NOTAT Indberetning om magtanvendelse i 2009 Ældre- og Handicapforvaltningen Ledelsessekretariatet Klosterbakken 13-15 Postboks 1220 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66127979 E-mail AEHF@odense.dk Indledning Ifølge reglerne i Serviceloven om magtanvendelse ( 124-129) skal Odense Kommune 1 gang om året indberette magtanvendelsesforanstaltninger. Reglerne i Servicelovens 124-129 giver plejepersonalet mulighed for en række foranstaltninger med karakter af magtanvendelse, hvis der opstår risikofyldte situationer i det daglige omsorgsarbejde. Formålet med denne paragraf er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Indgrebene må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Personkredsen er her personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens 83-87 og som er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt eller overskue konsekvenserne af sine handlinger. Kommunen skal foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning, som skal stå i rimelig forhold til det, der søges opnået. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. Indgreb i selvbestemmelsesretten efter Servicelovens 126 (fastholdelse af en person og føre denne til et andet opholdsrum) vil også kunne iværksættes af ansatte i tilbud, der drives af regionsrådene eller af private leverandører, der efter kommunal visitation yder service overfor en borger. DATO 16/3 2010 REF. 160310GPED-1 JOURNALNR. 2009/003868 EKSPEDITIONSTIDER Man.-Ons. 8.00-15.30 Tors. tillige til 17.30 Fre. 8.00-13.00 Herudover har kommunen jf. Servicelovens 82 en omsorgspligt, som pålægger kommunerne at yde hjælp efter denne lov til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Foranstaltninger De foranstaltninger, som lovreglerne giver mulighed for, er følgende: Personlige alarmer, døråbnere eller personlige pejlesystemer. 1/1
Anvendelse af fysisk magt i form af: - at fastholde en person, eller føre denne til et andet opholdsrum - at fastholde en person i personlige hygiejnesituationer. Anvendelse af fysisk magt for at hindre en person i at forlade boligen eller føre denne tilbage til boligen. Fastspænding med stofsele eller H-sele (såkaldt blød fiksering) til kørestol, seng m.m. for at hindre fald (beskyttelsesmidler). Optagelse af en person i et bestemt botilbud uden samtykke. Lovreglerne indeholder krav om, at ethvert indgreb i den personlige frihed skal registreres og indberettes til den kommunale myndighed på særlige indberetningsskemaer. På baggrund af indberetningerne skal kommunen vurdere, om der er behov for en anbefaling eller anden form for opfølgning, og der skal udarbejdes en årlig beretning over omfang og indhold af magtanvendelsen. Kompetence til iværksættelse Kompetencen til at iværksætte magtanvendelse er placeret hos personalet i de situationer, hvor det er nødvendigt at handle akut fx i en farlig trafiksituation eller ved voldelig adfærd. Foranstaltningerne bliver efterfølgende godkendt af funktionscheferne eller af kontorcheferne i Handicap- og Psykiatriafdelingen. Magtanvendelsesforanstaltninger, som ikke kræver akut handling fx anmodning om tilladelse til fastholdelse i hygiejnesituationer eller blød fiksering, godkendes af samme ledelse inden foranstaltningerne iværksættes. Kopi af indberetningsskemaerne opbevares i de plejehjem/ plejecentre/ botilbud, hvor magtanvendelsen har fundet sted samt i den centrale administration. Opgørelse over magtanvendelsessager Opgørelse over samtlige magtanvendelsesforanstaltninger indsendes én gang årligt til Ledelsessekretariatet, der udarbejder en årlig beretning om magtanvendelsen. I perioden 1/1 til 31/12 2009 er der foretaget i alt 127 indberetninger vedrørende magtanvendelse. Magtanvendelsesforanstaltningerne fordeler sig på følgende typer: Personlige alarmer: 0 Fastholdelse/føren til andet lokale 107 Indgreb foretaget i nødværge eller som led i nødret: 0 Fastholdelse i hygiejnesituationer: 20 Fastholdelse/tilbageføring til egen bolig 0 2/2
Blød fiksering: 0 Optagelse i særligt botilbud: 0 Dette er 38 indberetninger flere end i 2009. Der er 2 væsentlige grunde til stigningen i magtindberetninger: 1. På handicapområdet er bo og beskæftigelsestilbud til personer med autisme blevet overtaget af Odense Kommune fra Region Syddanmark. Autismeområdet tegner sig for et betragteligt antal indberetninger dels begrundet i målgruppens funktionsnedsættelser i forhold til at kunne håndtere uforudsigelighed og mangel på overblik, dels de dårlige boligforhold, som var vilkårene indtil ibrugtagningen af Brunsegårdsvej i august 2009. 