Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Transkript

1 Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Esbjerg Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens Januar 2014

2 Indholdsfortegnelse Side 1.Resumè 2 1. Lov om Social Service 2 2. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 2 3. Den kommunale omsorgsforpligtigelse 3 4. Den kommunale tilsynsførelse 4 5. Forløbet for perioden Alarmsystemer m.v. jf. SLS Særlige døråbnere jf SLS 125 stk Fastholdelse jf. SLS Fastholdelse i hygiejnesituationer jf. SLS 126 stk Tilbageholdelse i boligen jf. SLS Anvendelse af beskyttelsesmidler jf. SLS Optagelse i særlige botilbud uden samtykke jf. SLS 129 stk Optagelse i særlige botilbud med samtykke fra beskikket værge jf. SLS 129 stk Værgemålssager jf. Værgemålsloven Tiltag for at begrænse magtanvendelse 8 8. Tiltag Ændringer i Servicelovens

3 Beretning til Esbjerg Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens Resumé Denne beretning handler om magtindberetninger og værgemålssager, der er modtaget og behandlet i 2014 og gælder for Sundhed & Omsorg. Dvs. magtforanstaltninger der er foretaget i hjemmeplejen og på plejecentrene i Esbjerg Kommune. Reglerne for iværksættelse af tvangsmæssige handlinger findes i Serviceloven afsnit V kapitel og handler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Byrådet har bemyndiget kontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling, Sundhed & Omsorg til at påse, at foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, overholdes i henhold til kapitel 24 i Serviceloven. I beretningen beskrives hvordan reglerne forvaltes i Sundhed & Omsorg. Ligeledes beskrives hvilke tiltag Sundhed & Omsorg iværksætter for at begrænse magtanvendelse til det absolut nødvendige. Fra 2009 til 2014 er der sket en væsentlig nedgang i forhold til brug af magtanvendelser, hvilket tyder på, at de tiltag der har været sat i gang har virket som ønsket. Der har været en væsentlig nedgang i magtanvendelsen i forhold til personlige pejlesystemer. Dette skyldes ændringen i servicelovens 125,i år 2010, idet det ikke længere er magtanvendelse, hvis ikke personen direkte modsætter sig et personligt alarmsystem. 2.Lov om social service Lov om social service, lov nr 573 af 24. juni 2005 har til formål: o at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, o at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have forebyggende sigte, og o at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer 3. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Formålet med bestemmelserne i afsnit VII kapitel 24 i Serviceloven er, at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige og i så kort en periode som nødvendigt. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. 2

4 Bestemmelserne gælder for personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand eller aktiverende tilbud og som ikke samtykker i en foranstaltning efter Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Forud for enhver magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal personalet foretage, hvad der er muligt, for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Reglerne om magtanvendelse er nært forbundet med reglerne om omsorgspligt. 4.Den kommunale omsorgsforpligtigelse Servicelovens afsnit V kapitel 14, handler om den kommunale omsorgsforpligtelse. Pligten til at undgå omsorgssvigt, er præciseret i 82 kommunen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov Omsorgspligten er grundlaget for at yde den nødvendige pleje, omsorg og socialpædagogiske indsats til personer, der mangler forståelse for hvad et samtykke indebærer. Hjælp ydet efter Serviceloven forudsætter normalt et samarbejde mellem borger og personale, men afvises et tilbud, gælder stadig en pligt til at undgå omsorgssvigt. Omsorgspligtens omfang og indhold for den enkelte bygger på en afvejning af hensynene til den enkeltes selvbestemmelse, sociale tryghed og værdighed. Omfanget af omsorgspligten er nært forbundet med forståelse for og indlevelse i det enkelte menneskes konkrete livssituation. Omsorgspligten udvikler sig derfor hele tiden med de generelle samfundsmæssige holdninger og værdier (Socialministeriets vejledning nr. 5 af 5. januar 2004). Hjemlen til at yde omsorg til personer, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, kan således være omsorgspligten. Kan omsorgen ikke ydes uden brug af fysisk magt, ligger hjemlen til at yde omsorg i reglerne om magtanvendelse jf. kapitel 24, såfremt der er nærliggende risiko for væsentlig personskade. Dog kan mindre tvangsmæssige foranstaltninger finde sted med hjemlen i omsorgspligten. Tager en dement eller udviklingshæmmet person f.eks. tøjet af under en bytur, er omsorgspligten grundlaget for at hjælpe personen i tøjet igen. 3

