Konvergensprojektet mellem FASB og IASB med fokus på måling af dagsværdi

Erhvervsøkonomisk institut Cand.merc.aud. Kandidatafhandling Forfatter: Thomas Christensen Opgavevejleder: Torben Rasmussen Konvergensprojektet mellem FASB og IASB med fokus på måling af dagsværdi Aarhus School of Business, Aarhus University 1. september 2010

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Problemformulering... 2 1.2. Definitioner... 3 1.3. Afgrænsninger... 5 1.4. Metodetilgang... 6 2. Dagsværdi contra historisk kostpris... 8 2.1. Valg af metode dagsværdi contra historisk kostpris... 10 2.2. Delkonklusion... 11 3. Konvergensprojektet... 13 3.1. Beskrivelse af FASB og IASB... 13 3.1.1. Beskrivelse af FASB... 13 3.1.2. Beskrivelse af IASB... 14 3.2. Konvergensprojektet... 15 3.2.1. The Short-term convergence project... 17 3.2.2. Andre fælles projekter... 18 3.3. Fordele, ulemper og udfordringer ved konvergensprojektet et amerikansk perspektiv... 19 3.3.1. Fordele ved konvergensprojektet... 20 3.3.2. Ulemper ved konvergensprojektet... 21 3.3.3. Udfordringer... 21 3.3.3.1. Uddannelse og træning... 21 3.3.3.2. Forbedring af IFRS standarderne... 23 3.3.3.3. Finansiering af standardudstederne... 24 3.3.3.4. Sammenlignelighed indenfor og imellem de lande som benytter IFRS... 24 3.3.3.5. IASBs proces ved udarbejdelse af nye standarder... 25 3.3.3.6. Det regulerende miljø... 25 3.3.3.7. IFRS indflydelse på de der udarbejder regnskaberne... 26 3.3.3.8. Fra regelbaseret til principbaseret... 27 3.4. Delkonklusion... 28 4. Dagsværdi internationale og amerikanske regler... 30 4.1. Tilblivelsesproces for IFRS standarder... 30 4.2. Internationale regler... 31 4.2.1. Finansielle instrumenter IAS 39... 32 4.2.2. Investeringsejendomme IAS 40... 34 4.3. Amerikanske regler... 37 4.3.1. Anvendelsesområde... 38 4.3.2. Definition af dagsværdi... 38 4.3.3. Værdiansættelsesteknikker... 41 4.3.3.1. Markedstilgangen... 42 4.3.3.2. Indkomsttilgangen... 42 4.3.3.3. Omkostningstilgangen... 42 4.3.4. Dagsværdi hierarkiet... 43 4.3.4.1. Niveau 1... 43

4.3.4.2. Niveau 2... 44 4.3.4.3. Niveau 3... 45 4.3.5. Første indregning til dagsværdi... 45 4.3.6. Oplysninger... 46 4.4. Forskelle mellem IASB dagsværdi og FASB dagsværdi... 47 4.4.1. Exit eller entry price... 48 4.4.2. Markedsdeltagere... 48 4.4.3. Forpligtelser... 48 4.5. Delkonklusion... 49 5. IFRS: Fair value measurement... 51 5.1. Forskelle mellem IASB dagsværdi med den nye standard og FASB dagsværdi 51 5.2. Kritiske kommentarer vedrørende ændringsforslaget... 53 5.3. Respons på de indkomne kommentarer... 56 5.4. Fordele og ulemper ved én kategori omhandlende måling af dagsværdi... 57 5.4.1. Fordele... 57 5.4.2. Ulemper... 58 5.4.3. Sammenligning af fordele og ulemper... 59 5.5. Delkonklusion... 59 6. Konklusion... 61 7. Litteraturliste... 64 Executive summary Bilag 1

1. Indledning Den 18. september 2002 mødtes de amerikanske udstedere af regnskabsstandarder, Financial Accounting Standards Boards, med de internationale udstedere af regnskabsstandarder, International Accounting Standards Board. På dette møde, også benævnt The Norwalk Agreement, gav begge bestyrelser tilsagn om at arbejde målrettet mod udviklingen af sammenlignelige regnskabsstandarder af høj kvalitet, som både ville kunne bruges nationalt såvel som internationalt 1. Dette møde lagde grundstenene for konvergensprojektet, som på sigt vil medføre, at der globalt set blot er ét sæt af regnskabsstandarder. Denne standardisering vil efter det amerikanske børstilsyn, Security and Exchange Commission, medføre fordele som blandt andet bedre sammenlignelighed, større konkurrence valutaerne imellem og bedre global ressourceallokering til fordel for investorerne 2. Konvergensprojektet er yderligere interessant, idet kapitalmarkederne er blevet mere globale på grund af de evigt forbedrende kommunikationsmuligheder og tættere markeder. De teknologiske muligheder har desuden også mindsket barriererne, således at flere investorer tør og vil investere internationalt. Ydermere vil både europæiske og amerikanske investorer få gavn af større sammenlignelighed landene imellem 3. Ved at udarbejde én regnskabsstandard omhandlende måling af dagsværdi (Draft IFRS: Fair value measurement) samler IFRS reglerne for, hvordan dagsværdi skal måles og defineres. Dertil blev der i maj 2009 udsendt et ændringsforslag vedrørende måling af dagsværdi som en del af konvergensprojektet mellem FASB og IASB 4. Et ændringsforslag indeholder mulige ændringer til en standard, som ønskes opdateret eller ændret på grund af nye trends i markedet eller fx inkonsistens mellem begrebsdefinitioner 5. Netop inkonsistens mellem definition af dagsværdi i de relevante 1 FASB og IASB, 2002a 2 SEC, 2010 (ikke udtømmende fordele) 3 SEC, 2008, s. 9 og 11 4 IASB, 2009a 5 http://www.ifrs.org/how+we+develop+standards/setting+the+agenda.htm 1

regnskabsstandarder har medført ønsket om én samlet regnskabsstandard, der definerer begrebet dagsværdi, og foreskriver metoder til måling heraf. Samtidig er der indenfor amerikansk regnskabsregulering én standard, ASC 820, som specifikt foreskriver definitionen af dagsværdi. Ved vedtagelsen af ovennævnte ændringsforslag vil dette fortrinsvist ensrette FASB og IASB indenfor området, måling af dagsværdi. Endvidere vil dette også øge ensretningen af de amerikanske regnskabsstandarder og de internationale regnskabsstandarder, hvilket netop er formålet med konvergensprojektet. Såfremt ændringsforslaget vedtages vil det også berøre de danske regnskabsaflæggere. I 2004 blev der ved lov indført, at danske koncerner i klasse D skal aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder vedrørende regnskabsår startende fra 1. januar 2005, og årsregnskab fra 1. januar 2009 6. 1.1. Problemformulering De seneste år er der sket væsentlige ændringer i de internationale regnskabsstandarder, og FASB og IASB arbejder stadig på at skabe konvergens i mellem standarderne. Når regnskabsstandarderne ændres, eller der udarbejdes helt nye regnskabsstandarder, vil det være relevant at se på, hvilke fordele og ulemper, dette vil medføre. Overordnet kan dette speciales fokus og formål samles i ét spørgsmål: Hvilke fordele og ulemper medfører indførelsen af Draft IFRS: Fair value measurement for regnskabsbrugere og for de der udarbejder regnskaber? Ovenstående spørgsmål vil blive besvaret ud fra følgende opdeling: Indledningsvist foretages en diskussion omkring dagsværdi contra historisk kostpris, og heraf relevans frem for pålidelighed. 6 Europa-parlamentets og rådets forordning (EF) Nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og Ændring af Årsregnskabsloven 3. februar 2004 2

