Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Randers Krisecenter 2009 December 2009
Indholdsfortegnelse 1 Formål med tilsynet... 3 2 Metode... 3 2.1 Tilsynets varsling... 3 3 Randers Krisecenter... 4 3.1 Resumé... 4 3.2 Bemærkninger og anbefalinger... 4 3.3 Oplysninger om tilbuddet... 4 3.4 Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn... 4 3.5 Den pædagogiske praksis... 5 3.6 Interviews med 2 kvinder... 8 3.7 Organisatoriske, fysiske og personalemæssige forhold... 9 3.8 Kvalitetsudvikling og sikring... 11 KR Rådgivning Side 2
1 Formål med tilsynet Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 15 og 16 at varetage kommunens forpligtelse til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres fra institutionen. Dette tilsyn omhandler det generelle driftsorienterede tilsyn med Randers Krisecenter i henhold til Lov om Social Service 148 a. 2 Metode Da der ikke eksisterer en bekendtgørelse vedrørende tilsyn på krisecentre, er der for så vidt vide rammer, særligt for metode i forbindelse med det generelle driftsorienterede tilsyn. I Randers Kommune har man besluttet, at der skal føres ét anmeldt og ét uanmeldt tilsyn med Krisecentret årligt. Denne tilsynsrapport omhandler således afrapporteringen af det anmeldte tilsyn på Krisecentret i Randers Kommune. Der har været enighed om, at der lægges vægt på en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, samtidigt med at tilsynet er en kontrol med institutionen. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Opstartsmøde med leder Dialogmøde med medarbejdere Dialogmøde med kvinderne Rundvisning og observation Feedback til leder Rapporten har været sendt ud til leder Hanne Willemoes, med henblik på rettelser i forbindelse med faktuelle fejl, misforståelser m.v. 2.1 Tilsynets varsling Der er indgået aftaler med leder vedrørende tilsynsbesøg, ca. 1 måned inden besøgets gennemførsel. KR Rådgivning Side 3
3 Randers Krisecenter 3.1 Resumé Randers Krisecenter er et velfungerende opholdssted for voldsramte kvinder og børn. Trods de belastninger kvinderne har levet med og fortsat lever med, synes både kvinder og børn at trives på Randers Krisecenter. Kvinderne føler sig trygge, og de ansatte bruger meget tid på at tale med kvinderne. Efter en omfattende forandringsproces, synes der nu at være genskabt en ro og arbejdsglæde, som viser sig ved engagerede medarbejdere, som virker optagede af den enkelte familie og dennes sikkerhed, hverdagsliv, fremtid, og fortsatte trivsel. Der er udviklet mange nye ydelser til fordel for kvinder og børn, ligesom en ny personalemappe er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem medarbejdere og leder. Krisecentret er blevet istandsat og fremstår nu i væsentlig bedre stand end tidligere, dog fortsat med meget små rum til hver enkelt samt spartanske bade- og toiletforhold. 3.2 Bemærkninger og anbefalinger Ingen bemærkninger 3.3 Oplysninger om tilbuddet Adresse Randers Krisecenter Markedsgade 5 8900 Randers Telefon 8643 9010 Leder Hanne Willemoes Antal pladser Der er plads til 9 kvinder og op til 16 børn. Målgruppe Kvinder der har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold samt deres børn. 3.4 Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 18. december 2009, kl. 8.30 12.30 Materiale der har indgået i tilsynet for det konkrete bosted Diverse materiale fra personalehåndbog, udleveret ved tilsynsbesøget, bl.a. procedurebe- KR Rådgivning Side 4
skrivelser ved indskrivning, kerneydelsesbeskrivelser, beskrivelser af forskellige mødetyper, værdigrundlag, diverse kommunikationspolitikker vedrørende samarbejdet på Krisecentret, kvalitetsstandard m.v. Ifølge leder skal hjemmeside, kvalitetsstandard og oplysninger på Tilbudsportalen revideres. På hvilken måde er det sociale liv og samspil observeret Ved rundvisning og observation samt interviews med medarbejdere og kvinder. Deltagere i tilsynet Ved dialogmøder: Med leder Med 5 medarbejdere Ved beboerinterviews: 2 kvinder Ved rundvisning: Leder viste rundt Fra KR Rådgivning: Christina Kaae Simonsen. 3.5 Den pædagogiske praksis Rammer for det pædagogiske arbejde Rammerne for arbejdet på Krisecentret er beskrevet i personalemappen og i den pædagogiske håndbog, begge er udarbejdet i nært samarbejde mellem leder og personale på krisecentret. Personalemappen omhandler forhold vedrørende de ansatte på krisecentret, herunder mødestruktur og samarbejde og den pædagogiske håndbog omhandler diverse forhold vedrørende kvinder og børn. De overordnede rammer for krisecentret er bl.a. beskrevet i personalemappen, under overskriften formål og mål for arbejdet på krisecentret: Formål: Krisecentret tilbyder midlertidigt ophold i et sikkert hus, til kvinder som har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn og de modtager under opholdet omsorg og støtte jf. servicelovens 109. Mål: Målet for arbejdet med kvinderne på Randers Krisecenter er At tilbyde familien et sikkert hus samt give familien tryghed At yde krisehjælp og støtte At give den enkelte kvinde størst mulig indsigt i voldsspiralen og dens konsekvenser At igangsætte en proces, hvor den enkelte kvinde bliver i stand til at leve et liv uden vold, med henblik på at opnå et bedre liv, fysisk, psykisk, socialt og familiemæssigt At den enkelte kvinde, via øgede mestringsstrategier bliver i stand til at tage ansvar, KR Rådgivning Side 5
