Furesø Kommunes Fritidspolitik

Furesø Kommune Furesø Kommunes Fritidspolitik - Politik for kommunens kulturelle-, folkeoplysende- og idrætslige område UDKAST 3

1. FORORD [overskrift] [Tekst] Et af Furesø Kommunes helt særlige kendetegn er den meget høje andel af kreative og aktive borgere inden for sport, kunst, fritid og kulturtilbud. Vi ser dette kendetegn og dermed kultur-, fritidsog idrætspolitikken som en væsentlig del af bosætningsstrategien og af erhvervsstrategien men vi ser også kultur-, fritidsog idrætspolitikken som helt uafhængig af fornuftige argumenter. Kunstnerisk, kulturel og kropslig udfoldelse og samvær er en uundværlig del af menneskelivet og en værdi i sig selv. Formålet med Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets politik er derfor helt naturligt at fastholde engagementet, men også at udvikle og udfordre det. Vi kobler politikken til Furesø Kommunes overordnede vision og udarbejder konkrete initiativer, strategier og handleplaner inden for området. Politikken skal således formulere de centrale sigtelinjer og hovedtemaer for området og vil i den kommende periode frem til 2017 koncentrere sig om følgende 5 politiske hovedspor: 1. Synlighed for borgerne 2. Værdsættelse af det frivillige foreningsliv 3. Ungekultur for flertallet af unge og for de udsatte unge 4. Fyrtårne der kan sætte kommunen på landkortet 5. Muligheder for den selvorganiserede idræt og kultur DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 2 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.furesoe.dk Oplag: [Antal] Udgivet: [Dato] Redaktion: [Navn] DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 15

7. FOLKEOPLSYNINGSUDVALGET Folkeoplysningsloven danner ramme om det frivillige foreningsarbejde. For at sikre koordinationen af indsatsen på det folkeoplysende område nedsættes et Folkeoplysningsudvalg for en 4-årig periode straks efter hvert kommunalvalg. Medlemmerne er repræsentanter fra idrætsforeningerne, voksenundervisningsforeningerne, foreninger med idebestemt børne- og ungdomsarbejde, handicapforeninger, kulturelle foreninger samt øvrige foreninger. De selvorganiserede grupper er repræsenteret gennem de folkevalgte politikere i udvalget. Folkeoplysningsudvalgets kompetencer Folkeoplysningsudvalget afgiver indstilling til Byrådet om kommunens budget for området og kommunale regler på området godkender foreninger med folkeoplysende aktiviteter fordeler tilskud til aktiviteter for børn og unge, voksenundervisning samt til foreningernes egne og lejede lokaler fordeler kommunale lokaler og godkender brugere af kommunale lokaler behandler ansøgninger om tilskud fra udvalgets puljer De overordnede rammer for den folkeoplysende del af Kultur-, fritidsog idrætspolitikken er fastlagt i Folkeoplysningslovens 34 og 35. Det er her fastsat, at kommunalbestyrelsen vedtager og offentliggør en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. 2. VISION Kultur-, fritidsog idrætspolitikken skal understøtte den overordnede vision, der i 2012 er vedtaget for Furesø Kommune: Vision Furesø: Vi skaber løsninger sammen Vi har et højt uddannelsesniveau, mange forskellige nationaliteter og boformer. Vi er kendetegnet ved engagerede, kreative borgere og velfungerende lokalsamfund. Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som en attraktiv og kreativ bosætningskommune med gode lokale beskæftigelsesmuligheder en kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig en kommune, hvor vi værner om vores smukke natur og har et rigt udbud af kultur og idræt en omsorgsfuld og effektiv kommune med fokus på borgernes behov en kommune hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle og uddanne sig maksimalt en kommune med mulighed for at leve et sundt og aktivt liv - hele livet en kommune, der præger regionens udvikling og samarbejder om fælles løsninger Vision for kultur-, fritidsog idrætsområdet Furesø Kommune skal være en kreativ kultur-, fritidsog idrætskommune med et stadigt rigere udbud af tilbud og muligheder for udvikling af nye foreninger, aktiviteter, tilbud og samarbejdsformer. Kultur-, fritidsog idrætspolitikken skal understøtte og opmuntre til et stærkt og varieret kultur-, fritidsog idrætsmiljø i kommunen og være en af grundpillerne i opbygningen af en ny Furesøidentitet. DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 14 DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 3