Herefter udarbejdes en beskrivelse af konvergensprojektet og dettes udvikling, idet ændringsforslaget er en del af dette. Yderligere inddrages en analyse med fokus på fordele, ulemper og udfordringer af konvergensprojektet. Dernæst vil de nuværende regler vedrørende dagsværdi under FASB og IASB vil blive beskrevet og sammenlignet. For IASB vil reglerne vedrørende dagsværdi særligt omhandle dagsværdimåling af finansielle instrumenter efter IAS 39 og investeringsejendomme efter IAS 40. For FASB er det ASC 820, som foreskriver reglerne vedrørende måling af dagsværdi. Afslutningsvist foretages en analyse af fordele og ulemper af ændringsforslaget, Draft IFRS: fair value measurement. Yderligere inddrages i analysen en række kritiske kommentarer, og IASBs respons herpå, idet dette har relevans for den endelige regnskabsstandards indhold. 1.2. Definitioner Dette afsnit indeholder definitioner på forkortelser, som er benyttet i dette speciale. FASB: Financial Accounting Standards Board. IASB: International Accounting Standards Board. IFRS: International Financial Reporting Standards. De internationale regnskabsstandarder. IAS: International Accounting Standards. De internationale regnskabsstandarder inden IFRS blev de internationale regnskabsstandarder. 3

IASC Foundation: International Accounting Standards Committee fonden. Arbejder som en non-profit organisation for det offentliges interesser 7. IFRS Interpretations Committee: IFRS fortolknings komite. Fortolker og vejleder indenfor en bred vifte af regnskabsemner 8. U.S. GAAP: US General Accepted Accounting Principles. ASC: Accounting Standards Codification: De amerikanske regnskabsstandarder, som afløste SFAS pr. 2009 9. SFAS: Statements of Financial Accounting Standards. Discussion paper: DP. På dansk, et diskussionspapir. Udstedes i nogle tilfælde som indledning til et Exposure Draft 10. Exposure draft: ED. På dansk: ændringsforslag. SEC: Security and Exchange Commision. Det amerikanske børstilsyn. IAS: International Accounting Standards IFRS Advisory Council: IFRS rådgivende råd. Består af en bred vifte af analytikere, revisorer, akademikere, brugere med videre, og de mødes tre gange årligt for at rådgive IASB omkring en række emner, her i blandt IASBs dagsorden 11. IFRS Foundation: IFRS Foundation er ansvarlig for IASBs aktiviteter og generelle initiativer omhandlende blandt andet oversættelse af IFRS fra engelsk, uddannelse omkring IFRS med videre 12. 7 http://www.ifrs.org/the+organisation/iascf+and+iasb.htm 8 http://www.ifrs.org/the+organisation/iascf+and+iasb.htm 9 ASC 820-10-65-7 10 http://www.fasb.org/jsp/fasb/page/sectionpage&cid=1176154226336 11 http://www.ifrs.org/the+organisation/advisory+bodies/the+sac/standards+advisory+council.htm 4

AICPA: American Institute of Certified Public Accountants: Forgænger til FASB. Inden FASB udstedte AICPA de amerikanske regnskabsstandarder 13. Comment Letter: CL: Et brev med kommentarer indsendt til IASB omkring et specifikt emne, fx måling af dagsværdi. 1.3. Afgrænsninger Der er i afsnit 2, dagsværdi contra historisk kostpris, valgt kun at fokusere på dele af begrebsrammen. Således nævnes kun de kvalitative krav for en virksomheds årsrapport for at kunne diskutere valget mellem dagsværdi contra historisk kostpris. Desuden afgrænses der fra en beskrivelse af dagsværdi på inaktive markeder grundet opgavens omfang. Opgaven omhandler en analyse af konvergensprojektet, hvor fordele, ulemper og udfordringer fremkommer. Disse fordele, ulemper og udfordringer afgrænses til kun at blive belyst fra et amerikansk perspektiv, idet konvergensprojektet stiler imod implementering af IFRS som erstatning for U.S GAAP. Endvidere vil de udfordringer, konvergensprojektet medfører, ikke omhandle de revisionsproblemstillinger, der måtte opstå. De selskaber, som eventuelt bliver berørt, hvis IFRS vedtages som regnskabsstandard i USA, er de børsnoterede selskaber. Dette speciale afgrænser sig derfor til kun at omtale disse selskaber, hvorfor de private selskabers stilling ikke bliver analyseret. I afsnit 3 beskrives samtlige projekter, som FASB og IASB begge arbejder med, for at give et overblik over projekterne i konvergensprojektet. Grundet specialets fokus er det således kun status for fair value measurement, der yderligere behandles. 12 SEC, 2010, Work Plan s. 12 13 http://www.fasb.org/jsp/fasb/page/sectionpage&cid=1176154526495 5

Generelt for specialet fokuseres der på ordlyden af IAS 39, og der afgrænses derfor fra at medtage de mulige ændringer, som IASB på nuværende tidspunkt arbejder med. I IAS 40 anvendes enten kostprismodellen eller dagsværdimodellen. Fokus er for dette speciale på måling af dagsværdi, hvorfor kostprismodellen ikke beskrives. Af IAS 39 og IAS 40 gennemgås kun reglerne omkring dagsværdi, da dette speciale netop fokuserer på måling af dagsværdi. Dette betyder, at en generel gennemgang af et finansielt instrument eller en investeringsejendom ikke gennemgås. Bid-ask prices behandles ikke grundet specialets omfang. Der fokuseres ikke på egenkapitalinstrumenter i behandlingen af dagsværdi, selvom det erkendes at disse i nogle tilfælde kan indregnes til dagsværdi. Denne afgrænsning er foretaget, da der er valgt at fokusere på dagsværdi af aktiver og dagsværdi af forpligtelser. I afsnit 5.2.3. gennemgås de indkomne kommentarer på IASBs udsendte ændringsforslag. Ikke alle spørgsmål og kommentarer er medtaget og analyseret dybdegående grundet opgavens omfang. Afsnittet indeholder endvidere også kun en generel gennemgang af de indkomne kommentarer, og der henvises ikke specifikt til de forskellige kommentarers forfatter grundet opgavens omfang. 1.4. Metodetilgang Specialet indledes med en diskussion af dagsværdi contra historisk kostpris. Dette afsnit tager udgangspunkt i IASBs begrebsramme, der kræver en række kvalitative krav indeholdt i en virksomheds årsrapport. Heraf vil det også blive vurderet, hvilken måleattribut, dagsværdi eller historisk kostpris, der foretrækkes på baggrund af en række undersøgelser foretaget i Danmark såvel som internationalt. Efter vurdering af dagsværdi contra historisk kostpris vil specialet fokusere på konvergensprojektet, som IASB og FASB officielt indledte i 2002. Dette projekt 6

