Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag kan være et rørformet filter, hvorfra der foregår vandindvinding eller det kan være en sugecelle eller et lille rundt filter på ca. 5 cm i diameter, hvorfra vandet gennem et stykke slange løber ind til en montejus pumpe. Sugeceller og montejus pumper anvendes ikke til vandindvinding, men til undersøgelser som f.eks. overvågning (GRUMO, LOOP). Hvis det er en kalk boring eller en anden uforet boring, hvor der ikke er et fysisk filter vil stykket fra bunden af forerøret til bunden af boringefejl! Har ikke fundet nogen opslagsord.n være indtaget. Eks. på boring i kalk. Det er vigtigt, at tildelte indtagsnumre ikke ændres, fordi de i Jupiter henviser til vandanalyser og pejlinger, som er lavet i indtaget. Ændres nummeret bliver referencen til vandanalyser og pejlinger forkert, så der henvises til analyser og pejlinger, som hører til en anden dybde. PVC filter og montejus pumpe Hvis der er et fysisk filter eller et uforet interval, hvorfra der oppumpes vand til vandforsyning, og en monteret montejus pumpe i en boring, vil de blive nummereret således, at det stykke af boringen, der anvendes til vandindvinding får indtag nummer 1. Dette er valgt, fordi vandindvindingsindtaget indgår i boringskontol, hvor amterne nærmest pr. automatik tildeler indtagsnummer 1. Eks. på PVC filter og montejus pumpe. En montejus pumpe har ingen stamme, men er påhæftet stammen hvor det fysiske filter sidder. I forerørstabellen oprettes derfor kun Indtag 1, med rør (stamme) Top 0 Bund 17.00. Flere stammer med indtag I en Vandforsynings boring hvor der er flere stammer med filtre vil indtags numrene være tildelt nedefra så den dybeste stamme får stamme nr. 1 og indtag nr. 1, den næste stamme nr. 2 og indtag nr. 2 osv. Eks. på flere stammer med indtag.
Indtagsnr. Sker altid efter dybde, (nede fra og opefter) uafhængig af stammenr., dvs.: Montejus pumpe 15 m Indtag 3 Stamme 1 10 m Indtag 1 20 m Stamme 2 8 m Indtag 2 18 m Flere indtag på samme stamme Hvis der er flere filtre på samme stamme og der ikke er oplysninger om at der er pakkere imellem filterne, vil alle indtagene have det samme nr., da vandet fra indtagene bliver blandet inden i røret. Eks. på flere indtag på samme stamme. Flere indtag på en stamme, med pakkere Hvis der på en stamme er flere filtre som er adskilt af pakkere, skal indtagene have forskellige nummere. Eks. på flere indtag på en stamme, med pakkere. Filter med 2 forskellige diametre I boringer hvor PVC filteret har 2 forskellige diametre i forlængelse af hinanden, vil indtags nr. være det samme,- da der ikke er nogen pakker der adskiller filteret. Eks. på filter med 2 forskellige diametre.
Ændring i filterintervallet med nyt indtag Hvis et filter bliver fysisk flyttet så meget at det på afgørende måde ændre kemien i vandet, skal det nye filter interval oprettes og have et nyt indtags nr. og start dato. På det gamle filter skal der indtastes en slut dato. Indtaget må ikke slettes da der kan være pejlinger og kemi analyser til indtaget. Eks. på ændring i filterintervallet med nyt indtag. Ændring i filterintervallet med samme indtag Hvis filteret er fysisk flyttet, men kemien i indtaget ikke er ændret, oprettets et nyt filter med samme indtags nr. På det gamle filter interval indtastes en slutdato og på det nye filter interval indtastes en startdato. Eks. på ændring i filterintervallet med samme indtag. Hvis filter intervallet bliver ændret som følge af en bedre måling af filteret, beholder det samme indtags nummer. Og man overskriver derfor top og bund i det allerede oprettede filter. (Fundet hos Lotte filnavne: IndtagNOVA2003JTU.doc + Indtagsfig.doc) Indtags-begrebet i Jupiter (JTu/ 19-01-2001) Indledning I forbindelse med omlægningen af GEUS' interne databaser - hvor først ZEUS blev omlagt, og hvor nu også den grundvandskemiske database, pejledatabasen, den drikkevandskemiske database og vandressourceregistret er blevet en del af Jupiter-databasen - er der blevet lavet lidt om på nogle af de borings-begreber, der er knytter sig til data vedr. grundvands-prøver og pejlinger. I ZEUS opereredes med op til 3 filtre pr. boring. I Jupiter er der dels mulighed for at registrere et vilkårligt antal filtre til en boring, og derudover er der indført to nye begreber nemlig stammer og indtag. Især indtag er et meget væsentligt begreb, da det i Jupiter bruges til at relatere grundvandsprøver og pejlinger til det dybdeinterval hvor vandet er løbet fra formationen ind i boringen. I det følgende gennemgås dels hvad de forskellige begreber såsom filtre, stammer, indtag, o.s.v. dækker over, hvordan relationen er mellem filtre og indtag, hvordan indtag nummereres, og hvordan man kan behandle data, som ikke er relateret til et fast indtag.
