning Der blev henvist til dagsordenens pkt. 5 og 6. Side15
Emne 9. Eventuelt Beslutning Ingen drøftelse. Side16