Vejledning om etablering af anpartsselskaber

Vejledning om etablering af anpartsselskaber ERHVERVSSTYRELSEN V 1.0

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 4 2. STIFTELSENS FORLØB INDTIL REGISTRERINGEN ELLER ANMELDELSEN TIL ERHVERVSSTYRELSEN... 5 2.1. TIDSLINJE FOR STIFTELSEN OG REGISTRERINGEN ELLER ANMELDELSEN AF STIFTELSEN... 7 3. KRAV TIL STIFTER... 8 4. SELSKABSLOVEN OG DE CENTRALE DOKUMENTER... 10 4.1. ANPARTSSELSKABETS STIFTELSESDOKUMENT... 11 4.1.1. Hvilke oplysninger skal altid gives i et stiftelsesdokument?... 11 4.1.1.1. Valg af ledelsesmedlemmer og eventuel revisor... 12 4.1.2. Hvilke oplysninger skal kun gives i bestemte situationer?... 13 4.2. ANPARTSSELSKABETS VEDTÆGTER... 14 4.2.1. Vedtægtens minimumsindhold... 14 4.2.1.1. Anpartshaverrettigheder skal oplyses i vedtægterne... 15 4.2.2. Særlige fravigelser, der skal optages i vedtægterne... 15 4.2.2.1. Anpartsselskaber med en begrænset levetid... 16 4.3. EJERAFTALEN... 16 4.4. ANPARTSSELSKABETS EJERBOG... 18 5. ANPARTSSELSKABETS NAVN... 19 5.1. HVILKE BEGRÆNSNINGER GÆLDER FOR VALG AF NAVN?... 19 5.1.1. Kan det ønskede navn tjekkes på forhånd?... 20 5.2. ER NAVNET GODKENDT, NÅR DET ER REGISTRERET I ERHVERVSSTYRELSENS REGISTER?... 20 5.3. BINAVN... 21 5.4. HVAD SKAL TILFØJES SELSKABETS NAVN, HVIS SELSKABET ENDNU IKKE ER REGISTRERET?... 21 6. ANPARTSSELSKABETS FORMÅL... 22 7. KAPITALKRAV... 23 7.1. SELSKABSKAPITALEN... 23 7.1.1. Andre former for kapital end selskabskapital... 24 7.2. TEGNING AF ANPARTER... 24 7.2.1. Hvordan tegnes anparter?... 24 7.2.2. Accept af tegningen... 25 7.2.2.1. Tegning, der ikke kan accepteres... 25 7.2.3. Overtegning og undertegning... 25 7.3. SELSKABSKAPITALEN ELLER DET FASTSATTE MINDSTEBELØB ER IKKE BLEVET TEGNET... 26 7.4. MINIMUMSKAPITAL OG FORSVARLIGT KAPITALBEREDSKAB... 27 7.5. INDBETALING AF SELSKABSKAPITAL... 28 7.5.1. Indbetaling af selskabskapital ved andre værdier end kontanter (apportindskud)... 29 1 ERHVERVSSTYRELSEN

INDHOLDSFORTEGNELSE 2 7.5.1.1. Vurderingsberetning... 29 7.5.1.2. Ledelseserklæring... 30 7.5.1.3. Indskud af bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost... 31 8. ANPARTEN... 32 8.1. FORVALTNINGSMÆSSIGE OG ØKONOMISKE RETTIGHEDER... 32 8.2. NOMINEL VÆRDI ELLER STYKANPART... 33 8.3. NAVNEANPARTER... 33 8.4. EJERBEVISER OG OMSÆTTELIGHED... 33 8.4.1. Konsekvenser af omsætningspapir eller ikke-omsætningspapir... 34 8.5. KAPITALKLASSER... 34 8.5.1. Stemmeløse anparter, stemmevægt og præferenceanparter... 35 9. LEDELSESORGANER OG VALGMULIGHEDER... 36 9.1. LEDELSESMULIGHED 1... 37 9.2. LEDELSESMULIGHED 2... 38 9.3. TILSYNSRÅDSMULIGHEDEN... 39 10. DIREKTIONEN OG DENS OPGAVER... 40 11. BESTYRELSEN OG DENS OPGAVER... 42 12. TILSYNSRÅDET OG DETS OPGAVER... 44 13. VALG AF MEDLEMMER TIL LEDELSEN... 46 13.1. MEDARBEJDERVALGTE MEDLEMMER I DET ØVERSTE LEDELSESORGAN... 47 14. FORRETNINGSORDEN, FORHANDLINGSPROTOKOL OG REVISIONSPROTOKOL... 48 14.1. FORRETNINGSORDEN... 48 14.2. FORHANDLINGSPROTOKOL... 49 14.3. REVISIONSPROTOKOL... 49 15. REPRÆSENTATIONS- OG TEGNINGSRET... 50 15.1. TILFÆLDE, HVOR SELSKABET IKKE ER BUNDET AF EN AFTALE INDGÅET AF DE TEGNINGSBERETTIGEDE... 51 15.2. PROKURA... 52 16. REGNSKABSÅR, ÅRSRAPPORT OG REVISION... 53 16.1. TIDSLINJER TIL FASTLÆGGELSE AF FØRSTE REGNSKABSÅR... 54 16.1.1. Første regnskabsår ved stiftelse med udelukkende kontanter som indskud... 54 16.1.2. Første regnskabsår med en bestående virksomhed eller bestemmende kapitalpost som indskud... 55 16.1.3. Første regnskabsår med en blanding af kontanter og andre værdier end kontanter som indskud... 56 16.2. UDARBEJDELSE AF ÅRSRAPPORT... 57 16.3. FRAVALG AF REVISION... 58 16.3.1. Små holdvirksomheders fravalg af revision... 59 2 ERHVERVSSTYRELSEN

3 16.4. KRAV TIL REVISOR VED REVISIONSPLIGT OG FRIVILLIG REVISION... 60 16.4.1. Valg af revisor... 61 16.4.2. Afsættelse af revisor... 61 16.4.3. Den valgte revisors opgaver... 62 16.5. ANDRE FRIVILLIGE OPGAVER UDFØRT AF EN ANDEN REVISOR... 62 16.6. ERHVERVSSTYRELSEN UDPEGNING AF EN REVISOR OG SANKTIONER... 63 16.7. ERHVERVSSTYRELSENS UDPEGNING AF EN MINORITETSREVISOR... 63 17. ANSVAR... 65 17.1. ERSTATNINGSANSVAR... 65 17.2. STRAFANSVAR... 67 18. ANMELDELSE VEDRØRENDE ANPARTSSELSKABER... 68 18.1 ANMELDELSE OG EGENREGISTRERING... 68 18.1.1. Virksomhed, der kun kan udøves efter tilladelse fra Finanstilsynet... 68 18.2. DE PÅKRÆVEDE OPLYSNINGER OG DOKUMENTER... 69 18.2.1. Kapitaldokumentation ved kontante indskud... 69 18.2.2. Kapitaldokumentation ved apportindskud... 70 18.3. SELSKABSBLANKETTEN OG HVORDAN DEN UDFYLDES... 70 18.4. EFTERFØLGENDE VALG AF LEDELSESMEDLEMMER OG REVISOR... 76 18.5. SPROGKRAV... 76 18.6. OPBEVARING AF DOKUMENTER TIL ERHVERVSSTYRELSENS EVENTUELLE KONTROL... 76 19. SKATTER OG AFGIFTER... 77 19.1. MOMSREGISTRERING... 77 19.2. BRANCHEOPRETTELSE... 77 19.3. IMPORT OG EKSPORT AF VARER UDEN FOR EU... 78 19.4. LØNSUMSREGISTRERING VED SALG AF MOMSFRI VARER OG YDELSER... 78 19.5. ANSATTE I SELSKABET... 78 20. TYPISKE FEJL VED ANMELDELSER AF STIFTELSER AF ANPARTSSELSKABER... 79 20.1. MANGLER VED KAPITALDOKUMENTATION... 79 20.2. MANGLER VED STIFTELSESDOKUMENTET... 79 21. PARADIGMER FOR STIFTELSESDOKUMENTER... 81 21.1. KONTANT STIFTELSE AF ET ANPARTSSELSKAB... 81 21.2. INDSKUD AF ANDRE VÆRDIER END KONTANTER... 84 22. ORDLISTE... 85 23. LOVHENVISNINGER... 87 3 ERHVERVSSTYRELSEN

1. INDLEDNING 4 1. INDLEDNING Folketinget vedtog den 29. maj 2009 en ny selskabslov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven). 1 Loven er én samlet lov for aktie- og anpartsselskaber, som erstatter aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Vejledningen har til formål at redegøre for forhold, som Erhvervsstyrelsen finder særligt relevante i forbindelse med stiftelsen af et mindre anpartsselskab. Vejledningen er omfattende. Husk derfor, at du i Acrobat Reader kan søge efter ord, hvis du har brug for vejledning om et bestemt emne, som du ikke har fundet i indholdsfortegnelsen. Søgning efter ord foretages ved at bruge funktionen søg efter i fanebladet Rediger. 1 Lov nr. 470 af 12. juni 2009 4 ERHVERVSSTYRELSEN

2. STIFTELSENS FORLØB INDTIL REGISTRERINGEN ELLER ANMELDELSEN TIL ERHVERVSSTYRELSEN 5 2. STIFTELSENS FORLØB INDTIL REGISTRERINGEN ELLER ANMELDELSEN TIL ERHVERVSSTYRELSEN Når du gerne vil drive din virksomhed som et anpartsselskab, er de første skridt at stifte og herefter registrere anpartsselskabet i webreg på www.webreg.dk eller anmelde selskabet til registrering hos Erhvervsstyrelsen. Dette kapitel beskriver rammerne for en stiftelse og det forløb, du skal igennem for at kunne registrere selskabet. Et anpartsselskab er stiftet ved underskrivelsen af et stiftelsesdokument. 2 Der kan handles på selskabets vegne fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. 3 Indtil at selskabet er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system hæfter de, der har indgået en forpligtelse på selskabets vegne, hæfter solidarisk for forpligtelsen dvs. at hver enkelt er forpligtet til at betale hele skylden. 4 skal der til navnet tilføjes ordene under stiftelse. 5 Når selskabet er registreret overtager selskabet rettigheder og forpligtelser, og det skal herefter ikke længere oplyses, at selskabet er under stiftelse. Stiftelsen forløber som en proces, hvor de nødvendige dele indgår til hver sin tid. 1. Udarbejdelse af stiftelsesdokument og vedtægter. 2. Stifterne underskriver stiftelsesdokumentet, der indeholder selskabets vedtægter. 3. Hvis ikke anparterne tegnes i forbindelse med underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, så skal anparterne udbydes til tegning indenfor en tegningsfrist, som skal være mindre end 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. 4. Stifterne bestemmer, om tegningen kan accepteres. 2 Jf. SEL 25. 3 Jf. SEL 41, stk. 1. 4 Jf. SEL 41, stk. 3. 5 Jf. SEL 41, stk. 1. 5 ERHVERVSSTYRELSEN

2. STIFTELSENS FORLØB INDTIL REGISTRERINGEN ELLER ANMELDELSEN TIL ERHVERVSSTYRELSEN 6 5. Kapital / apportindskud skal indbetales senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Se nærmere i afsnit 7. 6. Hvis ledelsen og evt. revisor ikke allerede er valgt i selskabets stiftelsesdokument, skal stifterne afholde generalforsamling til valg af selskabets ledelse og evt. revisor senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. 7. Selskabet skal registreres via www.webreg.dk eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. 6 ERHVERVSSTYRELSEN

2. STIFTELSENS FORLØB INDTIL REGISTRERINGEN ELLER ANMELDELSEN TIL ERHVERVSSTYRELSEN 7 2.1. Tidslinje for stiftelsen og registreringen eller anmeldelsen af stiftelsen 7 ERHVERVSSTYRELSEN

3. KRAV TIL STIFTER 8 3. KRAV TIL STIFTER Et anpartsselskab kan oprettes af en eller flere stiftere. 6 En stifter kan være en fysisk person eller en juridisk person. Krav til fysiske personer er, at den pågældende: skal være mindst 18 år må ikke være umyndiggjort eller under en form for værgemål. må ikke være under betalingsstandsning eller konkurs. 7 En fysisk person kan godt være stifter, selvom personen er under tvangsakkord eller frivillig akkord. Krav til juridiske personer er, at den juridiske person skal have rets- og handleevne. 8 Det betyder bl.a., at et selskab under stiftelse IKKE kan optræde som stifter af et andet selskab. Rets- og handleevnen for selskaber opnås først, når de er registreret. En stifter må ikke være under rekonstruktion 9 konkurs. 10 tvangsopløsning. 11 En juridisk person under tvangsakkord eller frivillig akkord kan stifte et nyt selskab. Enkeltmandsvirksomheder kan ikke være stifter af et selskab, da en enkeltmandsvirksomhed ikke har den fornødne selvstændige retsevne. 6 Jf. SEL 24, stk. 1. 7 Jf. SEL 24, stk. 3. 8 Jf. SEL 24, stk. 4. 9 Jf. SEL 24, stk. 2. 10 Jf. SEL 24, stk. 2. 11 Jf. SEL 229. 8 ERHVERVSSTYRELSEN

3. KRAV TIL STIFTER 9 Eksempler på juridiske personer, der kan optræde som stifter, er: Den danske stat Danske kommuner Interessentskaber Kommanditselskaber Aktieselskaber Anpartsselskaber Selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.) Foreninger Fonde 9 ERHVERVSSTYRELSEN

