Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket. Hvorfor skal der pejles? Pejlingerne benyttes af både staten, kommunen og af vandværkerne/boringsejerne. Staten bruger pejlingerne i forbindelse med grundvandskortlægning og grundvandsovervågning. Pejlingerne bruges bl.a. til at kalibrere grundvandsmodeller, og er i den sammenhæng en meget vigtig parameter. Jo flere pejlinger der er, des bedre beskriver modellen virkeligheden og de variationer, der forekommer i løbet af et år. Grundvandsmodeller bruges efterfølgende til at give svar på, hvordan et områdes vandbalance ser ud, hvor en borings indvindingsopland ligger, hvor grundvandet overvejende dannes og hvilken vej vandet strømmer i forskellige grundvandsmagasiner. Kommunen arbejder videre med grundvandsmodeller og potentialekort, som er et resultat af grundvandskortlægningen, som staten leverer til kommunerne. Pejlingerne benyttes, når kommunen skal give en indvindingstilladelse (vurdering af ressource og påvirkning af andre boringer/overfladevand i området), i forbindelse med indsatsplanerne, og når der foretages risikovurderinger i forhold til drikkevandsboringer. Vandværkerne/boringsejerne har ligeledes selv brug for pejlingerne. Pejlingerne viser, hvordan udviklingen af grundvandsspejlet ændres over tid. Oplysningerne kan bl.a. bruges til at vurdere, om ydelsen i en boring falder, og om den bør regenereres. Et faldende vandspejl kan også skyldes, at man pumper for hårdt på en boring, så risikoen for at vandtypen ændres og eventuelle forureningsparametre trækkes med ned stiger. Hvor ofte skal der pejles? Grundvandsspejlet varierer over året. Det kan skyldes klimabetingede variationer eller indvinding. De klimabetingede variationer skyldes forskel på nedbørsmængde og fordampning over året. Grundvandsstanden vil stå højest om foråret og lavest om efteråret. Grundvandsspejlets beliggenhed påvirkes ligeledes af variationer i oppumpning over året specielt i sommerhusområder og i områder med meget markvanding. Jo flere pejlinger der foretages, jo bedre beskrives grundvandsspejlets årlige variationer. En boring skal derfor som minimum pejles 4 gange årligt (gerne flere), for at årstidsvariationerne kan fastlægges. Jo bedre et datagrundlag stat, kommune og vandværker/boringsejere har, des bedre data vil ligger til grund for kommunens arbejde og de beslutninger, der tages. I de gamle indvindingstilladelser var pejlefrekvensen ofte fastlagt til 1 gang årligt. Den er nu sat op til 4 gange årligt, da pejlingerne i dag benyttes i grundvandsmodeller, hvor de årlige variationer i grundvandsspejlet skal beskrives.
Hvem skal pejle? Alle vandværker og alle store erhvervsindvindere skal pejle grundvandsspejlet, hvilket vil fremgå af den gældende indvindingstilladelse. Målepunkt Når grundvandsspejlet pejles, skal det ske fra samme målepunkt hver gang. Hvis boringen har flere indtag, skal der være et fast målepunkt til hvert indtag. Målepunktet kan dog godt være det samme fysiske punkt fx flanchen (boringsafslutningen). Ofte vil man vælge målepunktet til at være overkanten af et forerør, overkanten af en flanche eller en pejlestuds. Kolding Kommune har indmålt koten på flanchen i hovedparten af alle vandværksboringerne i Kommunen. Det er derfor det punkt, der skal benyttes som målepunkt. Målepunktet skal altid være markeret på boringen. Det kan fx være med en farvemarkering eller en indgravering. Repareres boringen, så målepunktet ændres, skal det indmåles ingen og indberettes sammen med dato for ændringen til Kolding Kommune. Boringer med overløb Hvis grundvandets trykniveau ligger over forerørets overkant, kan forerøret i nogle tilfælde forlænges med et rør eller en slange. Hvordan pejles grundvandsspejlet? Der er flere muligheder for at måle grundvandsspejlets beliggenhed. Det kan ske med fx en manuel pejler/håndpejl eller en datalogger/diver. Figur 1 Pejler Manuel pejling Ved en manuel pejling bruges en pejler/håndpejl. Figur 1 viser et eksempel på, hvordan en manuel pejler ser ud. Der findes forskellige typer, som oftest er udstyret med lyd og/eller lys.