omhandler overordnet en ensretning af de to bestyrelsers respektive regnskabsstandarder. I dette afsnit tages der udgangspunkt i publikationer udarbejdet af både FASB og af IASB. Den analytiske del af dette afsnit tager udgangspunkt i de to bestyrelsers forventninger til projektet, og det er således på baggrund af disse, at fordele, ulemper og udfordringer vil blive analyseret. Opgavens afsnit 4 omhandler en beskrivelse af dagsværdi ud fra reglerne udstedt af hhv. IASB og FASB. Yderligere vil der være fokus på forskellene mellem de regelsæt. Opgaven afsluttes med en analyse af fordele og ulemper ved kun at have én kategori til måling af dagsværdi. Herudover samles de indkomne kommentarer til dette ændringsforslag, samt IASBs respons herpå i et sidste delafsnit. Overordnet benyttes der i dette speciale primære kilder i form af godkendte regnskabsstandarder og yderligere materiale udarbejdet af FASB og IASB. Disse kilder understøttes gennem specialet af relevante publikationer, artikler og undersøgelser. Størstedelen af dette speciales litteratur er skrevet på engelsk, hvorfor der flere steder vil forekomme engelske termer, for at bibeholde den oprindelige forståelse af begreberne. Litteratursøgningen er afsluttet 2. juli 2010, og artikler, publikationer og regnskabsstandarder med videre udarbejdet herefter er ikke indeholdt i dette speciale. 7

2. Dagsværdi contra historisk kostpris Dagsværdi og historisk kostpris har begge både tilhængere og modstandere. Dagsværdi anses som værende yderst relevant information, men mindre pålideligt, mens historisk kostpris modsat er meget pålidelig information, men i mange tilfælde mindre relevant. Under IASBs begrebsramme er der opstillet en række kvalitative krav til en virksomheds årsrapport. Disse krav er 14 : Forståelighed: Brugerne af regnskaberne skal kunne forstå regnskabet. Brugerne er herunder defineret som investorer, medarbejdere, långivere, kunder, leverandører, offentligheden og regeringen 15. Det forudsættes dog, at brugerne har en rimelig økonomisk viden, og ønsker at undersøge den givne information med omhu. Relevans: For at information har en nytteværdi for dets brugere skal det være relevant. Information er relevant, hvis det kan påvirke en brugers beslutninger. For at en information har relevans skal den også være væsentlig, og information er væsentlig, hvis udeladelse af den givne information vil påvirke en brugers beslutningstagen. Pålidelighed: For at en information er nyttig skal den være pålidelig. Dette er tilfældet, hvis informationen er uden bias og væsentlige fejl, og brugerne derved kan stole på indholdet af den givne information. En information kan være relevant, men meget upålidelig, hvilket diskussionen omkring brugen af dagsværdi typisk omhandler. Et andet punkt under begrebet pålidelighed er også problemet omkring en nøjagtig præsentation. Nogle økonomiske informationer er så besværlige nøjagtigt at præsentere, og bliver ofte et udslag af interne beregninger. For eksempel kan en post som goodwill være besværlig at præsentere nøjagtig. Forsigtighedsbegrebet er også væsentligt for pålideligheden. En virksomhed vil i mange tilfælde selv vurdere, hvad en given post skal have af værdi. I sådanne situationer er det vigtigt ikke at anlægge et overvejende positivt syn, men derimod være forsigtig i sine estimationer. Endvidere er det også 14 Conceptual framework for the preperation of financial statements paragraf 24-42 15 Conceptual framework for the preperation of financial statements paragraf 9 8

vigtigt, at begrebet fuldstændighed er opfyldt indenfor rammerne for væsentlighed og omkostninger. Det vil sige, at al information er vedlagt. Sammenlignelighed: Brugerne skal have mulighed for at sammenligne det udarbejdede regnskab med tidligere års regnskaber. Samtidig skal sammenlignelighed også være opfyldt, for at brugerne kan sammenligne andre virksomheder med hinanden, for at kunne vurdere virksomhedens relative finansielle position, præstation med videre. I tilfælde af utilbørlig forsinkelse af information kan denne miste sin relevans. For at en virksomhed kan give informationer på rettidig basis, skal den i nogle tilfælde rapportere inden alle aspekter af en transaktion er færdiggjort. Dette gør informationen mere relevant, men påvirker i stedet pålideligheden af informationen negativt. Man skal dog være opmærksom på, at hvis der afventes til al information er tilgængelig, mistes relevansen for brugerne. Her skal ledelsen bruge sin sunde fornuft samt professionelle dømmekraft, når det skal vurderes, hvordan man bedst tilgodeser behovene hos brugerne af regnskaberne. Denne vurdering foretages på baggrund af en balance mellem de kvalitative karakteristika: Forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed 16. Inden en egentlig gennemgang af den kommende internationale regnskabsstandard omkring måling af dagsværdi og det overordnede konvergensprojekt vil det være relevant at fokusere på sondringen og valget mellem dagsværdi contra historisk kostpris. Dette kan principielt også sidestilles med et valg mellem relevans og pålidelighed. I det følgende vil en række undersøgelser omkring dagsværdi versus historisk kostpris blive beskrevet og vurderet. Der inddrages desuden artikler omkring emnet dagsværdi versus historisk kostpris. 16 Conceptual framework for preparation of financial statements paragraf 43-45 9

