Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal

Relaterede dokumenter
Sillebro Ådal anmarks største klimatilpasningsprojekt

Naturgenopretning og Klimatilpasning i Sillebro Ådal

Sillebro Ådal og Deltakvarteret I Vinge 2 gennemførte projekter -Udfordringer og synergier

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Helhedsorienteret vandplanlægning

Troels Karlog, Natur og Miljø Palle Horn, HedeDanmark. Drift og vedligehold af regnvandsbassiner

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø jcr@niras.dk

Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning

Andre projekter - Oplevelsesstien, også en del af projektet - Helhedsplan for søerne

Skybrudsikring af bygninger

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Natur frem for beton. Jørgen Skaarup og Troels Karlog Frederikssund Forsyning og Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september Markedschef Søren Helt Jessen

Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser hvad stiller vi op?

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Odsherred Kommune & Odsherred Forsyning

Kort over fokusområder i Kolding Midtby. De røde polygoner er de områder med størst risiko for oversvømmelser.

3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER. Pia Boisen Hansen

KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE

Klimatilpasning af Ringsted By synergi mellem miljø og servicemål DANSK VAND KONFERENCE 2015

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimaprojekter og natur

Samarbejde på tværs af kommune- og administrationsgrænser. en nødvendighed.

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan

Orientering om klimatilpasning

Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å

Dispensation til oprensning og slåning

FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.


VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/ Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

PROJEKT#GRØNNE OPLEVELSER I SILLEBRO ÅDAL 2013

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasningsog naturprojekt Synergi og besparelser gennem helhedsorienteret vandplanlægning og samarbejde på tværs

Status: Rekreativ brug af regnvand og hvorfor? Danske Parkdage 2018, v/ Kristoffer Amlani Ulbak, Vand i Byer og Teknologisk Institut

Tre læringspunkter til kommende projektejer

Høringsnotat for KP-tillæg og Lokalplan 317 Offentlige formål, Tamdrupcentret, Lund

Klimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann. NVF Søren Gabriel

Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1

VAND & KLIMATILPASNING

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference /05/2015

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i Vejledning til ansøgning

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Nicolaj Thomassen, Morten Larsen, Allan Bo Mikkelsen og Morten Søndermand

Beskyttet natur i Danmark

REFERENCELISTE REF.1 HOFOR, HARRESTRUP Å KAPACITETSPLAN FASE 3 REF.2 HOFOR, STORE VEJLE Å

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Godkendelse af LAR katalog

Trørød Regn og Leg. - et klimatilpasnings- og områdefornyelsesprojekt

Tillæg til spildevandsplanen Ny By etape 1, Frederikssund

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

NOTAT. Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer. 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning

SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER

Erfaringer med miljøsamarbejde i Vejle Kommune. Møde i VFL den Bo Levesen, Vejle Kommune,

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

KLIMAPROJEKT Tinbæksøen

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.

Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser - hvad stiller vi op? 12. september 2012

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Med dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup.

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

Tillæg nr. 6 Birkevænget og Fredensbovej

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Investeringsaftale Frederikssund 2019 Bilag 1, Oversigt over indsatser, mål, handlinger og resultatkrav

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Opsamling og inspiration. Fra workshop om Fingerplanens grønne kiler

Statens Natura 2000-planer for blev offentliggjort den 20. april Hovedformålet med Natura planerne for er, at:

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

Naturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018

Naturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Spildevandsplan Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Transkript:

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal

Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering af projektet Samarbejde mellem kommune og forsyning Helhedsorrienteret Vandplanlægning HELVA Win-win og synergier ved samarbejde Før, under og efter billeder

Frederikssund Forsyning & NIRAS Rasmus Dyrholm Civilingeniør i Byggeri og Anlæg (Miljø) Rdyrh@frefor.dk Særlige erfaringsområder Uddannet på AAU i 2005 Har arbejdet for hhv. Frederikssund Kommune og Frederikssund Forsyning siden 2007 Projektleder på spildevandsprojekter Spildevandsplan Klimatilpasningsplan MIKE Urban Hovedopgaver på Sillebro Ådalsprojektet: Projektledelse Byggemøder Anna Tauby Cand.scient i Landskabsforvaltning, atb@niras.dk Særlige erfaringsområder: Rådgiver hos NIRAS i 6 år Klimatilpasning og regnvandshåndtering Naturgenopretning og Naturpanlægning Plejeplaner og botaniske undersøgelser Projektledelse Byggeledelse, projektering og fagtilsyn Hovedopgaver på Sillebro Ådalsprojektet: Projektledelse, Skitseprojekt, Projektering, Byggeledelse Reguleringsprojekt på Sillebro Å Planlægning af stiforløb og rekreative interesser Botaniske screeninger og 3 dispensation Planlægning af træfældning, nyplantning og plejeplan

Udfordringen fra klimaet en fælles udfordring

Bluespots ved 100 mm regn i Frederikssund

Regnvandsbassin

Regnvandsbassin

Lukket bassin

Er der andre muligheder?

