SAG: Marienhoffskolen, Programoplæg 2016. NOTAT: PROGRAMOPLÆG. DATO: 22/01 2016 01 Baggrund: Team Ejendomme, Syddjurs Kommune har henvendt sig til Arkitektfirma Vintov i august 2015 og der er aftalt rådgivning om udførelse af Forundersøgelse og programoplæg forud for planlægning af byggearbejde på Marienhoffskolen i 2016 og 2017. Undersøgelsen omfatter overordnede studier af arealer og bygningens geometri samt undersøgelse af behov og ønsker til indholdet. Byggearbejderne skal koordineres med vedligeholdelsesplan for facaderenovering og opdatering af energiforhold. Dette er ikke direkte en del af programoplægget. 02 Grundlag: Grundlag for opgaven har været: Marienhoffskolens høringssvar til budget 2015 Anlægsblokke. Birgitte Agersnap, skoleleder. 29. august 2014. Anlægsprojekt Marienhoffskolen. Marit Aasland, Syddjurs Kommunes skolechef. 26.05 2014. Opgaven blev overleveret på opstartsmøde den 22/9 2015, hvor Steen Daugaard, Syddjurs Kommune, Team Ejendomme og Kenneth Enrico Petersen, Syddjurs Kommune, Konstitueret Skolechef, introducerede opgaven. Der henvises desuden til referat af dette møde. 03 Proces: I forlængelse af opstartsmødet er afholdt arbejdsmøder med en styregruppe på Marienhoffskolen, hvor eksisterende forhold er analyseret og efterfølgende skitser og ideer til fremtidige forhold er fremlagt og diskuteret: Arbejdsmøde 1; Eksisterende forhold; Arbejdsmøde 2, Visioner for fremtiden; Arbejdsmøde 3, Skitser og programoplæg. I dét arbejde er også notat fra Pædagogisk personalemøde á 4. november 2015 inddraget, ligesom styregruppen imellem møderne har inddraget kolleger og medarbejdere. Det foreløbige programoplæg i form af oversigtsskitser er godkendt på møde med styregruppen den 15/12 2015 og er desuden fremlagt for Team Ejendomme på møde den 13/1 2016, hvor Steen Daugaard deltog. Nærværende kan derfor ses som en konklusion på arbejdet og er godkendt i styregruppen. 1
03 Skolens geometri; overordnede betragtninger: 04 Klasser ++: Bygningens geometri; Overordnede betragtninger: Marienhoffskolen er opbygget i 3 blokke med lange gangforløb omkring 3 indre gårdrum, Grønnegårde. Gårdrummene er ikke i væsentlig grad udnyttede og integrerede i undervisningen og ligger som et uudnyttet potentiale. I den sydligste blok er en kælderetage hhv parterre, hvor indskoling og SFO er indrettet med udgang til særskilt legeareal for de yngste årgange. Skolens struktur er organiseret med gangforløb langs grønnegårdene og fordeling fra gangene til traditionelle klasselokaler og faglokaler. Skolens konstruktion gør, at det ikke umiddelbart giver mening at inddrage gangarealerne i undervisningen, idet en fast rytme af søjler og lodrette installations føringer ikke kan ændres og store bygningsmæssige tiltag kun vil bidrage med ringe arealer og samtidigt vil en evt. inddragelse af gangarealerne til undervisningsformål fordre, at der i stedet skulle tilvejebringes andre adgangsforhold, fx ved at overdække og inddrage de store grønnegårde. Grønnegårdene ville derved skulle udbygges 100 % og ville samtidigt være forholdsvis hårdt belastede, både funktionelt og lydmæssigt, af gangtrafik. Der er i programoplægget til de fremtidige forhold derfor lagt op til at bygge videre på dén struktur som skolen er født med, hvor de eksisterende gangarealer fortsat vil være det bærende element i skolens infrastruktur. Der er desuden et uudnyttet potentiale i skolens fællessal, som vil kunne dobbeltudnyttes til flere funktioner. Desuden ses et potentiale i dét forhold, at der sideløbende med byggearbejdet på selve skolen pågår arbejde med at udvide Marienhoffhallen direkte nord for skolens bygninger og i højere grad integrere skolens liv med mulighederne i hallen. I hal-området vil fremtidigt blive kantineforhold, som skolen kan benytte, hvorfor den nuværende skole-bod på Marienhoffskolen ikke er indtegnet på de fremtidige skitser. På skolens ankomstområde ligger i dag en tandklinik, som ikke fortsat er i funktion. En evt. ombygning til skoleformål forekommer ikke rationelt og vil ikke kunne bidrage væsentligt til løsning af det samlede billede for Marienhoffskolen. Tandklinikken foreslås derfor nedrevet. I den nuværende skole er én af udfordringerne, at de eksisterende klasselokaler ses som firkantede og fastlåste rumligheder uden ordentlige muligheder for understøttende undervisning, projektarbejdsområder, rum-i-rum - til arbejde i mindre grupper, multirum osv., som kan understøtte kravene til undervisning i folkeskolereformen af 2014. I dag er den nordligste blok, (Blok 3), ramme om undervisning for 4.-7. kl., den sydligste blok, (Blok 1), ramme om undervisning for 8.-9. kl. i øverste plan og for 0.- 3. klasse i nederste plan. 2