Byrådet ønsker at fastholde og gerne øge den høje deltagelse i aktiviteter. Både fordi det skaber stærke, udviklende og meningsfulde fællesskaber og fordi det styrker sundheden for såvel børn som voksne. Vi ønsker derfor at tilvejebringe de rammer, der skal til, for både at fastholde og udvikle det høje frivillige engagement og medlemskaber af klubber og foreninger. Dette gælder ikke mindst børn og unge, der som en naturlig del af deres opvækst skal sikres kropslig og kreativ inspiration. Vi ønsker også at styrke vores lokale kulturinstitutioner, så de i endnu højere grad kan medvirke til dannelse, fællesskab, refleksion og kreativitet. 6. OPFØLGNING Politikken er 4-årig og skal fornyes inden udgangen af 2017. Ud over en årlig opfølgning på de beskrevne målepunkter i afsnit 5 afvikles en midtvejskonference i 2015 med henblik på en revision/tilpasning af den samlede politik. Den årlige opfølgning sker i regi af Folkeoplysningsudvalget og det politiske udvalg. Opfølgningen har til formål at sikre det nødvendige fokus på den konkrete udmøntning af politikken. Vi vil sikre en konsekvent brugerinddragelse af den folkeoplysende virksomhed gennem et bredt sammensat Folkeoplysningsudvalg og via samrådene. Vi vil sætte rammerne, men sikre armslængdeprincippet bl.a. ved uddelegering af puljer og kompetencen til at godkende foreninger og fordele lokaler til Folkeoplysningsudvalget. DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 4 DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 13

8. Flere tilbud til udsatte unge Det er svært at finde ligesindede og venner, hvis man skiller sig markant ud og er udfordret på områder, som de fleste ikke forstår. Derfor skal der skabes fx idrætshold eller teaterhold, som henvender sig specifikt til unge med samme eller sammenlignelige handicaps. Holdene skal medvirke til, at venskaber opstår og at fritiden bliver sjovere for gruppen. Ligeledes skal der gøres en særlig indsats for at få gruppen af udsatte unge med ind i foreningslivet. Der skal også gøres en indsats i form af rekruttering af frivillige fra grupperne og i form af særlig støtte fx i form af kontingentfrihed, lån af udstyr mv. Finest vil det være, om der kan oprettes hold, der også kan søges af udøvere i de omkringliggende kommuner, sådan så vi fra de frivillige organisationer og kommunale hold giver nogle større rammer for nichefællesskaber og venskaber. Foreningerne skal støttes gennem løbende uddannelse af deres frivillige samt en bred forvaltningsmæssig forankring af dette fokusområde på tværs af kommunens organisatoriske enheder. Flere foreninger har oprettet specialiserede hold og opbygget en intern organisering, der sikrer, at foreningen kan håndtere de unge udsatte. Foreningslivet ses som en naturlig del af de mulige indsatsområder, der kan tilvælges/prioriteres, når kommunens socialrådgivere, lærere og pædagoger tilrettelægger sociale indsatser sammen med borgerne. 3. VÆRDIGRUNDLAG Furesø Kommunes Kultur-, fritid- og idrætspolitik er en invitation til borgerne, frivilliglivet og ansatte i institutionerne om at være med til at skabe fællesskab, tilhørsforhold og gode oplevelser for sig selv og hinanden. Der er foruden Byrådet og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget - fire hovedaktører på kultur-, fritidsog idrætsområdet: 1. Frivilligt drevne foreninger og oplysningsforbund 2. Kommunale institutioner, fx musikskole, biblioteker og kulturhuse, samt 3. Selvejende institutioner, fx Furesø Museer, Egnsteater Undergrunden og Skovhuset 4. De selvorganiserede borgere børn såvel som unge og ældre Foruden denne Kultur-, fritids-, og idrætspolitiks konkrete fokusområder skal der sikres en koordineret indsats i målopfyldelsen af kommunens tværgående politikker; herunder Sundhedspolitikken og Handicappolitikken. Værdier for Kultur-, fritidsog idrætspolitikken Fællesskab Aktiv deltagelse i kultur-, fritidsog idrætslivet skaber et fællesskab med øvrige deltagere et fællesskab i den enkelte forening, på holdet eller omkring en kulturel oplevelse og medvirken. Fælles ansvar Det fælles ansvar i kultur-, fritidsog idrætslivet nødvendiggør indflydelse og medbestemmelse og en kontinuerlig drøftelse af forholdet mellem det frivillige initiativ og det kommunale ansvar. Vi skal udfordre hinanden i det arbejde. Både så vi fastholder alt det gode, vi har, og opdyrker utraditionelle samarbejdspartnere, så nye muligheder opstår. DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 12 DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 5