5 Denne adfærd indebærer et element af uværdighed, men udgør ikke risiko for væsentlig personskade, og skal dermed ikke indberettes som magtanvendelse overfor personen. Magtanvendelse kan finde sted efter Servicelovens Bestemmelserne er udtømmende, dvs. at magtanvendelse ikke er lovligt i andre tilfælde. 5.Den kommunale tilsynsførelse Byrådet har bemyndiget kontorchef, Myndighed og Faglig udvikling i Sundhed & Omsorg til: 1. At påse at foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, ikke udstrækkes længere end absolut påkrævet efter kapitel 24 i lov om social service. 2. At underskrive skema til Statsforvaltningen om godkendelse af magtforanstaltninger jf At sikre systematisk opbevaring af modtagne indberetninger på Socialministeriets skemaer om foretagen magtanvendelse. 4. At sikre årlig beretning til Byrådet. 5. At sikre jf. loven, betaling til advokat i sager om tilbageholdelse i egen bolig og optagelse i særlige botilbud mod pågældendes vilje. 6.Forløbet for perioden Antallet af indberettede magtanvendelser i Esbjerg Kommune, Sundhed og Omsorg er opdelt pr. distrikt og opgjort efter arten af magtanvendelser jf. Kapitel 24. Hvor der er tale om foranstaltninger, der berører andre personer, som alarmsystemer på dørene til bofællesskaber, er dette beskrevet under bemærkninger. Magtanvendelse for årene i fht. serviceloven Paragraf Bemærkninger 125* Anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer for en person i en afgrænset periode. 125, stk. 3* Anvendelse af særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en Loven er revideret 1. juli 2010, hvorefter GPS ikke længere betragtes som magtanvendelse, undtagen hvis borgeren direkte modsætter sig anvendelsen Særlige døråbnere kan forsinke borgeren i at gå ud, så personalet kan nå 4

6 afgrænset periode 126* Fastholdelse af en person eller føre denne til et andet opholdsrum at komme borgeren til hjælp, Anordningen skal altid være skiltet Tallet har været højt på tidligere afdeling E. Gerontopsykiatrisk plejebolig. Borgerne er nu flyttet på ESEHUSET, hvor der er sat fokus på denne problemstilling. 126, stk.a* Fastholdelse af en person, hvis det er nødvendigt for at udføre omsorgspligten. 127* Fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen 128* Anvende fastspænding til kørestol, seng, toilet mv. for at forhindre fald 129, stk. 1* 129, stk. 2* En person, der modsætter sig flytning, skal optages i et bestemt botilbud, hvis det er nødvendigt for at få den nødvendige hjælp En person, der mangler evnen til at give samtykke til en flytning, kan optages i et bestemt botilbud Må kun ske undtagelsesvis, i forbindelse med udførelse af nødvendig personlig hygiejne Må kun ske hvor der er nærliggende risiko for at en eller flere personer udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade Der anvendes stofsele. Det er for at beskytte borgeren Kommunen indstiller, og Statsforvaltningen træffer afgørelsen Kommunens indstilling skal tiltrædes af værgen. 5 * En person der på

