HA, 3. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper Valdemar Nygaard
Love, bekendtgørelser, standards og vejledninger m.v., der regulerer årsregnskabsaflæggelsen i Danmark: (For de danske reglers vedkommende også omtalt som: Regnskabsreguleringen): Love: 1. Bogføringsloven 2. Bogføringsbekendtgørelsen 3. Bogføringsvejledningen 4. Årsregnskabsloven af 1981 (den gamle) GÅRL 5. Årsregnskabsloven af 2001 (den nye) NÅRL 6. Årsregnskabsbekendtgørelsen af 29/8 1996 (den nuv.) BEK 7. Ændringsbkg. af 18/6 2001 til årsregnskabsbkg. af 29/8 1996 8. Vejledning om koncernregnskaber Standards: 9. Internationale regnskabsstandards IAS Vejledninger: 10. Danske regnskabsvejledninger RVL
Årsregnskabslovens opbygning (den gamle): Kapitel: -er: 1: Indledende bestemmelser 1-5a + 8 2: Ophævet (overført til bek.) 10-15 3: Særligt om balanceposter 16-21 4: Særligt om resultatopgørelsesposter 22-25 5: Værdiansættelsesbestemmelser 26-40 6: Noteindhold 41-54 7: Årsberetning 56-56a 8: Koncernregnskabsbestemmelser 57-61 8 a: Revisionsbestemmelser 61a-61 l 9: Offentliggørelse 62-64 b 9 a: Undtagelsesbestemmelser 64c-64 f 9 b: Beregning af frister 64g 10: Straffebestemmelser 65 11: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 66-68 Bekendtgørelsens opbygning: Kapitel: -er: 1: Opstilling af regnskab: Almindelige regler og opstilling 1-3 Balancens poster 4-6 Resultatopgørelsens poster 7-8 2: Den indre værdis metode/equity-metoden 9 3: Koncernregnskaber 10-22 4: Indsendelse 23-27 5: Offentliggørelse m.v. 28-31 6: Offentlighed m.v. 32 7: Straf 33 8: Ikrafttræden m.v. 35 Bilag 1: A B C D Skema for balance i kontoform Skema for balance i beretningsform Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt Bilag 2: Fristbestemmelser
Årsregnskablovens opbygning (den nye med virkning fra 1/1 2002): Kapitel: -er: Afsnit I: Lovens anvendelseområde, grundlæggende krav m.v.: 1: Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v 1-7 2: Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten 8-10 3: Grundlæggende krav til årsrapporten 11-16 4: Rækkefølge m.v. af årsrapportens bestanddele 17 Afsnit II: Regnskabsklasse A 5: Udarbejdelse af årsrapport 18-21 Afsnit III: Regnskabsklasse B: 6: Udarbejdelse af årsrapport 22-32 7: Indregning og måling 33-52 8: Oplysninger 53-77 Afsnit IV: Regnskabsklasse C: 9: Udarbejdelse af årsrapport 78-81 10: Indregning og måling 82-86 11: Oplysninger 87-101 Afsnit V: Regnskabsklasse D: 12: Udarbejdelse af årsrapport 102-108 Afsnit VI: Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v.: 13: Pligt til at aflægge koncernregnskab 109-113 14: Koncernregnskabets indhold 114-128 15: Fusionsregnskab m.v. 129-130 Afsnit VII: Halvsårsrapport for statslige aktieselskaber: 16: Udarbejdelse af halvårsrapport 131-134 Afsnit VIII: Revision af årsrapporten: 17: Revision 135 Afsnit IX: Regnskabsreguleringen i Danmark: 18: Organisation til udstedelse af regnskabsstandarder m.v. 136-137
Afsnit X: Offentliggørelse og undersøgelse af årsrapport m.v.: 19: Indsendelse til erhvervs- og selskabsstyrelsen 138-153 20: Offentliggørelse 154-158 21: Undersøgelse af årsrapporter m.v. 159-161 Afsnit XI: Tvangsbøder. Klageadgang. Straf. Ikrafttræden: 22: Tvangsbøder 162 23: Klageadgang 163 24: Straf 164 25: Ikrafttræden og overgang 165-170 Bilag: 1: Definitioner: A. Generelt B. Koncerner C. Årsrapportens elementer D. Målegrundlag 2: Skemaer for balancer og resultatopgørelser: 1. Skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D) 2. Skema for balance i beretningsform (regnskabsklasse B, C og D) 3. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse B) 4. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse B) 5. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse C og D) 6. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse C og D)
Bekendtgørelsens opbygning (den nuværende): Kapitel: : 1: Opstilling af regnskab: Almindelige bestemmelser 1-3 Balancens poster 4-6 Resultatopgørelsens poster 7-8 2: Den indre værdis metode/equity-metoden 9 3: Koncernregnskaber: Almindelige regler og opstilling 10-13 Konsolidering 14-15 Værdiansættelse 16-18 Pro rata konsolidering 19 Noter til koncernregnskabet 20-22 4: Indsendelse 23-27 5: Offentliggørelse m.v. 28-31 6: Offentlighed m.v. 32 7: Straf 33 8: Ikrafttræden m.v. 35 Bilag 1: A B C D Skema for balance i kontoform Skema for balance i beretningsform Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt Ændringsbekendtgørelsen af 18/6 2001: Ændrer intet væsentligt; alene justeringer af den BEK. Der må forventes yderligere ændringer i forbindelse med den nye årsregnskabslov ikrafttræden.