2.1. Valg af metode dagsværdi contra historisk kostpris Under den finansielle krise på det amerikanske marked i 2007 kom dagsværdi under stærkt pres. På grund af brugen af dagsværdi blev markedet for især finansielle instrumenter vidne til et stort kollaps, som medførte massive nedskrivninger. Derfor blev der i slutningen af 2008 nedsat et panel af professorer og økonomiske ledere, som skulle vurdere og diskutere dagsværdirapportering. Der var fra mange interessenter et ønske om at fokusere mere på historisk kostpris. En af deltagerne i udvalget, Patrick M. Finnegan, argumenterede dog for, at historisk kostpris over tid vil være værdiløst at bruge, og derved mindske relevansen af informationen for de finansielle poster. Han udtalte endvidere også, at selvom dagsværdi er besværlig at indregne under perioder uden tilgængelig information, er det stadig det bedste estimat 17. Udover Patrick M. Finnegans udtalelser, er det også FASBs generelle holdning, at dagsværdirapportering er det mest relevante grundlag for rapportering, og det er således deres langsigtede mål er at benytte sig af denne metode 18. I forbindelse med et projekt omkring dagsværdi udarbejdet af FASB udtalte formanden for FASB, at ud fra mange investorers synspunkter vil rapportering på baggrund af dagsværdibeløb være mere relevant, rettidig og sammenlignelig end beløb, som rapporteres på baggrund af andre regnskabstilgange også under ekstreme markedsvilkår 19. Den positive holdning til brugen af dagsværdi understøttes yderligere af en undersøgelse udarbejdet af Institut for Regnskab og Revision, Handelshøjskolen København, hvor det fremgår, at investorer og analytikere primært foretrækker dagsværdi frem for historisk kostpris. Grunden hertil er, at dagsværdi giver en række relevante informationer, som benyttes til at udarbejde prognoser, hvor historisk kostpris ikke kan give de samme relevante informationer. Dette er den generelle holdning blandt undersøgelsens respondenter, og indikerer at FASB og IASB skal fortsætte deres projekter omhandlende øget brug af dagsværdi. Af undersøgelsen fremgår det dog også, at investorer og analytikere vurderer dagsværdi forskelligt alt afhængig af, hvilken type af aktiver og forpligtelser det drejer sig om. Endvidere også om aktivet eller 17 CPA journal, 2009 18 Boyles, 2008 19 http://www.fasb.org/jsp/fasb/fasbcontent_c/newspage&cid=1176154540947 10

forpligtelsen kan identificeres på et aktivt marked, hvor dagsværdi er mest relevant når den kan identificeres på et sådant marked 20. Af andre undersøgelser udført omkring samme emne fokuseres der primært på sondringen mellem dagsværdi contra historisk kostpris for finansielle poster, mens driftsrelaterede poster ikke berøres. For at øge diskussionens relevans kunne disse poster inddrages for at medtage større dele af et regnskab 21. En anden tilhænger af dagsværdi er Standard and Poors, som kendes for blandt andet deres S&P 500 indeks i USA samt deres uafhængige kreditvurderinger. De er desuden også kendt som en ledende figur indenfor viden omkring de finansielle markeder 22. Ud fra deres synspunkt i 2008 vil dagsværdi være at foretrække for finansielle instrumenter, mens generel dagsværdirapportering bør have en stadig mere betydende rolle med hensyn til rapportering for finansielle aktiver og - forpligtelser 23. 2.2. Delkonklusion Af ovenstående gennemgang af de kvalitative egenskaber påkrævet af et regnskab kan det konkluderes, at regnskabsudarbejdelsen generelt kræver en afvejning af relevans og pålidelighed. Information er relevant når det er rettidig, og kan påvirke en brugers beslutningstagen, mens information er pålidelig, når den er uden bias og væsentlige fejl. Til en fyldestgørende opfyldelse af begge kvalitative krav, relevans og pålidelighed, skal ledelsen bruge deres professionelle dømmekraft og sunde fornuft ved afvejning mellem de to begreber. Dagsværdi er meget relevant information, mens historisk kostpris er meget pålidelig information. De seneste årtier er dagsværdi kommet på dagsordenen, og på baggrund af ovenstående gennemgang kan det konkluderes, at dagsværdi som måleinstrument har flere tilhængere end historisk kostpris. Der lægges især vægt på, at dagsværdi giver meget relevant information, til trods for den økonomiske krise i 2007, men at diskussionen og debatten kun har været centreret omkring finansielle aktiver og 20 Banghøj m.fl., 2009 21 Banghøj m.fl., 2009 22 http://www.standardandpoors.com/about-sp/main/en/us/ 23 Bukspan m.fl., 2008 11

forpligtelser. Derfor kunne en fremtidig undersøgelse omkring dagsværdi med fordel fokusere på dagsværdi til brug på driftsrelaterede aktiver. Efter endt gennemgang og vurdering af dagsværdi contra historisk kostpris vil næste afsnit indeholde en gennemgang af konvergensprojektet mellem FASB og IASB. De to bestyrelser har søsat en række projekter, herunder et projekt omhandlende indførelsen af én kategori til måling af dagsværdi. 12

3. Konvergensprojektet Efter en gennemgang af dagsværdi contra historisk kostpris vil dette afsnit omhandle en beskrivelse af konvergensprojektet samt en analyse af fordele, ulemper og udfordringer ved konvergensprojektet mellem FASB og IASB. Ændringsforslaget vedrørende måling af dagsværdi er en del af konvergensprojektet, hvorfor konvergensprojektet som helhed er medtaget. Indledningsvist vil der være en kort beskrivelse af FASB og IASB, som er de to organer, der ønsker at ensrette deres regnskabsstandarder gennem konvergensprojektet. Dernæst vil indholdet af konvergensprojektet blive belyst, hvorefter afsnittet afsluttes med en diskussion af fordele og ulemper samt udfordringer ved konvergensprojektet. 3.1. Beskrivelse af FASB og IASB FASB og IASB er begge ansvarlige for udarbejdelse af regnskabsstandarder. Hvor FASB er ansvarlig for dette i USA, er IASB ansvarlig for dette internationalt. 3.1.1. Beskrivelse af FASB Siden 1973 har FASB været den udpegede organisation indenfor den private sektor til at etablere standarder omkring regnskabsaflæggelse og rapportering i USA. Disse standarder styrer udarbejdelsen af årsrapporterne, og er officielt anerkendt som værende gældende af SEC og AICPA 24. Disse standarder er yderst vigtige for en effektivt fungerende økonomi, idet blandt andre investorer, kreditorer og revisorer stoler på troværdige, gennemskuelige og sammenlignelige finansielle informationer 25. FASBs mission er at etablere og forbedre regnskabsstandarderne, der benyttes til at guide og uddanne offentligheden, heriblandt virksomheder, revisorer samt brugerne af de finansielle informationer. For at have en effektivt fungerende økonomi er det nødvendigt at have et velfungerende regnskabssystem. Igennem et velfungerende 24 http://www.fasb.org/jsp/fasb/page/sectionpage&cid=1176154526495 25 http://www.fasb.org/jsp/fasb/page/sectionpage&cid=1176154526495 13

