Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Relaterede dokumenter
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

14/01/2019. Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug som virkemiddel 10 :1

Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps


Vejledning til CropSAT 2018.

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG.

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Rodudvikling og vand

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GNSS/INS Product Design Cycle. Taking into account MEMS-based IMU sensors

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Konsulenttræf d. 23. august 2016

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Mere gødning mere lejesæd?

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Ny emballage! Nyheder og ændringer

Landmandstræf 2019 DEKALB

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

Anvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Kalibrering af Vejeceller og Flowmålere i processen INSA 1 / 48

Yara Flex gødning AgroPro Planteværnsseminar 20 februar 2018

PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER. Januar 2016

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Går jorden unde HighCrop

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016

Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)

Danske forskere tester sædskifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Talius ny standard Dispensation 25. Marts til 25 juni DuPont Talius svampemiddel

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Dét skal vi forholde os til i 2017

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Gødskning af kartofler

Applications. Computational Linguistics: Jordan Boyd-Graber University of Maryland RL FOR MACHINE TRANSLATION. Slides adapted from Phillip Koehn

Brede sprøjtebommes stabilitet. Torben Nørremark, Teknologisk Institut Kasper Stougård, SEGES

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Afgrødernes næringsstofforsyning

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

The Long-term Nutrient Depletion Trial

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Daisy: et procesbaseret modelsystem

Muligheder og udfordringer i efter- og

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

190 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST

Nyhedsbrev fra Geoteam AG

BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning?

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

EKSEMPEL PÅ PRAKTISK ANVENDELSE AF DRONER I DANSK LANDBRUG KAN DER UDARBEJDES ET KVÆLSTOFTILDELINGSKORT PÅ BAGGRUND AF DRONEMÅLINGER?

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge.

Transkript:

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933

N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets kort 45 40 35 30 25 20 0 m 100 m 200 m 300 m 400 m Yield [t/ha] 12 udbytte kort 11 10 9 8 7 0 m 100 m 200 m 300 m 400 m value (S1) 25 afgrøde scanning 24 23 22 21 20 0 m 100 m 200 m 300 m 400 m

Operationel sensorteknologi Måling / scanning Algoritme-beregning Tildeling / kalibrering

N-Sensor - accurate and reliable hardware Picture: Agri Con GmbH Stor måleafstand Skrå målevinkel Stort scannet areal Udviklet software Nem at bruge

Princip for scanning i marken Click here to type subtitle

Teknologi Lys der reflekteres fra afgrødens blade giver information om afgrødens kvælstof status Reflectans 0,6 0,5 0,4 Stiger som følge af stigende biomasse N forsyning 200 kg/ha 120 kg/ha 60 kg/ha 0,3 0,2 0,1 Falder som følge af stigende klorofyl indhold N respons forsøg, 1994, vinterhvede 0 450 500 550 600 650 700 750 800 850 Bølgelængde, nm IR IR N status of crops (N uptake) can be measured by analysing spectral reflectance data

Optimum 3. dressing [kg N/ha] Relationship between crop biomass and optimum N fertilizer rate 300 250 200 y = -27,83x + 232,0 r 2 = 0,35 150 100 50 0-50 -100 0 2 4 6 8 10 Crop biomass [t DM/ha] Measurement of crop biomass does not take differences of N content into account. The suitability of crop biomass measurements for the derivation of optimum sitespecific s is therefore limited (r² = 0,35).

Optimum 3. dressing [kg N/ha] Relationship between crop N content and optimum N fertilizer rate 300 250 200 y = -93,53x + 284,49 r 2 = 0,56 150 100 50 0-50 -100 0 1 2 3 4 5 Crop N content [%] Measurement of crop N content is better suited for the derivation of optimum sitespecific s (r² = 0,56). Differences of crop density are not taken into account.

Optimum 3. dressing [kg N/ha] Relationship between crop N uptake and optimum N fertilizer rate 300 250 200 y = -1,56x + 251,34 r 2 = 0,80 150 100 50 0-50 -100 0 50 100 150 200 250 N uptake [kg N/ha] Measurement of crop N uptake is most suitable for the derivation of optimum site-specific s (r² = 0,80). Crop density (biomass) is considered as well as the N content of the crop. Variable rate N fertilization should be based on accurate measurements of N uptake

biomass cutoff Agronomisk kalibrering Omdannelse af reflektans målinger til gødningstildelings anbefalinger N respons forsøg blev anlagt for at undersøge sammenhængen mellem N-Sensor værder og økonomisk optimale N doseringer N application rate (kg N ha -1 ) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 maximum reference measurement in the field (spot calibration) 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 N-Sensor value minimum

10-12 m Kvælstofmodellen: Forsøg langs et sprøjtespor 3-4 m 3-4 m >7 m repl. 18 N6 N4 N1 N5 N3 N2 repl. 17 N1 N2 N3 N4 N5 N6 Tramline length: 400-500 m N1 N6: increasing s, 0-250 kg N ha -1 (2. + 3. dressing)

