Indholdsfortegnelse:

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse... 2 Indledning Formålet med loven... 3 Principper for magtanvendelse... 4 Personkreds, som er omfattet af loven... 4 Forudsætninger for at iværksætte indgreb...5 Kompetence og klageoversigt... 6 Personlige alarm- og pejlesystemer... 7 Særlige døråbnere... 9 Fastholdelse i personlige hygiejnesituationer Fastholdelse eller tilbageførelse til et andet rum Tilbageholdelse i boligen Anvendelse af beskyttelsesmidler Optagelse i særlige botilbud uden samtykke Socialministeriets skema 1 19 Socialministeriets skema 2.22 Socialministeriets skema 3.25 Socialministeriets skema 4.27 Handleplan: En socialpædagogisk analysemodel Evaluering af handleplan

3 Indledning Denne vejledning er tænkt som et arbejdsredskab for medarbejdere i Randers Kommune, der arbejder med at yde støtte og hjælp til borgere, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv og deres tilværelse. Det vil som oftest være mennesker med demens, men kan også være psykiske syge, hjerneskadede m.fl. Materialet er udarbejdet med henblik på at støtte medarbejderne i at håndtere de svære situationer, hvor borgeren ikke selv ønsker hjælp, og hvor de som medarbejdere både skal prøve at undgå omsorgssvigt og magtanvendelse. Desuden skal materialet bidrage til at sikre en korrekt håndtering af en eventuel nødvendig magtanvendelse og/eller anden form for indgreb i en persons selvbestemmelsesret. Siden år 2000 har magtanvendelsesloven været gældende og er senest revideret i 2003, hvilket har betydet følgende ændringer i reglerne: En præcisering af at omsorgspligten ikke kan udøves ved brug af fysisk tvang. Indførelse af en mulighed for fastholdelse i hygiejnesituationer, hvis det er absolut nødvendigt af hensyn til den pågældende. Indførelse af lempeligere kriterier for anvendelse af alarm- og pejlesystemer. Indførelse af en mulighed for anvendelse af særlige døråbnere. Indførelse af en lempeligere adgang til tvangsmæssig flytning af personer med en aldersbetinget eller senere erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende. Bestemmelsen om at undgå omsorgssvigt findes i Serviceloven 82 og bestemmelserne om at afværge risikoen for eller hindre yderligere personskade findes i Servicelovens 124 til 129. Der henvises til Styrelsen for specialrådgivning og social service for vejledninger med mere omkring demens. Anmodning om etablering af værgemål findes på Vejledning til loven findes på Formålet med loven At tvangsmæssige foranstaltninger så vidt muligt skal undgås og begrænses til det absolut nødvendige. At styrke retssikkerheden ved: En præcisering af den aktive omsorgspligt. Udtømmende opregning af hvilke tvangsmæssige foranstaltninger, der lovligt kan sættes i værk. Særlige retsgarantier i form af sagsbehandling og klageregler. Herved styrkes retssikkerheden både i forhold til brugeren, men også for det personale, der varetager omsorgen. 3

4 Principper for magtanvendelse Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse bygger på følgende principper: Retssikkerheden for de mennesker, der er berørt af reglerne, skal sikres. Formålet er at begrænse anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Socialpædagogisk støtte, pleje og omsorg går altid forud for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Den mindst indgribende løsning skal altid have første prioritet (mindstemiddels-princippet). Anvendelse af magt skal tilpasses det enkelte menneskes situation og behov (individualitetsprincippet). Det enkelte menneske samt evt. pårørende, værge eller bisidder skal altid vide, hvorfor beslutningen om anvendelse af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten er taget (åbenhedsprincippet). Der skal være skriftlig dokumentation i de tilfælde, hvor man anvender magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Anvendelse af magt skal synliggøres ved indberetning. Bestemmelserne gælder uanset boligform. Der må ikke ske omsorgssvigt. Personkreds, som er omfattet af loven Hvem? Voksne borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne: som ikke kan tage vare på deres egne interesser og ikke er i stand til at handle fornuftsmæssigt som er lægelig udredt som er visiteret til ydelser efter servicelovens bestemmelser hvor foranstaltningerne træffes mod pågældendes vilje og hvor det fagligt skønnes absolut påkrævet. Ved magtanvendelse i henhold til 124 skal der være tale om en varig nedsat psykisk funktionsevne. Ved pligten til at undgå omsorgssvigt i henhold til 82 kræves ikke en varig nedsættelse af den psykiske funktionsevne. 4