7 Værgem ålslov Økonom isk /personli g værge grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender hvis der er behov for dette 6.1Alarmsystemer m.v. jf. SLS 125 Kommunen kan træffe afgørelse om, at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person der modsætter sig, i en afgrænset periode, når 1. der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og 2. forholdene i de enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko 6.2Særlige døråbnere jf. SLS 125 stk.2 Kommunen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når 1. Der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo - eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2. Forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og 3. Lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt. Når der opsættes særlige døråbnere, skal det sikres, at de borgere der ikke er opsat døråbnere for, kan få den nødvendige hjælp til at komme ud. 6.3Fastholdelse m.v jf. SLS 126. Kommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når 1. Der er nærliggende risiko for at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade 2. Og forholdende i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. 6.4Fastholdelse i hygiejnesituationer jf. SLS 126 stk.a. Kommunen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlige hygiejnesituationer. Det skal samtidig gennem den faglige handleplan søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås. 6

8 Fysisk magt i form af fastholdelse vil kunne tillades i følgende personlige hygiejnesituationer: 1. tandbørstning 2. skift af bleer og bind 3. barbering 4. hårvask, badning og tøjskift 5. klipning af hår og negle 6. skiftning pleje af hud eller 7. fjernelse af madrester i kindpose og mundhule. Denne form for magtanvendelse vil kunne tillades i op til 3 måneder. Tidsperioden kan forlænges, men ikke overstige i alt 6 måneder, idet andre metoder til at fremme hygiejneforholdene skal sideløbende skal udvikles (Socialministeriets vejledning nr. 5 af 5. januar 2004). 6.5Tilbageholdelse i boligen jf. SLS 127 Under samme betingelser som i 125 stk.3, kan kommunen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen. Stk. 2 Kommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og vurderer løbende om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. 6.6Anvendelse af stofseler jf. SLS 128 Kommunen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng stol eller toilet, for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode de i stk. 1 omhandlende beskyttelsesmidler kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Alle indberetninger på anvendelse af beskyttelsesmidler er anvendelse af stofsele i kørestol. Det forhindrer borgeren i at rejse sig og efterfølgende falde, fordi borgeren ikke husker, at han ikke kan gå. Ingen stofseler er etableret imod borgeren vilje. 6.7Optagelse i særlige botilbud uden samtykke jf. SLS 129 stk.1 Kommunen kan, jf. 131 indstille til Stastforvaltningen at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil når: 1. det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2. hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og 3. den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og 4. udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og 5. det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. 7

9 6.8Optagelse i særlige botilbud med samtykke fra beskikket værge jf. SLS 129 stk.2. For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. 124, stk. 2, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en aldersbetinget eller senere erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunens indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket jf. 131, når 1. ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2. det i det konkrete tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende. 3. det skal indgå i kommunens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp samt opsyn i forhold til den pågældende. 6.9Økonomisk/PersonligVærgemål jf. Værgemålsloven Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. Stk. 2. Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom, hvis der er behov for det i stedet for samværgemål efter 7. Stk. 3. Værgemålet kan begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Det kan også begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender. Stk. 4. For så vidt ikke andet særlig er bestemt, handler værgen på den pågældendes vegne i anliggender, der er omfattet af værgemålet. 7. Tiltag for at begrænse magtanvendelse. I Kommunens bestræbelser på at overholde omsorgspligten, såvel som reglerne vedrørende magt og tvang i forhold til borgerne, er det nødvendigt at alle medarbejdere, der har den direkte kontakt til borgerne, har kendskab til lovgivningen vedrørende magt og tvang og viden om, hvordan man ved hjælp af socialpædagogiske metoder kan mindske magtanvendelse til det absolut nødvendige. Demensfaglig konsulent underviser løbende og efter behov distrikterne i kurser som har til formål at udbrede kendskabet til lovgivningen, og anvendelse af denne. 8.Tiltag i