4. SELSKABSLOVEN OG DE CENTRALE DOKUMENTER 10 4. SELSKABSLOVEN OG DE CENTRALE DOKUMENTER Rammerne for stiftelsen af et anpartsselskab udgøres af selskabsloven, stiftelsesdokumentet og selskabets vedtægter, der skal udarbejdes i forbindelse med anpartsselskabets stiftelse. Et selskab stiftes efter selskabsloven ved, at stifterne underskriver stiftelsesdokumentet. Stiftelsesdokumentet og vedtægterne må ikke være i modstrid med ufravigelige bestemmelser i loven. Hvis dette er tilfældet, er det loven som gælder, uanset hvad der står i dokumenterne. Ejeraftalen binder de anpartshavere, der deltager i den men den binder, til forskel fra vedtægterne, ikke anpartsselskabet og påvirker heller ikke de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. 10 ERHVERVSSTYRELSEN

4. SELSKABSLOVEN OG DE CENTRALE DOKUMENTER 11 4.1. Anpartsselskabets stiftelsesdokument Stiftelsesdokumentet er centrum for stiftelsen af anpartsselskabet. Stiftelsesdokumentet er selskabets fødselsattest og er den aftale, som stifterne skriver under på for at stifte selskabet. Et stiftelsesdokument skal indeholde anpartsselskabets vedtægter. 12 Stiftelsesdokumentet oprettes og underskrives af stifterne. 13 Et generalforsamlingsprotokollat kan ikke anvendes som stiftelsesdokument. Stiftelsesdokumentet skal registreres i webreg på www.webreg.dk eller indsendes i forbindelse med anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen. Når selskabet er registreret på webreg eller i Erhvervsstyrelsen er stiftelsesdokumentet offentligt tilgængeligt via www.webreg.dk. Et generalforsamlingsprotokollat for en konstituerende generalforsamling kan ikke anvendes som stiftelsesdokument. 4.1.1. Hvilke oplysninger skal altid gives i et stiftelsesdokument? De oplysninger, der altid skal være i stiftelsesdokumentet, er: 1. Navn og adresse for anpartsselskabets stiftere. Hvis en stifter er en juridisk person med et CVR-nummer, skal dette også oplyses. Vær opmærksom på at ikke medtage CPR-nummer på fysiske personer idet stiftelsesdokumentet er offentligt tilgængeligt. 14 2. Tegningskursen for anparterne. 15 Kursen beregnes ud fra, hvor meget der skal betales for 100 kr. selskabskapital. Hvis der skal betales 10 kr. for 1 kr. selskabskapital, er kursen 1.000. Hvis der skal betales 15 kr. for 1. kr. selskabskapital er kursen 1.500. Hvis du er i tvivl om beregningen, kan du beregne den ved at åbne vores kursberegner. 12 Jf. SEL 25. 13 Jf. SEL 25. 14 Jf. SEL 26, nr. 1. 15 Jf. SEL 26, nr. 2. 11 ERHVERVSSTYRELSEN

4. SELSKABSLOVEN OG DE CENTRALE DOKUMENTER 12 3. Fristen for at tegne anparterne, medmindre tegningen sker på stiftelsestidspunktet. 16 4. Hvornår de tegnede anparterne skal være betalt. 17 5. Hvornår anpartsselskabets første regnskabsår skal begynde i tilfælde af indskud af en bestående virksomhed. 18 6. Det skal desuden oplyses, om anpartsselskabet skal betale omkostningerne ved stiftelsen eller ej. Hvis selskabet betaler omkostningerne ved stiftelsen, skal der oplyses et skøn over omkostningerne. 19 4.1.1.1. Valg af ledelsesmedlemmer og eventuel revisor Stiftelsesdokumentet skal ikke indeholde oplysning om valg af ledelse og eventuel revisor, men, hvis der i stiftelsesdokumentet ikke er foretaget valg af selskabets ledelse og eventuel revisor, skal stifterne senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet afholde generalforsamling i selskabet til valg af selskabets ledelse og eventuel revisor. 20 Det er derfor hensigtsmæssigt, at der ved stiftelsen og i stiftelsesdokumentet oplyses, hvem der er valgt til selskabets ledelse, og det er her alene nødvendigt at oplyse de valgte ledelsesmedlemmers navne. Det frarådes at de valgte ledelsesmedlemmers CPRnumre oplyses i stiftelsesdokumentet, da stiftelsesdokumentet er offentligt tilgængeligt. Hvis der i stiftelsesdokumentet ikke træffes beslutning om fravalg af revision, skal der vælges en revisor for selskabet, og valget af denne revisor kan med fordel også foretages i stiftelsesdokumentet for at undgå at der skal afholdes en generalforsamling i forlængelse af stiftelsen. 21 16 Jf.. SEL 26, nr. 3. 17 Jf. SEL 26, nr. 3. 18 Jf. SEL 26, nr. 5. 19 Jf. SEL 26, nr. 6. 20 Jf. SEL 39. 21 Jf. SEL 27, stk. 1, nr. 4 og SEL 39. 12 ERHVERVSSTYRELSEN

4. SELSKABSLOVEN OG DE CENTRALE DOKUMENTER 13 4.1.2. Hvilke oplysninger skal kun gives i bestemte situationer? Stifterne kan beslutte forskellige forhold omkring anpartsselskabets stiftelse. Visse forhold er væsentlige for deltagerne at kende. Hvis stifterne har truffet beslutning om en eller flere af de følgende forhold, skal det oplyses i stiftelsesdokumentet: Hvis stiftelsen skal have retsvirkning fra en senere dato end underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. At anparter i selskabet kan tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud). 22 Se nærmere om apportindskud i afsnit 7.5.2. Eksempel: En af ejerne, skal ikke betale penge for anparterne, men overdrager i stedet produktionsudstyr til anpartsselskabet. At anpartsselskabets årsrapport ikke skal revideres. 23 Se nærmere om fravalg af revision i afsnit 16.3. Forudsætningerne herfor er, at anpartsselskabet det første regnskabsår forventes at have mindre end 12 heltidsansatte, en nettoomsætning på mindre end 8 mio. kr. og en balance på 4 mio. kr. At en stifter eller en anden person skal have en særlig fordel. 24 Eksempel: En bestemt anpartshaver skal have ret til at bebo en lejlighed, som anpartsselskabet ejer. At der er indgået en aftale med en stifter eller en anden person, som kan påføre anpartsselskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse. 25 Eksempel: Der er indgået en aftale om, at anpartsselskabet skal forpagte eller leje en virksomhed, som en stifter ejer. 22 Jf. SEL 27, stk. 1, nr. 3. 23 Jf. SEL 27, stk. 1, nr. 4. 24 Jf. SEL 27, stk. 1, nr. 1. 25 Jf. SEL 27, stk. 1, nr. 2. 13 ERHVERVSSTYRELSEN

4. SELSKABSLOVEN OG DE CENTRALE DOKUMENTER 14 4.2. Anpartsselskabets vedtægter Et anpartsselskabs vedtægter er det individuelle grundlag for anpartsselskabet og dets virksomhed. Vedtægter kan være meget kortfattede og alene indeholde de oplysninger, selskabsloven kræver, eller være mere fyldige og regulere de områder, hvor selskabsloven sætter rammer, men giver mulighed for individuel tilpasning, f.eks. fastsættelse af skærpede beslutningskrav, og indeholde en regulering af områder, der slet ikke reguleres i selskabsloven, f.eks. hvordan en konfliktsituation mellem anpartshaverne skal håndteres. Du kan finde eksempler på vedtægter sidst i denne vejledning. Om vedtægterne er lange eller korte afhænger ofte af selskabets størrelse, og hvor mange ejere der er. Selv i meget små anpartsselskaber er det dog altid en god idé at beslutte, hvordan man vil håndtere eventuelle konflikter mellem ejerne. Det kan gøres enten i selskabets vedtægter eller i en ejeraftale. Se nærmere om ejeraftaler under afsnit 4.3. Vedtægterne er bindende for alle ejerne. Vedtægterne gælder også for personer, der senere overtager anparter i selskabet. Vedtægterne skal registreres i sendes ind til Erhvervsstyrelsen. Derefter er vedtægterne offentlige tilgængelige og kan købes på www.cvr.dk. 4.2.1. Vedtægtens minimumsindhold Disse oplysninger skal som minimum fremgå af vedtægterne: 1. Selskabets navn og eventuelle binavne. Se nærmere om navne i afsnit 5. 2. Selskabets formål. Se nærmere herom i afsnit 6. 14 ERHVERVSSTYRELSEN

4. SELSKABSLOVEN OG DE CENTRALE DOKUMENTER 15 3. Anpartskapitalens størrelse. Et anpartsselskab skal have en selskabskapital (anpartskapital) svarende til mindst 80.000 kr. 26 Se nærmere herom i afsnit 7. 4. Selskabskapitalens (anpartskapitalens) fordeling, oplyst som enten antallet af anparter eller anparternes nominelle værdi. Se nærmere herom i afsnit 8.2. 5. De til en anpart knyttede rettigheder. Se nærmere i afsnit 4.2.1.1. og i afsnit 8.1. 6. Hvordan selskabet skal ledes. Se nærmere i afsnit 9. 7. Indkaldelse til generalforsamling. Vedtægterne skal som minimum oplyse, hvordan der indkaldes til generalforsamlingen.. 8. Anpartsselskabets regnskabsår. Se nærmere om regnskabsår i afsnit 16. 4.2.1.1. Anpartshaverrettigheder skal oplyses i vedtægterne I vedtægterne skal man kunne læse, hvilke rettigheder man har som anpartshaver i selskabet. Kravet gælder alle de rettigheder, der følger med, når man erhverver en anpart i selskabet. De typiske rettigheder er: Stemmeret på generalforsamlingen. Ret til at være repræsenteret på generalforsamlingen (repræsentantionsret). Ret til at udnævne ledelsesmedlemmer. Om anparten skal være et ikke-omsætningspapir. 4.2.2. Særlige fravigelser, der skal optages i vedtægterne Selskabsloven kan i visse tilfælde fraviges ved særlige vedtægtsbestemmelser. Udover de oplysninger, der altid skal fremgå af vedtægterne, skal vedtægterne indeholde oplysninger om disse fravigelser. 26 Fra 1. januar 2014 er kravet mindst 50.000 kr., jf. 1, nr. 3 i Lov om ændring af selskabsloven m.v. som sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1385 af 15. november 2013.om delvis ikrafttræden af lov om ændring af selskabsloven. 15 ERHVERVSSTYRELSEN

4. SELSKABSLOVEN OG DE CENTRALE DOKUMENTER 16 Der er mange muligheder for individuelle tilpasninger. En individuel tilpasning af vedtægterne kan være kompliceret og det er derfor ofte nødvendigt med professionel rådgivning. Her er en liste med et lille udpluk af mulighederne: Særlige rettigheder for nogle anparter (anpartsklasser) 27 Beregne ret til overskud på andet grundlag end anpartsandel Forkøbsret for anpartshavere eller andre ved salg af anparter 28 Afholde generalforsamling på andre sprog end dansk 29 Anvende elektronisk kommunikation (f.eks. e-mail) mellem anpartsselskabet og anpartshaverne, f.eks. ved indkaldelse til generalforsamling Tillade elektronisk deltagelse i generalforsamlingen 30 4.2.2.1. Anpartsselskaber med en begrænset levetid For nogle anpartsselskaber gælder det, at man allerede ved stiftelsen af selskabet ved, at selskabet kun skal eksistere midlertidigt. Det er for eksempel tilfældet, hvis selskabet er oprettet med det formål at gennemføre en bestemt opgave et byggeri, anlæg eller lignende projekt. Er der tale om en forud bestemt periode, hvorefter selskabet skal opløses, skal dette oplyses i selskabets vedtægter. 31 Selvom vedtægterne oplyser det planlagte opløsningstidspunkt, opløses selskabet ikke automatisk, når tiden kommer. Anpartshaverne skal, når selskabet er klar til at blive afviklet, opløse selskabet. Dette kan enten ske ved likvidation 32 eller ved en betalingserklæring 33. 4.3. Ejeraftalen Alle eller en del af anpartshaverne i et selskab kan vælge at indgå en aftale om forholdet mellem dem og om deres ejerskab til selskabet en såkaldt ejeraftale. 27 Jf. SEL 45, 2. pkt. 28 Jf. SEL 67, stk. 1. 29 Jf. SEL 100, stk. 1-4. 30 Jf. SEL 77. 31 Jf. SEL 29. 32 Jf. SEL 217. 33 Jf. SEL 216. 16 ERHVERVSSTYRELSEN

4. SELSKABSLOVEN OG DE CENTRALE DOKUMENTER 17 Gennem en ejeraftale kan anpartshaverne binde hinanden til at udøve deres rettigheder på en i forvejen fastsat måde. Ejeraftalen binder de anpartshavere, der deltager i den men den binder, til forskel fra vedtægterne, ikke anpartsselskabet og heller ikke de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. Er der en eller flere anpartshavere, der mener, at ejeraftalen ikke er overholdt, skal dette spørgsmål afgøres af domstolene. Der kan eventuelt blive tale om, at nogle anpartshavere skal betale erstatning til andre anpartshavere. Anpartsselskabet skal, uanset hvad der står i ejeraftalen, efterleve selskabsloven og selskabets vedtægter. En ejeraftale er ikke offentlig tilgængelig og kan eksempelvis indeholde følgende elementer: Klare jobbeskrivelser med retningslinjer for evaluering og lønfastsættelse i selskaber, hvor ejerne deltager i ledelsen. Dette kan forebygge konflikter i forbindelse med udskiftning, evt. til en ny generation, i ledelsen. Klar opdeling mellem løn og udbytte, og retningslinjer for lønfastsættelse i bred forstand. Dette kan forebygge udsultning. I tilfælde af nye ledelsesmedlemmer bør det planlægges nøje, hvilken rolle tidligere ejere og ledere skal spille i selskabet. Dette er især vigtigt i forbindelse med generationsskifte i familieejet virksomhed. Fastlæggelse af, hvem der skal informeres og om hvad. I hvilket forum, f.eks. ved en voldgiftssag, som en eventuel konflikt mellem ejerne skal løses og om, hvordan og hvornår en beslutning om konflikthåndtering skal træffes. Regler om salg til andre end øvrige anpartshavere samt en prisfastsættelsesmodel i tilfælde af internt salg. Dette kan forebygge en tvist om prisen for kapitalandele, hvis en ønsker at træde ud. 17 ERHVERVSSTYRELSEN