5 Forudsætninger for at iværksætte indgreb Samtykkebegrebet og frivillighedsbegrebet. Der foreligger samtykke fra en person med nedsat psykisk funktionsevne, når personen ved en tilkendegivelse i ord eller handling klart viser, at han/hun har forståelse for, at foranstaltningen iværksættes og medvirker hertil Giver brugerne samtykke til en foranstaltning, er situationen ikke omfattet af reglerne i 82 og men af de almindelige regler efter serviceloven og klageregler efter retssikkerhedsloven. Det vil sige, første kriterium er, om der er samtykke, og gyldigheden af et samtykke forudsætter samtykke inden foranstaltningen/indgrebet. Et samtykke kan være skriftligt eller mundtlig. Et samtykke er en udtrykkelig eller stiltiende tilkendegivelse om, at en handling godt må foretages. Et samtykke er ikke passivitet eller fravær af modstand. En borger kan til enhver tid ophæve et samtykke. Pligten til at undgå omsorgssvigt gælder uanset, om den pågældende samtykker. Samtykker den pågældende ikke, og er det nødvendigt at handle mod den pågældendes vilje for at undgå personskade, kan indgreb kun ske efter reglerne i Derefter ser man på det andet kriterium passivitet eller modsætter sig (mod pågældendes lilje). Vi er nu i en situation, hvor pågældende ikke udtrykkeligt eller ved stiltiende tilkendegivelse har givet samtykke. I situationen ved indgrebet i en persons selvbestemmelsesret kan der herefter ske 2 ting: Pågældende kan aktivt modsætte sig. Her skal indgrebet forelægges til godkendelse i Det Sociale Nævn. Pågældende kan forholde sig passivt. Her har kommunen beslutningskompetencen. Denne skelnen gælder ikke ved indstilling til Det Sociale Nævn vedr. optagelse i særlige botilbud uden samtykke. Følgende forudsætninger skal være opfyldt: At indgrebet aldrig træder i stedet for personlig omsorg, pleje og socialpædagogiske bistand. At der foreligger den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne, herunder lægeerklæring. Ansvaret for at indsamle fornøden dokumentation ligger hos centerlederen/distriktslederen. At der er forsøgt opnået frivillig medvirken til den nødvendige foranstaltning. At arten af magtanvendelse udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. At magtanvendelsen beskrives og registreres. At magtanvendelsen evalueres løbende. At mulighed for og anvendelse af mindre indgribende foranstaltning vurderes løbende. 5

6 Kompetence- og klageoversigt. Midlerne: Kompetencen: Ankeregler: Alarm- og pejlesystemer 125 passivitet Afgørelse træffes af områdeleder Det Sociale Nævn inden 4 uger Alarm- og pejlesystemer 125 mod pågældendes vilje Kommunens beslutning skal forelægges Det Sociale Nævn til godkendelse Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger Fastholdelse 126 Afgørelse træffes af områdeleder Det Sociale Nævn inden 4 uger Tilbageholdelse i boligen 127 passivitet Afgørelse træffes af områdeleder Det Sociale Nævn inden 4 uger Tilbageholdelse i boligen 127 mod pågældendes vilje Kommunens beslutning skal forelægges Det Sociale Nævn til godkendelse + Advokatbeskikkelse Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger + Landsretten/Højesteret Anvendelse af beskyttelsesmidler passivitet Afgørelsen træffes af områdeleder Det Sociale Nævn inden 4 uger Anvendelse af beskyttelsesmidler mod pågældendes vilje Kommunens beslutning skal forelægges Det Sociale Nævn til godkendelse Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger Optagelse i særlige botilbud uden samtykke 129 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke 129 Kommunen indstiller til Det Sociale Nævn, som træffer afgørelsen. + Værgebeskikkelse + Advokatbeskikkelse En situation, hvor en kommune afslår at indstille til optagelse i særlige botilbud Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger + Landsretten/Højesteret Ægtefællen eller anden nærtstående, der deler bolig med personen kan klage til Det Sociale Nævn over kommunens afslag Al post til Det Sociale Nævn sendes til: Det Sociale Nævn Steen Blichers vej 6 Postboks Ringkøbing 6