Mangfoldighed Furesø Kommunes kultur-, fritidsog idrætsliv skal tilbyde en mangfoldighed af oplevelser og muligheder. Det skal være muligt for enhver at finde tilbud, der inspirerer til enten aktiv deltagelse, personlig udvikling eller som på anden måde gør tilværelsen rigere. Det skal også være nemt at starte nye tilbud. Det fine og det brede begge dele er folkeligt Vi ser kultur som en uadskillelig del af at være menneske og af at være et menneske i et fællesskab. Vi har således et bredt kultursyn og mener, at der skal være plads til såvel det såkaldt fine som det såkaldt brede. Begge dele er folkelige, og vi ønsker at støtte begge dele. Omkostningsbevidsthed God økonomistyring er også på kultur-, fritidsog idrætsområdet en helt naturlig del af arbejdet. Iderigdom Gode ideer skal nurses og udvikles de fremtidssikrer området. Eliten, bredden og det professionelle Idræt er gjort af både bredde og elite, og tendenser i samfundet har fremmet de professionelle tilbud og antallet af aktører på dette område. Alle tre dele udgør det samlede idrætsbillede i Furesø Kommune. Vores støtte til idrætten sker dog primært gennem bredden, der anses som fundamentet for de to øvrige. Lokaleudnyttelsen skal optimeres og andelen af aktive udøvere skal øges. 6. Levende ungdomskultur Der etableres et levende ungdomskulturhus med fokus på samvær og kreativitet. Kommunen leverer rammerne, de unge leverer indholdet. Unge på tværs af kommunen har deres eget sted at mødes. Både for at være unge sammen på unges præmisser, men også for at skabe noget sammen til glæde for sig selv og for andre. Andelen af unge, som selv igangsætter og driver aktiviteter for andre unge, er øget. Der kan være tale om større projekter, engagement inden for rammer, som allerede eksisterer samt mikroprojekter/enkeltstående aktiviteter. 7. Fyrtårne Immigrantmuseet. Skovhuset. Jazzfestival. Musikskolen. Levende kulturhuse. Undergrunden. Gode biblioteker. Verdensmestre. Europamestre. Danmarksmestre. Champions League-deltagere. Danmarks højeste aktivitetsniveau i idrætsklubber. Danmarks eneste ældremusical. Danmarks højeste gæld. Vi kan bryste os af meget i Furesø Kommune. Men vi vil gerne have endnu mere af det gode. Inden 2020 skal Furesø Kommune nomineres til årets idræts- og/eller kulturkommune. Fyrtårnene har gjort Furesø kendt som kreativ kommune uden for kommunens grænser og har tiltrukket besøgende udefra til sports- og kulturevents, koncerter, teater, udstillinger etc. DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 6 DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 11