Definitioner En boring er er et hul - med form som én eller flere cylindre i forlængelse af hinanden - i jorden. I Jupiter registreres diametren af disse cylindre. Dette er naturligvis ikke en udtømmende definition af en boring, men blot hvad der er relevant i denne sammenhæng. En stamme er et eller flere i længderetningen sammenhængende filtre/forerør. Der kan være sat flere stammer ved siden af hinanden i samme boring. Et filter er en fysisk anordning. Filtret er et rør eller en del af et rør i hvilket der er slidser. Ind igennem disse kan der strømme vand fra formationen. Filtret dækker et bestemt interval i en boring (bestemt ved top og bund). Der kan sidde flere filtre i en og samme stamme i en boring. Hvis der er registreret flere filtre på samme stamme, er det oftest fordi der imellem dem er et interval uden filter (et forerør), men to filtre kan også sidde direkte i forlængelse af hinanden. At man i denne situation taler om flere filtre skyldes så f.eks. at rørdiametren eller slidsbredden ændres. I Jupiter har et filter et nummer, hvilket faktisk blot er et linienummer (rækkefølgen filtrene er indtastet på skærmbilledet). Er der kun én stamme vil numrene normalt være fortløbende nedefra og op i GRUMO- og LOOP-boringer. Nummeret er entydigt for ethvert filter i en boring, uanset om der er flere stammer. Til filtret kan man knytte en gyldighedsperiode i form af en åbningsdato og en lukningsdato. Denne bruges til at markere at et filter ikke længere er åbent, f.eks. fordi der er sat en packer der afspærrer det, eller fordi boringen er bygget om. Udenom filterrøret er der ofte en gruskastning. Denne registreres i Jupiter som et interval. Dette interval vil ofte svare nøjagtigt til et filterinterval, men det er ikke noget krav. Et indtag er et interval i en boring. Igennem hele dette interval - eller dele deraf - kan der gennem et eller flere filtre strømme vand fra formationen ind i boringen/stammen. Et indtag kan kun bestå af filtre fra én stamme, men der kan godt være defineret mere end ét indtag på én stamme. Alt vand fra et givet indtag - uanset om det er kommet ind i boringen gennem ét eller flere filtre - blandes principielt sammen i boringen (stammen), og der svarer kun ét trykniveau til et givet indtag. Et indtag har et indtagsnummer, og det er dette der bruges til at referere til indtaget i forbindelse med indberetning/inddatering af data. For GRUMO-boringer er indtagsnummeret lig med sidste (fjerde) del at GRUMO-nummeret. For LOOP-boringer er indtagsnummeret lig med 1 bortset et enkelt tilfælde, hvor der er flere (15) indtag til én given boring. For boringskontrol-boringer har GEUS i forbindelse med konverteringen til Jupiter tildelt indtagsnumre til alle indtag. GEUS stiller en liste over disse til rådighed for amterne. Relationen mellem indtag og filter I langt den overvejende del af danske boringer er der en simpel sammenhæng mellem indtag, stamme og filter: Der er én stamme, ét filter og ét indtag (fig. 1). I nogle få procent af boringerne er der ligeledes kun én stamme og ét indtag, men der er alligevel registreret to eller flere filtre fordi situationen er som i fig. 2 eller fig. 3. I en række nyere boringer (f.eks. GRUMO) er der flere stammer med ét filter (og ét indtag) på hver (fig. 4). I ganske få tilfælde er der to filtre på samme stamme, og boringen er indrettet så man kan adskille vandet fra disse (fig. 5). Endeligt er situationen i under 1% den, at et indtag kun får vand fra en del af et fysisk filter (resten af filter-intervallet er afskærmet af packere) (fig. 6). Faktisk kan der godt være tale om to separate indtag i det samme filter (fig. 7). I alle de viste tilfælde bortset fra de to sidste (fig. 6 og 7) er det - som det fremgår - således, at et givet filter leverer vand til ét og kun ét indtag, og hele filterintervallet hører vel at mærke til indtaget.