7 Personlige alarm- og pejlesystemer 125. Kommunen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarmeller pejlesystemer for en person, i en afgrænset periode, når: Der er risiko for, at denne ved at forlade boligen udsætter sig selv eller andre for at lide personskade. Forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko. Regler Alarmsystemer, der har til formål at advare personalet eller andre, f.eks. pårørende eller naboer, hvis en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne forlader boligen. Pejlesystemer kan anvendes til at lokalisere en bortkommen person. Det er derfor ikke lovligt at anvende: systemer, som kontinuerligt overvåger den enkelte i eller uden for boligen, såsom videokameraer, babyalarm eller lignende. Personlige alarmer Det er en betingelse for anvendelse af alarm- og pejlesystemer, at der er tale om personlige systemer. Herved forstås, at systemerne kun må registrere den enkelte persons udgang fra boligen eller færden uden for boligen. Det er ikke lovligt at anvende systemer, som kortlægger samtlige personers færden. En dørklokke eller lignende, som gør opmærksom på færdsel - indkommende og udgående - ved hoveddøren eller havedøren, er ikke registrering af beboernes færden. Alarmsystemer Der findes forskellige systemer, som er kendt under forskellige betegnelser, fx sladremåtter, brik i sko eller tøj m.m. der igangsætter et kald til personalet ved passage af en given udgang. Pejlesystemer med GPSsender Pejlesystemer anvendes til at lokalisere og bestemme retningen til en sender på en person. Trackeren, som personen har på sig, kan ringes op af en given mobiltelefon, og så afgives personens position og retning som SMS. De eksisterende systemer er forskellige i forhold til strømforbrug, størrelse og frekvens, men er alle afhængige af at GPS kan aktiveres udendørs, samt at personalet forstår at anvende systemet. Der kan fx være tale om at benytte pejlesystem en kortere periode efter en flytning til plejebolig eller en periode med tilvænning til ændret medicinering, men oftest skal det bruges i den tid, personen selv kan gå fra stedet. Krav Det skal være dokumenteret, at borgeren ikke kan overskue at færdes for eksempel i trafikken eller finde hjem igen. 7

8 Borgeren skal have været vedholdende i sit ønske om at forlade boligen. Der skal være fare for at lide personskade, før indgreb er tilladt. Procedure Indberetningen laves af centerleder/distriktsleder og de medarbejdere, der har medvirket til foranstaltningen. Hvis borgeren selv kan fremsætte ønsket og give samtykke til foranstaltningen. Træffes afgørelsen da af centerleder/distriktsleder og dokumenteres i handleplanen. Sendes til orientering til områdeleder. Hvis borgeren forholder sig passivt (magtanvendelsen ikke sker imod pågældendes vilje) Registreringen laves på skema nr.1 Kopi af handleplanen vedlægges indberetningen. Skema og handleplan sendes til områdeleder der træffer afgørelsen. Sendes til orientering til sygeplejefaglig leder og i kopi til hjælpemiddelhuset til foranstaltning. Hvis borgeren modsætter sig foranstaltningen (mod pågældendes vilje) Registreringen laves på skema nr.1. Kopi af handleplan vedlægges indberetningen + dokumentation for nedsat funktionsevne + den nødvendige periode for foranstaltninger + pårørendes/værges kommentarer. Skemaerne, handleplan og dokumentation sendes via områdeleder til sygeplejefaglig leder, der forelægger sagen for Det Sociale nævn. Foranstaltningen kan ikke tages i anvendelse, før den er godkendt. Tidsfrister Områdeleder/sygeplejefaglig leder vil behandle anmodningen hurtigst muligt. Skal anmodningen videresendes til Det Sociale Nævn, har nævnet en behandlingstid på 2 uger. Herefter modtager sygeplejefaglig leder Det Sociale Nævns afgørelse og sørger for den videre sagsbehandling. Der sendes kopi af afgørelsen til områdeleder og Hjælpemiddelhuset. Hjælpemiddelhuset tager kontakt til håndværker eller systemleverandør og giver instruktion i brug. Der skal påregnes 14 dages leveringstid. Revurdering Afgørelsen tages løbende op til overvejelse, dog mindst hver 6. måned. Der er ikke max. tid. Klageregler Afgørelser truffet efter 125 kan indbringes for Det Sociale Nævn. 8