4. SELSKABSLOVEN OG DE CENTRALE DOKUMENTER 18 4.4. Anpartsselskabets ejerbog Det centrale ledelsesorgan skal hurtigst muligt efter selskabets stiftelse oprette en fortegnelse over selskabets samtlige anpartshavere, den såkaldte ejerbog. 34 Vedtægterne kan bestemme, at ejerbogen føres af en person, som er valgt af selskabet, på selskabets vegne. 35 Erhvervsstyrelsen har mulighed for at udstede regler om betingelser, som en ejerbogsfører skal opfylde, men denne mulighed er endnu ikke udnyttet da der ikke har vist sig behov herfor. Anparterne skal indføres i nummerfølge i ejerbogen, medmindre disse er udstedt gennem en værdipapircentral. Hvis der ikke udstedes fysiske anparter, navneanparter, eller hvis anparter ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, skal ejerbogen også indeholde oplysninger om alle anpartshavere og panthavere, dato for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af anparten, anparternes størrelse, de stemmerettigheder, der er knyttet hertil, og oplysninger om anpartshaveres og panthaveres navne og bopæl eller for virksomheders vedkommende navne, CVR-nr. og hjemsted. Er anpartshaveren eller panthaveren en udenlandsk statsborger eller en udenlandsk juridisk person, skal der vedlægges anden dokumentation, der sikrer en entydig identifikation. For at sikre aktualitet omkring indholdet af ejerbogen, skal enhver ny anpartshaver oplyse selskabet om ejerskifte eller pantsætning. Indførelsen af nye anpartshavere og panthavere skal dateres. 34 Jf. SEL 50, stk. 1. 35 Jf. SEL 50, stk. 3. 18 ERHVERVSSTYRELSEN

5. ANPARTSSELSKABETS NAVN 19 5. ANPARTSSELSKABETS NAVN Det er kun anpartsselskaber, der må kalde sig anpartsselskab og bruge forkortelsen ApS. 36 Når du skal registrere et anpartsselskab, skal du være opmærksom på, 1. om navnet kan registreres, 2. om det er lovligt, 3. og om navnet kan krænke andres rettigheder. Retten til et navn er reguleret af selskabsloven, markedsføringsloven, varemærkeloven, den finansielle lovgivning og anden særlovgivning. 5.1. Hvilke begrænsninger gælder for valg af navn? Et anpartsselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra andre selskabsnavne, der er registreret i Erhvervsstyrelsen. Selskabsnavnet må ikke være identisk eller forveksleligt med et navn, der f.eks. er registreret som et varemærke. Et selskabsnavn må heller ikke bruge et navn, som selskabet ikke har berettigelse til - for eksempel en andens slægtsnavn, varemærke, forretningskendetegn eller lignende. 37 Stifter og anmelder af et selskabsnavn har ansvaret for, at selskabsnavnet ikke krænker andres eksisterende rettigheder. Et anpartsselskabs navn må ikke vildlede. 38 Det er ikke lovligt, at selskabsnavnet f.eks. giver udtryk for at handle inden for et specielt område, hvis selskabet ikke gør det alligevel. Selskabet skal derfor ændre sit navn, hvis navnet betegner en bestemt virksomhed, og denne virksomhed ændres. 36 Jf. SEL 2, stk. 1. 37 Jf. SEL 2, stk. 2. 38 Jf. SEL 2, stk. 3. 19 ERHVERVSSTYRELSEN

5. ANPARTSSELSKABETS NAVN 20 Det anses endvidere for vildledende, at benytte sig af forkortelser i navnet, der indikerer personlig hæftelse i selskabet, såsom v/hans Hansen eller indehaver Hans Hansen. 5.1.1. Kan det ønskede navn tjekkes på forhånd? Stifter og/eller anmelder bør undersøge, om det valgte selskabsnavn kan registreres i Erhvervsstyrelsen. Det kan gøres ved at foretage en søgning af det ønskede selskabsnavn på CVR.dk. Hvis der ikke allerede findes et identisk selskabsnavn i styrelsens selskabsregister, kan det valgte selskabsnavn registreres efter de selskabsretlige regler. 5.2. Er navnet godkendt, når det er registreret i Erhvervsstyrelsens register? Erhvervsstyrelsen undersøger ikke om et selskabs navn er i strid med en eller flere eksisterende rettigheder. Det kan derfor efterfølgende vise sig, at et registreret selskabsnavn er i strid med en anden rettighed, som kan betyde, at selskabet er nødt til at ændre sit navn. Hvorvidt et navn krænker en rettighed kan ikke afgøres af Erhvervsstyrelsen, men må ved uenighed indbringes for en domstol. Brug af branchebetegnelser Må selskabet hedde Tømrerfirmaet Hansen ApS, hvis selskabet beskæftiger sig med murerarbejde? Nej. Dette selskabsnavn vil være vildledende, og selskabet kan derfor ikke anvende dette navn. Dette selskab må i stedet kaldes eksempelvis Murerfirmaet Hansen ApS, hvis branchebetegnelsen skal anvendes i navnet, forudsat at der ikke er et andet selskab registreret i Erhvervsstyrelsen med dette navn. 20 ERHVERVSSTYRELSEN

5. ANPARTSSELSKABETS NAVN 21 5.3. Binavn Anpartsselskaber kan benytte sig af binavne som supplement til selskabets navn. 39 Et binavn skal registreres i Erhvervsstyrelsen for at kunne benyttes. Det er muligt for et anpartsselskab at have et eller flere binavne. Et selskab kan derfor have et navn, ligesom selskabet kan have et eller flere binavne, som selskabet også kan betegne sig under. Tidligere har det været et krav, at selskabets navn skulle anføres i en parentes efter binavnet. Dette krav er nu ophævet. Du skal være opmærksom på at ved registrering af mere end 5 binavne, skal selskabet betale 1.000 kr. for hvert binavn. 5.4. Hvad skal tilføjes selskabets navn, hvis selskabet endnu ikke er registreret? Hvis selskabet endnu ikke er registreret, skal udtrykket under stiftelse tilføjes efter navnet, når der kommunikeres på vegne af selskabet. 40 39 Jf. SEL 3, stk. 1. 40 Jf. SEL 41, stk. 1. 21 ERHVERVSSTYRELSEN

6. ANPARTSSELSKABETS FORMÅL 22 6. ANPARTSSELSKABETS FORMÅL Vedtægterne skal oplyse selskabets formål dvs. hvilken form for virksomhed, anpartsselskabet skal drive. 41 Det kan eksempelvis være at drive cykelsmed, opførelse og reparation af byggeri, IT udvikling etc. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at visse former for virksomhed ikke kan drives af et anpartsselskab. Dette gælder for visse lovregulerede erhverv som translatør og tolk m.fl. Hvor selskabets formål kun kan udøves efter tilladelse af Finanstilsynet, er det væsentligt at være opmærksom på, at stiftelsen skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Webreg må altså ikke anvendes i relation disse. 42 41 Jf. SEL 28, nr. 1. 42 Jf. anmeldelsesbekendtgørelsens 14, stk. 2. 22 ERHVERVSSTYRELSEN

7. KAPITALKRAV 23 7. KAPITALKRAV For at kunne registrere et nystiftet anpartsselskab i Erhvervsstyrelsen er det et krav, at der som minimum er en selskabskapital bestående af kontanter eller andre værdier for mindst 80.000 kr. 43 eller et tilsvarende beløb i euro i selskabet ved registreringen af selskabet. 44 Dette er begrundet i, at et registreret anpartsselskab er et selvstændigt retssubjekt med selvstændig retsevne og handleevne, hvor anpartshavernes hæftelse for virksomhedens gæld er begrænset til de værdier i selskabet, anpartshaveren ejer en del af i kraft af sine anparter i selskabet. Selskabets ledelse skal herudover sørge for, at selskabet i dens drift har en kapital af en størrelse, der er forsvarlig i forhold til selskabets drift, hvilket du kan læse mere om under afsnit 7.4. 7.1. Selskabskapitalen Selskabskapitalen indskydes af anpartshaverne, der til gengæld får anparter i selskabet svarende til den del af selskabskapitalen, de har indbetalt. Selskabskapitalen skal fremgå af vedtægterne og skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Derfor kaldes den også den registrerede selskabskapital. Den kan opgøres i enten danske kroner eller euro. Når kapitalen er indbetalt, tilhører den ikke længere anpartshaverne, men derimod selskabet. Den indbetalte kapital kan have en vekslende størrelse, men den i vedtægterne oplyste selskabskapital skal være et fastsat beløb, f.eks. 80.000 kr. Det er således ikke tilladt at skrive i vedtægterne, at selskabskapitalen er minimum 80.000 kr. eller 80.000 100.000 kr.. 43 Fra 1. januar 2014 er kravet mindst 50.000 kr., jf. 1, nr. 3 i Lov om ændring af selskabsloven m.v. som sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1385 af 15. november 2013.om delvis ikrafttræden af lov om ændring af selskabsloven. 44 Jf. SEL 4, stk. 1 og 2. 23 ERHVERVSSTYRELSEN

7. KAPITALKRAV 24 7.1.1. Andre former for kapital end selskabskapital Det kan nævnes, at former som garantikapital og ansvarlig indskudskapital ikke er en del af selskabskapitalen. Det ofte anvendte udtryk egenkapital dækker over selskabskapitalen + selskabets henlæggelser. 7.2. Tegning af anparter Udstedelsen af anparter sker på baggrund af at de, der ønsker at blive anpartshaver i det nye selskab, tegner sig for det ønskede antal anparter. Ved tegningen forpligter sig den, der tegner sig for et antal anparter, til at købe anparter på baggrund af tegningskursen i stiftelsesdokumentet og vedtægtens oplysning om selskabskapitalens størrelse og antallet af anparter eller anparternes pålydende (nominelle) værdi. 45 I anpartsselskaber kan opfordringen til at tegne anparter ikke rettes mod offentligheden. 46 7.2.1. Hvordan tegnes anparter? Tegningen af anparterne skal ske på stiftelsesdokumentet eller bilag hertil. 47 Der har tidligere været et krav om oprettelse af en tegningsliste, hvilket imidlertid er ophævet. Der er ingen nærmere krav til, hvordan det dokument, der skal tegnes på, skal se ud. Af praktiske grunde skal det dog være en form for liste over de personer, der tegner anparterne. Tegningen af anparter i et nyt selskab skal ske i løbet af de første 2 uger efter stifternes underskrivelse af stiftelsesdokumentet. Dette er begrundet i, at selskabskapitalen skal være tegnet og indbetalt til selskabet på tidspunktet for selskabets registrering eller anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, som skal ske senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. 48 45 Jf. SEL 30 og SEL 32, stk. 4. 46 Jf. SEL 1, stk. 3. 47 Jf. SEL 30. 48 Jf. SEL 40, stk. 2. 24 ERHVERVSSTYRELSEN

7. KAPITALKRAV 25 Selskabet kan ikke registreres, hvis registreringen ikke er sket eller anmeldelsen ikke er modtaget i Erhvervsstyrelsen inden udløbet af de 2 uger. 49 7.2.2. Accept af tegningen Stifteren eller stifterne bestemmer, om tegningen kan accepteres. 50 Hvis tegningen ikke er accepteret, skal stifterne hurtigst muligt underrette de pågældende personer. 51 Det er stifterne, der bestemmer om de vil acceptere tegningen. Hvis tegningen er accepteret af stifterne, er der en bindende aftale, og tegneren betragtes herefter som anpartshaver. Når tegningen er accepteret, overfører tegneren kontanter eller værdigenstande til selskabet og opnår en ret til en andel af selskabskapitalen som modydelse. At en person er blevet anpartshaver og dermed har ret til en andel af selskabskapitalen viser sig ved, at selskabet udsteder anparter til denne. 7.2.2.1. Tegning, der ikke kan accepteres Stifterne skal hurtigst muligt underrette de personer, der har tegnet sig for anparter i selskabet, hvis tegningen ikke er accepteret, stifterne finder tegningen ugyldig, eller der er foretaget nedsættelse af det tegnede beløb som følge af overtegning. I den forbindelse skal det nævnes, at anparter ikke kan tegnes under forbehold eller til underkurs, hvilket stifterne derfor ikke kan acceptere. 52 7.2.3. Overtegning og undertegning Indimellem tegnes der anparter for et større beløb (overtegning) eller et mindre beløb (undertegning), end selskabskapitalen er angivet til i vedtægterne I tilfælde af overtegning er der to muligheder: 1. Stifterne kan beslutte, hvor mange anparter der tilkommer hver enkelt tegner. 53 49 Jf. SEL 40, stk. 1. 50 Jf. SEL 32, stk. 1. 51 Jf. SEL 32, stk. 3. 52 Jf. SEL 31. 53 Jf. SEL 32, stk. 2. 25 ERHVERVSSTYRELSEN

