PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE AALBORG LOG-BOG

Relaterede dokumenter
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

fysioterapeuten nr. 09 maj 2009 Ved at bruge pacing lærer patienter at tage kontrollen over deres smerter

Program. Sclerose undersøgelse og behandling

Program Træning af hjertepatienter

Patientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt

Guide til smertehåndtering

Program. Sclerose undersøgelse og behandling

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

Psykiatrisk Center København. Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium

Lokale koordinatorer på Hvidovre Hospital Tina Jørgensen, Ellen Koefoed og Stine Ravn

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110

Mindful Self- Compassion

Kursuskatalog Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej København S

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Den Motiverende Rygskole

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Fysioterapi og genoptræning - TKA

LÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Nudge patienterne til en sundere livsstil

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

FÆLLES FOR alle kurserne

Program for lederkursus 2011

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Har du behov for smertebehandling?

Program. Respirationsfysioterapi

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Program. Respirationsfysioterapi

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud

Interventionskursus for radiografer

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv

Projekt god start. Intro i 1.g på AG nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Veje til at mestre langvarige smerter

Smerteseminar AUH d. 28. februar Børnesmertecenter Børneafdelingen

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Livet med langvarige smerter

CEKU. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden.

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Undervisningsforløb i Materialekendskab

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Træning til KOL. Modul 1: september 2018 Modul 2: 26. november 2018

Udviklings og Læringscenteret. Socialpsykiatrisk Center Nord

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs.

Velkommen som pårørende på Neurologisk Sengeafsnit A110

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Sådan tackler du kroniske smerter

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

Velkommen i Dagplejen

Evaluering på Mulernes Legatskole

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune.

Formidling og undervisning - MBK A/S

Skriftlig deltagerinformation

Transkript:

Bilag 1 PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE 16 9000 AALBORG LOG-BOG

Patienterne skal informeres om kurset og formålet med dette af lægen, når de bliver tilbudt at deltage. Informationen skal være omkring træning, medicin og psykologisk smertebehandling, som omtalt i teoretisk baggrund. Når en patient har accepteret at deltage i næste kursus, gives besked til sekretariatet, som herefter står for: Holdsætning Der skal indkaldes 8 patienter pr. hold. Koordinering med undervisere Indkaldelse af patienter Planlægning af pacinggrupper: Maj/november hvert år holdes møde med ansvarlige behandlere og sekretærer. Her planlægges pacinggrupperne for det næste halvår.

1. GANG Introducere patienterne for hinanden Give viden om smerter Give oplevelse af, ikke at være alene/forkerte med deres smerter. 1. Fysioterapeuten byder velkommen og giver praktiske oplysninger om kurset: Der er tavshedspligt Der er mødepligt Materialet medbringes hver gang Der er pause, uden at personalet er tilstede. (Pausen holdes i rummet/rygning foregår udenfor). Kaffe, the og burgerboller serveres hver gang Hjemmeopgave ca. ½ time til hver gang Information om køresedler Uddeling af kursusmapper, CD er og æggeure. 2. Runde med præsentation og forventninger til kurset. Lægen introducerer (med brug af PP-præsentation): smertefysiologien (akutte/kroniske smerter, neuromatrix, sensibilisering) pacingprincipperne (opblussen, tilbagefald, faktorer som påvirker smerterne: bio-psyko-social tilgang) Kort intro af æggeure. Overveje: Hvad betyder denne nye viden for mig? Evt. læse materialet i mappen.

2. GANG Relatere viden til eget liv Sikre forståelse Introducere pacingøvelser Fysioterapeuten leder runde med patienternes egen erfaring ift. det, som blev præsenteret første gang. (Pointerne fra sidst gentages evt. kort) Fysioterapeuten introducerer pacingøvelserne. Sammen med gruppen udføres og justeres øvelserne. Patienterne finder eget startniveau til næste gang 3. GANG Sikre forståelse af pacingøvelserne og principperne for disse Individualisering ift. øvelser og progression Fysioterapeuten leder runde, hvor hver enkelt giver tilbagemeldinger om og fremlægger deres erfaringer med, hvordan det har været at lave pacingøvelserne og bruge pacingprincipperne. Herved sikres forståelsen for principperne. Gentagelse af startniveau og stigningstakt. Fysioterapeuten gennemgår øvelserne igen, og gruppen laver disse sammen. Undervejs justeres ud fra den enkeltes behov. Herefter vejledes hver enkelt i næste pacingtrin. Arbejde med pacingøvelser efter individuel vejledning, som er givet af fysioterapeuten. Der informeres om, at det handler om medicin næste gang, og alle opfordres til at skrive ned, hvad de på nuværende tidspunkt får.