regnskabssystem skabes de troværdige, gennemskuelige og sammenlignelige finansielle informationer, og det er på baggrund af disse informationer, at brugerne kan foretage fornuftige beslutninger om hvorvidt de fx skal investere eller om de vil låne penge til en virksomhed 26. 3.1.2. Beskrivelse af IASB IASC Fonden er en uafhængig, non-profit organisation i den private sektor, som arbejder for samfundets interesser. IASC Fondens formål er blandt andet at udvikle et sæt af forståelige, retsgyldige og globalt accepterede internationale regnskabsstandarder af høj kvalitet (IFRSer). Dette sker gennem IASC Fondens standardsættende organ, IASB 27. Medlemmerne af IASB er ansvarlige for udvikling og offentliggørelse af IFRSer, heriblandt IFRS for små- og mellemstore virksomheder. IASB er ydermere ansvarlige for godkendelse af de fortolkninger, IFRS Interpretations Committee foretager. Alle møder mellem medlemmerne er offentlige og kan følges via internettet. IASB er endvidere i tæt samarbejde med interessenter globalt, herunder blandt andre investorer, analytikere, regulatorer og virksomhedsledere. Dette samarbejde er til for at sikre, at de udarbejdede regnskabsstandarder bliver af høj kvalitet. IASB lægger desuden stor vægt på, at disse interessenter, og andre også, kan kommentere på mulige nye standarder. Dette sker ved, at interesserede indsender deres kommentarer omkring et givent diskussionspapir eller et givent ændringsforslag, hvorefter IASB vurderer om kommentarerne er relevante for emnet 28. De to uafhængige organer, FASB og IASB, har siden slutningen af 1990 erne ønsket at ensrette deres regnskabsstandarder, og på sigt arbejde med ét sæt globale regnskabsstandarder. For at opnå dette indgik de en aftale kaldet Konvergensprojektet. Konvergensprojektet gennemgås i det følgende. 26 http://www.fasb.org/jsp/fasb/page/sectionpage&cid=1176154526495 27 http://www.ifrs.org/the+organisation/iascf+and+iasb.htm 28 http://www.ifrs.org/the+organisation/iascf+and+iasb.htm 14

3.2. Konvergensprojektet Konvergensprojektet har sin oprindelse fra et fælles møde mellem FASB og IASB d. 18. september 2002. Tankerne bag konvergensprojektet stammer dog helt tilbage fra 1997, hvor SEC opfordrede IASC til at udarbejde ét sæt af regnskabsstandarder, der kunne bruges ved regnskabsaflæggelse på tværs af landegrænser. I 2000 søgte SEC inputs til eventuelle nødvendige elementer, der ville kunne fremme konvergens via ét globalt sæt af regnskabsstandarder 29. På mødet d. 18. september 2002, også kaldet The Norwalk Agreement, aftalte FASB og IASB at udvikle regnskabsstandarder af høj kvalitet, som skulle kunne bruges nationalt såvel som internationalt. De forpligtede sig til at 30 : - Forbedre deres eksisterende standarder ved at gøre dem fuldstændigt forenelige så hurtigt som praktisk muligt. - Koordinere deres fremtidige arbejde for at sikre, at når forenelighed blev opnået, blev denne også fastholdt. For at opnå denne forenelighed var der enighed omkring at prioritere 31 : - Påbegyndelsen af et Short-term project, hvor målet var at fjerne nogle individuelle forskelle mellem U.S GAAP og IFRS. Specielt var fokus at fjerne de største og mest betydningsfulde forskelle. - Eliminering af andre forskelle mellem U.S GAAP og IFRS, som fortsat vil være tilstede d. 1. januar 2005 gennem en koordinering af FASB og IASBs fremtidige arbejdsplaner. Dette igennem en fælles forpligtelse for væsentlige projekter, som FASB og IASB sideløbende ville kunne arbejde med. - Fortsættelse af fremskridt i de nuværende fælles projekter. - Opfordring til deres fortolkningsorganer omkring koordinering af deres arbejde. 29 SEC, 2010 30 FASB og IASB, 2006 31 FASB og IASB, 2006 15

The Norwalk Agreement blev præsenteret for de ledende nationale regnskabssættere på et møde i London i slutningen af oktober 2002. I den forbindelse udtalte formanden for FASB, Robert J. Herz følgende: The FASB is committed to working toward the goal of producing highquality reporting standards worldwide to support healthy global capital markets. By working with the IASB on the short-term convergence project as well as on longer-term issues the chances of success are greatly improved. Our agreement provides a clear path forward for working together to achieve our common goal. 32 Sir David Tweedie, formand for IASB, udtalte i samme ombæring: This underscores another significant step in our partnership with national standard setters to reach a truly global set of accounting standards. While we recognize that there are many challenges ahead, I am extremely confident now that we can eliminate major differences between national and international standards, and by drawing on the best of U.S. GAAP, IFRSs and other national standards, the world s capital markets will have a set of global accounting standards that investors can trust. 33 De to formænds udtalelser er i klar tråd med formålet for konvergensprojektet: At ensrette regnskabsstanderne mellem FASB og IASB for at øge sammenligneligheden mellem virksomheder globalt. På endnu et møde mellem FASB og IASB, dette i 2008, blev de enige om følgende guidelines 34 : - Konvergens mellem regnskabsstandarder opnås bedst gennem udvikling af fælles standarder af høj kvalitet over tid. - Forsøg på at ændre forskelle mellem to standarder, hvor der er behov for væsentlige ændringer, er ikke den mest hensigtsmæssige måde at bruge FASB og IASBs ressourcer på. I stedet for bør der udvikles fælles standarder, der forbedrer den finansielle information, som rapporteres til investorerne. 32 FASB og IASB, 2002b 33 FASB og IASB, 2002b 34 FASB og IASB, 2006 16

- At tage højde for investorernes behov betyder, at FASB og IASB bør foretage konvergensen ved at erstatte de svage standarder med nye, stærkere standarder. På baggrund af disse guidelines blev FASB og IASB enige om at arbejde mod the shortterm convergence project og andre fælles projekter. Projekterne blev søsat i 2002 som en del af The Norwalk Agreement beskrevet ovenfor. The short-term convergence project og andre fælles projekter gennemgås i det følgende. 3.2.1. The Short-term convergence project The short-term convergence project blev i 2006 opdelt i to, således at FASB arbejder med en del af emnerne, mens IASB arbejder med de resterende emner. De to eneste fælles emner var nedskrivninger og indkomstskat 35. Udover de to fælles emner skulle FASB arbejde med følgende emner: - Dagsværdi option. - Investeringsejendomme. - Forskning og udvikling. - Efterfølgende begivenheder. IASB skulle, udover de to fælles emner, arbejde med: - Låneomkostninger. - Regeringstilskud. - Joint ventures. - Segment rapportering. 35 FASB og IASB, 2006 17