7. KAPITALKRAV 26 2. Samtlige stiftere og tegnere kan give samtykke til, at selskabet kan stiftes med en højere anpartskapital, end angivet i vedtægterne. 54 I tilfælde af undertegning er der kun én mulighed: Samtlige stiftere og tegnere kan give samtykke til, at selskabet kan stiftes med en lavere anpartskapital, end angivet i vedtægterne dog ikke lavere en selskabslovens minimumskrav på 80.000 kr. 55 Er der ikke enighed om denne løsning, bortfalder anpartsselskabets stiftelse og dermed også tegnernes forpligtelse til at indbetale kapitalen på de tegnede anparter. 56 Stiftere skal være opmærksomme på, at der ikke kan tildeles dem selv anparter for et mindre beløb end de ifølge stiftelsesdokumentet vil tegne. 57 Formålet hermed er at undgå, at stiftere vildleder potentielle tegnere ved selv at tegne sig for et stort beløb og dermed give udtryk for stor tillid til kapitalselskabets økonomiske bæredygtighed for så, når investeringen er på plads, selv at trække sig. 7.3. Selskabskapitalen eller det fastsatte mindstebeløb er ikke blevet tegnet Er selskabskapitalen eller det eventuelt fastsatte mindstebeløb ikke blevet fuldt tegnet og accepteret af stifterne, er selskabets stiftelse og dermed tegnernes forpligtelser bortfaldet. Indbetalte beløb tilbagebetales. Omkostningerne ved stiftelsen kan dog fradrages, hvis dette er betinget ved tegningen. 58 54 Jf. SEL 32, stk. 4. 55 Fra 1. januar 2014 er kravet mindst 50.000 kr., jf. 1, nr. 3 i Lov om ændring af selskabsloven m.v. som sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1385 af 15. november 2013.om delvis ikrafttræden af lov om ændring af selskabsloven. 56 Jf. SEL 32, stk. 4. 57 Jf. SEL 32, stk. 2, sidste pkt. 58 Jf. SEL 32, stk. 5. 26 ERHVERVSSTYRELSEN

7. KAPITALKRAV 27 7.4. Minimumskapital og forsvarligt kapitalberedskab Kravet om, at et anpartsselskab skal have en selskabskapital på mindst 80.000 kr. 59 eller det tilsvarende beløb i euro, er kun et minimumskrav ved registreringen af selskabet. Selskabets ledelse skal hele tiden sørge for, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab. 60 Derfor kan der være behov for meget mere kapital, end selskabskapitalen. Forsvarligt kapitalberedskab Det er ledelsens opgave at sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt. Ledelsen skal løbende gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske, herunder likviditetsmæssige, situation og i den forbindelse tage stilling til, om situationen er økonomisk forsvarlig. Ledelsen kan efter omstændighederne blive erstatningsansvarlig over for anpartsselskabet, anpartshaverne, selskabets kreditorer eller andre. Ikke alene selskabskapitalen skal inddrages i vurderingen af selskabets kapitalberedskab. Kapitalberedskabet er alle de likvide ressourcer, et anpartsselskab råder over dvs. den tilstedeværende selskabskapital, henlæggelser og eventuel fremmed finansiering. Et forsvarligt kapitalberedskab betyder blandt andet, at selskabet har tilstrækkelig kapital i forhold til selskabets drift og til, at selskabet skal kunne betale både de nuværende og de kommende regninger. Hvad der er et forsvarligt kapitalberedskab vil således variere fra selskab til selskab. Størrelsen på det kapitalberedskab, der er nødvendigt, afhænger af de konkrete forhold i det enkelte selskab. Et anpartsselskab med stabile indtægter og begrænset investeringsbehov har typisk brug for et mindre kapitalberedskab end et nystartet kapitalselskab, der oplever større usikkerhed om indtjeningspotentialet og et større behov for nyinvesteringer. Ledelsen skal hele tiden vurdere, om selskabet har tilstrækkelig kapital. 59 Fra 1. januar 2014 er kravet mindst 50.000 kr., jf. 1, nr. 3 i Lov om ændring af selskabsloven m.v. som sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1385 af 15. november 2013.om delvis ikrafttræden af lov om ændring af selskabsloven. 60 Jf. SEL 115, nr. 5, SEL 116, nr. 5 hhv. SEL 118, stk. 2. 27 ERHVERVSSTYRELSEN

7. KAPITALKRAV 28 Ledelsen i selskabet kan være struktureret på forskellige måder, hvilket er beskrevet i afsnit 9. Forpligtelsen til at sikre, at selskabet har tilstrækkeligt med kapital påhviler den samlede ledelse. 61 Ledelsens ansvar for at sikre et forsvarligt kapitalberedskab betyder, at ledelsen har en ret og en pligt til at forsøge at skaffe kapital til selskab, der er i økonomisk krise, hvis ledelsen vurderer, at selskabets fortsatte drift vil være økonomisk forsvarlig og ikke vil resultere i økonomiske tab for selskabet. Hvis en fremtidig forsvarlig drift vurderes at være uden håb, det såkaldte håbløshedskriterium, har selskabets ledelse en pligt til at standse driften af virksomheden for at forhindre, at de ansatte og selskabets handelspartnere og andre påføres økonomiske tab. Selskabets ledelse kan blive erstatningsansvarlig, hvis den ikke standser driften af virksomheden i en situation, hvor en fremtidig forsvarlig drift er uden håb, og den fortsatte drift resulterer i økonomiske tab. 62 7.5. Indbetaling af selskabskapital Selskabet kan ikke registreres, medmindre mindst 25 pct. af den samlede selskabskapital, dog mindst 80.000 kr. 63, er indbetalt. Hvis der er fastsat en overkurs skal overkursen dog indbetales fuldt ud. 64 Ved registrering eller anmeldelse efter skal der foreligge bevis for, at kapitalen er indbetalt til selskabet senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet. 65 Selskabskapitalen kan opnås ved indbetaling af kontanter eller ved apportindskud, som er indskud af andre værdier end kontanter. Hvis hele eller en del af selskabskapitalen indbetales ved indskud af andre værdier end kontanter, skal 61 Jf. SEL 115, nr. 5, SEL 116, nr. 5 og SEL 118, stk. 2. 62 Jf. SEL 361, stk. 1. 63 Fra 1. januar 2014 er kravet mindst 50.000 kr., jf. 1, nr. 3 i Lov om ændring af selskabsloven m.v. som sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1385 af 15. november 2013.om delvis ikrafttræden af lov om ændring af selskabsloven. 64 Jf. SEL 33, stk. 1. 65 Jf. anmeldelsesbekendtgørelsens 15, stk. 1. 28 ERHVERVSSTYRELSEN

7. KAPITALKRAV 29 selskabskapitalen dog indbetales. Delvis indbetaling, som nævnt ovenfor, er således ikke mulig i denne situation. 66 7.5.1. Indbetaling af selskabskapital ved andre værdier end kontanter (apportindskud) Indbetaling kan ske mod indskud af andre værdier (apportindskud) end kontanter, hvis dette er oplyst i stiftelsesdokumentet. 67 Apportindskud skal have en økonomisk værdi og kan ikke bestå af en pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Økonomiske krav på stiftere kan ikke indskydes, uanset om kravene er sikret ved pant. 68 7.5.1.1. Vurderingsberetning Hvis selskabet skal overtage andre værdier end kontanter, skal der foreligge en vurderingsberetning på tidspunktet for selskabets registrering. 69 Beretningen skal være udarbejdet af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd 70 og må ikke være foretaget mere end 4 uger før stiftelsesdokumentets underskrivelse. Overskrides fristen, må vurderingen foretages på ny. 71 Som vurderingsmænd kan stifterne alene udpege godkendte revisorer. Skifteretten på det sted, hvor anpartsselskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd. 72 66 Jf. SEL 33, stk. 1, 1. og 2. pkt. 67 Jf. SEL 27, stk. 1, nr. 3. 68 Jf. SEL 35. 69 Jf. SEL 36-37. 70 Jf. SEL 37, stk. 1, 1. pkt. 71 Jf. SEL 36, stk. 2. 72 Jf. SEL 37, stk. 1, 2. og 3. pkt. 29 ERHVERVSSTYRELSEN

7. KAPITALKRAV 30 Vurderingsberetningen skal indeholde 1. en beskrivelse af hvert indskud, 2. oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, 3. angivelse af det vederlag, som er fastsat for overtagelsen, og 4. erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de anparter, der skal udstedes, med tillæg af en eventuel overkurs. 73 7.5.1.2. Ledelseserklæring En ledelseserklæring kan i visse tilfælde erstatte en vurderingsberetning. Ledelseserklæringen skal indeholde 1. en beskrivelse af aktivet og dets værdi, 2. oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, 3. en udtalelse om, at de angivne værdier mindst svarer til værdien af og i givet fald overkursen for de anparter, der skal udstedes som vederlag, og 4. en udtalelse om, at der ikke er opstået nye omstændigheder, der har betydning for den oprindelige vurdering. 74 Anpartsselskabets centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at indskuddet ikke er til skade for anpartsselskabet, dets anpartshavere eller kreditorer. Ledelseserklæringen kan erstatte vurderingsberetningen ved indskud af 1. aktiver og forpligtelser (nettoaktiver) der i et års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår er a. individuelt præsenterede, b. målt til dagsværdi. 75 Års- eller koncernregnskabet skal være forsynet med en revisionspåtegning, og 73 Jf. SEL 36, stk. 1. 74 Jf. SEL 38, stk. 2. 75 Jf. SEL 38, stk. 1, nr. 1. 30 ERHVERVSSTYRELSEN

7. KAPITALKRAV 31 udarbejdet i overensstemmelse med en af følgende regelsæt a. Årsregnskabsloven. b. De internationale regnskabsstandarder (IFRS) c. Regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder. d. Hvis års- eller koncernregnskabet er aflagt for en udenlandsk virksomhed, kan det være aflagt efter Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 (78/660/EØF) med senere ændringer eller i Rådets syvende direktiv af 13. juni 1983 (83/349/EØF) med senere ændringer. 2. Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for stiftelsesdokumentets underskrivelse. 76 Værdipapirer indskydes til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet. En vurderingsberetning skal udarbejdes, hvis kapitalselskabets centrale ledelsesorgan vurderer, at gennemsnitskursen er påvirket af ekstraordinære omstændigheder eller i øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelle værdi. 77 7.5.1.3. Indskud af bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost Overtager selskabet i forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed eller en bestemmende 78 kapitalpost i et andet kapitalselskab, skal vurderingsberetningen endvidere indeholde en åbningsbalance for kapitalselskabet. 79 Åbningsbalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Åbningsbalancen skal være uden forbehold. Hvis kapitalselskabet er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal åbningsbalancen tillige være forsynet med en revisionspåtegning uden forbehold. 80 76 Jf. SEL 38, stk. 1, nr. 2. 77 Jf. SEL 38, stk. 1, nr. 2, sidste pkt.. 78 Hvornår der er tale om bestemmende indflydelse er defineret i selskabslovens 7. 79 Jf. SEL 36, stk. 3. 80 Jf. SEL 36, stk. 3. 31 ERHVERVSSTYRELSEN

8. ANPARTEN 32 8. ANPARTEN For at kunne stifte og registrere et anpartsselskab kræver selskabsloven at selskabet har en selskabskapital svarende til mindst 80.000 danske kr. 81 I anpartsselskaber udstedes der anparter på baggrund af den indbetalte selskabskapital. Inden der udarbejdes et stiftelsesdokument og vedtægter, skal der som minimum tages stilling til en række forhold i relation til selskabets anparter. Ejerskabet til en anpart medfører rettigheder for anpartshaveren i selskabet og består af forvaltningsmæssige rettigheder og økonomiske rettigheder. 8.1. Forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder De forvaltningsmæssige rettigheder består bl.a. i en ret til at møde op på generalforsamlingen, tage ordet på generalforsamlingen samt at stemme på generalforsamlingen. De økonomiske rettigheder består bl.a. af retten til at modtage udbytte. Selskaber, der stiftes med flere anpartshavere, skal være opmærksomme på, at en anpartshaver, der alene ejer mere end 9/10 af anparterne i selskabet og samtidig har en tilsvarende del af stemmerne, kan bestemme, at samtlige af de øvrige anpartshavere i kapitalselskabet skal sælge (indløse) deres anparter til den pågældende anpartshaver. 82 I lighed hermed har en minoritetsanpartshaver ret til at kræve, at en majoritetsanpartshaver, der alene ejer mere end 9/10 af anparterne i selskabet og samtidig har en tilsvarende del af stemmerne, køber dennes anparter. 83 Stemmeløse anparter, stemmevægt og præferenceanparter er beskrevet nedenfor under afsnit 8.5.1. 81 Fra 1. januar 2014 er kravet mindst 50.000 kr., jf. 1, nr. 3 i Lov om ændring af selskabsloven m.v. som sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1385 af 15. november 2013.om delvis ikrafttræden af lov om ændring af selskabsloven. 82 Jf. SEL 70 83 Jf. SEL 73. 32 ERHVERVSSTYRELSEN