05 Faglokaler: Det ønskes, at Indskolingen og SFO fortsat er i kælderplan i Blok 1. Hér foreslås mindre ombygningsarbejder for bedre at tilgodese dagligdagen og sammenhængen mellem SFO og indskolingen. Den nuværende løsning med den mørke garderobegang ønskes ændret med nye garderobeforhold og bedre dagslysforhold. Den endelige indretning af området skal indeholde etablering af større murgennembrydninger mellem klasserne, så samarbejdet mellem de enkelte klasser styrkes. Mellemtrinnet ønskes placeret samlet i Blok 3. (4., 5. og 6. kl.) 7. klasserne flyttes over til 8. og 9. klasserne og området til brug for klasserne udvides ved også at inddrage dét areal, hvor der i dag er håndarbejde. Klasserne får dermed et stort areal, hvor nye undervisningsformer kan tilgodeses og hvor nye møbleringer kan bidrage til nye funktioner, projektarbejde, fordybelse og tværfaglige samarbejder. Området kan fleksibelt over året tage imod 3. klasserne tidligt, når indskolingsområdet bliver presset pladsmæssigt i forbindelse med opstart af tidlig SFO og kan altså periodevis rumme flere klasser. Udskolingen ønskes samlet i området, hvor nuværende 8. og 9. klasser er placeret. Ved at flytte sløjd til nyt Håndværk og Designlokale og ved at flytte Hjemkundskab til nyindrettet Madkundskabslokale bliver der plads i blokken til også at rumme 7. klasserne og desuden til at indrette med nye møbleringer til nye funktioner, projektarbejde, rum til fordybelse, sociale samlingsrum for de ældste elever mm. Marienhoffskolen er udfordret ved, at en række faglokaler ikke findes: Naturfagslokale, Håndværk-og Design-lokale og Madkundskab. Desuden er de eksisterende faglokaler, bortset fra Musik og Fysik/Kemilokalet nedslidte og utidssvarende. Sløjd og håndarbejde skal indgå i Håndværk-og design lokalet. Hjemkundskab skal nytænkes som Madkundskabslokale. Det foreslås at styrke Marienhoffskolens faglokaler ved at placere dem omkring to værkstedsgårde, som indrettes i hver sin grønnegård. Derved bliver fagligheden løftet og gjort synlig og inspirerende i dagligdagen. Billedfag og håndværk: Faglokaler og værkstedsgård: I Blok 3 renoveres det eksisterende billedkundskabslokale og der etableres adgang til den nyindrettede værkstedsgård. I den eksisterende grønnegård bygges nyt faglokale for værkstedsfagene Håndværk og Design. Naturfag: Faglokaler og værkstedsgård: I Blok 1 nybygges et naturfagslokale for biologi og de dele af naturteknik, som er beskidte og våde i en del af den eksisterende grønnegård, mens der i den anden ende af den nyindrettede værkstedsgård ombygges et lokale til Madkundskab, hvor også de mere kliniske og rene dele af naturfagsundervisningen kan foregå. Eksisterende lokale for fysik/kemi vil også være tilknyttet værkstedsgården. 3
06 Administration. Personale. Forberedelse: For at få grundstrukturen med klasser og faglokaler godt på plads vil det blive nødvendigt at flytte med personalefaciliteterne. Personalefaciliteterne etableres ved ombygningsarbejde i den midterste blok, hvor også hele administrationen samles med forkontor og kontorer til skolens samlede ledelse. I dag savnes plads i administrationsområdet til et kontor for pædagogisk leder, som er placeret i kælderen ved indskolingen. Området skal ombygges for at rumme hele ledelsen og for at tilgodese personalefaciliteter i samme blok. Der vil fortsat være forberedelsesrum til lærerne samt enkelte mødelokaler, hvor disse er placeret nu; ved indgangen til salen. Det ønskes, at der åbnes op mod Blok 3 og de nuværende lærertoiletter, som er bygget i gangarealet fjernes for at styrke åbenheden og den oprindelige struktur på skolen. Toiletforhold genetableres i det nye personaleområde. 