På et efterfølgende møde i 2008 var status, at der var udstedt regnskabsstandarder indenfor alle områderne nævnt ovenfor, undtagen joint ventures og indkomstskat, mens nedskrivning og regeringstilskud blev udskudt til andet arbejde var blevet færdiggjort 36. For joint ventures forventes der udstedt en regnskabsstandard i løbet af tredje kvartal af 2010, mens indkomstskat først ventes færdiggjort i løbet af første eller andet kvartal af 2011 37. 3.2.2. Andre fælles projekter FASB og IASB fastlagde også en række fælles projekter, som skulle fremme konvergensen mellem de to bestyrelser. Disse fælles projekter omhandlede, og omhandler stadig, 11 emner, som FASB og IASB skal samarbejde om at forbedre. Indenfor 7 af disse emner er der enten udarbejdet a) en fælles standard, b) begge bestyrelser er nået til samme konklusioner eller c) FASB og IASB arbejder sammen omkring udviklingen af en fælles standard. Vedrørende de resterende emner er de to bestyrelser på forskellige stadier. Begge sørger dog for at følge hinandens arbejde for løbende at minimere forskelle på kort sigt, og på lang sigt fremme udviklingen af fælles standarder 38. Disse fælles projekter nævnes kort i det følgende 39. Projekter, hvor begge bestyrelser samarbejder indenfor identificerede områder, der kræver forbedringer både indenfor IFRS og U.S GAAP: - Virksomhedssammenslutninger. Projektet herom blev afsluttet i 2007. - Finansielle instrumenter. Forventes endeligt afsluttes i løbet af andet kvartal 2011. - Præsentation af årsregnskabet. Forventes endeligt afsluttet ultimo 2011. - Immaterielle aktiver. FASB og IASB besluttede i 2007, at projektet vedrørende immaterielle aktiver alligevel ikke skal tilføjes deres fælles dagsorden for ændring af regnskabsstandarder. 36 FASB og IASB, 2008 37 http://www.ifrs.org/current+projects/iasb+projects/iasb+work+plan.htm 38 FASB og IASB, 2008 39 FASB og IASB, 2008, http://www.ifrs.org/current+projects/iasb+projects/iasb+work+plan.htm og http://www.fasb.org/jsp/fasb/page/sectionpage&cid=1218220137074 18

- Leasing. Forventes afsluttet i løbet af andet kvartal 2011. - Egenkapital- og forpligtelsesforskel. Dette projekt forventes afsluttet i løbet af 2011. - Indtægtsføring. Her forventer begge bestyrelser, at der i løbet af andet kvartal 2011 udstedes en endelig regnskabsstandard. Identificerede områder, der kræver forbedringer, hvor de to bestyrelser er på forskellige stadier, men vil udarbejde én fælles standard: - Konsolideringer. IASB forventer at udstede en endelig regnskabsstandard i slutningen af 2010, mens FASB først forventer dette afsluttet i løbet af andet kvartal 2011. - Ophør med indregning. IASB vil udstede en standard i tredje kvartal af 2010, hvor FASB ligeledes forventer dette i løbet af 2010. - Måling af dagsværdi. IASB er pt. i gang med projektet herom, og forventer at udstede en regnskabsstandard i starten af 2011, mens FASB afsluttede deres projekt herom i 2006. IASBs projekt gennemgås nærmere i et senere afsnit. - Pensionsforpligtelser. For IASBs vedkommende forventes der en afslutning med udstedelse af en regnskabsstandard i slutningen af 2010 eller starten af 2011. FASB har valgt at gøre dette projekt inaktivt på deres dagsorden, hvorfor afslutningstidspunkt er uvist. 3.3. Fordele, ulemper og udfordringer ved konvergensprojektet et amerikansk perspektiv Efter ovenstående gennemgang af konvergensprojektet vil der i det følgende blive analyseret på fordele, ulemper og udfordringer ved konvergensprojektet set fra et amerikansk perspektiv. SEC skal i juni 2011 vælge, hvorvidt IFRS regnskabsaflæggelse skal være obligatorisk for amerikanske regnskabsaflæggere. Dog forventes det ikke, at en implementering af IFRS i USA kan gennemføres i 2011, da en sådan implementeringsproces kan tage flere år. De amerikanske regnskabsudstedere, som 19

påvirkes af dette, mener at der kræves fire-fem år, før end IFRS kan være fuldt integreret 40. I forbindelse med den forestående beslutning i 2011 er det nærliggende at fokusere på fordele, ulemper og udfordringer ved et sådant valg. Da IFRS allerede er udbredt i Europa, og det således er en mulig implementering i USA, der er tale om, vil fordele og ulemper ved konvergensprojektet blive analyseret ud fra et amerikansk perspektiv. FASB udsendte en plan for, hvordan formålet med ét sæt af internationale regnskabsstandarder nås. Denne plan medførte mange kommentarer, fra blandt andet investorer, revisionsfirmaer, myndighederne og de der udarbejder regnskaberne 41. Disse kommentarer er blandt andet benyttet til belysning af fordele, ulemper og udfordringer ved konvergensprojektet. 3.3.1. Fordele ved konvergensprojektet Da IASB og FASB indgik The Norwalk Agreement var formålet fra starten, at man ønskede mere gennemsigtige regnskaber på tværs af landegrænser. Via konvergensprojektet opnås der en række fordele, som kommer både brugerne, såvel som de der udarbejder regnskaberne til gode. Fordelene ved udførelse af konvergensprojektet vil være: - Forøget sammenligning af regnskaberne blandt virksomheder over hele verden, hvilket kommer både brugerne og de der udarbejder regnskaberne til gode. - Effektivisering af regnskabsprocesser for multinationale firmaer, som kommer de der udarbejder regnskaberne til gode. - Forøgede muligheder for adgang til kapitalmarkederne, der medfører en lavere kapitalomkostning, hvilket vil være en fordel både for brugerne og de der udarbejder regnskaberne 42. 40 SEC, 2008, Work Plan, s. 2 41 SEC, 2010, s. 2 42 SEC, 2010, s. 8-9 20

Yderligere understreges de globale muligheder ved ét sæt af internationale regnskabsstandarder ved, at G20, sammenslutningen af de 20 største økonomier i verden, på baggrund af den økonomiske krise i 2007 bad FASB og IASB om at fordoble deres indsats hen imod ét internationalt sæt af regnskabsstandarder 43. Desuden ønskede de, at konvergensprojektet var afsluttet i 2011 som aftalt mellem FASB og IASB i 2002. 3.3.2. Ulemper ved konvergensprojektet Konvergensprojektet har også en ulempe forbundet med dets implementering, i og med at ikke alle amerikanske selskaber ønsker at kæmpe for kapital på tværs af landegrænser. Indførelsen af IFRS standarderne vil for disse selskaber blot medføre en byrde i form af de øgede omkostninger til implementering af IFRS 44. Det kan være besværligt at identificere de umiddelbare fordele og ulemper fuldt ud, da der stadig er en række udfordringer, som skal overvindes. Næste delafsnit omhandler de udfordringer konvergensprojektet vil medføre. 3.3.3. Udfordringer Ved at tilvælge IFRSerne udstedt af IASB frem for de amerikanske U.S. GAAP vil mange interessenter i USA blive påvirket som nævnt ovenfor. Yderligere kunne der identificeres en række fordele og en ulempe ved konvergensprojektet, men da projektet endnu ikke er afsluttet, skal det overvinde en række udfordringer, for at det kan afsluttes succesfuldt. Hvis disse udfordringer ikke bliver løst kan det medføre, at SEC vælger ikke at implementere IFRS som national regnskabsstandard i USA i 2011. De forskellige udfordringer er inddelt i delafsnit og bliver gennemgået i det følgende. 3.3.3.1. Uddannelse og træning Både brugerne og de der udarbejder regnskaber skal uddannes indenfor IFRS, for at konvergensprojektet får den ønskede virkning. Hvad nytter det at konvergere, hvis 43 G20, 2009, s. 9 44 SEC, 2010, s. 10-11 21