9 Særlige døråbnere 125 stk. 2. Kommunen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for én eller flere personer i en afgrænset periode, når: der er nærliggende risiko for, at én eller flere personer ved at forlade botilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet at afværge denne risiko lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt. Stk. 3. Hvis foranstaltninger efter stk. 2 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm til de beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner. kodelåse, der forudsætter indtastning af en særlig kode for, at døren kan åbnes, når beboeren ikke har forudsætninger for at indtaste koden. aflåsning af udgangsdøren med henblik på at tilbageholde beboeren i boligen. Der er ikke tale om et generelt forbud mod aflåsning af hoved- eller gadedøre. Det afgørende er, at vedkommende kan komme ud, når han eller hun ønsker det. At låse en person inde mod sin vilje er ensbetydende med frihedsberøvelse, hvilket der er et generelt forbud imod, hvis det ikke har hjemmel i lov, jf. grundlovens 71. Der er således intet i regelsættet, der forbyder aflåsning indefra af hoved- og gadedøre i det omfang, man normalt holder disse døre låste i almindelig beboelse for at forhindre tyveri eller besøg af uvedkommende. Dette gælder både i dag- og nattetimer. Kommunen kan i visse særlige situationer, og når alt andet har været forsøgt forgæves, anvende særlige døråbnere. Der kan fx være tale om dobbelte dørgreb, dobbelttryk for døråbning og lignende for at forhindre eller vanskeliggøre, at visse personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne går ud og udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Der må ikke anvendes egentlige aflåsningssystemer. Der kan eksempelvis være tale om farefyldte trafikale forhold, særlige naturområder, hvor den pågældende kan blive væk eller vejrforhold (voldsom kulde eller varme), som vil kunne begrunde at disse midler bringes i anvendelse, når andre og mindre indgribende foranstaltninger forgæves har været forsøgt afprøvet. Krav Det skal være dokumenteret, at borgeren ikke kan overskue at færdes for eksempel i trafikken eller finde hjem igen. Borgeren skal have været vedholdende i sit ønske om at forlade boligen. Der skal være fare for at lide personskade, før indgreb er tilladt. 9

10 Procedure Indberetningen laves af centerleder/distriktsleder og de medarbejdere der har medvirket til foranstaltningen. Hvis borgeren selv fremsætter ønske og giver samtykke til foranstaltningen. Afgørelsen træffes da af centerleder/distriktsleder og dokumenters i handleplanen. Sendes til orientering til områdeleder. Hvis borgeren forholder sig passivt (magtanvendelsen ikke sker mod pågældendes vilje) Registreringen laves på skema nr. 1 Kopi af handleplan vedlægges indberetningen. Skema og handleplan sendes til områdeleder der træffer afgørelsen. Sendes til orientering til sygeplejefaglig leder. Hvis borgeren modsætter sig foranstaltningen (mod pågældendes vilje) Registreringen laves på skema nr.1. Kopi af handleplan vedlægges indberetningen + dokumentation for nedsat funktionsevne + den nødvendige periode for foranstaltninger + pårørendes/værges kommentarer. Skemaet, handleplan og dokumentation sendes via områdeleder til sygeplejefaglig leder, som sender sagen til den Sociale Nævn. Sagsbehandlingstiden i det Sociale Nævn er 2 uger. Foranstaltningen kan ikke tages i anvendelse, før den er godkendt. Revurdering Afgørelsen tages løbende op til overvejelse, dog mindst hver 6. måned, der er ikke max. tid. Klageregler Afgørelser truffet efter 125 kan indbringes for Det Sociale Nævn. 10

11 Fastholdelse i personlig hygiejnesituationer 126 stk. 2. Kommunen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlige hygiejnesituationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås. Fastholdelse i hygiejnesituationer anvendes, når: Personalet er nødt til at fastholde personen kortvarigt i følgende situationer: Tandbørstning Barbering Hårvask Badning og tøjskift Skiftning af bleer og bind Pleje af hud Fjernelse af madrester i munden. Fastholdelsen må kun ske når intet andet er muligt. Procedure Indberetningen laves af distriktsleder/centerleder og de medarbejdere der har medvirket til foranstaltningen. Registreringen laves på skema nr. 3. Kopi af handleplan vedlægges. Skemaet og handleplanen sendes til områdeleder. Områdeleder godkender fastholdelsen for en afgrænset periode på 3 måneder. Sendes til orientering til sygeplejefaglig leder. Perioden kan som maksimum forlænges med 3 måneder. 11