8. ANPARTEN 33 8.2. Nominel værdi eller stykanpart En anpart kan udstedes med en nominel (også kaldet pålydende) værdi eller som stykanpart. Hvis der udstedes anparter med en nominel værdi, udelukker dette ikke samtidig udstedelse af stykanparter og omvendt. 84 Hvor anparterne udstedes med en nominel (også kaldet pålydende) værdi, bestemmes andelen i selskabskapitalen efter forholdet mellem den pålydende værdi og selskabskapitalen. 85 Hvis anparterne derimod udstedes som stykanparter, bestemmes anparternes andel i selskabskapitalen af antallet af anparter. 8.3. Navneanparter Anparter kan alene udstedes som navneanparter, hvor anparten er forsynet med anpartshaverens navn. Til forskel fra aktier, kan anparter således ikke udstedes til ihændehaver. 86 8.4. Ejerbeviser og omsættelighed Eksistensen af en anpart kan gøres fysisk ved at udstede den i papirform som et ejerbevis. I anpartsselskaber kan der alene udstedes ejerbeviser både i form af navneanparter. 87 Udstedelse af ejerbeviser i anpartsselskaber kræver som udgangspunkt at det er bestemt i vedtægterne. Hvis anparterne er omsætningspapirer er en vedtægtsbestemmelse ikke nødvendig for at udstede ejerbeviser. Ejerbeviser skal angive selskabets navn, hjemsted og registreringsnummer (typisk et CVR-nummer), anpartens løbenummer og dennes størrelse eller pålydende værdi. Ejerbeviset skal endvidere angive ejerbevisets udstedelsesdag eller -måned. Ejerbeviser skal underskrives af det centrale ledelsesorgan. Underskriften kan dog gengives mekanisk, f.eks. ved brug af scannede underskrifter. 84 Jf. SEL 47, stk. 1. 85 Jf. SEL 47, stk. 3. 86 Jf. SEL 48. 87 Jf. SEL 48. 33 ERHVERVSSTYRELSEN

8. ANPARTEN 34 Ejerbeviser er omsætningspapirer, medmindre der i henhold til en bestemmelse i kapitalselskabets vedtægter tages utvetydigt og klart forbehold herom i ejerbeviset, f.eks. ved en angivelse af, at beviset ikke er et omsætningspapir. 8.4.1. Konsekvenser af omsætningspapir eller ikke-omsætningspapir Om en anpart skal være et omsætningspapir eller ej er afgørende for, om en evt. køber kan få bedre ret til anparten end sælgeren har. Forudsætningen herfor er naturligvis, at der udstedes ejerbeviser. Et ejerbeviser, som beskrives under næste punkt, er et omsætningspapir, medmindre der i henhold til en bestemmelse i kapitalselskabets vedtægter tages utvetydigt og klart forbehold herom i ejerbeviset, f.eks. ved en angivelse af, at beviset ikke er et omsætningspapir. Hvis en anpart er et omsætningspapir bliver køberen ejer af anparten, hvis køberen er uvidende om, at sælgeren ikke er ejer og sælgeren er noteret i ejerbogen. Hvis en anpart er et ikke-omsætningspapir kan køberen aldrig blive ejer af en anpart, som sælgeren ikke er ejer af. Hvis sælgeren ikke havde ret til anparten, får køberen heller ikke ret til anparten. 8.5. Kapitalklasser Vedtægterne kan opdele selskabets kapital i kapitalklasser, der betyder, at anparternes rettigheder i selskabet afhænger af, hvilken klasse de tilhører. Hvis der indføres kapitalklasser, skal vedtægterne angive de forskelle, der knytter sig til den enkelte kapitalklasse og størrelsen af den enkelte klasse. 88 Det skal hertil bemærkes, at det efter praksis er muligt at indføre kapitalklasser med det eneste formål at tildele hver kapitalklasse ret til et udpege et eller flere ledelsesmedlemmer. På denne måde kan hver anpartshaver for sin anpartsklasse udpege et ledelsesmedlem. Dette er muligt selvom der i denne situation ikke er forskelle mellem de enkelte kapitalklasser. Herudover giver en anpart altid de samme rettigheder som anparter i samme kapitalklasse i medfør af den selskabsretlige ligeretsgrundsætning. 89 88 Jf. SEL 45. 89 Ligeretsgrundsætningen betyder, at selskabet skal behandle anpartshavere i samme situation lige. Fravigelse af denne grundsætning kræver, at der er en saglig grund herfor, eller at fravigelsen 34 ERHVERVSSTYRELSEN

8. ANPARTEN 35 8.5.1. Stemmeløse anparter, stemmevægt og præferenceanparter Der kan ikke udstedes anparter, der ikke giver ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der. 90 Det er imidlertid muligt at udstede anparter, der er stemmeløse. 91 Dette kan gøres ved at indføre kapitalklasser i selskabet ved en vedtægtsbestemmelse. Som minimum skal én anpart have stemmeret. Stemmeløse anparter har samme rettigheder i selskabet, med undtagelse af retten til at stemme på generalforsamlingen og til at indgå i opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede kapital, den såkaldte repræsentationsret. Ved en vedtægtsbestemmelse kan stemmeløse anparter imidlertid også have repræsentationsret. Ligeledes kan vedtægterne tillægge anparter tilhørende en bestemt klasse højere eller lavere stemmeværdi (stemmevægt) på generalforsamlingen. I selskabsloven er der ingen grænse for, hvor stor forskel der må være mellem kapitalandeles stemmeværdi. 92 Udbytte og andre udbetalinger fra selskabet til anpartshaveren sker som udgangspunkt efter dennes forholdsmæssige andel i selskabskapitalen. Dog kan der, i lighed med de forvaltningsmæssige rettigheder, udstedes anparter med forskellige økonomiske rettigheder ved indførelse af kapitalklasser, således at anparter tilhørende en bestemt kapitalklasse har fortrinsret til udbytte. Disse anparter kaldes præferenceanparter. tiltrædes af de anpartshavere, hvis retsstilling forringes. Ligeretsgrundsætningen finder du i selskabslovens 45. 90 Jf. SL 78, stk. 1 91 Jf. SEL 46, stk. 1, 2. pkt. 92 Anpartsselskabslovens 67, stk. 1, 2. pkt. indeholdt et forbud mod, at stemmeværdien af visse aktier ikke måtte overstige 10 gange stemmeværdien af nogen anden kapitalandel. Dette forbud er ophævet. 35 ERHVERVSSTYRELSEN

9. LEDELSESORGANER OG VALGMULIGHEDER 36 9. LEDELSESORGANER OG VALGMULIGHEDER I et anpartsselskab kan der vælges mellem flere forskellige former for ledelse af selskabet. Hvis ledelsen ikke vælges i forbindelse med selskabets stiftelse, skal stifterne afholde generalforsamling til valg af selskabets ledelse senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. 93 Et anpartsselskab kan vælge mellem følgende ledelsesstrukturer: 1. En direktion 2. En bestyrelse og en direktion 3. Et tilsynsråd og en direktion 93 Jf. SEL 39. 36 ERHVERVSSTYRELSEN

9. LEDELSESORGANER OG VALGMULIGHEDER 37 9.1. Ledelsesmulighed 1 I anpartsselskaber kan ledelsen bestå af en direktion alene, og dette er den mest almindelige ledelsesstruktur i anpartsselskaber. Direktionen består af en eller flere direktører. 94 94 Jf. SEL 111, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. 37 ERHVERVSSTYRELSEN

9. LEDELSESORGANER OG VALGMULIGHEDER 38 9.2. Ledelsesmulighed 2 Hvis anpartsselskabet vælger en ledelsesmodel med en bestyrelse og direktion, er det som udgangspunkt bestyrelsen, som varetager den overordnede og strategiske ledelse af selskabet, imens direktionen varetager den daglige ledelse. Direktionen kan bestå af en eller flere personer blandt bestyrelsens medlemmer. 95 95 Jf. SEL 111, stk. 1, nr. 1. 38 ERHVERVSSTYRELSEN

9. LEDELSESORGANER OG VALGMULIGHEDER 39 9.3. Tilsynsrådsmuligheden Vælger anpartsselskabet en model med et tilsynsråd og en direktion, udfører tilsynsrådet alene kontrolopgaver, herunder tilsyn med direktionen. 96 Direktionen varetager i denne model alle de ledelsesmæssige opgaver dvs. ud over den daglige ledelse, også den overordnede og strategiske ledelse af selskabet. 96 Jf. SEL 111, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. 39 ERHVERVSSTYRELSEN

10. DIREKTIONEN OG DENS OPGAVER 40 10. DIREKTIONEN OG DENS OPGAVER Direktionen består af en eller flere direktører. I anpartsselskaber kan ledelsen bestå udelukkende af en direktion, og dette er den mest almindelige ledelsesstruktur i anpartsselskaber. 97 I denne situation ledes selskabet af direktionen alene. I selskaber med et tilsynsråd skal direktionen ligeledes varetage såvel den overordnede og strategiske ledelse som den daglige ledelse. 98 Tilsynsrådet fører alene tilsyn med direktionen. I selskaber med en bestyrelse varetager direktionen alene den daglige ledelse af selskabet. Dette betyder, at direktionen kan agere i alle forhold, med undtagelse af forhold, der i relation til det pågældende selskab er af usædvanlig art eller af stor betydning. Direktionen skal forhold i relation til forhold, der for det pågældende selskab er af usædvanlig art eller af stor betydning kontakte bestyrelsen, som må tage stilling eller overlade det til direktionen at handle på bestyrelsens vegne. Hvis det er til væsentlig ulempe for selskabets virksomhed at afvente bestyrelsens stillingtagen, kan direktionen også træffe beslutning vedrørende forhold af usædvanlig art eller af stor betydning og skal herefter snarest muligt underrettes herom. 99 Ansættelse og afskedigelse af ledende medarbejdere, der ikke er medlemmer af direktionen, foretages af direktionen selv. Direktionen skal uanset ledelsesstruktur sikre: 1. At selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningen. Direktionen har det umiddelbare ansvar for, at bogføringen foregår på en betryggende måde og i overensstemmelse med bogføringspligtens omfang. 100 97 Jf. SEL 111, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. 98 Jf. SEL 117, stk. 2. 99 Jf. SEL 117, stk. 1. 100 Jf. SEL 118. 40 ERHVERVSSTYRELSEN

10. DIREKTIONEN OG DENS OPGAVER 41 2. At formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Dette betyder, at direktionen både skal sikre sig, at selskabets anparter er til stede og at de er forsvarligt placeret. 3. At selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Pligten er den samme som påhviler bestyrelsen og tilsynsrådet. 101 Direktionen kan, i lighed med bestyrelsen og tilsynsrådet, blive erstatningsansvarlig, hvis den ikke standser driften af virksomheden i en situation, hvor en fremtidig forsvarlig drift er uden håb, og den fortsatte drift resulterer i økonomiske tab. 102 101 Jf. SEL 118, stk. 2. 102 Jf. SEL 361, stk. 1. 41 ERHVERVSSTYRELSEN

11. BESTYRELSEN OG DENS OPGAVER 42 11. BESTYRELSEN OG DENS OPGAVER I anpartsselskaber, der har en bestyrelse, skal bestyrelsen varetage den overordnede og strategiske ledelse og ansætte og føre tilsyn med direktionen, der varetager den daglige ledelse. 103 Samtidig skal bestyrelsen sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. 104 En forsvarlig organisation kan være at fastlægge hovedlinjerne for, hvordan virksomheden tilrettelægges, herunder hvilke rammer der skal gælde for investeringer, hvordan selskabet skal finansieres og hvilke ledelses- og ansættelsespolitikker, der skal gælde. Bestyrelsen har herudover en række pligter, der skal gøre bestyrelsen i stand til at føre tilsyn med direktionens arbejde. Bestyrelsen skal sikre sig: 1. At bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter selskabets type og størrelse er tilfredsstillende. Bestyrelsen har hermed pligt til at føre kontrol med at alt vedrørende bogføringen foregår på en betryggende måde. Det samme gælder regnskabsaflæggelsen. 105 2. At der er etableret tilstrækkelige procedurer for risikostyring og interne kontroller, hvilket også beror på, hvilken type og størrelse selskabet har. 106 3. At bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om selskabets finansielle forhold. Bestyrelsen skal i den forbindelse sikre sig et tilstrækkeligt rapporteringssystem. 107 4. At direktionen udøver sine opgaver på en i forhold til selskabet nødvendig måde og efter bestyrelsens retningslinjer, hvilket er en konsekvens af, at det er bestyrelsen, der ansætter og afskediger direktionen. 108 5. Herudover skal bestyrelsen sikre sig, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden som de forfalder. Bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere 103 Jf. SEL 111, stk. 1, nr. 1. 104 Jf. SEL 115. 105 Jf. SEL 115, nr. 1. 106 Jf. SEL 115, nr. 2. 107 Jf. SEL 115, nr. 3. 108 Jf. SEL 115, nr. 4. 42 ERHVERVSSTYRELSEN

43 den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. 109 Bestyrelsen skal således løbende gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske, herunder likviditetsmæssige, situation og tage stilling til, om situationen er økonomisk forsvarlig. Bestyrelsen har således bl.a. pligt til at sørge for, at selskabet foretager de henlæggelser (opsparinger) af overskud, der er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling. Bestyrelsen kan blive erstatningsansvarlig, hvis den ikke standser driften af virksomheden i en situation, hvor en fremtidig forsvarlig drift er uden håb, og den fortsatte drift resulterer i økonomiske tab. 110 109 Jf. SEL 115, nr. 5. 110 Jf. SEL 361, stk. 1. 43 ERHVERVSSTYRELSEN