4. GANG Give patienterne et realistisk billede af den smertestillende medicins muligheder og begrænsninger. Åbne en dialog om patienternes erfaringer med andre lindrende metoder (Førstehjælpskassen) Følge op på evt. problemer i øvelsesprogressionen. Lægen gennemgår de forskellige typer smertestillende medicin, både mht. virkning og de almindeligste bivirkninger. (Power Point præsentation) Mulighed for at patienterne kan spørge ind til egen medicinering. (Journalerne medbringes til dette). Timen startes med en runde, med fokus på den enkeltes lindrings strategier. Disse synliggøres ved at skrive dem på tavlen, og patienterne opfordres til at tage notater, så de selv laver en personlig Førstehjælpskasse til brug ved opblussen og tilbagefald. (Skriv gerne pacingprincipperne og øvelserne øverst på listen, for at fastholde fokus på adfærdsændringernes betydning). Finjustere Førstehjælpskasse, herunder evt. afprøvning af nye metoder. Fortsat pacing af øvelser.

5. GANG Opfølgning af evt. medicinjustering Forberedelse til socialrådgivers undervisning næste gang. Runde med opfølgning af overvejelser omkring medicin (4. gang) (Hvis medicinering ændres under gruppeforløbet, tages det evt. op på morgenkonferencen, hvis patientens kontaktlæge er en anden end lægen i gruppen). Introduktion til dag- og ugeskema til registrering af struktur af daglige aktiviteter, samt til begreberne batterier og energiniveau. Registrere aktiviteter ( skal-opgaver med rødt og energigivende aktiviteter med grønt) og energiniveau over en uge (skema i mappen), samt overveje justeringer i hverdagen, som kan skabe en bedre balance. 6. GANG Forståelse af struktur og rammer i hverdagen Betydningen af balance mellem krav og ressourcer Time 1 og 2: Socialrådgiver holder sit indlæg omkring betydningen af struktur og balance mellem krav og ressourcer i hverdagen. De der endnu ikke har udfyldt dag- og ugeskema bliver bedt om at gøre det som hjemme opgave til næste gang.

7. GANG Støtte positive strukturændringer og prioritering af kræfter Time 1 og 2: På tavlen gennemgås patienternes udfyldte skemaer med fokus på, om der er god balance mellem ressourcer og krav. Ud fra gennemgangen gives forslag til, hvilke ændringer hver enkelt kan arbejde videre med i forhold til hverdagens og ugens struktur (rødt/gult/grønt lys). Er det en patient der overbruger sig, skal der lægges hvilepauser ind i dagens løb; er det derimod en patient der underdriver, opfordres til at øvelsesprogrammet laves 2 gange dagligt eller andre aktiviteter op-paces. Tænke igennem hvordan de kroniske smerter påvirker dem psykisk, og hvordan det påvirker dem i forhold til at sætte sig mål i livet 8. GANG Forståelse af sammenhæng mellem de psykologiske faktorer og kroniske smerter samt udfordringer ift at turde sætte sig nye mål i livet Time 1 og 2: Oplæg af psykolog om psykologiske faktorer der påvirker ens håndtering af kroniske smerter, og hvordan smerterne påvirker en psykisk. Fastholde god struktur og pacingprincipper i hverdagen.

9. GANG Introducere afspænding, og gentage lindringsmuligheder til tackling af opblussen og tilbagefald. Fysioterapeuten introducerer afspænding og følger op på denne. (Brug af CD, som patienten får med hjem sammen med afspændingsfolder). Runde med opfølgning Førstehjælpskassen (se 4. gang) Overveje udbyttet af forløbet, samt gennemtænke behov for videre opfølgning/ afslutning fra TSC. 10. GANG Opfølgning på gruppen med fysioterapeut og læge. EVALUERING Patientens evaluering af forløbet Behandlernes evaluering af forløbet Patientens videre forløb (afslutning?) revideret 15.03.2007. R-drevet under pacing