4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing eller ved fri midler i obligationer eller aktier. Samtidig er specielt reglerne om beskatning af aktier unødigt komplicerede. Dette indebærer dels, at de er administrativt besværlige de er svært forståelige for skatteyderen (aktionærerne) at beskatningen af aktionær kan variere meget - med deraf følgende uhensigtsmæssig følgevirkninger. At reglerne vedr. aktiebeskatning er komplicerede indebærer, at der skal bruges uforholdsmæssigt store ressourcer på at administrere dem. Specielt er den såkaldte 100.000 kr.'s regel belastende, især hvis den skattepligtige beholdning svinger omkring bundgrænsen og måske gennem årene flere gange har været henholdsvis over og under denne bundgrænse. AE anbefaler, at man gennemfører en forenkling af aktieavancebeskatningen i overensstemmelse med hovedlinierne i forslaget fra arbejdsgruppen under Skatteministeriet fra 2000. Herefter vil for personaktionærer al gevinst og tab på aktier blive beskattet som aktieindkomst - d.v.s. med samme sats som aktieudbytte - uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. AE mener, at der vil være fordele herved både for aktionærerne, for myndighederne og for samfundet. Øget tendens til aflønning af medarbejdere med aktier eller aktieoptioner samt de aktuelle planer om at fremme denne aflønningsform øger behovet for en reform og forenkling af aktieavancebeskatningen. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2002\skat-a-03-02.doc
2 UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Trods flere skattereformer m.v. er der fortsat stor forskel på, hvorledes man hos privatpersoner beskatter kapitalafkast. Dette fremår af en artikel i Nationalbankens Kvartalsoversigt 1. kvartal 2002. Beskatning kan afhænge af, om kapitalafkast opnås som rente eller udbytte eller i form af kurgevinst, og om opsparingen foretages i form af pensionsopsparing eller ved "frie midler" i obligationer eller i aktier. På nogle områder er reglerne samtidigt uhyre komplicerede. Dette gælder specielt vedr. aktiebeskatningen, hvor tidligere forslag om forenkling ikke er blevet gennemført, jf. AE-notat herom fra oktober 2002. Tidligere ændringer i beskatningssystemet Indtil 1987 blev privates forskellige indkomsttyper beskattet ens efter det såkaldte globale indkomstskattesystem. Med skattereformen, der trådte i kraft i 1987, skete der en ændring til det såkaldte duale indkomstskattesystem, hvor kapitalindkomst og arbejds- og overførselsindkomst beskattes hver for sig - og med forskellige skattesatser. I 1994 kom en tredje kategori til i form af aktieindkomst. Udover disse forskellige skattemæssige kategorier er det ved beskatning af kapitalafkast afgørende, om opsparingen sker ved enten I. pensionsopsparing eller II. ved almindelig fri opsparing. I. Pensionsopsparing Beskatningen af pensionsopsparing har undergået store forandringer i tidens løb. Fordelagtigheden af pensionsopsparing - skattemæssigt - afhænger dels af skatteværdien af fradraget ved udbetaling sammenholdt med beskatningen ved udbetaling, beskatning af det løbende afkast. Fra 1984 blev visse typer af afkast løbende beskattet med realrenteafgiften.
3 Pinspakken fra 1998 indebar omfattende ændringer i beskatningen af det løbende afkast. Realrenteafgiften blev erstattet med en generel pensionsafkastbeskatning. Med den seneste ændring i pensionsafkastbeskatningen er afgiftssatsen gjort ens for alle aktiver med en fast sats på 15 procent. Samtidig er skattebasen bredt ud, så den ikke blot omfatter obligationer, men også aktieafkast samt afkast af ejendomme. Med hensyn til fradrag ved indbetaling er der sket ændringer vedr. kapitalpension, hvor fradragsværdien er blevet tilnærmet beskatningen på 40 procent ved udbetaling. Hvad angår ratepension og livrente vil fradrags- og udbetalingsskatteprocenten i højere grad afhænge af den enkelte økonomiske forhold på henholdsvis indbetalings- og udbetalingstidspunktet. Det vurderes dog, at den skattemæssige favorisering af pensionsopsparing ligger i beskatningen af det løbende afkast snarere end i forskelle i skattesatser ved ind- og udbetaling. II. Fri opsparing Her skal man sondre mellem opsparing i obligationer eller i aktier. A. Obligationer Hos privatpersoner beskattes det løbende afkast af obligationer som kapitalindkomst, mens kursgevinster som hovedregel er skattefri. Størrelsen af kapitalindkomstbeskatningen afhænger af, om skatteydere har negativ eller positiv nettokapitalindkomst og af, hvor stor den positive nettokapitalindkomst er. Der er flest, der har negativ nettokapitalindkomst som følge af renteudgifter - typisk i forbindelse med fast ejendom. Ved negativ nettokapitalindkomst beskattes afkastet med kommune- og amtsskatter, d.v.s. i gennemsnit ca. 32,5 procent.