12. TILSYNSRÅDET OG DETS OPGAVER 44 12. TILSYNSRÅDET OG DETS OPGAVER Et anpartsselskab kan vælge at have en ledelsesstruktur med en direktion og et tilsynsråd. Tilsynsrådet har ikke nogen ledelsesopgaver, men derimod kontrolopgaver herunder særligt et tilsyn med direktionen, som har alle ledelsesopgaver. Et medlem af direktionen kan derfor ikke være medlem af tilsynsrådet. 111 I anpartsselskaber, som har et tilsynsråd, skal tilsynsrådet sikre sig: 1. At bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter selskabets type og størrelse er tilfredsstillende. Bestyrelsen har hermed pligt til at føre kontrol med at alt vedrørende bogføringen foregår på en betryggende måde. Det samme gælder regnskabsaflæggelsen 112 2. At der er etableret tilstrækkelige procedurer for risikostyring og interne kontroller, hvilket også beror på, hvilken type og størrelse selskabet har. 113 3. At tilsynsrådet løbende modtager den fornødne rapportering om selskabets finansielle forhold. Tilsynsrådet skal i den forbindelse sikre sig et tilstrækkeligt rapporteringssystem. 114 4. At direktionen udøver sine opgaver på en i forhold til selskabet nødvendig måde, hvilket er en konsekvens af, at det er tilsynsrådet, der ansætter og afskediger direktionen. 115 5. Herudover skal tilsynsrådet sikre sig, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Tilsynsrådet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Tilsynsrådet skal således løbende gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske, herunder likviditetsmæssige, situation og tage stilling til, om situationen er økonomisk forsvarlig. 116 111 Jf. SEL 111, stk. 1, nr. 2. 112 Jf. SEL 116, nr. 1. 113 Jf. SEL 116, nr. 2. 114 Jf. SEL 116, nr. 3. 115 Jf. SEL 116, nr. 4. 116 Jf. SEL 116, nr. 5. 44 ERHVERVSSTYRELSEN

12. TILSYNSRÅDET OG DETS OPGAVER 45 Tilsynsrådet kan blive erstatningsansvarligt, hvis det ikke standser driften af virksomheden i en situation, hvor en fremtidig forsvarlig drift er uden håb, og den fortsatte drift resulterer i økonomiske tab. 117 117 Jf. SEL 361, stk. 1. 45 ERHVERVSSTYRELSEN

13. VALG AF MEDLEMMER TIL LEDELSEN 46 13. VALG AF MEDLEMMER TIL LEDELSEN Ledelsen i et anpartsselskab kan som udgangspunkt bestå af alene en direktion bestående af én direktør. Undtagelsen hertil er anpartsselskaber, hvor medarbejderne har valgt at benytte reglerne i selskabslovens 140 om medarbejdervalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan, skal der være en bestyrelse eller et tilsynsråd. Hvis selskabet har en bestyrelse eller et tilsynsråd vælges denne som udgangspunkt af generalforsamlingen. 118 Hvis ledelsen ikke vælges i forbindelse med selskabets stiftelse, skal stifterne afholde generalforsamling til valg af selskabets ledelse senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. På generalforsamlingen vælger de, der har tegnet anparter i selskabet, selskabets ledelse. 119 Til forskel fra aktieselskaber er der ikke krav om, at bestyrelsen eller tilsynsrådet skal bestå af mindst 3 personer. 120 Medlemmerne skal være myndige personer og må ikke være under værgemål. 121 Hvis anpartsselskabet har en bestyrelse eller et tilsynsråd vælger denne selv sin formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. De af generalforsamlingen valgte medlemmer er udpeget for den periode, der er fastsat i selskabets vedtægter. Valgperioden kan ikke være længere end maksimalt 4 år, men genvalg kan foretages. 122 Det er altid muligt for et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet at udtræde heraf. Ved fratræden skal der gives meddelelse herom til anpartsselskabets bestyrelse eller tilsynsråd og til Erhvervsstyrelsen. Hvis medlemmet er valgt af en anden end generalforsamlingen, skal der desuden gives meddelelse til den, som har udpeget den pågældende. 123 118 Jf. SEL 120 119 Jf. SEL 39. 120 Jf. SEL 111, stk. 2 modsætningsvist. 121 Jf. 112, stk. 1. 122 Jf. SEL 120, stk. 4. 123 Jf. SEL 121, stk. 1. 46 ERHVERVSSTYRELSEN

13. VALG AF MEDLEMMER TIL LEDELSEN 47 Et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget den pågældende, dvs. generalforsamlingen eller en anden, der efter vedtægterne har ret til at udpege medlemmet. 124 Bestyrelsen eller tilsynsrådet ansætter direktionen, medmindre vedtægterne bestemmer andet. 125 Generalforsamlingen eller en majoritetsanpartshaver kan ikke udenom bestyrelsen eller tilsynsrådet ansætte og afskedige direktionen. 13.1. Medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan I anpartsselskaber, hvor medarbejderne har valgt at benytte reglerne i 140 om medarbejdervalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan, skal der være en bestyrelse eller et tilsynsråd. Hvis et anpartsselskab ikke har en bestyrelse eller et tilsynsråd, men efter 1. pkt. skal have et af disse organer, skal forslag om at ændre vedtægterne, således at kapitalselskabet skal have en bestyrelse eller et tilsynsråd, anses som gyldigt vedtaget, når blot en anpartshaver har stemt for forslaget. 124 Jf. SEL 121, stk. 1, sidste pkt. 125 Jf. SEL 111, stk. 1, nr. 1, 2. pkt. og SEL 111, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. 47 ERHVERVSSTYRELSEN

13. VALG AF MEDLEMMER TIL LEDELSEN 48 14. FORRETNINGSORDEN, FORHANDLINGSPROTOKOL OG REVISIONSPROTOKOL Hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer skal der udarbejdes en forretningsorden 126 og en forhandlingsprotokol 127 og i selskaber med årsrapporter, der revideres, skal den valgte revisor udarbejde en revisionsprotokol. 14.1. Forretningsorden Bestyrelsen eller tilsynsrådets forretningsorden 128 indeholder de nærmere bestemmelser om udførelsen af bestyrelsens eller tilsynsrådets hverv. Forretningsordenen skal tage udgangspunkt i selskabets virksomhed og behov. Det bør især overvejes at lade forretningsordenen indeholde bestemmelser om følgende emner: konstitution arbejdsdeling tilsyn med direktionens daglige ledelse føring af bøger, protokoller m.v. skriftlige og elektroniske møder tavshedspligt suppleanter regnskabskontrol underskrivelse af revisionsprotokol sikring af tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision. 126 Jf. SEL 130, stk. 1. 127 Jf. SEL 128, stk. 1. 128 Jf. SEL 130. 48 ERHVERVSSTYRELSEN

13. VALG AF MEDLEMMER TIL LEDELSEN 49 14.2. Forhandlingsprotokol I bestyrelsen eller tilsynsrådet skal der føres en protokol over forhandlingerne. Protokollen skal underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et medlem har ret til at få sin mening indført i protokollen, hvis personen ikke er enig i en beslutning. 129 14.3. Revisionsprotokol Revisor skal udarbejde en revisionsprotokol, som medlemmerne af det øverste ledelsesorgan skal underskrive. Det samme gælder hvis revisor i henhold til aftale med selskabet har ført en revisionsprotokol. 130 Revisionsprotokollen er revisionens kommunikationsmiddel i forhold til selskabets ledelse. Der er kun krav om revisionsprotokol, hvis anpartsselskabet er underlagt revisionspligt. Revisionsprotokollen skal forelægges på ethvert møde i bestyrelsen eller tilsynsrådet. Revisionsprotokollen underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet. Ikke tilstedeværende medlemmer skal underskrive protokollen efterfølgende. 129 Jf. SEL 128. 130 Jf. SEL 129. 49 ERHVERVSSTYRELSEN

15. REPRÆSENTATIONS- OG TEGNINGSRET 50 15. REPRÆSENTATIONS- OG TEGNINGSRET Samtlige medlemmer bestyrelsen og direktionen har hver især selvstændigt ret til at repræsentere selskabet overfor omverden. 131 Dette betyder f.eks., at det enkelte medlem har ret til at sagsøge på vegne af selskabet og møde i retten på vegne af selskabet. Tilsynsrådet, som alene har en tilsynsfunktion (kontrolfunktion) overfor direktionen, kan repræsentere selskabet i situationer, hvor der anlægges sag mod et eller flere medlemmer af selskabets direktion. Tilsvarende kan tilsynsrådet repræsentere selskabet i situationer, hvor der anlægges sag mod selskabet af et medlem af selskabets direktion. Det samme gælder, hvor direktionens medlemmer enten er inhabile eller af andre grunde ikke kan repræsentere selskabet. 132 Retten til at forpligte selskabet ved at indgå aftaler på vegne af selskabet bestemmes imidlertid som udgangspunkt af den såkaldte tegningsret. Tegningsretten bestemmer således hvem, som kan indgå en aftale, der forpligter selskabet. Personer uden for selskabets ledelse kan aldrig tillægges en tegningsret. Den samlede bestyrelse eller direktionen, hvis selskabet har et tilsynsråd, har efter selskabsloven altid ret til at tegne selskabet ved at indgå aftaler på selskabets vegne. 133 Selskabsloven giver herudover det enkelte medlem af bestyrelsen eller direktionen ret til at forpligte selskabet ved at indgå aftaler på selskabets vegne, men de enkelte medlemmers ret hertil kan imidlertid begrænses ved at have en særlig vedtægtsbestemmelse om tegningsretten. 131 Jf. SEL 135, stk. 1. 132 Jf. SEL 135, stk. 3. 133 Jf. SEL 135, stk. 2. 50 ERHVERVSSTYRELSEN

15. REPRÆSENTATIONS- OG TEGNINGSRET 51 Tegningsretten kan kun begrænses på to måder: Tegningsretten kan kun udøves af flere bestyrelsesmedlemmer i forening eller Tegningsretten kan kun udøves af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Der kan ikke foretages yderligere begrænsninger af tegningsretten. 134 Selskabet kan udover tegningsreglerne kun blive forpligtet i det omfang en person handler i overensstemmelse med sin stillingsfuldmagt i henhold til aftaleloven. Virksomheden forpligtes således i det omfang personens stilling efter lov eller sædvane medfører ret til at handle på virksomhedens vegne i den pågældende sammenhæng i medfør af aftalelovens 10, stk. 2. 15.1. Tilfælde, hvor selskabet ikke er bundet af en aftale indgået af de tegningsberettigede Selv hvis selskabslovens eller vedtægternes tegningsregel er overholdt, er selskabet efter selskabsloven i visse tilfælde alligevel ikke forpligtet. Hvis en person, som har tegningsret i henhold til selskabets vedtægter, har indgået en aftale eller afgivet et tilsagn (løfte) på kapitalselskabets vegne, er selskabet bundet af aftalen medmindre, at 1. de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i denne lov, 2. aftalen eller tilsagnet (løftet) falder uden for kapitalselskabets formål og selskabet godtgør, at tredjemand vidste eller burde vide dette, eller 3. den tegningsberettigede har overskredet sine beføjelser til at forpligte selskabet eller væsentligt har tilsidesat selskabets interesser og tredjemand vidste eller burde vide dette. 135 134 Jf. SEL 135, stk.3. 135 Jf. SEL 136, stk. 1. 51 ERHVERVSSTYRELSEN

15. REPRÆSENTATIONS- OG TEGNINGSRET 52 Et selskab er således f.eks. ikke bundet af at en direktør har indgået en aftale, der ligger udenfor det område, som en direktør har beføjelse til at træffe beslutning om. Hvornår en tredjemand vidste eller burde vide at selskabets formål ikke er overholdt eller at den tegningsberettigede har overskredet sine beføjelser eller væsentligt har tilsidesat selskabets interesser skal bedømmes efter aftalerettens regler. En aftale kan herudover være ugyldig i medfør af aftalelovens regler om ugyldige viljeserklæringer. 15.2. Prokura Det centrale ledelsesorgan kan meddele prokura. 136 Erhvervsstyrelsen registrerer ikke prokura og bestemmelser herom bør så vidt muligt ikke fremgå af selskabets vedtægter. Prokura er en fuldmagt - bemyndigelse - til en given person, prokuristen, til at handle på selskabets vegne i alle forhold, som vedrører selskabets normale drift, og til at forpligte selskabet med visse begrænsninger. Prokuristen er begrænset i forhold til sine muligheder af fuldmagtens indhold, og til at foretage usædvanlige dispositioner, som f.eks. at sælge selskabets faste ejendom e.l. 136 Jf. SEL 135, stk. 5. 52 ERHVERVSSTYRELSEN

16. REGNSKABSÅR, ÅRSRAPPORT OG REVISION 53 16. REGNSKABSÅR, ÅRSRAPPORT OG REVISION Anpartsselskaber skal årligt udarbejde en årsrapport. Dette gælder uanset om selskabet har fravalgt revision af årsrapporten. Selskabets første regnskabsår starter som udgangspunkt på dagen for underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, da et selskab anses for stiftet på dagen for stiftelsesdokumentets underskrift. Hvis stiftelsesdokumentet er dateret til den 15. marts 2010, så løber selskabet første regnskabsår derfor fra den 15. marts 2010. Hvis selskabet stiftes med virkning frem i tid, skal regnskabsåret imidlertid begynde på virkningstidspunktet. Det første regnskabsår kan strække sig over 18 måneder imens at selskabets faste regnskabsår skal være på 12 måneder og kan starte med kalenderåret eller en anden dag på året. 137 Hvis et selskab i forbindelse med stiftelsen overtager en bestående virksomhed, kan selskabets første regnskabsår starte på et tidligere tidspunkt end tidspunktet for stiftelsesdokumentets datering. Det første regnskabsår kan starte på den første dag i selskabets faste regnskabsår, dvs. den 1. januar 2010, hvis selskabet er stiftet i 2010 og selskabets regnskabsår følger kalenderåret. 138 137 Jf. årsregnskabslovens 15, stk. 2. 138 Jf. SEL 40, stk. 6. 53 ERHVERVSSTYRELSEN

