Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer



Relaterede dokumenter
Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Fordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

ENERGILØSNINGER. til etageejendomme. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret juli 2015

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af kældergulv. Fordele

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Indvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af fladt tag

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Eksisterende isoleringstykkelse. 0 mm 50 mm 100 mm 125 mm 150 mm 175 mm 200 mm. Afstandsliste min. 25 mm høj. Tæt undertag. Eksisterende isolering

Eksisterende isoleringsstykke. 0 mm. 50 mm. 100 mm. 125 mm. 150 mm. 175 mm. 200 mm. Parcelhus og halvtredservilla i 1½ plan

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

- udvendig efterisolering afsluttet med flytning af formur. Fordele

Efterisolering af mansardtag - indefra

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste

Efterisolering af skråvæg

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Energiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele.

Krav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand

Efterisolering af kviste

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Bygge og Energi EUC-syd HTX Y/X

Efterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk. Terrændæk, før. Beton. Nyt terændæk

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Energiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele.

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Klimaskærm ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret marts 2016

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning.

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade

Solvarmeanlæg til store bygninger

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger

Udskiftning af større cirkulationspumper

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Ofte rentable konstruktioner

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af skunk

Sådan efterisoleres med kvalitet

Tjen penge på Kom godt i gang med energirenovering energirenovering Ring til os

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Bondehuset. Energirigtig

Efterisolering af mansardtag - indefra

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Marts Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Kvik-tjek af husets energitilstand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Efterisolering er en god investering

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Efterisolering er en god investering

Dæk over krybekælder ændres til nyt terrændæk. Nyt terændæk

Rawi. Munke Mose Allé Odense C Tlf.: Fax:

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

ENERGILØSNINGER. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret september Klimaskærm

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Notat vedr. Indlejret energi

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Energinotat for Frederikssundsvej 180 A-D. Efterisolering af gavle. Marts 2017

FACADEISOLERING, DER VIRKER

Transkript:

Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer med isolering placeret som fyldet i en sandwich mellem to lag beton såkaldte betonsandwichelementer. Ofte er det kun midt på elementet, at isoleringstykkelsen faktisk svarer til de U-værdikrav, der var Bygningsreglementet på daværende tidspunkt. Sandwichelementerne har derfor en række konstruktionsbestemte kuldebroer. Disse ejendomme anbefales en udvendig efterisolering som oftest udføres i forbindelse med en facaderenovering. Efterisoleringen bør følge nedenstående minimumanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering Minimum: 125 mm isolering + sokkelisolering Lavenergi: 225 mm isolering + sokkelisolering Energibesparelse Eksisterende isolering i betonsandwichelement Ny udvendig isoleringsstykkelse Minimum 125 mm isolering Lavenergi 225 mm isolering Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Fordele 50 mm isolering 47 * 54 Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Udvendig efterisolering forøger etageejendommens værdi Udvendig efterisolering skjuler og beskytter eventuelle skader på betonelementerne Udvendig efterisolering giver mulighed for at ændre facadens udtryk 70 mm isolering 32 38 100 mm isolering 21 * Isoleringstykkelsen vil ikke kunne opfylde kravene i BR10, men arkitektoniske eller bygningsfysiske forhold kan gøre, at denne tykkelse er rentabel. Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37-38 mw/m K. 26 Sidefals efterisoleret med facadebeklædning ophængt i skelet Sidefals efterisoleret med pudset facade 1

Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Årlig energibesparelse pr. m 2 På 1.100 m 2 ydervæg af opsættes 225 mm facadeisolering, som pudses. Soklen isoleres ikke i denne beregning. Fjernvarmepris: 0,65 kr. pr. kwh 54 kwh/m² Årlig energibesparelse kwh 54 kwh/m² x 1.100 m² = 59.400 kwh Årlig økonomisk besparelse kr. 0,65 kr./ kwh x 59.400 kwh = 38.610 kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 0,122 kg/kwh x 59.400 kwh = 7.247 kg 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m 3 naturgas = 9-11 kwh. Spændet viser forskellen på nye og ældre kedler CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO 2 pr. KWh El: 0,478 kg CO 2 pr. kwh Over- og underfals efterisoleret med facadebeklædning ophængt i skelet Over- og underfals efterisoleret med pudset facade 2