10 Demensfaglig konsulent underviser i lovgivningen vedr. magt og tvang på demenskurser i AMU regi, som udbydes 2 gange årligt. En del af Sundhed & Omsorgs personale er deltagere på disse kurser, og får derigennem kendskab til lovgivningen vedr. magt og tvang, samt undervisning af personalet i distrikterne efter behov. Demensfaglig konsulent tager ud i distrikterne og underviser i magt og tvang, samt pædagogiske principper efter behov. Demensfaglig konsulent varetager undervisningen af medarbejderne vedrørende forståelse for de social pædagogiske principper og tryghedsskabende initiativer, der er medvirkende til overholdelse af omsorgspligten og forhindre magtanvendelse. I de enkelte distrikter er det derfor vigtigt at drøfte og analysere de konkrete situationer i medarbejdergruppen og finde handlemuligheder, der gør at tvangsmæssige foranstaltninger kan forebygges og mindskes til det mest skånsomme for borgeren. Disse tiltag er med til at udbrede kendskabet til lovgivningen om magt og tvang, og dermed også formålet med denne lovgivning, at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, til det absolut nødvendige. Demensfaglig konsulent tager ud og vejleder i konkrete situationer, evt. ved at følge denne over et forløb. 9.Ændringer af serviceloven i forhold til Magt og Tvang juli Indenrigs- og Socialministeriet fremsendte revision af regler om magtanvendelse. Revisionen indebar ændringer om magtanvendelse af alarmer og pejleudstyr, ændring så kommunalbestyrelsen tildeles afgørelseskompetence i forhold til alarm og pejleudstyr, ændring af flytning mellem egnede botilbud og inddragelse af pårørende. Servicelovens 82stk 2 omhandler kommunens pligt til at påse, om der er pårørende, værge eller andre, der kan varetage den dementes interesser eller om der er behov for at søge værgemål til den demente. Det tydeliggøres nu, at en nær pårørende skal inddrages i varetagelsen af den dementes interesser, som rådgiver eller en person med særlig viden om den dementes ønsker og forhold, men den nære pårørende kan ikke overtage den dementes selvbestemmelse. Servicelovens kapitel om magtanvendelse blev også ændret. For personer med demenssygdomme kan brug af personlige alarm- og pejlesystemer nu besluttes af fx plejepersonalet som en del af omsorgspligten, hvis den demente ikke protesterer mod dette. Hvis den demente protesterer, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at bruge personlig alarmeller pejlesystem, hvis der er risiko for personskade, når den demente forlader boligen, og tiltaget er nødvendigt for at afværge denne risiko. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at brugen af alarm- eller pejlesystem kan gøres tidsubegrænset. Denne tidsubegrænsede brug af personlig alarm- eller pejlesystem skal dog genovervejes, hvis betingelserne for at opretholde beslutningen ikke længere er tilstede. Mister den demente senere i sygdomsforløbet evnen til at gå, er der fx ikke længere risiko for personskade, når vedkommende forlader boligen, og brugen af alarm- eller pejlesystem bør ophøre. Reglerne for brug af personlig alarm- eller pejlesystemer for andre persongrupper er uændret. Beslutningskompetencen vedrørende iværksættelse af tiltag efter servicelovens kapitel om magtanvendelse er med få undtagelser nu udelukkende tillagt kommunalbestyrelsen, også i de situationer, hvor borgeren protesterer mod tiltaget. 9

11 Kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes til ankestyrelsen. Flytning i plejebolig hvor borgerens protesterer, skal godkendes af Statsforvaltningen, og som noget nyt kan flytning fra plejebolig til anden plejebolig af en beboer, der ikke kan give samtykke til flytningen under særlige omstændigheder, herunder muligheden for at bevare kontakt til familien, godkendes af Statsforvaltningen. Ændringerne vil I høj grad støtte den forbyggende indsats. I 2011 har statsforvaltningen Syddanmark foretaget en praksisundersøgelse vedrørende Kommunernes sagsbehandling af servicelovens krav for flytning af borger til et botilbud uden samtykke. Esbjerg Kommune har ikke deltaget i denne undersøgelse, men ved gennemgang af denne undersøgelse kan der konkluderes at Esbjerg Kommune følger servicelovens krav. Der er udarbejdet handlingsanvisende faglige standarder i forhold til de nævnte i serviceloven vedrørende magtanvendelser. Birthe Roud Olesen, Kontorchef Myndighed og Faglig Udvikling, Sundhed og Omsorg 10