Årsregnskabets bestanddele og den rækkefølge, som oftest følges i praksis: 1. Årsberetning 2. Anvendt regnskabspraksis 3. Resultatopgørelse 4. Balance 5. Noter: vedrørende: Anvendt regnskabspraksis - Er oftest særskilt anført under punkt 2 - Oplysningsnoter Specifikationsnoter 6: Sammenligningstal 7: Evt. supplerende informationer 8: Pengestrømsopgørelse 9: Revisionspåtegning
Generalklausulen og grundlæggende regnskabsprincipper i den gamle årsregnskabslov: Generalklausulen: Det retvisende billede: Begrebet er indført med Årl's indførelse i 1982 og indeholdes i lovens 4 (se lovparagraffen). Paragraffen er grundlovsparagraffen, der omfatter årsregnskabets indhold og kvalitet. Begrebet kan opdeles i 4 dele: ÅRETS RESULTAT: Indtægts-/omkostningsrelationer Retning og hastighed i udvikling AKTIVER: Alle medtaget i henhold til praksis Forsigtig vurdering PASSIVER: Al le gældsposter og hensættelser medtages Vurdering = nominel værdi Egenkapitalen er risidualen mellem aktiver og gæld/hensættelser ØKONOMISK STILLING: Likviditet: Overleve det kommende år Finansiering: Forholdet mellem og udviklingen i gæld/hensættelser og egenkapital
Grundlæggede grundprincipper: Indholdet af grundlæggende værdiansættelsesprincipper fremgår af Årl's 26 og 26a, der er blevet revideret flere gange i de senere år. Going concern: * En virksomhed betragtes som en going concern, d.v.s. som en virksomhed, der vorventes at fortsætte driften i en overskuelig fremtid. Dette betyder bl.a., at virksomheden hverken agter eller er tvunget til at likvidere eller foretage væsentlige indskrænkninger i sine aktiviteter. * Hvis ikke going concern: - Årsregnskabets værdiansættelsesprincip ændres fra anskaffelsessesprincippet til realisationsprincippet, alle aktiver og passiver anføres til forventede afhændelsespriser. - Alle forventede afviklingsomkostninger optages i årsregnskabet - Egenkapitalen vil være udtryk for et forventet likvidationsprovenue (eller dividende til kreditorerne). - Det er ledelsens vurdering og beslutning om sselskabet kan anses som en going concern. - Revisor efterprøver ledelsens beslutning om going concern: - Hvis enighed gøres positivt opmærksom herpå - Hvis uenighed skal revisor tage forbehold - Hvis enighed om en uafklaret situation diskuteres om revisor kan undlade forbehold i påtegningen eller kan nøjes med supplerende oplysninger om usikkerheden. Kontinuitet: * Der anvendes samme regnskabspraksis fra et regnskabsår til det næste, ligesom åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen fra det foregående år. Kontinuitetsprincippet indebærer tillige, at der i regnskabsåret anvendes samme regnskabspraksis for alle poster af ensartet indhold.
* Kontinuitetsbrud er tilladt, hvis: - Nye love, vejledninger m.v. kræver det - Hvis årsregnskabet efter ændringen giver et mere retvisende billede * Hvis kontinuiteten brydes, da anvendes det nye regnskabsprincip fra begyndelsen af et nyt regnskabsår: - Primodifferencen (ændringsbeløbet fra gammelt til nyt princip) føres direkte på egenkapitalen - Sammenligningstallene tilpasses - Ændringen oplyses under Anvendt regnskabspraksis, even tuelt i årsberetningen, med behøring begrundelse og med angivelse af beløb for påvirkning af resultat, aktiver, passiver og økonomisk stilling. Forsigtighed: * Kun realiserede indtægter medregnes og tab medregnes når de truer * Aktiver må ikke værdiansættes for højt og alle forpligtelser skal medtages i fuldt omfang * Summeopgave: 1. Debitor skylder kr. 100.000. Debitors soliditet synes tvivlsom. 2 måneder ind i det nye regnskabsår standser debitor betalingerne. Spørgsmål: I hvilket regnskabsår skal debitortabet medregnes?. 2. Debitor skylder kr. 100.000 pr. balancedagen. Soliditeten synes tvivlsom. Af en uforklarlig grund øges debitors gæld til os med y- derligere kr. 75.000 i det nye regnskabsår. 2 måneder inde i det nye år stopper debitor betalingerne. Gælden til os udgør ialt kr. 175.000 og vi må konstatere at vi taber hele beløbet. Spørgsmål: I hvilket/hvilke regnskabsår skal debitortabet medregnes?.