N-respons forsøg langs et sprøjtespor Vinterhvede 2003/2004

Yield [t/ha] N respons forsøg langs et sprøjtespor Vinterhvede 2003/2004 N-Sensor maps at 2. N dressing 12 11 10 9 8 7 6 0 50 100 150 200 250, 2.+3. dressing [kg N/ha] 0 m 50 m 100 m 150 m 200 m

Zadocks skala Gødskning NB: Ingen sensor virker ved dug på planterne N-Sensor tildelingen styres af afgrødens plantetæthed N-Sensor tildelingen styres af afgrødens klorofylindhold og plantetæthed

Agronomisk Kalibrering Korn 1. uniform 2. variable 3. variable (4. variable) site-specific N application

Agronomisk Kalibrering Korn maximum Düngung, kg N/ha 2. (stem elongation, BBCH 30-36) minimum 1. uniform biomass cut-off 2. variable 3. variable N-Sensor-Wert N-Sensor value (4. variable) site-specific N application

Agronomisk Kalibrering Korn maximum Düngung, kg N/ha maximum Düngung, kg N/ha 2. (stem elongation, BBCH 30-36) 3. (ear emergence, BBCH 37-51) minimum 1. uniform biomass cut-off 2. variable 3. variable N-Sensor-Wert N-Sensor value (4. variable) site-specific N application minimum biomass cut-off N-Sensor-Wert N-Sensor value

Agronomisk Kalibrering Korn maximum minimum Düngung, kg N/ha 1. uniform maximum biomass cut-off minimum Düngung, kg N/ha 2. variable maximum biomass minimum cut-off Düngung, kg N/ha 2. (stem elongation, BBCH 30-36) 3. variable N-Sensor-Wert N-Sensor value 3. (ear emergence, BBCH 37-51) N-Sensor-Wert N-Sensor value 4. (crop quality, BBCH 59-69) (4. variable) site-specific N application N-Sensor-Wert N-Sensor value

Agronomic calibration N-Sensor kan måle optagelsen af kvælstof fra jorden og justere N-tildelingen meget nøjagtig. Sensor kort Spectral Index High 0 m 100 m 200 m 300 m 400 m Winter Barley, N-Sensor measurement and N application on the 25 th of May 1999 Source: AgriCon, Germany Low

Agronomic calibration N-Sensor kan måle optagelsen af kvælstof fra jorden og justere N-tildelingen meget nøjagtig. Sensor kort Spectral Index without slurry High cattle slurry pig slurry 0 m 100 m 200 m 300 m 400 m Winter Barley, N-Sensor measurement and N application on the 25 th of May 1999 Source: AgriCon, Germany Low

Agronomic calibration N-Sensor kan måle optagelsen af kvælstof fra jorden og justere N-tildelingen meget nøjagtig. N Sensor tildelingskort cattle slurry without slurry Spectral Index kg N/ha High 100 90 pig slurry 0 m 100 m 200 m 300 m 400 m 80 70 60 50 Winter Barley, N-Sensor measurement and N application on the 25 th of May 1999 Source: AgriCon, Germany Low 40

Tilgængelige programmer/modeller

Target rate gødskning Ukendt SN-værd ( SN-værdi ind til nu ). N-tildeling styres af gødningsplan

Target Rate Example kg N/ha 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 Target = 80 kg N/ha Winter wheat, Apr. 18 th, 2005 0 m 50 m 100 m 150 m 200 m Target Rate application Average = 77 kg N/ha According to true average Average = 80 kg N/ha

N-Rate [kg N/ha] Target Rate Example 160 140 120 100 80 60 40 20 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 2000 Distance [m] First 2000 m out of total 6000 m Target rate "True" rate

Hvilke sprøjte-opgaver kan gradueres Besparelse Merudbytte Svampebekæmpelse i korn 5-15 % 0-1 % Vækstregulering 5-10 % 0,5 1,0 % Nedvisning af kartofler 20-30 % - Roundup før høst 10 20 % - Ukrudtssprøjtning vintersæd forår * 5-10 % 0? Nedvisning af raps? Skulpesvamp i raps? Ad *: Negativ hældning på kurve

Sprøjte modul (target rate) - lavet til aksbeskyttelse i vinterhvede Input -Target rate - Minimum og maksimum - Ønsket hældning, std = 1,0 Eksempel: 150 l vand: 0,25 Bell + 0,08 Comet +/- 30% Maksimum: 200 l vand: 0,33 Bell + 0,1 Comet Minimum: 100 l vand: 0,18 Bell + 0,05 Comet

Ens tildeling passer (næsten) aldrig Eks.: Kvælstoftildeling - Yara N-sensor stribe Udvaskning - Modelberegninger: - 2-4 kg N mindre i udvaskning - Svarer til 6-12 kg N tilført - Svarer til 1-2 hkg i merudbytte