2. Borgerne i særforanstaltningstilbuddet Minibo Lindegården tegner sig for hovedparten af indberetningerne i Handicap og Psykiatriafdelingen. Borgerne i dette tilbud er generelt kendetegnet ved en stærkt udadreagerende eller selvskadende adfærd på trods af særlig boligindretning og meget kompetent personale. Herudover har der været foretaget 18 foranstaltninger udenfor lovgrundlaget, som omfattede fastholdelse eller føren tilbage til andet lokale/bolig. Disse foranstaltninger er fulgt individuelt op med dialog og vejledning til personalet. Nødret og nødværge Der er ikke indberettet foranstaltninger med indgreb foretaget i nødværge eller som led i nødret. Fordeling af foranstaltninger på Odense Kommunale Ældrepleje, Handicap og Psykiatriafdelingen samt selvejende plejecentre. Foranstaltningerne fordeler sig i Odense Kommunale Ældrepleje, Handicap og Psykiatriafdelingen og på de selvejende plejecentre på følgende måde: Odense Kommunale Ældrepleje: Handicap og Psykiatriafdelingen: De selvejende plejecentre: 51 sager 67 sager 9 sager Der er heraf foretaget 26 indberetninger om akut fastholdelse fordelt på 4 beboere i Odense Kommunale Ældrepleje og de selvejende plejecentre. Odense Kommunale Ældrepleje har foretaget 6 indberetninger mere, Handicap og Psykiatriafdelingen 28 sager mere og de selvejende plejecentre 4 sager mere end i 2008. Ovennævnte magtanvendelsesforanstaltninger har primært fundet sted på plejehjem/ plejecentre og botilbud i Odense Kommune. Odense Kommunale 3/3
Ældrepleje har haft 1 foranstaltning hos en borger i hjemmeplejen og Handicap og psykiatriafdelingen har haft i alt 32 tilfælde, hvor magtanvendelse har været nødvendig i dagtilbuddet eller det offentlige rum Gennemgangen af indberetninger for 2009 viser, at Odense Kommunale Ældrepleje og de selvejende institutioner har udarbejdet faglige handleplaner i 70 % af magtanvendelsessagerne i 2009. Dette er 29,6 % flere end i 2008. Det er primært magtanvendelsen akut fastholdelse som en éngangsforanstaltning, der ikke udarbejdes handleplaner på, hvis magtanvendelsen kun er foretaget 1 eller 2 gange. Handicap og Psykiatriafdelingen indarbejder handlingsforløb og forebyggende indsatser hos alle borgere i deres personlige handleplaner. Forvaltningen kan konstatere en væsentlig forbedring i udarbejdelsen af handleplaner, og det forventes, at der i 2010 udarbejdes handleplaner på alle magtanvendelsesforanstaltninger overfor borgerne jf. Lov om Social service 136, stk. 2 i overensstemmelse med 141. Indberetninger med samtykke Odense Kommunale Ældrepleje, Handicap og Psykiatriafdelingen samt de selvejende plejecentre har herudover indberettet i alt 51 foranstaltninger, hvor borgerne har givet stiltiende, mundtligt eller skriftligt samtykke til foranstaltningerne. Disse sager, som omfatter personlige alarmer og blød fiksering/beskyttelsesmidler, betragtes ikke som magtanvendelse, men registreres som en foranstaltning med samtykke. Ansøgninger om anvendelse af blød fiksering/beskyttelsesmidler kan meddeles for 18 måneder af gangen dette er sket i Handicap og Psykiatriafdelingen medio 2009. Antallet vil derfor forventeligt være reduceret i det kommende år altså et hvert-andet-årsfænomen. Ikke alle registreringer i Odense Kommunale Ældrepleje er fulgt op med en handleplan. Handleplaner er ikke et lovkrav, men det skal anbefales, at der udarbejdes handleplaner på alle indberettede foranstaltninger med samtykke med henblik på en løbende opfølgning af hvorvidt foranstaltningen tilgodeser den pågældendes behov, om der bør foretages justeringer og om pågældende fortsat kan give deres samtykke. Stikprøveundersøgelse I forbindelse med uanmeldte tilsynsbesøg på plejecentre i Odense Kommune i 2009 er der foretaget 10 stikprøveundersøgelser på magtanvendelsesforanstaltninger, som led i tilsynsforpligtelsen. Alle stikprøver var tilfredsstillende. Høringssvar Ældrerådet Idet Ældrerådet takker for den fremsendte skrivelse vedrørende Indberetning om magtanvendelse i 2009", vil vi gerne anføre følgende: Det kan med glæde konstateres, at magtanvendelse overfor dette vanskelige klientel holdes på et 4/4
meget lavt niveau. Der er næppe significante forskelle i forhold til tidligere. Der har været anbefalinger om yderligere anvendelse af elektronisk overvågning fra regeringen. Det synes her at være gået helt i 0. Forklaringen skulle være, at det har kunnet gøres frivilligt. Det er jo fint, men det havde støttet beretningen, hvis det havde fremgået, hvor ofte det sker? 38 ekstra indberetninger må siges at være beskedent, og der er jo givet en forklaring på denne stigning, idet kommunen har overtaget et par vanskelige klientgrupper, som giver ekstra belastning (autister og udadreagerende personer). Et enkelt hjertesuk er der dog: Hvorfor de mange forkortelser? Hvad betyder H&P? Den slags bør ikke være der i en sådan indberetning. Man bemærker sig, at tvang som nødværge foranstaltning ikke forekommer, hvilket er meget tilfredsstillende. Alt i alt en meget god og sober rapport, som personalet udmærket kan tage til sig som en anerkendelse. Handicaprådet Odense Handicapråd har ikke fundet, at indberetningen giver anledning til bemærkninger. 5/5