07 Bibliotek kontra Læringscenter: I den midterste blok, Blok 2 placeres også fortsat biblioteket, som skal ombygges til pædagogisk læringscenter. Centret bliver skolen hjerte, centralt placeret og skal åbnes op mod de hovedganglinjer, der er omkring Blok 2 og det bliver på dén måde en naturlig del af hverdagen at komme forbi og ind i Læringscentret. Læringscentret kan bibeholde den nuværende placering og ombygges og åbnes mod gangarealerne for at forbedre synligheden og der kan tilføjes et mindre areal, hvor der i dag er støttecenter. Men optimalt vil skolens midterste grønnegård kunne inddrages og overdækkes for at rumme et fremtidssikret læringscenter. De økonomiske rammer for byggesagen vil evt. kunne blive en begrænsning for den fulde løsning af læringscentret, idet dette dels vil fordre tilbygning af arealet i grønnegården, samt en ombygning for ny placering af administrationen. Det skal i forbindelse med løsning af området for nyt læringscenter sikres at adgangen fra skolegården til området ikke belastes af træk, og der skal derfor etableres nyt vindfang. I bilag til programoplægget er oplistet kalkulation som en del af beslutningsgrundlaget. 08 Musik i tilknytning til salen: Nuværende musiklokale fungerer fint, både hvad angår størrelse og placering, bortset fra, at der i administrationen opleves lydgener fra lokalet. 4
09 Nyt inventar: 10 Kalkulation: Når det alligevel foreslås at flytte faglokalet skal det ses i lyset af den samlede løsning for skolen, hvor etableringen af et stærkt fagligt miljø omkring de to nye værkstedgårde for billed- og håndværksfagene og naturfagene prioriteres højt. Musiklokalet ønskes indrettet i en del af nuværende sal, som efterfølgende vil være på ca. 225 m 2. Musiklokalet og salen vil i sammenhæng med hinanden kunne bidrage til øget faglighed og dobbeltudnyttelse og området vil kunne bruges til mange former for musik, dans, sang, bevægelse og leg og på dén måde også være med til at styrke kropsligheden og den motoriske læring. Musiklokalet skal opbygges med dobbelt-konstruktion for bedst muligt at lydisolere i forhold til de omkringliggende funktioner. Den nuværende undervisning har kun haft plads til traditionel bordopstilling og for at udnytte de nye muligheder skal der i byggeprojektet indgå nyt inventar. De nye faglokaler, som hidtil ikke har været til stede på Marienhoffskolen skal også udstyres med nyt inventar, idet der ikke findes eksisterende inventar, som kan genbruges. Det skal undersøges om en del af den eksisterende procesudsugning i værkstedsfagene kan genbruges i det nye faglokale for håndværk- og design. Som bilag til Programoplægget er der udarbejdet en kalkulation for løsning af lokaleproblematikken på Marienhoffskolen, som skitseret i nærværende opsummering og på oversigtsplanerne. I kalkulationen er indregnet arealer med ombygningspris pr. kvadratmeter hhv. arealer med nybygningspris. Det vurderes, at tilbygningen i de to (eller tre) grønnegårde kan rationaliseres ved at konstruktioner og størrelser er ens, og at der i et vist omfang kan bygges videre på de eksisterende konstruktioner. Så uanset tilbygningerne er indeliggende og at materialer i et vist omfang skal kranes ind forudsættes det, at tilbygningen kan udføres for én for skolebyggeri sædvanlig kvadratmeterpris. I kalkulationerne indgår desuden skønnede anlægs-summer for etablering af større murhuller mellem klasselokalerne. Omkring grønnegårdene, hvor dele af grønnegården tilbygges med nyt faglokale ønskes der stor synlighed mellem faglokalet og de omkringliggende undervisningslokaler. For at gøre dette muligt i forhold til løsning af brandstrategien for skolen forventes det, at der skal etableres en række nye terrassedøre, som flugtvej direkte til det fri. Disse er ikke indregnet i medsendte kalkulation, idet disse formentlig kan indgå i dén facade-renovering, som skal igangsættes sideløbende med den øvrige om- og nybygning. 5
11 Bilag: Medsendt oversigtplaner, der viser eksisterende samt fremtidige forhold. Skitseoplæg 2016_01_18_final. (13 sider). 6