12 Fastholdelse eller tilbageførelse til et andet rum 126. Kommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når: der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Bestemmelsen giver adgang til akut at anvende magt i form af at fastholde en person eller føre denne person til et andet lokale, når dette er nødvendigt for at undgå, at pågældende skader sig selv, eller når der i konfliktsituationer er risiko for, at pågældende skader andre. Et lovligt indgreb i form af fastholdelse omfatter aldrig vold, såsom føregreb, slag og spark. Bestemmelsen giver ikke ret at føre en person til et lokale med aflåst dør. Magtanvendelse i form at fastholde eller at føre en person til et andet lokale skal altid kombineres med tryghedsskabende initiativer. Fysisk magtanvendelse er en akut foranstaltning, som for eksempel: En situation, hvor personalet er nødt til at bruge magtanvendelse for at hindre omsorgssvigt i hygiejne situationer. En situation, hvor borgeren er vred, ked af det, eller ikke kan forstå eller blive forstået og derved f.eks. handler med slag mod andre eller kaster med ting. En situation, hvor personalet hindrer en borger i at træde ud i voldsom trafik eller i at falde ned af trapper. Der skal være umiddelbar fare for væsentlig personskade, før fastholdelse er tilladt: eksempelvis brækkede lemmer, hjernerystelse og kraniebrud. Magtanvendelsen skal udføres så kortvarigt og skånsomt som muligt. Procedure Indberetningen laves af distriktsleder/centerleder og de medarbejdere der har medvirket til foranstaltningen. Registreringen laves på skema nr. 2. Der vedlægges kopi af handleplan. Skemaet og handleplanen sendes til områdeleder, der underskriver. Sendes til orientering til sygeplejefaglig leder. 12

13 Tilbageholdelse i boligen 127. Under samme betingelser som i 125 kan kommunen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form at fastholde en person, for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen. Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelsen i boligen kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Med fysisk magt må man fastholde en person for at hindre denne i at forlade boligen eller for at føre personen tilbage til boligen, anvendelsen må finde sted når: der er nærliggende risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbudet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør, at det er absolut påkrævet for at afværge denne risiko at anvende fysisk magt, således at personen forhindres i at forlade boligen eller føres tilbage til boligen, og lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt. Boligen omfatter foruden den individuelle bolig, også de fælles opholdsområder i tilknytning til boligen samt dagtilbud m.v. Krav Der skal f.eks. foreligge en konkret viden om: at personen ofte forlader boligen, og/eller vedvarende udtrykker ønske om at forlade boligen. Det er således ikke tilstrækkeligt at have en formodning om, at personen vil forlade boligen og derved udsætte sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Der er ikke hjemmel til at føre personen tilbage til et lokale med låst dør. Fysiske indgreb i form af at føre en person tilbage skal kombineres med trygheds skabende initiativer m.v. og forudsætter således altid, at der er personale eller andre tilstede, som kan yde denne hjælp. Advokatbistand 132. Kommunen (eller amtskommunen) skal sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser, i sager om 1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter 127 mod den pågældendes vilje eller Stk. 2. myndigheden betaler udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg efter samme regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31 i retsplejeloven. 13