Baggrunden for Sillebro Ådal projektet Frederikssund er særlig klimaudsat Byen Vinge skal snart udvikles Oversvømmelser skal begrænses Bedre fysisk tilstand i Sillebro Å Behov for forsinkelse og rensning af regnvand

Bluespot i praksis

Klimaproblemer i Frederikssund

Sillebro Ådal Projektområde Frederikssund centrum Roskilde Fjord 1 km Ny sti med trykledning til Vinge

Sillebro Ådal Teknisk kort

Princip skitse for forsinkelsesbassinerne

Trykledninger til Vinge

Sillebro Å i tal Projektområde: 90 ha Opland: 30 ha (næsten fuldt befæstet) Samlet bassinvolumen: 10.000 m 3 Å genslynget: 1,8 km Anlagte broer: 12 stk. Anlagte stier: 3,6 km Træer fældet/tyndet: 9 ha Samlet pris: 26 millioner Indviet: 3. september 2013

Frederikssund Forsyning Økonomi i kroner omkring Sillebro Ådal Trykledninger og pumpestation Entreprenør 13 millioner Rådgiver (projektering) 2 millioner Tilsyn og myndighedsbehandling 2 millioner I alt 17 millioner Sillebro Ådal regnvand Entreprenør 6 millioner Rådgiver (projektering) 1 millioner Tilsyn og myndighedsbehandling 3 millioner I alt 9 millioner I alt 26 millioner

Sillebro Ådal Samarbejde mellem forsyning og kommune Projektorganisationen skal i hele forløbet struktureres så der både er en beslutningstager med overordnet ansvar hos forsyningen og hos kommunen. Der bør samles en større projektgruppe i kommunen som indbyrdes informerer og koordinere på tværs af fag Vigtigt i projektets første fase at afklare hvad projektet kræver af tilladelser og dispensationer og planer Mange forskellige myndigheder og lovgivninger i spil, bl.a.: Naturbeskyttelsesloven Jordforureningsloven Forvaltningsloven Planloven Mange forskellige interessenter, der skal tages hensyn til: NGO s Beboere og brugere Lodsejere

Intelligent klimatilpasning Har vi råd til at lade være? Er der kun positive erfaringer med HELVA? Ja bortset fra: Det kræver ændringer af normal praksis Det kræver politisk opbakning fordi der ageres på tværs Det kræver øget samarbejde. Det tager lidt længere tid. Før Under anlæg Vi kan ikke vinde kampen mod vandet men vi kan vælge en grøn slagmark, hvor vi har råd til at tabe.

Sillebro Ådal Win-win ved samarbejde Startede som et lille vandløbsprojekt og endte som Danmarks arealmæssigt største natur- og klimatilpasningsprojekt. Ådalsløsningen Betonløsningen 1. Klimasikring 2. Naturgenopretning 3. Rekreative interesser

Klimatilpasning Ådalen giver en kæmpe buffer I forhold til store regnhændelser

Naturgenopretning Sillebro Å Genslynget vandløb med bedre faldforhold Nye gydebanker, fiskeskjul På sigt målopfyldelse I vandløbet og renere vand til fjorden som er NATURA2000 område Ådals topografien Naturpleje ved træfældning for at genskabe ådalsskrænternes synlighed Moserne Naturpleje ved trætynding I de mest værdifulde moser Genskabelse af lav lysåben mosevegatation med potentiale for stor artsdiversitet Ny ellesump Nye padehabitater Engene Slåes og materiale bortkøres for en mere næringsfattig engvegetation Invasive arter gravet bort Overdrevet Naturpleje ved kratrydning Generelt Vi får skabt mere 3 natur end vi der var og eksisterende 3 natur plejes Lodsepladsen Delvis oprensning

Rekreative gevinster

Rekreative gevinster

Rekreative gevinster

Rekreative gevinster

Sillebro Ådal Synergier Forsyningen sparer MANGE penge og kommunen får merværdier uden udgift. Eksempler: Trykledning Hovedsti med stor bæreevne Bassinvolde Nye rekreative stier med mulighed for at komme meget tæt på naturen Forsinkelsesbassiner Skøjtesø, smukke vandflader, plejede eng/mose-arealer, mere 3 natur, mere divers flora og fauna Vandløbet flyttes for at skabe plads til bassiner Genslynget og genoprettet vandløb, gydebanker, målopfyldelse Forurenet jord bortskaffet for at skabe plads til bassiner Deloprensning af losseplads Genopretning af bynær natur Øgede grundværdier (og øget beskatningsgrundlag)

Et forbilledligt klimatilpasningsprojekt Et kinderæg af allerbedste slags Sillebro Ådal, er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan løse nogle af klimaudfordringerne samtidig med, at vi får skabt et rekreativt naturområde, hvor både dyr og mennesker trives

Sillebro Ådal -Før, under og efter

Spørgsmål