16. REGNSKABSÅR, ÅRSRAPPORT OG REVISION 54 16.1. Tidslinjer til fastlæggelse af første regnskabsår 16.1.1. Første regnskabsår ved stiftelse med udelukkende kontanter som indskud 54 ERHVERVSSTYRELSEN

16. REGNSKABSÅR, ÅRSRAPPORT OG REVISION 55 16.1.2. Første regnskabsår med en bestående virksomhed eller bestemmende kapitalpost som indskud 55 ERHVERVSSTYRELSEN

16. REGNSKABSÅR, ÅRSRAPPORT OG REVISION 56 16.1.3. Første regnskabsår med en blanding af kontanter og andre værdier end kontanter som indskud 56 ERHVERVSSTYRELSEN

16. REGNSKABSÅR, ÅRSRAPPORT OG REVISION 57 16.2. Udarbejdelse af årsrapport Selskabets øverste ledelsesorgan har pligt til at sørge for, at der udarbejdes en årsrapport, der skal godkendes af generalforsamlingen og indsendes til Erhvervsstyrelsen. 139 Dette gælder uanset om selskabet har fravalgt revision af årsrapporten. For små virksomheder skal årsrapporten følge reglerne for regnskabsklasse B. Det følger af årsregnskabsloven, at små virksomheder er virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser: 1. En balancesum på 36 mio. kr., 2. en nettoomsætning på 72 mio. kr. og 3. et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. Hovedreglen er, at et anpartsselskab, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, skal lade sit årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab revidere efter revisionsstandarderne. Revisionen skal udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Dog kan der være følgende muligheder for et selskab, der er omfattet er regnskabs-klasse B: Undlade at lade årsregnskabet revidere (fravalg af revision). Læs nærmere i afsnit 16.3. Forenklet revision af årsregnskabet efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder. Læs nærmere under afsnit 16.4. Ledelsen skal i forbindelse med regnskabsaflæggelsen udarbejde en ledelsespåtegning, hvori ledelsen erklærer, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen, regnskabsstandarder, vedtægten, og 139 Jf. årsregnskabslovens 2, stk. 1. 57 ERHVERVSSTYRELSEN

16. REGNSKABSÅR, ÅRSRAPPORT OG REVISION 58 hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat. 140 I tilknytning til ledelsespåtegningen skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne for fravalg af revision, hvis årsregnskabet ikke er revideret. 141 16.3. Fravalg af revision Ifølge årsregnskabsloven skal selskaber, som udgangspunkt, lade sine årsregnskaber revidere af en godkendt revisor. Et selskabs revisor er en objektiv kontrollant, som på anpartshavernes og omverdenens vegne skal påse, at den årsrapport, ledelsen lægger frem for generalforsamlingen, giver et retvisende billede af selskabets økonomiske stilling ved at udføre revision. Et selskab kan have fravalgt revision, hvilket har som konsekvens, at selskabets årsrapport ikke revideres af en godkendt revisor. Uanset, at et selskab har fravalgt revision, har selskabets øverste ledelsesorgan dog fortsat pligt til at sørge for, at der udarbejdes en årsrapport, der skal godkendes af generalforsamlingen og indsendes til Erhvervsstyrelsen. Hvis selskabets første årsrapport ikke skal revideres, så skal stifterne i forbindelse med udarbejdelsen af stiftelsesdokumentet tage stilling til, om selskabets årsregnskaber skal revideres efter reglerne i årsregnskabsloven. 142 Stifterne kan fravælge revision, hvis de forventer, at selskabet ikke vil overskride to af følgende tre størrelser på balancedagen: en balancesum på 4 mio. kr. en nettoomsætning på 8 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret 140 Jf. årsregnskabslovens 9, stk. 1. 141 Jf. årsregnskabslovens 9, stk. 4. 142 Jf. SEL 27, stk. 1, nr.4. 58 ERHVERVSSTYRELSEN

16. REGNSKABSÅR, ÅRSRAPPORT OG REVISION 59 Hvis selskabet på den første balancedag overskrider to af de tre størrelsesgrænser, skal selskabets årsrapport revideres uagtet fravalget af revisionen. 143 Efter selskabets stiftelse er det generalforsamlingen, der på den ordinære generalforsamling træffer beslutning om fravalg af revision. Revision kan kun fravælges fremad i tid, men fravalget gælder indtil generalforsamlingen træffer beslutning om, at regnskabet igen skal revideres. Tilvalg af revision kan ske på såvel den ordinære som den ekstraordinære generalforsamling. 16.3.1. Små holdvirksomheders fravalg af revision Små holdingvirksomheder kan på den førstkommende ordinære generalforsamling, der afholdes efter den 1. januar 2013 træffe beslutning om, at det kommende årsregnskab ikke skal revideres. Dette gælder også selvom regnskabsperioden for det kommende årsregnskab er startet før den 1. januar 2013. Holdingvirksomheder defineres som virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder og udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis den besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne i en anden virksomhed. Små holdingvirksomheder har mulighed for at fravælge revision, hvis holdingvirksomheden og de virksomheder, den udøver betydelig indflydelse over, tilsammen ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen: en balancesum på 4 mio. kr. en nettoomsætning på 8 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret Størrelserne på balancesum, nettoomsætning og antal ansatte beregnes som summen af balancesummerne, nettoomsætningerne og antal ansatte i virksomheden selv, og de virksomheder, den udøver betydelig indflydelse over. 143 Jf. årsregnskabslovens 135, stk. 1. 59 ERHVERVSSTYRELSEN

16. REGNSKABSÅR, ÅRSRAPPORT OG REVISION 60 Balancesummerne, nettoomsætningerne og antal ansatte i de virksomheder, holdingvirksomheden udøver betydelig indflydelse over, skal medregnes fuldt ud, selvom holdingvirksomhedens ejerandel er under 100 %. Værdien af kapitalandele i de virksomheder, holdingvirksomheden udøver betydelig indflydelse over, skal dog fratrækkes, når den samlede balancesum skal opgøres. Alle selskaber har pligt til at indsende en årsrapport, der er godkendt af generalforsamlingen, til Erhvervsstyrelsen. Dette gælder også selskaber, der har fravalgt revision. 16.4. Krav til revisor ved revisionspligt og frivillig revision Et selskab, som opfylder kriterierne for at fravælge revision, kan vælge alligevel at lade årsregnskabet revidere såkaldt frivillig revision. Hvis selskabets årsrapport revideres som følge af revisionspligt eller frivillig revision, er det vigtigt at være opmærksom på, at kun godkendte revisorer, der er tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed, kan revidere årsregnskaber. 144 Der skal derfor vælges en revisor, der er godkendt efter revisorloven, og som er optaget i Erhvervsstyrelsens register over godkendte revisorer. Det er ulovligt for en ikke-godkendt revisor at afgive en revisionspåtegning på et årsregnskab. Den valgte revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsen. Fremgangsmåden er den samme som ved registrering af bestyrelses- og tilsynsrådsmedlemmer og direktører, der er beskrevet i afsnit 18.1. En godkendt revisor er enten en statsautoriseret eller registreret revisor, der er tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed. 144 Jf. årsregnskabslovens 135a, stk. 1. 60 ERHVERVSSTYRELSEN

16. REGNSKABSÅR, ÅRSRAPPORT OG REVISION 61 16.4.1. Valg af revisor Ved stiftelsen af et kapitalselskab skal stifterne vælge en revisor, hvis selskabets årsregnskaber skal revideres. 145 Der kan i vedtægten indsættes adgang til, at andre har ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer. 146 Revisor vælges på ubestemt tid, medmindre der er krav om en bestemt tidsperiode i særlovgivning eller selskabets vedtægter. 147 Hvis der ikke i forbindelse med stiftelsen er valgt en revisor, skal stifterne senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumenterne afholde en generalforsamling, hvor der skal vælges en revisor. Den for selskabet valgte revisor skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. 148 På selskabets årlige ordinære generalforsamling skal anpartshaverne godkende selskabets årsregnskab, ligesom generalforsamlingen skal tages stilling til, om revisor skal genvælges, eller om der skal vælges en ny revisor for det kommende regnskabsår. 16.4.2. Afsættelse af revisor Revisor kan afsættes af den, der har valgt revisor. 149 Hvis det er generalforsamlingen, der har valgt revisor, kan generalforsamlingen træffe beslutning om, at revisor skal fratræde. En revisor, der er valgt til at revidere selskabets årsregnskab kan kun afsættes før hvervets udløb, hvis et begrundet forhold giver anledning hertil. 150 Hvis revisor fratræder, inden dennes valgperiode er udløbet, skal revisor hurtigst muligt meddele det til Erhvervsstyrelsen. Meddelelsen skal vedlægges en fyldestgørende forklaring på årsagen til ophøret. 151 Selskabets centrale ledelse skal også afgive en fyldestgørende forklaring på hvervets ophør til Erhvervsstyrelsen. 152 145 Jf. SEL 39. 146 Jf. SEL 144, stk. 1, sidste pkt. 147 Jf. revisorlovens 18, stk. 1. 148 Jf. SEL 39. 149 Jf. SEL 146, stk. 1. 150 Jf. SEL 146, stk. 1, 2. pkt. 151 Jf. SEL 146, stk. 2. 152 Jf. SEL 148. 61 ERHVERVSSTYRELSEN

16. REGNSKABSÅR, ÅRSRAPPORT OG REVISION 62 Der skal hurtigst muligt indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der skal vælges en ny revisor. 153 16.4.3. Den valgte revisors opgaver Ved en valgt revisor skal denne revidere selskabets årsrapport. Herudover skal revisor kontrollere, at det øverste ledelsesorgan opfylder sin forpligtelse til at udarbejde forretningsorden og til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller herunder forhandlingsprotokol over bestyrelsens eller tilsynsrådets egne forhandlinger. Derudover skal revisor kontrollere, at reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt. 154 I et selskab, der er underlagt revision, kan generalforsamlingen pålægge revisor at foretage supplerende revisionshandlinger elle undersøgelser. Generalforsamlingen kan imidlertid ikke begrænse revisors revision af selskabet. 16.5. Andre frivillige opgaver udført af en anden revisor Et selskab kan vælge at benytte en revisor i andre sammenhænge end de under afsnit 16.4. nævnte opgaver. I et selskab, der er underlagt revisionspligt, eller som har besluttet frivillig revision, må den valgte revisor (og evt. minoritetsrevisor) alene udføre revision. De opgaver, der skal udføres af en anden end den valgte revisor, er bl.a.: Assistance-opgaver: Hjælp med opstilling af regnskab Rådgivning om regnskabsmæssige forhold Rådgivning om budgetmæssige forhold Rådgivningsopgaver: Skatter og afgifter Etablering af virksomhed / iværksætter Review (gennemgang af regnskabet) Køb og salg af virksomhed 153 Jf. SEL 146, stk. 3. 154 Jf. SEL 147. 62 ERHVERVSSTYRELSEN

16. REGNSKABSÅR, ÅRSRAPPORT OG REVISION 63 Et selskab, der har valgt en revisor til at foretage revision (og evt. minoritetsrevisor), må indhente den ovennævnte og anden rådgivning fra en anden revisor end den eller de reviderende revisorer. 16.6. Erhvervsstyrelsen udpegning af en revisor og sanktioner Erhvervsstyrelsen kan udpege en revisor for selskabet, hvis selskabet er pålagt revisionspligt, og selskabet ikke har den påkrævede revisor, såfremt en anpartshaver beder styrelsen om at udpege en revisor. Hvis et kapitalselskab ikke har anmeldt en revisor til Erhvervsstyrelsen, selvom selskabet enten er omfattet af revisionspligt eller generalforsamlingen har besluttet, at selskabets årsrapport skal revideres, kan Erhvervsstyrelsen benytte følgende sanktioner: Enten tvangsopløse det pågældende selskab, eller pålægge ledelsesmedlemmerne i selskabet tvangsbøder. 16.7. Erhvervsstyrelsens udpegning af en minoritetsrevisor I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen udnævne en minoritetsrevisor udover den revisor, der er valgt af generalforsamlingen med simpelt stemmeflertal. Minoritetsrevisors rolle er at deltage i revisionen på lige fod med selskabets øvrige revisorer. Minoritetsrevisor har samme ansvar, rettigheder og forpligtelser som den eller de generalforsamlingsvalgte revisorer. Betingelserne for at udnævne en minoritetsrevisor er følgende: 1. En anpartshaver skal anmode om udnævnelsen, 2. anpartshavere, der ejer mindst 1/10 af selskabskapitalen har stemt for en yderligere revisor på en generalforsamling, hvor valg af revisor var på dagsordenen, og 3. kravet er fremsat senest 2 uger efter, generalforsamlingen er afholdt. En minoritetsrevisor kan alene udpeges i et selskab, som er underlagt revision. Hvis en eller flere af anpartshaverne mistænker, at selskabets ureviderede 63 ERHVERVSSTYRELSEN

16. REGNSKABSÅR, ÅRSRAPPORT OG REVISION 64 årsrapport ikke giver et retvisende billede af selskabets forhold er der mulighed for at stille forslag om granskning. Da det er Erhvervsstyrelsen, der udnævner minoritetsrevisoren, skal den pågældende ikke anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Minoritetsrevisoren registreres automatisk. 64 ERHVERVSSTYRELSEN