14 I sager om tilbageholdelse i boligen mod pågældendes vilje 127 skal området ved sygeplejefaglig leder sørge for, at den pågældende får bistand fra en advokat. Udgiften hertil skal kommunen afholde. Den udpegede advokat har til opgave at varetage personens interesser på et så tidligt tidspunkt i sagen som muligt. Det vil i praksis betyde, at advokaten skal inddrages under sagens behandling og afgørelse, når det i kommunen er besluttet at indstille, at der træffes afgørelse om tilbageholdelse uden samtykke. Procedure Registreringen laves af distriktsleder/centerleder og de medarbejdere, der har medvirket til foranstaltningen. Hvis borgeren forholder sig passivt (magtanvendelsen ikke sker mod pågældendes vilje) Registreringen laves på skema nr. 1. Der vedlægges kopi af handleplan. Skemaet og handleplanen sendes til områdeleder, der træffer afgørelsen. Kopi af skemaet og handleplanen sendes til sygeplejefaglig leder. Hvis borgeren modsætter sig foranstaltningen (mod pågældendes vilje) Registreringen laves på skema nr. 1. Der vedlægges kopi af handleplan. Skemaet og handleplanen sendes via områdeleder til sygeplejefaglig leder, som sender sagen til det Sociale Nævn. Kommunen sørger for, at vedkommende får advokatbistand. Advokatens salær betales af kommunen. Ved akutte foranstaltninger skal foranstaltningen efterfølgende godkendes af det Sociale Nævn. Sagen skal forelægges for Nævnet inden 2 uger. Revurdering Behovet for fortsættelse af foranstaltningen revurderes løbende og senest 8 mdr. efter Det Sociale Nævns godkendelse. Klageregler Det Sociale Nævns godkendelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger. Ankestyrelsen afgørelse kan indbringes for domstolene, da der er tale om frihedsberøvelse. 14

15 Anvendelse af beskyttelsesmidler 128. Kommunen kan træffe afgørelse om, at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet, for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode beskyttelsesmidlerne kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Anvendelsesområde Bestemmelsen i 128 giver hjemmel til at fastspænde en person med stofseler for at hindre fald når: der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Bestemmelsen har navnlig praktisk betydning for personer, der foruden at have en nedsat psykisk funktionsevne også har en nedsat fysisk funktionsevne. Beskyttelsen mod skade som følge af fald består i at spænde den pågældende fast til kørestolen, sengen, toilettet osv. med bløde stofseler. Selerne kan f.eks. placeres over brystet, om livet eller over benene. Hvis en person f.eks. har mistet evnen til at gå, men til trods herfor til stadighed forsøger at gå, med benbrud og andre skader til følge, vil man med hjemmel i bestemmelsen kunne anvende fastspænding som beskyttelse. Det samme gælder, hvis en person med nedsat psykisk funktionsevne også lider af hyppige kramper, spasmer eller andre ufrivillige kraftige bevægelser, og dermed er i fare for at falde. Denne form for fastspænding opfattes ikke som fiksering. Beskyttelsesmidler i form af bløde stofseler efter 128 kan alene bruges for at hindre fald. Bestemmelsen i 128 kan derimod ikke benyttes til at spænde en person fast i en stol eller kørestol for at forhindre vedkommende i at gå. De kan heller ikke anvendes med det formål at begrænse mobiliteten, når den pågældende er utryg eller aggressiv. Procedure Indberetningen laves af distriktsleder/centerleder og de medarbejdere, der har medvirket til foranstaltningen. Hvis borgeren forholder sig passivt (magtanvendelsen ikke sker mod pågældendes vilje) Registreringen laves på skema nr. 1. Der vedlægges kopi af handleplan. Skemaet og handleplanen sendes til områdeleder, der træffer afgørelsen. Kopi af skema og handleplan sendes til sygeplejefaglig leder. 15

16 Hvis borgeren modsætter sig foranstaltningen (mod pågældendes vilje) Registreringen laves på skema nr. 1. Der vedlægges kopi af handleplan. Skemaet og handleplanen sendes via områdeleder til sygeplejefaglig leder, som sender det til det Sociale Nævn Afgørelsen fra Nævnet skal foreligge senest 2 uger uge efter, at nævnet har modtaget kommunens indberetning. Foranstaltningen kan ikke tages i anvendelse, før den er godkendt. Ved akutte foranstaltninger skal foranstaltningen godkendes af Det Sociale Nævn efterfølgende. Sagen skal forelægges for Nævnet indenfor 2 uger. Revurdering Behovet for fortsættelse af foranstaltningen revurderes løbende og senest 18 måneder efter Det Sociale Nævns godkendelse. Klageregler Det Sociale Nævns godkendelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger. 16