Dette medfører, at det ikke er nødvendigt i databasen separat at registrere hvilket dybdeinterval indtaget dækker; det kan man altid finde ud af (og databasen kan fortælle det) hvis man blot ved hvilke filtre der er hører til indtaget. Og ændrer man dybden til f.eks. toppen af et filter, vil databasen automatisk beregne den korrekte dybde til det tilhørende indtag næste gang man har brug for det. Endvidere er man fri for separat at registrere dybder for prøver og pejlinger. Man registrerer blot hvilket indtag de svarer til, og kan så beregne dybderne udfra dette indtags filterdybder. For at kunne håndtere situationerne i fig. 6 og 7 har GEUS besluttet (databasemæssigt) at splitte det "problematiske" filter op i flere, hvor så kun f.eks. filter nr. 2 er tilknyttet indtaget (fig. 8). Det skal nævnes, at man i visse situationer helt midlertidigt installerer packere og tager prøver eller pejlinger i et delinterval af et filter. I sådanne situationer oprettes ikke separate indtag. I stedet registreres top- og bunddybde for prøven/pejlingen direkte for denne, og der registreres ikke noget indtag. Dette gælder også vandprøver taget i forbindelse med ellog-boringer. Tidsdimensionen og nummerering af indtag I en given boring kan både de fysiske filtre og definitionen af hvad der er indtag imidlertid variere gennem tiden. Dette kan skyldes: 1. Der bygges fysisk om på boringen, ved at et filterrørsinterval erstattes af et forerørsinterval eller omvendt. 2. Der indsættes eller fjernes packere eller andet udstyr i stammen. Dermed er der ikke længere samme forhold mellem filtre og indtag. For at tage højde for dette, og stadig opretholde en éntydig relation mellem f.eks. vandprøve og dybde, kunne man vælge at oprette et nyt indtag (med et nyt nummer) hver gang der sker (selv de mindste) ændringer i filtrene. Er der kun tale om små ændringer vil dette dog kunne virke kunstigt og besværligt. I Jupiter er der derfor givet mulighed for at registrere en gyldighedsperiode for filteroplysninger. Man kan altså registrere i hvilken tidsperiode et givet filter leverer vand til et givet indtag. Ændres der "en lille smule" på hvor filtret sidder, oprettes et nyt filter, men det tilknyttes det samme indtag som hidtil. Hvis man vil vide præcist hvilket dybdeinterval vandet fra en given vandprøve kommer, er det altså ikke nok at vide hvilket indtag det stammer fra; man skal også vide på hvilket tidspunkt. Hvornår en given ændring af filtrene i en boring er stor nok til at begrunde et nyt indtagsnummer er en skønssag, men tommelfingerreglen er, at det skal give mening at udtrække f.eks. én sammenhængende tidsserie for en eller anden parameter (vandspejlshøjde, koncentration af et målt stof, el. lign.) for hele den periode indtaget findes, hvis det skal have samme nummer i hele denne periode. Når en boring etableres nummereres indtagene normalt "nedefra og op", men da man altså jvf. ovenstående kan komme ud for at skulle omnummerere indtagene eller oprette nye, kan man ikke være sikker på at denne nummerrækkefølge altid vil eksistere.