17. ANSVAR 65 17. ANSVAR Under visse omstændigheder kan de, der er involveret i et selskab, blive pålagt erstatningsansvar. Endvidere kan overtrædelser af selskabsloven medføre strafferetligt ansvar. 17.1. Erstatningsansvar Stiftere og medlemmer af et anpartsselskabs ledelse kan blive pålagt erstatningsansvar i forbindelse med udførelsen af deres opgaver. Dette fremgår direkte af selskabsloven og tjener til at fremhæve stifternes og ledelsesmedlemmernes erstatningsansvar. 155 Det fremgår ligeledes af selskabsloven, at også vurderingsmænd, ejerbogsførere, granskningsmænd og eventuelle likvidatorer på samme måde som ledelsesmedlemmerne og stifterne kan ifalde erstatningsansvar. 156 Endeligt fremhæver selskabsloven, at en anpartshaver også kan ifalde erstatningsansvar for økonomiske tab, som den pågældende med vilje eller som følge af en særdeles uforsvarlig måde (groft uagtsomt) har påført selskabet, selskabets anpartshavere eller andre. Erstatningsansvaret indtræder formentlig undtagelsesvist. 157 Erstatningsansvaret for de nævnte grupper følger dansk rets almindelige erstatningsansvarsregel, culpa-reglen. Erstatningsansvaret efter selskabsloven forudsætter således, at den der skal gøres erstatningsansvarlig med vilje (forsætligt) har påført nogen et økonomisk tab eller har handlet uforsvarligt (uagtsomt). For anpartshavere forsætter ansvaret som minimum, at anpartshaveren har handlet særdeles uforsvarligt (groft uagtsomt). Anpartshaveren kan dog ifalde erstatningsansvar ved kun uforsvarlige handlinger, hvis anpartshaveren har overtaget den faktiske ledelse af selskabet, hvor anpartshaveren i så fald vurderes efter den samme målestok som ledelsesmedlemmerne. Det forudsætter en egentlig involvering i ledelsen eller en direkte påvirkning af ledelsen. 155 Jf. SEL 361, stk. 1. 156 Jf. SEL 361, stk. 2. 157 Jf. SEL 362. 65 ERHVERVSSTYRELSEN

17. ANSVAR 66 Erstatningsansvaret omfatter økonomiske tab, der er påført selskabet, anpartshaverne og andre. Et selskabs stiftere har i denne forbindelse et særligt ansvar for rigtig værdiansættelse af de formueværdier eller den bestående virksomhed, som overtages af det nystiftede selskab. Det er ikke muligt at opstille en tjekliste med hvornår et ledelsesmedlem er erstatningsansvarligt. Det er som udgangspunkt ikke muligt at blive erstatningsansvarlig, hvis de beslutninger, som et ledelsesmedlem træffer, er velbegrundede, og ikke bevidst søger at påføre andre et tab. Det, som typisk begrunder et ansvar, er, at ledelsen har udvist passivitet eller undlader at holde sig informeret om selskabets økonomiske situation. Derimod synes aktive tiltag, hvor man forsøger at vende en negativ udvikling, ikke i sig selv at være ansvarspådragende, medmindre ledelsen ikke stopper selskabets drift i tide, på trods af at man burde have indset at fortsat drift medfører en risiko for øget tab for selskabets kreditorer. Hvis en fremtidig forsvarlig drift vurderes at være uden håb, det såkaldte håbløshedskriterium, har selskabets ledelse en pligt til at standse driften af virksomheden for at forhindre, at de ansatte og selskabets handelspartnere og andre påføres økonomiske tab. Selskabets ledelse kan blive erstatningsansvarlig, hvis den ikke standser driften af virksomheden i en situation, hvor en fremtidig forsvarlig drift er uden håb, og den fortsatte drift resulterer i økonomiske tab. En anpartshaver har som sådan ingen pligt til at fremme selskabets interesser. Det er således som udgangspunkt tilladt at konkurrere med selskabet, f.eks. ved undersalg, men anpartshaveren må ikke misbruge de oplysninger, som vedkommende får om, hvad der må betragtes som selskabets forretningshemmeligheder. En anpartshaver kan f.eks. ifalde erstatningsansvar ved på generalforsamlingen at stemme for godkendelse af et årsregnskab, som den pågældende ved, er urigtigt, eller for en disposition, som den pågældende ved bringer selskabet tab og anpartshaveren selv eller andre anpartshavere en uberettiget fordel. 66 ERHVERVSSTYRELSEN

17. ANSVAR 67 En anpartshaver kan i tilfælde af, at selskabet, andre anpartshavere, selskabets kreditorer eller andre er påført et tab, og der er risiko for gentagelse heraf, dømmes til at købe en anpartshavers anparter eller sælge sine egne anparter. I lighed med den almindelige erstatningsret, kan et krav på erstatning efter omstændighederne nedsættes. Hvis der er flere, der er blevet forpligtet til at betale erstatning, hæfter de personligt og solidarisk for erstatningen og den, der betaler hele erstatningen, kan kræve en forholdsmæssig godtgørelse herfor af de øvrigt erstatningsansvarlige. 17.2. Strafansvar Overtrædelse af visse af selskabslovens bestemmelser kan medføre bødestraf. 158 De fleste af bestemmelserne i selskabsloven er rettet imod fysiske personer, der har ansvar for at træffe beslutninger i relation til selskabsloven. Erhvervsstyrelsen kan pålægge medlemmer af et selskabs ledelse daglige eller ugentlige bøder som tvangsmiddel for at efterkomme pligter, der påhviler dem i forhold til Erhvervsstyrelsen. 159 Selskabslovens bestemmelser suppleres af straffelovens bestemmelser, hvor især bestemmelserne om bedrageri, mandatsvig, skyldnersvig og bestemmelsen om urigtige eller vildledende meddelelser angående selskabsforhold er relevante. Også juridiske personer, herunder selskaber, kan straffes efter straffelovens kapitel 5. 158 Jf. SEL 367. 159 Jf. SEL 336, stk. 2. 67 ERHVERVSSTYRELSEN

18. ANMELDELSE VEDRØRENDE ANPARTSSELSKABER 68 18. ANMELDELSE VEDRØRENDE ANPARTSSELSKABER 18.1 Anmeldelse og egenregistrering Når du har oprettet alle de påkrævede dokumenter, og selskabskapitalen er fuldt ud indbetalt, skal du registrere anpartsselskabet. Dette kan ske via webreg.dk ved brug af en digital signatur eller NemID. Du kan også udfylde en selskabsblanket, der skal sendes ind til Erhvervsstyrelsen. Selskabsblanketten og de øvrige dokumenter, der skal indsendes i forbindelse med stiftelsen, kan indsendes elektronisk til anmeldelse@erst.dk. Selskabet skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system eller anmeldes til registrering senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Er registrering ikke sket eller anmeldelse ikke modtaget i Erhvervsstyrelsen inden udløbet af denne frist, kan registrering ikke finde sted. Erhvervsstyrelsen kan ikke dispensere fra fristen. 160 I anpartsselskaber er det som hovedregel direktionen, der har ansvaret for, at der sker anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Hvis selskabet har en bestyrelse og en direktion, er det dog bestyrelsen, der har ansvaret for, at anmeldelse bliver foretaget. Et selskab kan bemyndige en person til at foretage registreringen eller til at underskrive og indsende en anmeldelse på selskabets vegne. 161 En person, der registrerer i webreg eller indsender en anmeldelse til registrering i Erhvervsstyrelsen, indestår for, at der er fuldmagt hertil, og at dokumentationen, der registreres eller indsendes, er gyldig. 162 18.1.1. Virksomhed, der kun kan udøves efter tilladelse fra Finanstilsynet Hvor selskabets formål kun kan udøves efter tilladelse af Finanstilsynet, skal stiftelsen anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Webreg ikke må anvendes i relation disse. 163 160 Jf. SEL 40, stk. 1. 161 Jf. anmeldelsesbekendtgørelsens 7, stk. 1. 162 Jf. anmeldelsesbekendtgørelsens 8, stk. 1. 163 Jf. anmeldelsesbekendtgørelsens 14, stk. 2. 68 ERHVERVSSTYRELSEN

18. ANMELDELSE VEDRØRENDE ANPARTSSELSKABER 69 18.2. De påkrævede oplysninger og dokumenter Registrering via webreg.dk henholdsvis anmeldelse af stiftelsen af et kapitalselskab skal mindst angive: Selskabets navn og eventuelle binavne. Selskabets adresse og hjemstedskommune. Selskabets stiftelsesdato og formål. Selskabets regnskabsår og første regnskabsperiode. Selskabskapitalens størrelse og indbetalingsmåde, dvs. ved kontanter eller ved apportindskud, samt størrelsen af et eventuelt overkursbeløb. Det fulde navn, funktion i selskabet, cpr-nummer eller cvr-nummer og adresse for stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, medlemmer af tilsynsråd og suppleanter for disse. Ved indsendelse til Erhvervsstyrelsen, skal CPR-blanketten, som er et bilag til selskabsblanketten, bruges. 164 I forbindelse med registreringen eller anmeldelsen skal der følge: Stiftelsesdokument, der indeholder vedtægter. 165 Vedtægterne og stiftelsesdokumentet skal være på dansk, svensk eller norsk. 166 167 168 Kapitaldokumentation for mindst 80.000 kr. 18.2.1. Kapitaldokumentation ved kontante indskud Ved kontant stiftelse skal der foreligge dokumentation for, at kapitalen er indbetalt og til stede på registreringstidspunktet eller anmeldelsestidspunktet. Dokumentationen kan f.eks. bestå af brev fra banken med underskrift fra banken eller en erklæring fra en advokat eller en revisor. En netbanksudskrift kan ikke anvendes uden stempel fra banken. 169 164 Jf. anmeldelsesbekendtgørelsens 14, nr. 1-7. 165 Jf. anmeldelsesbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 1. 166 Jf. anmeldelsesbekendtgørelsens 9, stk. 2, jf. bilag 1. 167 Fra 1. januar 2014 er kravet mindst 50.000 kr., jf. 1, nr. 3 i Lov om ændring af selskabsloven m.v. som sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1385 af 15. november 2013.om delvis ikrafttræden af lov om ændring af selskabsloven. 168 Jf. anmeldelsesbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 2. 169 Jf. anmeldelsesbekendtgørelsens 15, stk. 2. 69 ERHVERVSSTYRELSEN

18. ANMELDELSE VEDRØRENDE ANPARTSSELSKABER 70 18.2.2. Kapitaldokumentation ved apportindskud Hvis der sker indbetaling ved apportindskud, så skal der vedlægges en vurderingsberetning eller en ledelseserklæring. 18.3. Selskabsblanketten og hvordan den udfyldes De sager, der anmeldes og bliver behandlet hurtigst i Erhvervsstyrelsen, er de sager, der er nemmest at gå til ved vores journalisering og efterfølgende registrering, hvilket inkluderer at selskabsblanketten er udfyldt korrekt. Med korrekt udfyldt blanket menes, at blanketten udfyldes med de for anmeldelsen relevante oplysninger, selvom at oplysningerne kan udledes af de øvrige dokumenter, der er indsendt, hvilket oplysningerne i øvrigt også skal kunne. I de følgende sider er der skærmdumps af relevante felter, som du skal være opmærksom på ved en stiftelse Hvis du bruger et par minutter ekstra på at sikre, at blankettens relevante felter er udfyldt, garanterer vi dig en væsentlig kortere sagsbehandlingstid hos os til fordel for dig og for os. 70 ERHVERVSSTYRELSEN

18. ANMELDELSE VEDRØRENDE ANPARTSSELSKABER 71 For dette selskab er Erhvervsstyrelsen anmelder af et selskab med navnet A ApS. Selskabet er stiftet 1. december 2013. Ved at udfylde feltet for telefonnummer og e-mailadresse, kan vi hurtigere sende jer beviserne på, at selskabet er registreret og nemmere komme i kontakt med jer, hvis vi har spørgsmål til det indsendte. 71 ERHVERVSSTYRELSEN

18. ANMELDELSE VEDRØRENDE ANPARTSSELSKABER 72 For dette selskab er Anders Andersen stifter, og han er også direktør. Selskabet er stiftet den 1. december 2013, hvorfor han indtræder på dette tidspunkt. Revisor ApS er valgt som revisor på stiftelsestidspunktet, og indtræder derfor på dette tidspunkt. 72 ERHVERVSSTYRELSEN

18. ANMELDELSE VEDRØRENDE ANPARTSSELSKABER 73 For dette selskab gælder, at selskabet har binavne selskabets formål fremgår af vedtægternes 2 selskabets tegningsregel fremgår af vedtægternes 8. Selskabet har inddelt anparterne i kapitalklasser, der fremgår af vedtægternes 3 Selskabets regnskabsår er 1. januar til 31. december Det første regnskabsår løber fra 1. december 2013 til 31. december 2014. 73 ERHVERVSSTYRELSEN

18. ANMELDELSE VEDRØRENDE ANPARTSSELSKABER 74 I den illustrerede blanket er det en anmeldelse af et selskab, der stiftes kontant med 80.000 kr., dvs. til kurs 100. Anparterne er inddelt i kapitalklasserne A og B. Hvis selskabets stiftedes ved indskud af andre værdier end kontanter, skulle også dette felt udfyldes. 74 ERHVERVSSTYRELSEN

18. ANMELDELSE VEDRØRENDE ANPARTSSELSKABER 75 Du skal huske, at krydse af for erklæringen om, at oplysningerne er rigtige, og at ændringer vil blive anmeldt til Erhvervsstyrelsen. datere og underskrive blanketten. Oplyse CPR-nummer og eventuelle CVR-numre for fysiske og juridiske personer. 75 ERHVERVSSTYRELSEN