3. Debitor skylder kr. 100.000 på balancedagen. Debitors soliditet synes tvivlsom. Som følge af en større gevinst på travbanen først i det nye år og inden årsregnskabets udarbejdelse har debitor netop betalt beløbet. Spørgsmål: Kan debitorfordringen opretholdes pr. balancedagen eller skal beløbet afskrives som tab i det gamle regnskabsår og påny indtægtsføres i det nye regnskabsår. Periodisering: * Der tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det regnskabsår årsregnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt. Bruttoprincip: * De enkelte poster under aktiver og passiver skal værdiansættes hver for sig, og modregning mellem aktiv- og passivposter eller mellem indtægtsog omkostningsposter må ikke finde sted. Væsentlighed: (står ikke i årsregnskabsloven) * Ved udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet bør der lægges særlig vægt på forhold, der er væsentlige for forståelsen af virksomhedens aktiver og passiver og den økonomiske stilling samt resultatet. Hverken regnskabsvejledningerne eller årsregnskabsloven tager sigte på forhold, som er uvæsentlige for forståelsen af årsregnskaber. Indhold fremfor formalia: (står ikke i årsregnskabsloven) * Transaktioner og andre forhold bør regnskabsmæssigt behandles og præsenteres i overensstemmelse med indhold og økonomisk realitet og ikke alene under iagttagelse af den juridiske form.
Grundlæggende regnskabsprincipper i den nye årsregnskabslov: Mange af de nuværende grundlæggende regnskabsprincipper og generalklausulen er fortsat i den nye årsregnskabslov, hvilket fremgår af 11, 12 og 13: 11: Retvisende billede 12: Kvalitetskrav 13: Grundlæggende forudsætninger Flere af hidtidige principper har delvis ændret indhold og navn ligesom forsigtighedsprincippet, der i den nuværende årsregnskabslov og -praksis har haft meget stor betydning, ikke længere fremgår særskilt, men nu alene indgår som et underprincip i forbindelse med indregning og måling i lovens 33. Den nye årsregnskabslovs større fokusering mod formueorienteret regnskabsteori på bekostning af præstationsorienteret regnskabsteori har medført indførelse af en række nye principper/kvalitetskrav, der kort vil blive oplistet: Retvisende billede, -erne 11 og 12: Indholdet i det retvisende billede er bl.a. ændret ved i 11: - at begrebet nu omfatter hele årsrapporten og ikke som hidtil opstillingerne og oplysningerne i balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, men tillige supplerende beretninger. - at det hidtige økonomiske stilling er blevet præciseret til finansielle stilling. Kvalitetskravene er blevet tydeliggjort og præciseret, således ved i 12: - at præcisere hvem regnskabsbrugerne er - at opliste regnskabsbrugernes beslutningsopgaver: ressourceallokering forvaltningskontrol fordelingsopgave - at kræve overholdelse af:
* Relevanskriteriet * Pålidelighedskriteiet Bemærk, at det hidtidige sammenlignelighedsprincip ikke længere fremgår direkte af NÅRL, men må anses som indeholdt i pålidelighedskriteriet. Grundlæggende forudsætninger, 13: NÅRL indfører grundlæggende forudsætninger, der tidligere benævntes grundlæggende regnskabsprincipper. Ændringen er mere af sproglig end af indholdsmæssig karakter og er med til at udfylde begrebsrammen: 1) Klarhed 4, stk. 1 Fremgår af nuværende ÅRL: 2) Substans Indeholdes ikke i ÅRL, men fremgår bl.a. af RVL 2: Grundlæggende regnskabsprincipper. 3) Væsentlighed Som for 2) 4) Going concern 26, stk. 1, punkt 1 5) Neutralitet Erstatter delvist forsigtighedsprincippet i 26, stk. 1, punkt 3 6) Periodisering 26, stk. 1, punkt 4 7) Konsistens Erstatter delvist kontinuitetsprincippet i 26, stk. 1, punkt 2 8) Bruttoværdi 26, stk. 1, punkt 5 9) Formel kontinuitet 26, stk. 1, punkt 6 10) Reel kontinuitet Erstatter delvist kontinuitetsprincippet i 26, stk. 1, punkt 2 samt fravigelsesadgangen i 26, stk. 2.