Susanne Skårup, Skanderborg Kommune

Relaterede dokumenter
Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Opdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden

1 Udførte beregninger

3. Skanderborg Forsyning 3 Et nyt værk må ikke lægge begrænsninger på en evt. fælles biogasproduktion i kommunen.

Notat vurdering af kapacitet og reference

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Muligheder for solvarme Føns Nærvarme

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Energi i Hjarbæk. Rapport

Viborg Kommune Teknik & Miljø Planlægger Rasmus Trangbæk Kjærsgaard Prinsens Allé Viborg

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Projektforslag Ny træpillekedel

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Samfundsøkonomiske beregninger

AffaldVarme Aarhus. Varmeforsyningsprojekt for udnyttelse af varmen ved etablering af transmissionsledning fra det biomassefyrede anlæg i Lisbjerg

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S. Anlæg til levering af fjernvarme DATO 28/ /16

Projektforslag for Etablering af ny 4 MW fliskedel og m 3 akkumuleringstank ved Skørping Varmeværk A.m.b.a.

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser

Projekt: Næstved Varmeværk Dato: 17. april Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg. torsdag den 23. februar VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming

Gram Fjernvarme. Projektforslag m² solvarmeanlæg September Udarbejdet af:

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel

Løsning Fjernvarme A.m.b.a.

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a.

Indstilling. Biomassefyret kraftvarmeværk, projektering. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 15.

FAQ om biomasseværket

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg

Transkript:

Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat vedr. Kommentarer til de samfundsøkonomiske forudsætninger i forbindelse med Projektforslag for nyt biomassefyret fjernvarmeværk ved Skanderborg-Hørning Fjernvarme. Skanderborg Kommune har givet PlanEnergi opgaven, at vurdere om de samfundsøkonomiske beregninger følger Energistyrelsens nyeste forudsætninger. Kommunen skal godkende det projekt, som har den bedste samfundsøkonomi. Derfor granskes det om vilkår og beregningsforudsætningerne er i orden. I vurderinger er der taget udgangspunkt i følgende dokumenter: Projektforslag for nyt biomassefyret fjernvarmeværk. Skanderborg- Hørning Fjernvarme A.m.b.a. rev. august 2014 MEMO, COWI: Supplerende oplysninger til kommunens behandling af projektforslaget. rev 30. september 2014. MEMO, COWI: Samfundsøkonomi med Energistyrelsens forudsætninger fra 9. december 2014 Der er for projektet modtaget høringssvar fra DONG Energy af den 3. december 2014 AffaldVarme Aarhus af den 29. december 2014 og RenoSyd af den 23. december 2014. Kommentarer vedrørende samfundsøkonomien fra indsigelser i disse høringssvar vil også blive berørt. Energistyrelsens forudsætninger Energistyrelsens seneste samfundsøkonomiske forudsætninger er fra december 2014: FORUDSÆTNINGER FOR SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET. Energistyrelsen præsenterer i notatet en række forudsætninger om fremtidige energipriser og andre faktorer, der er af betydning ved samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet, jf. den samfundsøkonomiske beregningsmetode, der er beskrevet i Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, april 2005. Brændværdier NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0408 Fax +45 8613 6306 SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: +45 9682 0400 www.planenergi.dk planenergi@planenergi.dk CVR: 7403 8212 Side 1 af 6