Et pejler består af en sonde, som er forbundet til et målebånd. Når sonden når vandspejlet vil der løbe en strøm mellem to elektroder i pejlets spids. Strømmen får håndpejlet til at hyle eller lyse. Afstanden fra det faste målepunkt til grundvandet aflæses derefter på målebåndet med 1 cm s nøjagtighed. Denne afstand kaldes nedstikket. På figur 2 og 3 vises nedstikket i en boring med tørbrønd og i en terrænliggende boring. Pejlingen udføres ved at sænke en pejler ned i forerøret enten gennem en pejlestuds eller direkte ned i et åbent forerør. I nogle boringer er der behov for et særligt tyndt pejl, idet dimensionerne på rørene vanskeliggør brug af standardudstyr. Målebåndet, der er forbundet til pejleren kan endvidere fås i forskellige længder. Standardlængder går op til 100 meter. Har man behov for et længere målebånd, kan de ved nogle producenter bestilles efter aftale. Figur 2 Nedstik i en tørbrønd Automatisk pejling Til automatisk pejling anvendes en datalogger. Benytter man en datalogger, skal man være opmærksom på, at nogle typer kræver en korrektion af det atmosfæriske tryk med en separat tryktransducer. Benytter man en af disse typer, er det vigtigt, at det er den korrigerede værdi,
der indrapporteres til Kolding Kommune. Vær endvidere opmærksom på, at der før tapning af en datalogger skal udføres manuelle pejlinger til korrektion af vandspejlet. For yderligere oplysninger om dataloggere henvises til GEUS tekniske anvisning om Pejlinger af grundvandsstanden i felten. Figur 3 Nedstik i en terrænliggende boring. Hvornår skal der pejles? De 4 årlige pejlinger fordeles over året med en pejling i hvert kvartal. Det er lettest at sammenligne pejlingerne fra år til år, hvis det er ca. samme tidspunkt, der pejles på i hvert kvartal. Der skal både foretages rovandspejlinger og driftspejlinger. Rovandsspejlspejlinger En rovandsspejlpejling viser grundvandsspejlet placering, når der ikke indvindes grundvand fra en boring/et kildefelt. Alle pumper skal derfor være i ro, når der foretages rovandsspejlspejlinger.
Hvor lang tid der skal gå fra pumpestop til der pejles er forskelligt fra boring til boring. Jo større indvindingen er, jo længere tid bør pumpen være slukket, før pejlingen foretages. Som hovedregel bør pumperne være stoppet i mindst 2-4 timer (eller så længe det er muligt) før vandspejlet pejles. Vil man være helt sikker på længden, kan der foretages en tilbagepejling af boringen (de foretages nogle gange i forbindelse med etablering af en boring). Det er bedst at pumperne har været stoppet i samme tidsrum ved hver pejling, så data er sammenlignelige. Driftspejlinger En driftspejling viser, hvor meget grundvandet sænkes, når der indvindes fra boringen. Ved at udføre jævnlige driftspejlinger kan vandværket følge med i boringens fysiske tilstand. Hvis afstanden til grundvandsspejlet bliver gradvist større, kan det være et udtryk for at ydelsen bliver mindre og boringen skal regenereres. Ved at foretage regelmæssige driftspejlinger kan sådanne problemer opdages i god tid, og boringen kan som oftest få en god ydelse igen. Opdages det for sent er muligheden for regenerering af en boring ikke altid til stede. Indberetning af pejledata Vælger man at pejle boringerne manuelt, vil det være en fordel, at skrive pejlingerne ind i et pejleskema, så alle årets pejlinger er samlet et sted. Hver boring skal have sit eget pejleskema. Kolding Kommunes pejleskemaet kan evt. benyttes. Vælger man at pejle med en datalogger, udvælges der minimum 4 repræsentative pejlinger (1 fra hvert kvartal, der indberettes. Data indberettes en gang årligt til Kolding Kommune via web-indberetningen. Praktiske oplysninger før du begynder at pejle Før du starter med at pejle dine boringer første gang, er det en god ide, at tagen en snak med den person eller det firma, der tilser dine boringer. På den måde kan du få afklaret, om der vil være forhold, som vil vanskeliggøre pejlingen. Nogle boringer er ikke umiddelbart pejlbare, men kan forholdsvis let gøres pejlbare af en brøndborer, smed eller VVS er. Spørg endvidere om, hvilken dimension din pejler maksimalt kan have, og hvor langt målebåndet skal være. Afstanden til vandspejlet kan evt. ses i GEUS s Jupiterdatabasen, eller oplyses af Kolding Kommune, hvis der tidligere er lavet en pejling. Vær endvidere forsigtig, når du trækker pejlet tilbage, da der kan være risiko for, at det sætter sig fast og ødelægge noget. Det kan af og til rystes løst, hvis pumpen tændes, men diskuter det med din brøndborer eller smed først. Tjek evt. din pejler under vandhanen før du pejler, for at sikre dig, at den virker.
Hvis pejleren ikke virker Hvis din pejler ikke lyser og hyler, når sonden kommer i berøring med vand, kan det skyldes følgende: Manglende batteri Pejleren er i stykker Ledningsevnen er meget lav Prøv at tørre sondens spids af og forsøg igen Hvis grundvandet er meget saltholdigt, kan man risikere, at pejleren hyler allerede inden den når vandet. Tag den da op, skyl sonden, og prøv igen. Denne mulighed afprøves, hvis man ved, at grundvandet i området er meget saltholdigt, og hvis pejlingen (afstanden fra målepunkt til grundvand) afviger markant fra tidligere pejlinger. Hvis Pejleren ikke begynder at hyle eller lyse, når hele målebåndet er rullet ud, kan det skyldes, at målebåndet ikke er langt nok, så pejleren (sonden) ikke når vandspejlet. Vedligeholdelse af pejleudstyr Når en pejler har været benyttet i en boring, anbefales det, at pejlet skylles med rent vand (drikkevandskvalitet eller demineraliseret vand). Har man en boring, hvor der er konstateret en forurening af grundvandet, bør samme pejler ikke benyttes i de andre boringer. I disse tilfælde bør man have 2 eller flere pejlere.