4 Ved positiv nettokapitalindkomst beskattes progressiv med fra ca.37,5 procent op til ca.58,5 procent ved skattepligtig indkomst på over 276.900 kr. (2001-beløbsgrænsen). B. Aktier Reglerne er her fortsat meget komplicerede i modsætning til de enkelte regler for beskatning af aktier i pensionsordninger. Afkastet for skatteyderen består dels af udbytter dels af realiserede kursgevinster (avancer) eller tab på aktierne. Udbytter beskattes løbende (årligt) som aktieindkomst hos skatteyderen. Satserne er her 28 procent af de første 38.500 kr. og derefter 43 procent af resten (2001-beløbsgrænsen) Ved beskatning af aktieavancer gælder som altovervejende hovedregel realisationsprincippet, d.v.s. at man beskattes først, når man afstår aktien. Ifølge gældende regler for privatpersoner skelner man mellem aktier ejet i mindre eller mere end 3 år, jf. diagram 1. Fortjenesten på aktier ejet i mindre end 3 år beskattes som kapitalindkomst. Størrelsen af denne beskatning vil afhænge af skatteyderens øvrige økonomiske forhold, herunder især om han har negativ eller positiv nettokapitalindkomst. Satserne ændrer sig bl.a. i takt med gennemførelsen af skattereformen og vil i 2001 gå fra 32,5 procent til 58,5 procent (gns. kommuneskatteprocent). Modstykket til denne beskatning af aktieavancer er, at tab kan modregnes i anden fortjeneste opnået på aktier ejet i mindre end 3 år. For aktier ejet i mere end 3 år skelner man mellem børsnoterede og unoterede aktier. For børsnoterede aktier gælder den såkaldte 100.000 kr.-regel. Selve satsen reguleres hvert år og vil i 2001 udgøre 121.400 kr. for ægtefæller gælder en dobbelt grænse (242.800 kr.). Reglen går ud på, at hvis
5 kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier er under denne grænse og har været det i de seneste 3 år før afståelsen, kan aktierne afstås skattefrit. Modsvarende kan tab ikke fradrages. For aktiebeholdninger, der overstiger denne grænse (2001: 121.400/242.800 for ægtepar) beskattes fortjenesten fra aktier som aktieindkomst. Aktieindkomst beskattes med 28 procent af de første 38.500 kr. (i 2001, satsen reguleres hvert år) og med 43 procent af resten. Tab kan modregnes i andre fortjenester opnået på børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år. For unoterede aktier gælder, at fortjeneste på aktier ejet i mere end 3 år beskattes som aktieindkomst (28 pct. 43 pct.). Modsvarende kan tab fratrækkes. Unødigt komplicerede regler vedr. aktier Reglerne om beskatning af aktier forekommer unødigt komplicerede. Dette indebærer dels, at de er administrativt besværlige, de er svært forståelige for skatteyderen (aktionærerne), at beskatningen af aktionær kan variere meget - med deraf følgende uhensigtsmæssig følgevirkninger. At reglerne er komplicerede indebærer, at der skal bruges uforholdsmæssigt store ressourcer på at administrere dem. Specielt er den såkaldte 100.000 kr.'s regel belastende, især hvis den skattepligtige beholdning svinger omkring den og måske gennem årene flere gange har været henholdsvis over og uden denne bundgrænse. At reglerne også er svært forståelige for skatteyderne fremgik af en større kontrolundersøgelse med aktiehandel i 1996 og 1997, som Told og Skat med Ligningsrådets godkendelse foretog. Undersøgelsen omfattede godt 50.000 private investorer og indebar, at næsten 25 procent fik deres skattemæsige ansættelse ændret. Der var flest forhøjelser, men også en del nedsættelser. Skattereglerne vedr. aktier giver samtidig anledning til store variationer i beskatningen af forskellige aktionærer.