17 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke 129. Kommunen kan, jf. 131, indstille til det sociale nævn at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap eller botilbud efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., når 1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og 3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og 4) udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og 5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. Stk Der er meget strenge betingelser for at anvende denne regel, idet den anses for at være den mest indgribende foranstaltning, i forhold til den enkelte borgers selvbestemmelsesret. Risikoen for at lide væsentlig personskade skal være reel, og kan ikke begrundes i en formodning om, hvad der eventuelt kan ske. Visitationsudvalget skal have indstillet borgeren til boligskift. Distriktsleder/centerleder indstiller til forvaltningen, at der beskikkes en værge i forbindelse med flytningen. Det forudsættes, at der er tale om optagelse i et særligt botilbud, en plejebolig, et plejehjem eller en beskyttet bolig med henblik på varigt ophold, således at den hidtidige bolig fraflyttes. Bestemmelsen omfatter dermed en personkreds for hvem, der typisk ikke er udsigt til bedring. 17

18 Procedure Ansøgningen laves af distriktsleder/centerleder og evt. sammen med demenskonsulent og visitator. Hvis borgeren forholder sig passivt (magtanvendelsen ikke sker imod pågældendes vilje) Ansøgningen laves på skema nr.4. Skemaet sendes via områdeleder til sygeplejefaglig leder. Hvis borgeren ikke har en værge, skal han beskikkes en sådan i forbindelse med flytningen, når det drejer sig om passivitet. Hvis borgeren er passiv søges om værges godkendelse af flytningen. Er værgen og kommunen enige, træffer kommunen afgørelse, som kan påklages til Det Sociale Nævn. Er værgen og kommunen ikke enige, skal kommunen lave en indstilling til Det Sociale Nævn, som herefter træffer afgørelsen i sagen. Det Sociale Nævns afgørelse kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse. Hvis borgeren modsætter sig flytningen (mod pågældendes vilje) Ansøgningen laves på skema nr. 4. Skemaet sendes via områdeleder til sygeplejefaglig leder, som sender sagen til Det Sociale Nævn. Hvis borgeren ikke har en værge, skal kommunen senest ved indstillingen anmode Statsamtet om at beskikke en værge. Indstilles en person til at flytte i et særligt botilbud, skal kommunen sørge for at vedkommen får advokat bistand. Advokatens salær betales af kommunen. Det Sociale Nævn skal træffe afgørelse senest 2 uger efter modtagelse af kommunens indstilling. Flytningen kan ikke iværksættes akut, idet indgrebet skal vedtages af Det Sociale Nævn inden foranstaltningen kan iværksættes. Klageregler Det Sociale Nævns godkendelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger. 18

19 Skema 1. REGISTRERINGS- OG INDBERETNINGSSKEMA Magtanvendelse og andre indgreb efter servicelovens 125, 127, 128: Personlig alarm, pejlesystemer, særlige døråbnere og tilbageholdelse i boligen samt beskyttelsesmidler Borgerens navn, adresse og CPR-nr.: Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Hvilken type foranstaltning er der givet tilladelse til at anvende overfor borgeren? Tilladelsen er givet den (angiv dato for seneste tilladelse): Personlig alarm Pejlesystemer Særlige døråbnere Tilbageholdelse i boligen Beskyttelsesmidler Hvor fandt anvendelsen af foranstaltningen sted? Hvad var formålet med anvendelsen af foranstaltningen? Beskriv handlingsforløbet i forbindelse med anvendelsen af foranstaltningen: 19

20 Hvordan reagerede borgeren umiddelbart efter anvendelsen af foranstaltningen? Lederens kommentarer: Tiltag til at forhindre eller begrænse brugen af foranstaltninger efter servicelovens 125, 127, 128: 1. Er der tidligere udarbejdet retningslinier for at forhindre eller begrænse anvendelsen af foranstaltningen? JA NEJ Hvis ja: Hvornår? 2. Har anvendelse af foranstaltningen overfor denne borger været behandlet blandt personalet, f.eks. på personalemøder eller lignende? JA NEJ Hvis ja: Hvornår? Hvis nej til punkt 2: Er der planer om at tage anvendelsen foranstaltningen op til behandling blandt personalet? Hvis ja: Hvornår? JA NEJ 3. Hvis der på forhånd er udarbejdet en plan for at undgå anvendelse af den pågældende foranstaltning overfor borgeren, bedes den vedlagt i kopi eller henvise til tidligere indsendte plan. Er planen ikke udarbejdet, bedes den indsendt når den er udarbejdet. 4. Er pårørende informeret? JA NEJ Dato og lederens underskrift: 20