Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug"

Malene Steffensen
8 år siden
Visninger:

1 Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Frank Larsen Skattechef 3. oktober

2 Agenda Værnsreglen i VSL 1 stk. 2 Hvad var den oprindelige begrundelse? Er de forhold, der motiverede værnsreglen, stadig gældende? Er værnsreglen stadig i tråd med sit oprindelige formål? Hvad må virksomhedsmidler gerne investeres i? Er lagerprincippet egentlig så slemt? Investering af virksomhedsmidler

Er værnsreglen stadig i tråd med sit oprindelige formål?

3 Værnsreglen i VSL 1 stk. 2 Negativlisten Aktier mv. omfattet af ABL, det vil sige fx også: anparter investeringsbeviser med minimumsbeskatning OBS: dog tillades ABL 19 Uforrentede obligationer Præmieobligationer (tidligere også indeksobligationer) Tidligere fællesnævnere Mulighed for skattefrie kursgevinster Realisationsprincip: investor bestemmer beskatningstidspunktet Investering af virksomhedsmidler

tillades ABL 19 Uforrentede obligationer Præmieobligationer (tidligere også indeksobligationer)

4 Hvad var den oprindelige begrundelse? Oprindeligt lovforslag til Virksomhedsskattelov i 1986 Visse aktiver (herunder aktier mv.) måtte ikke indgå i kapitalafkastberegningen, da de kunne generere skattefrie kursgevinster, som derfor ikke ville indgå i overskudsopgørelsen. Begrundelse - Hvis der blev beregnet kapitalafkast af sådanne aktiver, ville der kunne opnås en ekstra begunstigelse, når det reelle afkast var skattefrit, idet der så kunne blive beregnet et kapitalafkast, der ville være langt større end aktivernes skattepligtige afkast. - Formålet med kapitalafkastberegningen var, at den skulle veksle en del af overskuddet fra beskatning som personlig indkomst (marginalt ca. 68%) til kapitalindkomst (ca. 50%). Det ville svare til den forrentning, der alternativt kunne opnås af den kapital, der blev investeret i virksomheden (udtrykt som en gennemsnitlig obligationsrente). - Aktiverne, der ikke måtte indgå i kapitalafkastberegningen, måtte dog i øvrigt gerne indgå i virksomheden. Investering af virksomhedsmidler

Begrundelse - Hvis der blev beregnet kapitalafkast af sådanne aktiver, ville der kunne opnås en ekstra begunstigelse, når det reelle afkast var skattefrit, idet der så kunne blive beregnet et

5 Hvad var den oprindelige begrundelse? Betænkning til lovforslaget gav bl.a. dette ændringsforslag: Aktiverne, der ikke måtte indgå i kapitalafkastberegningen, kunne nu slet ikke indgå i virksomhedsordningen. Begrundelsen lød : - Hvis aktiverne kunne indgå i virksomhedsordningen, kunne man i visse tilfælde opnå en skattemæssig fordel ved at belåne dem. - Det skyldtes, at provenuet kunne hæves, uden at det ville medføre en nedsættelse af det beregnede kapitalafkast fordi det allerede var 0 eller medføre rentekorrektion, der kunne modsvare renteudgiften på den øgede gæld. - Det ville give en skatteværdi af renteudgiften på det reelt private lån på op til 68%. Investering af virksomhedsmidler

- Det skyldtes, at provenuet kunne hæves, uden at det ville medføre en nedsættelse af det beregnede kapitalafkast fordi det allerede var 0 eller medføre rentekorrektion, der

6 Er de forhold, der motiverede værnsreglen, stadig gældende? For nye investeringer i aktiver fra negativlisten i VSL 1 stk. 2 er det ikke længere muligt at generere skattefrie kursgevinster: 3-års reglen for aktier er ophævet Skattefriheden for indekstillæg på indeksobligationer er ophævet Reglen om blåstemplede obligationer er ophævet Argumentet om, at der kunne beregnes et kapitalafkast, der var langt større end det skattepligtige afkast på aktiverne, holder ikke længere Tilbageværende fællesnævner Realisationsprincip: investor bestemmer beskatningstidspunktet Investering af virksomhedsmidler

indeksobligationer er ophævet Reglen om blåstemplede obligationer er ophævet Argumentet om, at der kunne beregnes et kapitalafkast, der var langt større

7 Er de forhold, der motiverede værnsreglen, stadig gældende? Ville man stadig kunne opnå en fordel ved at belåne aktier mv.? Fortsat langt bedre fradragsværdi for renteudgifter i VSO end i privaten Men hvis ideen med at opretholde værnsreglen i VSL 1 stk. 2 er, at man ikke må investere i aktiverne alene fordi de kan belånes, så er det en regel uden indhold, idet man jo gerne må investere i andre aktiver der kan belånes Dvs. argumentet om, at man vil kunne opnå en fordel ved at belåne aktier mv. klinger lidt hult når det er muligt med andre aktiver Tilbageværende fællesnævner Realisationsprincip, dvs. investor bestemmer beskatningstidspunktet Investering af virksomhedsmidler

2 er, at man ikke må investere i aktiverne alene fordi de kan belånes, så er det en regel uden indhold, idet man jo gerne må investere i andre aktiver der kan belånes Dvs.

8 Er værnsreglen stadig i tråd med sit oprindelige formål? Det har jeg svært ved at få øje på Hvad kan der så være af andre (nye) formål? Kan det være et problem, at aktier beskattes efter et realisationsprincip? Er der en aversion mod investering af virksomhedsmidler i enkeltaktier? Risikospredning med investeringsbeviser frem for enkeltaktier Udlodningsregler får investeringsbeviser til at ligne lagerprincip Modtagne udbytter skal udloddes Realiserede avancer skal udloddes Investering af virksomhedsmidler

Kan det være et problem, at aktier beskattes efter et realisationsprincip?

9 Hvad må der gerne investeres i? Hvis man gerne vil have en eksponering i aktier, er der flere muligheder: Akkumulerende (aktiebaserede) investeringsbeviser Investeringsselskab Strukturerede produkter (indlån, obligationer, certifikater mv.) Konsekvens Lagerprincip Investering af virksomhedsmidler

Akkumulerende (aktiebaserede) investeringsbeviser Investeringsselskab

10 Disclaimer Dette materiale er udarbejdet af Nykredit Bank A/S til personlig orientering for den personkreds, som Nykredit Bank A/S præsenterer materialet for. Materialet er blandt andet baseret på offentligt tilgængelige oplysninger samt egne beregninger baseret herpå. Nykredit Bank A/S påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i materialet, og Nykredit Bank A/S påtager sig intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysninger i materialet. Såfremt materialet indeholder oplysninger om en særlig skattebehandling, gør Nykredit Bank A/S opmærksom på, at skattebehandlingen afhænger af den enkelte persons individuelle situation, som for fremtiden kan ændre sig. Materialet må ikke mangfoldiggøres eller distribueres uden samtykke fra Nykredit Bank A/S. Nykredit Bank A/S, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V Investering af virksomhedsmidler

Nykredit Bank A/S påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i materialet, og Nykredit Bank A/S påtager sig intet ansvar for dispositioner

Relaterede dokumenter

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1