I nedenfor gennemgås de benyttede brændværdier sammenlignet med de samfundsøkonomiske forudsætninger for brændværdier. Energistyrelsens anbefalede brændværdier fremgår af Tabel 1a fra notatet: RenoSyd kraftvarmelinje og varmelinje: For affald er der benyttet 2,9 MWh/ton for både RenoSyds kraftvarmelinje og varmelinje. Denne værdi er i overensstemmelse med de anbefalede SØ-værdier, der for affald ligger på 10,50 GJ/ton svarende til 2,9 MWh/ton. For de planlagte biomasse anlæg til varme og det eksisterende biomasse anlæg er træflis angivet som brændsel med en brændværdi på 2,6 MWh/ton. Den anbefalede brændværdi i SØforudsætningerne er 10,05 GJ/ton. Omregnes den benyttede brændværdi på 2,6 MWh/ton, svarer dette til 9,4 GJ/ton det skyldes at der er tale om en relativ våd flis med vandindhold på omkring 45%. Ved alternativet; biomasse kraftvarmeanlægget er benyttet samme brændværdi på 2,6 MWh/ton. I MEMO fra den 30. september punkt 2.2. er angivet at der i dette alternativ benyttes almindelig fliskvlitet. Er der tale om en fejl eller har Sk.Hj.Fjernvarme /COWI ændret mening? Træpilleanlæg: Der er her benyttet en brændværdi på 4,9 MWh/ton, hvilket er tilsvarende SØforudsætninger på 17,5 GJ/ton med en lille afvigelse, da 4,9 MWh/ton svarer til 17,6 GJ/ton. Gasolie kedler: Den benyttede brændværdi er her 9,9 MWh/m 3. Denne er i overensstemmelse med SØ-værdien på 42,7 GJ/ton. En for høj eller lav brændværdi har indflydelse på det samfundsøkonomiske resultat, da brændselsforbruget bestemmes på baggrund af brændværdien. Emissioner På samme måde som med brændværdierne er de benyttede emissioner i beregningerne gennemgået. Energistyrelsens anbefalede emissioner ses i notatets tabel 8, som vises nedenfor. Side 2 af 6

Affaldsanlæg: Følgende emissionsfaktorer er benyttet i beregningerne for affald kraftvarme og affaldsanlæg med varmeproduktion Det fremgår at de benyttede værdier ikke er i overensstemmelse med Energistyrelsens anbefalede SØ-værdier. Biomasse kraftvarme: De benyttede værdier her er vurderet til at være i overensstemmelse med SØ-forudsætninger. Biomasse varme: Følgende værdier er benyttet De benyttede værdier for biomasse, varme planlagt er i overensstemmelse med SØforudsætninger. Ved træpilleanlæg er der ikke i konsistens med de benyttede værdier for den planlagte biomasse. Gasolie kedler: Nedenfor fremgår de benyttede værdier i de samfundsøkonomiske beregninger Side 3 af 6

Af værdierne fremgår, at den benyttede NO x -emissionsfaktor er for høj sammenlignet med de anbefalede SØ-forudsætninger. Der bør gives en forklaring på denne afvigelse, da dette har negativ indflydelse på de samfundsøkonomiske beregninger. Brændselspriser De samfundsøkonomiske brændselspriser an forbrugssted fremgår i Energistyrelsens Tabel 6, som ses nedenfor. Nedenfor fremgår de benyttede brændselspriser i projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger: For biomasse kraftvarme og biomasse fjernvarme er der benyttet en pris, der svarer til halm an værk. For den våde flis til varmeproduktion kan dette prisniveau være fornuftigt, men den flis der benyttes i kraftvarmealternativet bør følge Energistyrelsens flispriser. Der bør redegøres for, hvorfor disse ændrede priser er benyttet. Side 4 af 6