brugerne og de der udarbejder regnskaber ikke forstår IFRS, og deraf ikke kan benytte de informationer, som regnskaberne giver? Konvergensprojektet som helhed kan kun lykkedes, hvis alle parter til fulde forstår de regnskabsstandarder, som er gældende 45. Fokuseres der på uddannelsesgrundlaget for de ansatte i revisionsfirmaerne skal der også her ske en fundamental ændring. Ikke kun i forbindelse med undervisning omkring IFRS, men især også hvad angår ændringen fra det regelbaserede GAAP til det mere principbaserede IFRS, hvor ens dømmekraft benyttes i større udstrækning 46. Ændringen fra regelbaseret til principbaseret gennemgås i et senere afsnit. Udover uddannelsesgrundlaget internt i revisionsselskaberne, skal der også ske en ændring af undervisningen på universiteterne. De studerende skal selvsagt undervises i IFRS. Uanset om IFRS tilvælges i USA eller ej vil emnet komme på universiteternes dagsorden. Dette på baggrund af de stigende investeringer udover de amerikanske grænser, som øger behovet for viden omkring IFRS 47. Hvad angår de internationale revisionsselskaber vil ét globalt sæt af regnskabsstandarder kunne medføre en standardisering af deres uddannelsesmateriale, hvilket alt andet lige vil kunne effektivisere deres forretningsgange 48. Siden 2007 har flere af de største revisionsfirmaer i USA gjort IFRS materiale tilgængeligt på deres hjemmesider for at forberede interesserede på den mulige ændring til IFRS 49. Udfordringen med hensyn til uddannelse og træning bliver forsøgt løst via løbende opdatering af uddannelsesmateriale, som er offentligt tilgængeligt for alle interesserede. Yderligere omhandler konvergensprojektet netop at mindske de forskelle, der er til stede mellem U.S. GAAP og IFRS. Dette vil medføre, at brugerne og de der udarbejder regnskaber løbende kan ajourføre sig med de nye opdaterede regler. Forhåbentlig vil forskellene være forsvindende små når SEC skal tage stilling til om IFRS skal inkorporeres i USA, så det ikke bliver et problem for amerikanerne at læse og forstå IFRS. Et andet argument for, at udfordringen vedrørende uddannelse og træning kan 45 Raghavan, 2009 46 SEC, 2010, Work Plan, s. 7 47 SEC, 2010, Work Plan s. 40 48 Ranagan m.fl., 2008 49 SEC, 2010, s. 69 22

overvindes er, at regnskabsstandarder er evigt ændrende, så investorer såvel som de der udarbejder regnskaber allerede har indarbejdet en mekanisme, som sikrer behørig uddannelse omkring de løbende ændringer 50. Fx udviser IASB generelt stor åbenhed omkring udarbejdelse af nye standarder eller opdatering af ældre standarder, hvor interesserede kan følge med på IASBs hjemmeside. Her udgives relevante publikationer, mens der også findes referater af møder og sågar også webcasts af de møder, som IASB afholder 51. Det samme er gældende for FASB, når de udsteder en standard, hvorfor de amerikanske interessenter kender proceduren 52. Slutteligt vedrørende uddannelse og træning kan det siges, at mange amerikanske investorer allerede har en vis grad af forståelse for IFRS blandt andet via investeringer på tværs af landegrænser og investeringer i udenlandske selskaber 53. 3.3.3.2. Forbedring af IFRS standarderne Såfremt SEC skal tilvælge IFRS standarderne skal disse løbende forbedres. Blandt andet giver IFRS ikke en særligt omfattende vejledning til aktuelle emner, som fx reorganiseringer og kapitalrekonstruktioner i forhold til USAs nuværende regnskabsstandarder på området 54. Endvidere indeholder IFRS mangelfuld vejledning vedrørende bestemte industrier som blandt andet forsikringsbranchen og investeringsselskaber 55. Disse udfordringer søges løbende løst, idet hele formålet med konvergensprojektet netop er at udligne de forskelle, der er til stede mellem U.S. GAAP og IFRS samt at forbedre standarderne. 50 SEC, 2010, Work Plan s. 23 51 http://www.ifrs.org/current+projects/iasb+projects/fair+value+measurement/fair+value+measurement.htm 52 http://www.fasb.org/jsp/fasb/page/sectionpage&cid=1176154226336 53 SEC, 2010, Work Plan s. 22 54 SEC, 2010, s. 17 55 SEC, 2010, Work Plan s. 5 23

3.3.3.3. Finansiering af standardudstederne Indtil 2009 var der ingen kontrollerende myndighed tilknyttet IFRS Foundation. IASB indså, at det ville øge den offentlige troværdighed at have en kontrollerende myndighed, og oprettede således IFRS Foundation s Constitution. Indtil 2008 blev IASB finansieret via frivilliges indskud, som kom fra en omfattende række af markedsdeltagere. Dette blev ændret, således at de fleste midler nu opnås via nationale bidrag fra de største økonomier baseret på BNP som fordelingsnøgle. Fx bidrager Tyskland med 1.300.000, mens USA bidrager med 3.500.000 $ 56. Formålet med denne ændring af IFRS Foundation var, og er stadig, at stabilisere finansieringen af IFRS Foundation, som støtter den uafhængige drift af IASB 57. Såfremt der opnås en stabil finansiering af IASB, som ikke bygger på bidrag fra de store revisionsselskaber, vil en sådan finansiering øge den offentlige tillid til IASB. Det bør desuden nævnes i denne forbindelse, at bidragene fra de store revisionsselskaber har været faldende i en årrække 58. 3.3.3.4. Sammenlignelighed indenfor og imellem de lande som benytter IFRS Som nævnt ovenfor under fordele vil sammenlignelighed på tværs af landegrænser være et af resultaterne af konvergensprojektets udførelse. Denne sammenlignelighed er dog afhængig af, at rapportering efter IFRS er konsistent blandt industrierne, selskaberne og landene imellem. Resultatet ved ikke at have konsistent rapportering vil have den modsatte effekt, nemlig mindre sammenlignelighed. Netop fordi IFRS er baseret på principper kan det medføre større risiko for forskellige varianter af regnskabsstandarder i de forskellige lande, som benytter sig af IFRS. Denne fleksibilitet giver dog en gevinst, i form af at man herigennem bedre kan afspejle det reelle indhold af transaktionerne 59. Udfordringen ved et principbaseret sæt af regnskabsstandarder behandles i et senere afsnit. 56 SEC, 2008, s. 24-25 og http://www.ifrs.org/news/press+releases/update+on+funding+for+2008.htm 57 SEC, 2010, Work Plan s. 15-16 58 SEC, 2010, Work Plan s. 15 59 SEC, 2010, Work Plan s. 11 24