Udførelse Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til etageejendommens arkitektur. Her tænkes der især på facadebeklædningen uden på isoleringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen/kældervæggen skal facadebeklædningen have udvendigt fremspring i forhold til sokkel- eller kældervægsisolering. Der er to muligheder for udvendig efterisolering af sandwichbetonelementer: Facadebeklædning ophængt i skelet eller pudset facade. I begge tilfælde bør montagevejledningen fra leverandøren følges. Facadebeklædning ophængt i skelet På den eksisterende ydervæg opbygges en bærende konstruktion til den nye isolering med en let facadebeklædning. Beklædningen kan f.eks. bestå af skærmtegl, der ophænges i et specialfremstillet stålskelet. Beklædningen kan også bestå af træ, fibercementplader eller andre materialer, der ophænges i et skelet af slidset stål eller træ. Endelig findes der også skeletkonstruktioner fremstillet i isoleringsmateriale, så kuldebroer minimeres. Isoleringen bør bestå af mindst to isoleringslag med forskudte samlinger. Hvis facadebeklædningen er diffusionstæt, skal der være en ventilationsspalte mellem isoleringslaget og beklædningen. Er facadebeklædningen diffusionsåben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget. Udvendig facadeisolering med skærmtegl/fibercementplader 3

Udførelse fortsat Pudset facade Den anden mulighed er at anvende et efterisoleringssystem med stiv isolering fastholdt med dyvler og afsluttet med puds. De indbyggede kuldebroer ved vandrette og lodrette elementsamlinger vil blive brudt ved den udvendige efterisolering. Generelt Den mest optimale løsning omkring vinduerne fås ved at flytte vinduerne med ud og udvide dem en smule. På den måde kan kuldebroen omkring dem helt elimineres. Det kræver en isoleringstykkelse, der er større end vinduets karmdybde. Hvis den udvendige efterisolering er opsat i en skeletkonstruktion, er der typisk et skelet omkring vinduerne, som vinduerne kan gøres fast i. Hvis det er løsningen med isolering og puds, vil vinduerne kunne gøres fast med beslag til betonsandwichelementerne. Hvis vinduerne er i så god stand, at de ønskes bevaret, vil det være en fordel at flytte dem med ud i isoleringslaget. Herved elimineres en kuldebro i samlingen omkring vinduet. Udvendig facadeisolering med puds Tjekliste Undersøg Eksisterende ydervæg og fundament Spørgsmål Svar Løsning Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis ja: se 1 Eksisterende ydervægs styrke Kan den eksisterende ydervæg optage belastningerne fra et nyt efterisoleringssystem? Hvis nej: se 2 Tagudhæng Er der plads til den nye efterisolering og beklædning indenfor tagudhænget? Hvis nej: se 3 Ventilation Er der udeluftventiler? Hvis ja: se 4 Vinduer og døre Er der vinduer eller døre i væggen? Hvis ja: se 5 Tagnedløbsrør Er der tagnedløbsrør tæt ved fundamentet? Hvis ja: se 6 Belysning Er der monteret udendørs belysning på ydervæggen? Hvis ja: se 7 4 Videncenter for for energibesparelser i i bygninger skaber viden om om konkrete og og praktiske muligheder for for at at reducere energiforbruget i i bygninger.

1. Eksisterende ydervæg og fundament En rådgiver bør vurdere, om skaderne er kosmetiske eller har kritisk karakter, inden efterisoleringen udføres. 2. Styrke En rådgiver bør vurdere, om den eksisterende ydervægskonstruktion har styrke nok til at optage belastningen fra den nye isolering og facadebeklædning. Hvis den nye facade er tung - f.eks. består af en skalmur, skal der etableres et nyt randfundament. Det nye fundament bør ikke være i forbindelse med det eksisterende fundament, dvs. der skal isolering imellem. 3. Tagudhæng Hvis tagudhænget ikke kan dække over den nye efterisoleringstykkelse inkl. facadebeklædning, kan der udføres en løsning med en reduceret isoleringstykkelse. OBS Der kan være krav til f.eks. brand og lyd, som ikke er nævnt i denne energiløsning. Det påhviler brugeren at undersøge dette i det konkrete tilfælde. Indeklima Når ydervæggen isoleres, bliver væggens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens og giver mindre træk. På grund af det lavere varmetab gennem ydervæggene kan det blive sværere at opretholde store temperaturforskelle mellem bygningens enkelte rum og lejligheder. 4. Ventilation Er der udeluftventiler i ydervæggen, skal disse forlænges til udvendig side af den nye beklædning. Samlingen mellem udeluftventilen og indervæggen skal være helt lufttæt. 5. Vinduer eller døre Hvis der i ydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt. Eksisterende vinduer og døre, der bibeholdes, skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås, såfremt vinduerne/dørene kan forskydes ud i isoleringslaget. 6. Tagnedløbsrør og brønde Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til ydervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion. 7. Udendørsbelysning Udendørsbelysning skal demonteres og flyttes med ud på den nye facadebeklædning. Arbejder skal udføres af en autoriseret elektrikker. Virksomhedens stempel og logo: Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt www.vif-isolering.dk SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger www.sbi.dk BYG-ERFA Erfaringsblade (41) 99 12 20 Udvendig facadeisolering med puds på mineraluld (29) 08 04 28 Revner i bygninger - udbedring i beton og murværk www.byg-erfa.dk Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf. 7220 2255, hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: www.byggeriogenergi.dk VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 5