3. Værdsættelse De mange frivillige er hovedbidragsyderne i kommunens kultur-, fritidsog idrætsliv. Det værdsættes højt af både medlemmer, borgere og politikere. Men det skal også kunne mærkes af de frivillige i hverdagen både som en støtte i hverdagen og ved særlige udmærkelser. Foreningerne skal kunne mærke en større fastholdelsesgrad af de frivillige i foreningerne samt at det er blevet lettere at rekruttere nye frivillige. 4. Partnerskaber Både for at effektivisere og aktivere kommunens mange lokaler i alle døgnets timer og for at skabe nye organisations- og samarbejdsformer skal nye driftsformer tages i brug der, hvor det kan give merværdi. Partnerskaber skal ligeledes tænkes ind i større innovationsprojekter, fx på Flyvestationen og i byfornyelsen i Farum Midtpunkt. I samarbejde med kommunens samråd skal flere alternative driftsformer afprøves og sikre, at såvel borgere, foreninger og kommunen oplever en merværdi at man får mere for mindre. Vi skal have udarbejdet forretningsplan til mindst ét innovationsprojekt og identificeret mulige investorer. 4. FOKUSOMRÅDER & MÅLSÆTNIN- GER Der er to fokusområder i Kultur-, fritidsog idrætspolitikken: 1. Et forenings- og brugerfokus: Den daglige drift og servicering 2. Et politisk fokus: Udvikling og innovation Den sikre drift og den gode service i forvaltningen er forudsætningen for, at vi kan fastholde det høje niveau og sikrer ydermere, at der skabes et stabilt fundament for løbende udvikling og innovation af området. De 5 politiske hovedspor, som er beskrevet i Forordet (s. 2), skal følges under iagttagelse af målsætningerne for kultur-, fritidsog idrætsområdet. For at kunne følge op på målsætningerne har vi i næste afsnit formuleret 8 målepunkter og under hvert målepunkt beskrevet den effekt, vi ønsker, skal blive opfyldt. De to hovedspor går på tværs af de politiske hovedspor, målsætningerne og målepunkterne med ønskede effekter. Vores målsætninger er: Gennemskuelighed i summen af fritidstilbud til borgerne 5. Faciliteter Man kan ikke have en målsætning om højere aktivitetsniveau, hvis man ikke har rammerne til det. Det skal løbende vurderes, om der er brug for nye anlæg eller nye lejemål, og der skal løbende justeres op eller ned, når behovet er der. Samtidig skal vi i fællesskab sikre, at de til enhver tid eksisterende rammer udnyttes optimalt. Et godt samarbejde mellem foreningslivet og kommunen Stadig tilpasning af faciliteter til glæde for foreninger og borgere Fastholdelse og udvikling af eksisterende fyrtårne samt etablering af nye DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 10 DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 7

Etablering af muligheder for den selvorganiserede idræt og kultur i det aktive byrum Skabe mere for mindre gennem partnerskaber med kommunens foreninger Sikre en kontinuerlig uddannelse af kommunens mange frivillige Sætte fokus på aktiviteter for kommunes unge 5. MÅLEPUNKTER ØNSKET EFFEKT Denne politik gælder frem til 2017. Vi arbejder mod følgende målepunkter og ønskede effekter: 1. Aktive byrum Skal borgeren altid søge aktiviteten eller skal aktiviteten komme til borgeren? Sidstnævnte skal fremmes. Som borger i Furesø Kommune skal det dels være muligt at dyrke motion eller at opleve kultur lige uden for ens hoveddør. Samtidig skal man som borger i kommunen tvinges til kulturelle oplevelser ved at møde dem, der hvor man færdes til dagligt. Dette kræver dels ændrede rammer i vores byrum, og dels i høj grad også et konkret tilvalg fra vores mange kultur- og idrætsforeninger. At andelen af selvorganiseret motion og borgernes andel af oplevet kultur er stigende. Begge dele skal dog have en afsmittende positiv effekt på de organiserede aktiviteter gennem en stigning i deltagelsen og/eller antallet af aktiviteter. 2. Synliggørelse Ideelt set skal alle i Furesø Kommune og også gerne i omkringliggende kommuner vide, hvad der findes af tilbud. Man skal både vide, hvad man har mulighed for at deltage i enten som aktiv udøver eller som publikum, og man skal vide, hvad man går glip af. Samtlige tilbud skal kommunikeres og markedsføres bedre, så borgerne får øje på viften af muligheder og så de også kan blive nysgerrige efter at prøve aktiviteter og arrangementer, som de ellers ikke plejer at deltage i. Det skal føre til, at vi får et højere publikumstal til forestillinger og events og et øget medlemstal i foreningerne. DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 8 DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 9