3.3.3.5. IASBs proces ved udarbejdelse af nye standarder Processen for udarbejdelse af regnskabsstandarder bliver gennemgået i afsnit 4, men indledningsvist kan det nævnes, at IASB søger inputs og idéer fra offentligheden, når der skal udstedes en standard om et nyt emne, eller blot opdateres et nuværende emne. Den primære interessent til standarderne er investorerne, hvorfor deres perspektiver skal have forrang i forhold til alle andre parter involveret. Dette primære formål kunne bedre nås ved en større repræsentation af investorer i IASB såvel som i FASB, hvilket IASB også tog konsekvensen af i 2009 og tilføjede to ledende, amerikanske analytikere til deres bestyrelse 60. Normalt er der 120 dage til at kommentere, og for større projekter mere end 120 dage. Dette kunne med fordel ændres, således at antallet af dage blev mindsket. Dette ville gøre, at emner af presserende karakter eller emner af høj relevans ville kunne blive behandlet rettidigt, og ikke miste dets relevans. IASB har imidlertid fået forbedret denne proces og indarbejdet, at der fra d. 1. marts 2010 under specielle omstændigheder er mulighed for at acceptere en forkortet retssikkerhedsproces (due process). En retssikkerhedsproces omhandler den juridiske behandling af et emne 61. Desuden er objektivitet og gennemsigtighed et essentielt emne for standardudstedelsen. Dette stiller store krav til, at udstederne skal modstå pres fra globale regeringsapparater, endvidere også modstå pres fra store, multinationale firmaer, som ønsker at der tages højde for deres særskilte behov 62. 3.3.3.6. Det regulerende miljø De amerikanske selskaber skal ikke kun aflægge regnskaber til SEC, men derimod også varetage andre kontrolmyndigheders interesser heriblandt skattevæsenet. En del af den nuværende praksis i USA er, at man blandt andet godt må benytte LIFO (Last-In-First-Out) som princip ved værdiansættelse af sit varelager. Denne metode er ikke lovlig under IFRS, og ved tilvælgelse af IFRS i USA vil det medføre en radikal 60 SEC, 2010, Work Plan s. 18 61 SEC, 2010, Work Plan s. 19 62 SEC, 2010, Work Plan s. 20-21 25

ændring for amerikanske selskaber, som anvender LIFO til skatteregnskabet. De er da nødsaget til at vælge en anden metode til værdiansættelse af deres varelager 63. Et andet emne som SEC også skal være opmærksom på, er hvorvidt tilvalget af IFRS i USA vil påvirke de private selskaber, som ikke er underlagt SEC. Fx kan det skabe en byrde for private selskaber, der påtænker en børsnotering, mens det også vil påvirke en privat virksomhed, der påtænker at indtræde i en virksomhedssammenslutning med et børsnoteret selskab 64. Denne byrde skabes såfremt der fastholdes dobbeltregnskabsstandarder i de nævnte situationer. Det vil sige, at de børsnoterede selskaber aflægger regnskab efter IFRS og de private virksomheder aflægger regnskab efter U.S. GAAP. Da dette speciale ikke vedrører de private virksomheder, og en diskussion heraf, vil dette således ikke blive berørt yderligere. 3.3.3.7. IFRS indflydelse på de der udarbejder regnskaberne Ved indførelse af IFRS i USA vil det medføre nogle udfordringer for de der udarbejder regnskaber. Dette i form af implementering af helt nye regnskabsstandarder, både hvad angår ændringer i virksomhedernes regnskabssystemer, deres kontrolsystemer såvel som de generelle procedurer i virksomheden. Jo mere de to sæt af regnskabsstandarder ligner hinanden, des mindre bliver denne udfordring. Især vil det påvirke de der udarbejder regnskaberne, hvis SEC vælger en periode, hvor der skal være dobbeltregnskabsaflæggelse. Det vil sige aflæggelse af regnskab efter U.S. GAAP og efter IFRS i en overgangsperiode. Endvidere vil det også påvirke de der udarbejder regnskaberne, hvis andre kontrolmyndigheder vælger, at U.S. GAAP stadig skal benyttes til andre formål (fx U.S. GAAP i virksomhedens skatteregnskab) 65. Løsningen på denne udfordring kan være, at det accepteres, at det kræver tid at omstille sig. Samtidig bør det overvejes, hvorvidt et stabilt udgangspunkt fastholdes i en periode, så de der udarbejder regnskaber kan nå at tilpasse deres systemer. Herved skal udviklingen af standarderne være på standby i en periode. Her vil der dog opstå en 63 SEC, 2010, Work Plan s. 24-28 64 SEC, 2010, Work Plan s. 31-32 65 SEC, 2010, Work Plan s. 34-35 26

ulempe, idet eventuelle frembrydende forhold ikke vil blive behandlet rettidigt, hvis udviklingen midlertidigt er sat i stå 66. 3.3.3.8. Fra regelbaseret til principbaseret U.S. GAAP bygger på regler, og er meget beskrivende i dens vejledning, mens IFRS bygger på mindre beskrivende vejledninger. IFRS er mere principbaseret, og giver mere plads til den enkelte virksomheds fortolkninger. Disse principper bygger dog på en ramme, således at virksomhederne ikke uhæmmet kan tolke, som de ønsker, men derimod kun indenfor de fastsatte rammer 67. Ved ændringen fra regelbaserede regnskabsstandarder til principbaserede, kan det medføre en forhøjet risiko for kreativ bogføring, idet der gives mere plads til den enkelte ledelses dømmekraft 68. Modsat vil fastholdelse af regelbaserede regnskabsstandarder medføre en risiko for, at de der udarbejder regnskaberne sætter autopilot på, på grund af de specifikke og meget dybdegående regler, U.S. GAAP giver. Der opstår altså en risiko for, at der fokuseres mere på formen af resultatet end på den reelle substans 69. Valget mellem konkrete regler med omfattende vejledning og principper, udarbejdet på baggrund af en ramme er ikke lige til. Tilvælges IFRS i USA er resultatet under alle omstændigheder, at de der udarbejder regnskaber i USA og brugerne heraf, kommer til at stifte bekendtskab med de principbaserede standarder. Dette i sig selv kan medføre en række udfordringer, da man i USA har været vant til omfattende vejledning og konkrete regler. Det vil alt andet lige medføre et stort behov for træning af revisorer såvel som træning af de der udarbejder regnskaber i at benytte deres dømmekraft i større udstrækning, end de er vant til med U.S. GAAP. FASB ønsker dog, uanset valg af IFRS i 2011 eller ej, at gøre U.S. GAAP mere principorienteret. Dette for at øge kvaliteten og gennemsigtigheden af de nuværende 66 SEC, 2010, Work Plan s. 35 67 Conceptual Framework for the preparation of financial statements 68 SEC, 2010, Work Plan s. 5-6 69 http://www.fasb.org/jsp/fasb/fasbcontent_c/projectupdatepage&cid=900000011135 27