6 Det har således stor betydning, om aktionæren får sit afkast i form af udbytte eller om hele overskuddet bliver i selskabet og aktionær får sit afkast i form af avance ved salg af nogle aktier. Ved udbytter er beskatningen afhængig af beløbets størrelse hhv. 28 procent og 43 procent. Ved avance kan aktionærer, der ejer en mindre beholdning af børsnoterede aktier i mere end tre år, få denne skattefrit, jf. "100.000 kr.'s" grænsen. Er aktien ejet i mindre end tre år, kan aktionæren komme til at betale op til 58,5 procent i skat af avancen. Sådanne store forskelle i beskatningen kan give anledning til rent skattebetingede dispositioner vedr. adfærden på kapitalmarkedet og skabe en række uhensigtsmæssige indlåsningseffekter. Forslag om forenkling En arbejdsgruppe under Skatteministeriet fremkom i 2000 med forslag til forenkling af aktieavancebeskatningen. For personaktionærer blev det foreslået, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. Aktieavancen vil således blive beskattet med samme sats som aktieudbytte, altså med 28 eller 43 procent. AE støttede forslaget, jf. notat af 6. oktober 2000, ud fra den vurdering, at det ville medføre fordele både for aktionærerne, for myndighederne og for samfundet. Forslaget vil som hovedregel indebære en lempelse i beskatning af aktier ejet i mindre end tre år og en stramning i beskatningen af mindre aktiebeholdninger ejet i mere end tre år (den såkaldte 100.000 kr.'s regel ophæves). For aktier ejet i mindre end tre år vil overgangen fra kapitalindkomstbeskatning til beskatning som aktieindkomst i langt de fleste tilfælde medføre lavere beskatning. Kapitalindkomst vil i 2001 blive beskattet i intervallet mel-
7 lem 32,5 procent 58,5 procent (gennemsnits kommunalskat). Beskatningen afhænger af, om der er tale om negativ eller positiv nettokapitalindkomst og hvor stor sidstnævnte er. Man kan have en formodning om, at mange aktieejere har en positiv nettokapitalindkomst, men der er ikke foretaget nogen undersøgelse af dette forhold. Da aktieindkomst beskattes med 28 procent op til 38.500 kr. og 43 procent af resten, vil aktieindkomstbeskatning i langt de fleste tilfælde være lavere end kapitalindkomstbeskatning. For børsnoterede og unoterede aktier ejet i mere end 3 år sker der ingen ændring i beskatningen for de større beholdninger over bundgrænsen (2001: 121.400 kr. og 242.800 for ægtefæller). For gevinster på beholdninger af børsnoterede aktier under denne grænse sker der en stramning, idet den hidtidige skattefrihed ophæves og erstattes med en beskatning som aktieindkomst samtidig med, at der bliver adgang til at fradrage eventuelle tab på aktier. Ved at afskaffe 100.000 kr.'s grænsen opnås en betydelig forenkling af hele regelsættet vedrørende personers skattepligt af aktieavancer. Dette skal sammenholdes med, at ophævelsen af skattefriheden trods alt vil have en begrænset effekt i og med, at der er grænser for store gevinster, der kan opnås, når der er tale om beholdninger, hvor den samlede kursværdi af aktierne skal være under 121.400 kr./242.800 kr. Forenklingen har derimod stor betydning i relation til, at et meget stort antal aktieejere befinder sig under bundgrænsen. 92 procent af aktieejerne ligger under bundgrænsen En undersøgelse af personers beholdning af børsnoterede aktier (danske og udenlandske) og investeringsbeviser (børsnoterede/ikke noterede) i dansk depot viser, at ca. 1.160.000 personer (990.000 husstande) ejede børsnoterede aktier samt investeringsbeviser til en samlet værdi af ca. 162 mia. kr. ultimo 1999.
8 I skattemæssig sammenhæng er det især beholdningen af børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser, som har interesse i relation til 100.000 kr.'s grænsen. Tabel 1. Husstandes beholdning af børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser ultimo 1999 Kr. Ægtepar Enlige Husstande ialt Antal Beløb Antal Beløb Antal Beløb 1.000 husstande Mill.kr. 1.000 husstande Mill.kr. 1.000 husstande Procent Mill.kr. Procent -25.000 280 2.312 345 2.304 625 69 4.616 4 25.000-50.000 50 1.764 44 1.582 94 10 3.346 3 50.000-113.200 50 3.808 41 3.081 91 10 6.889 7 113.200-226.400 23 3.634 19 3.018 42 5 6.652 7 226.400-300.000 6 1.671 6 1.444 12 1 3.115 3 3000.000-500.000 9 3.268 7 2.754 16 2 6.022 6 500.000-1.000.000 7 4.874 6 3.873 13 2 8.747 9 1.000.000-7 38.313 4 24.353 11 1 62.666 61 Ialt 432 59.644 472 42.409 904 100 102.053 100 Kilde: Skatteministeriet Undersøgelsen viser jf. tabel 1., at der er ca. 430.000 ægtepar og 470.000 enlige eller i alt godt 900.000 husstande med børsnoterede aktier eller børsnoterede investeringsforeningsbeviser. Heraf har 92 procent eller 832.000 beholdninger under beløbsgrænsen der dengang (i 1999) var på henholdsvis 113.200 kr. og 226.400 kr. Værdien af beholdningen hos disse personer udgør ca.18,5 mia.kr. svarende til ca. 18 procent af den samlede beholdning af børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser hos personer. Den gennemsnitlige beholdning er ca. 22.000 kr. Det fremgår af undersøgelsen, at i den anden ende af skalaen har ca. 1 procent eller ca. 11.000 husstande beholdninger over 1 mill.kr. til en samlet værdi af ca. 62,7 mia.kr. ultimo 1999. Det svarer til ca. 60 af den samlede portefølje af aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser. Den gennemsnitlige beholdning for disse husstande andrager ca. 5,7 mill.kr. Ingen provenuberegninger Der er ikke foretaget beregninger over de provenumæssige virkninger af forslaget til ændring i aktieavancebeskatningsreglerne.