Høringssvar DONG Energy I høringssvaret fra DONG Energy fremgår, at der i den samfundsøkonomiske beregning er anvendt en række betingelser, der ikke er konsistente, hvilket skaber tvivl om korrektheden af den samfundsøkonomiske konklusion. På baggrund af overnforstående gennemgang af de samfundsøkonomiske forudsætninger, kan det bekræftes at der er enkelte betingelser, der ikke er konsistente og ikke er i overensstemmelse med Energistyrelsens anbefalede forudsætninger. Afvigelser herfor bør beskrives og redegøres for i projektforslaget, så det fremgår tydeligt. DONG Energy bemærker endvidere, at det samfundsøkonomiske resultat er følsomt overfor ændrede brændselspriser. Dette understreger, at de benyttede brændselspriser er relevante for resultatet og antagelser herom bør beskrives grundigt i projektforslaget. Antagelser om den benyttede CO 2 - kvotepris bør også fremgå, da det, som DONG Energy beskriver, har negativ indflydelse på VPÅ alternativet. Der bør i forlængelse af følsomhedsberegninger på brændselspriser foretages følsomhedsberegninger på virkningsgrader. DONG Energy påpeger, at de benyttede virkningsgrader og driftsudgifter (egetforbrug af el) formegentlig ikke er rigtige. Der bør gøres rede for valg af virkningsgrader og driftsudgifter, og gerne med referencer. Af Energistyrelsens forudsætninger fremgår: Både priserne på brændsler og el samt værdisætning af emissioner er behæftet med stor usikkerhed. De viste priser og øvrige forudsætninger er tænkt som centrale skøn, som noget nyt er der dog for CO2-kvoteprisen angivet såvel middel, højt og lavt skøn. Det bør generelt altid overvejes, hvilke forudsætninger der er særligt usikre eller særligt kritiske for beregningens udfald, og for disse bør der gennemføres følsomhedsberegninger, hvor alternative beregningsforudsætninger lægges til grund. Der er i projektforslaget tabel 7 opstillet er række følsomheder, som dog ikke er blevet revideret med de nyeste beregningsforudsætninger for samfundsøkonomi. Denne opdatering er relevant, ikke mindst ovenpå kritikken fra DONG Energy. Høringssvar AffaldVarme Aarhus I sammenfatningen fra AffaldVarme Aarhus (AVA) høringssvar fremgår følgende punkter: Side 5 af 6

I punkt nr. 2 af AVA høringssvar fremgår, at valget af referencen er forkert og bør være en fortsættelse af den nuværende forsyningssituation. Af Energystyrelsens vejledning for de samfundsøkonomiske beregninger fremgår følgende: Et centralt trin i analysen er den indledende afgrænsning af selve projektet (tiltaget) henholdsvis referencen (basissituationen), som projektet skal vurderes i forhold til Af tilsvarende vigtighed er opstillingen af referencen, som er sammenligningsgrundlaget for projektet. Referencen kan f.eks. tage afsæt i en uændret fortsættelse af de eksisterende forhold. Man kan overveje om referencen er korrekt stillet op, og der bør redegøres for afbrydelse af transmissionsledning da det kræver et godkendt projekt herfor, jf. Projektbekendtgørelsen. Dette er dog en del af de juridiske elementer, som PlanEnergi ikke kan forholde sig til. PlanEnergi kan heller ikke at kommentere på de øvrige punkter i høringssvaret fra AVA. Høringssvar Renosyd Høringssvaret fra Renosyd inkluderer tre hovedpunkter: 1. Hold fast i det gode samarbejde 2. Der mangler ikke varmekapacitet 3. Det kan bliver dyrere for affaldskunderne PlanEnergi kommenterer på de samfundsøkonomiske forudsætninger og har derfor ingen kommentarer til samarbejde, varmekapacitet eller priser for affaldskunderne. Opsummering På baggrund af gennemgangen af de samfundsøkonomiske beregninger kan det konkluderes, at der er enkelte steder, hvor de benyttede forudsætninger ikke er i overensstemmelse med Energistyrelsens anbefalede forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Der bør derfor fremgå en klar beskrivelse af de benyttede forudsætninger (brændværdier, virkningsgrader, brændselspriser og driftsudgifter(egetforbrug af el)). Følsomhedsberegninger bør opdateres, for at belyse resultats robusthed overfor eksempelvis ændringer i brændselspriser og virkningsgrader. Derudover kan PlanEnergi opfordre til en dialog om den opsatte reference, der danner grundlag for beregninger. Med venlig hilsen For PlanEnergi Jakob Worm Side 6 af 6