9 AE skønner, at der netto bliver et positivt provenu til staten, idet ophævelsen af skattefriheden hos personer for de mindre beholdninger af børsnoterede aktier efter 3 års ejertid omfatter et meget stort antal aktionærer, hvilket isoleret set vil give et merprovenu. I modsat retning trækker lempelsen af beskatningen af aktier ejet mindre end 3 år, men her vil personaktionærerne, hvis de har mulighed for det, kunne vente med at afhænde aktierne til efter 3 års ejertid og dermed efter de gældende regler kunne nøjes med at blive beskattet som aktieindkomst. I det omfang, aktionærerne disponerer således, begrænses provenutabet ved lempelse af beskatning af aktier ejer i mindre end 3 år. SAMMENFATNING Der er stadig stor forskel på beskatning af kapitalafkast trods flere skattereformer, ændringer i pensionsbeskatningen etc. Beskatningen er fortsat stærkt afhængig af, om det er pensionsopsparing eller frie midler, samt hvilken kategori af frie midler såsom obligationer eller aktier, der opspares i. Der er samtidig fortsat stor forskel på beskatningen indenfor enkelte kategorier af opsparing. Dette gælder i særdeles hed for aktier. Her er der et åbenbart behov for en reform og forenkling. AE anbefaler, at man gennemfører en forenkling i overensstemmelse med hovedlinierne i forslaget fra arbejdsgruppen under Skatteministeriet fra 2000. Herefter vil for personaktionærer al gevinst og tab på aktier blive beskattet som aktieindkomst - d.v.s. med samme sats som aktieudbytte - uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. AE mener, at der vil være fordele både for aktionærerne, for myndighederne og for samfundet. For aktionærerne (både de nuværende og for potentielle aktionærer) vil en forenkling af skattereglerne i sig selv være en klar fordel.
10 For myndighederne vil forenklingen af skattereglerne give administrative lettelser. Specielt har den såkaldte 100.000 kr.'s regel vist sig at være meget kompliceret, især hvis den skattepligtiges beholdning ligger lige omkring denne bundgrænse. For samfundet vil mere enkle og overskuelige regler vedr. aktieavancebeskatning kunne bidrage til at fremme en dansk aktiekultur og dermed til at fremskaffe mere risikovillig kapital til gavn for erhvervsudviklingen. Forenkling af reglerne vil samtidig ophæve en række af de uhensigtsmæssige indlåsningeffekter, der er indeholdt i de nuværende, komplicerede regler, og som kan medføre, at den skattepligtige ud fra rent skattemæssige overvejelser vælger at beholde en aktie i mere end tre år ved gevinst og sælge aktien inden tre år i tilfælde af tab. Øget tendens til aflønning af medarbejdere med aktier eller aktieoptioner samt de aktuelle planer om at fremme denne aflønningsform øger behovet for en reform og forenkling af aktieavancebeskatningen.
Diagram 1. Hovedindhold i aktieavancebeskatning for PERSONER Satserne vedrører 2001 Fortjeneste Tab Gældende regler Forslag Gældende regler Forslag Aktier ejet i mindre Aktier ejet i mere end 3 år end 3 år Alle aktier Børsnoterede aktier: Unoterede aktier: Beholdning: Beholdning: Alle Under 121.400 kr. Over 121.400 kr. Kapitalindkomst Skattefri Aktieindkomst: Aktieindkomst: (32,5-58,5 pct.) Under 38.500 kr.: 28% Under 38.500 kr.: 28% Over 38.500 kr.: 43% Over 38.500 kr.: 43% ------------------------------------------------- Aktieindkomst---------------------------------------------- Fortjeneste op til 38.500 kr.: 28 pct. Over 38.500 kr.: 43 pct. Modregnes i fortjeneste Ikke fradragsberettiget Modregnes i fortjene- Tab kan fratrækkes på aktier ejet i ste på børsnoterede mindre end 3 år aktier ejet i mindst 3 år Der indføres en tabsfradragsret uanset ejertid og beholdning. Det sker som en videreførsel af gældende regler i tillempet form med særlige regler for hhv. børsnoterede- og unoterede aktier. Ændring Ved fortjeneste Lempelse Stramning, Ingen ændring Ingen ændring Kilde: Udarbejdet af AE ud fra gældende regler og med baggrund i forslag fra arbejdsgruppen under Skatteministeriet. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2002\skat-a-03-02.doc