for ændring af voldsspiralen At den enkelte kvinde, via støtte til mor / barn relationen bliver bevidst om sit barns behov At sikre at familien får støtte efter fraflytning fra krisecentret ved behov. Metode: Vi betragter arbejdet med forandring af et liv med vold som en ofte langvarig proces, der kræver respekt for det enkelte menneskes særkende, livsomstændigheder og behov. Arbejdet med målgruppen forudsætter faglig viden og forståelse for familiens vanskeligheder. Vi fokuserer på, og tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og arbejder med kvindens motivation med henblik på at gøre den enkelte kvinde bevidst om egne valgmuligheder og ved at stimulere hende til at bevare tro og håb på udvikling og forandring. Medarbejderne kender personalemappen godt de fortæller, som leder, at mappen er blevet til i en fælles proces. Der opleves ejerskab for indholdet i mappen. Aktuelt fortæller personalet er krisecentrets politikker ved at blive revideret. Den pædagogiske praksis Ved indskrivningen (som der foreligger procedurebeskrivelse om) får kvinderne udleveret et brev om morgenen efter ankomsten. Her får de oplysninger om hvem der er deres kontaktperson, første tid hos krisecentrets socialrådgiver osv. Leder har arbejdet meget med fokus på at der sættes en kontekst op for samtaler med kvinderne. Ifølge medarbejderne arbejdes der efter de beskrevne rammer for det pædagogiske arbejde. Da der har været ubesatte stillinger, har det nogle gange været svært at leve op til de beskrevne kerneydelser, men det er indtil nu lykkedes, trods lav bemanding, ifølge medarbejderne. Hverdagens aktiviteter Man arbejder med inddragelse, så kvinderne selv lærer at tage initiativ og ansvar. Personalet er bevidste om ikke at opdrage på kvindernes børn, i forhold til eksempelvis sengetider. Man henvender sig til kvinderne og beder dem reagere i forhold til deres børn og guider mødrene, når man skønner det er nødvendigt. Måltiderne skal foregå som ved en familie. Der er nogle af kvinderne, som gerne vil sidde sammen med de andre kvinder og så lade børnene sidde et andet sted, bl.a. fordi de synes, børnene er besværlige under måltiderne. Dette accepteres ikke på krisecentret. Udover det daglige overlap om morgenen og om eftermiddagen afholdes der dagligt Morgenmøde. Kvinderne laver selv mad. Der er husmøde hver tirsdag, hvor rengøring af fællesarealer uddelegeres. Madlavning går på skift mellem kvinderne. Man skal deltage. Den der laver mad handler ind. Pengene fås på kontoret. Morgenmad og frokost forberedes individuelt KR Rådgivning Side 6
og af kvinderne selv. Aftensmaden er fælles, og hvis man er i huset skal man deltage. Planer for aktiviteter ud af huset laves i samarbejde mellem kvinderne og personalet og somme tider virker planlægningen befordrende for at kvinderne deltager i aktiviteter uden personale er med. Denne metode virker også på dagsplan, hvor nogle kvinder har behov for at få lavet en ugeplan. 2 torsdage om måneden er der netværkscafe, hvor kvinder, der tidligere har boet på krisecentret og dem der bor der på tidspunktet, kan mødes og danne netværk. Børnekontaktpersonen får 5000 kr. om året til aktiviteter, entre og legetøj. Krisecentret får endvidere nogle gange sponsoreret forskellige ting og modtager brugt legetøj. De får også lidt fra mødrehjælpen. Til jul søges donationer. Randers Krisecenter er hverken et behandlingssted eller et observationshjem, derimod er det et imidlertid opholdssted for voldsramte kvinder og børn. Kvinder og børn indgår og bor i et slags bofællesskab. For at opnå målet er der aftalte socialrådgiversamtaler, aftalte kontaktpersonsamtaler, aftalte mor/barn samtaler, samtaler ad-hoc i forhold til både kvinder og børn. Derudover tilbydes der Børnemøder, Samtalegruppe, Netværkscafe, musikterapi mv. og sidst, er personalet synligt og tilgængeligt for beboerne. Sprogbrug og omgangsformer Ifølge medarbejderne er det nogle forholdsvis ressourcestærke kvinder der aktuelt har ophold på krisecentret de er gode til at sige til og fra. Et par af kvinderne er i misbrugsbehandling. Kvinderne trives som gruppe og medarbejderne vurderer, at kvinderne føler sig godt behandlet på krisecentret. Medarbejderne oplever, at der er en god stemning i huset. Kvinderne er hjælpsomme overfor hinanden og der beskrives et lethed i samværet. Medarbejderne fortæller at der er sket en forandring i forhold til samværet mellem de ansatte og kvinderne. Personalet er mere rundt i huset og tilstede i de fælles rum. Det er blevet mere tydeligt, at alle skal være mere synlige i huset. Personalet er altid med til at spise. Kvinderne får samtaletider og der er derudover altid tid til en snak med en medarbejder. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Forekommer ikke. Kvinderne har ansvaret for egne børn. Samarbejde med pårørende På Krisecentret har man ikke så meget pårørendesamarbejde. I nogle tilfælde er der enkeltpersoner i kvindens netværk, der kommer på besøg. Kvinden skal tage initiativ til kontakt. Det bliver ikke oplyst, hvem der opholder sig på Krisecentret. For at knytte an til børnenes relation til deres far, arbejder man med kvindens måde at tale KR Rådgivning Side 7
med børnene om deres far på. De taler med børnene om, at det er okay at snakke om problemerne, da de oftest ikke selv åbner sig. Se endvidere vedrørende sikkerhedsforhold. Eksternt samarbejde Samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere er optimeret, bl.a. via fælles uddannelse. Børn fra Krisecentret får undervisning på lokal skole. Derudover ønsker leder, at der bliver mulighed for undervisning på krisecentret. Der er allerede indledt et samarbejde desangående, men processen opleves af leder som langsommelig. Medindflydelse Der afholdes husmøde én gang ugentligt, hvor kvinderne har mulighed for indflydelse, ligesom de daglige aktiviteter foregår med medinddragelse. 3.6 Interviews med 2 kvinder Kvindernes oplevelse af krisecentret Kvinderne oplever at det er trygt at opholde sig på krisecentret. Der er altid nogen at snakke med og de oplever at få den støtte og omsorg, som de har brug for, bl.a. hjælp til kontakten med kommunen, råd og vejledning generelt og at få ordnet sine papirer m.v. Kvinderne fortæller at personalet er gode til at skabe tryghed. I den første tid oplever de, at det er rigtigt vigtigt med trygheden. Her er personalet gode til at foretage konkrete tiltag for den enkeltes tryghed, ligesom de er gode til at få kvinderne til at slappe af. Personalet opleves som værende synligt og kvinderne er glade for deres samtaler med medarbejderne. Begge de interviewede kvinder er meget glade for at bo på krisecentret. De fortæller som også personalet fortalte at de har det godt sammen og er gode til at hjælpe hinanden. Nogle gange kan det være svært at sige fra, men så kan man få hjælp fra sin kontaktperson. Kvinderne fortæller at de har et godt fællesskab, som bl.a. er centreret omkring det faktum, at de har været udsat for vold eller trusler om vold. Kvinderne får hjælp til at søge lejlighed og i nogle tilfælde hjælper personalet også gerne med børnepasning, hvis de har behov for det. Kvinderne nævner særligt netværkscafeen som noget meget positivt, da de oplever at møde andre og man kommer til at tro på, at det kan lade sig gøre at få et nyt netværk, som mange kvinder har behov for, efter ophold på krisecenter. Mulighed for at få massage nævnes også som noget positivt. Et rygerum ville være ønskeligt synes kvinderne. De beretter om, hvordan man har lyst til at KR Rådgivning Side 8
ryge, når man er i krise. Kvinderne fortæller, at der på andre krisecentre må ryges og de kan ikke forstå hvorfor det ikke også er sådan på krisecentret i Randers. Ifølge leder har rygning været drøftet i personalegruppen. Der er ikke plads til at inddrage et rum til rygerum i de nuværende lokaler. Det har været drøftet at sætte læhegn op, men personalet frygter, at for gode rygeforhold, vil betyde at kvinderne ryger for meget og er for lidt sammen med deres børn. Kvinderne fortæller, at betaling kun kan foregå ugentligt, hver torsdag. Det nævner begge kvinder som et problem. En af kvinderne kunne ikke købe julegaver til børnene, da hun skulle betale for opholdet. Kvinderne kan ikke forstå, at krisecentret ikke kan sørge for, at beløbet trækkes i kontanthjælpen til den 1. I måneden kvinderne fortæller at det forekommer på andre krisecentre. Ifølge leder er det tidligere sket, at mange kvinder er rejst, uden at betale for opholdet og dermed efterladt sig en stor gæld. Derfor har krisecentret valgt at stramme op i forhold til brugerbetaling og derfor skal kvinderne nu betale en gang ugentligt, uanset de får udbetalt kontanthjælp en gang månedligt. 3.7 Organisatoriske, fysiske og personalemæssige forhold Struktur Leder af krisecentret refererer til henholdsvis bestyrelsen for krisecentret og familiechefen i Randers Kommune. MED strukturen er organiseret således, at personalemøder har MED status, grundet stedets størrelse. Der er udarbejdet en forretningsorden for P-møderne med MED-status og en for Sikkerhedsgruppens møder og der er fast mødestruktur for Sikkerhedsgruppens arbejde. Samarbejde og kommunikation Det psykiske arbejdsmiljø er blevet meget bedre ifølge såvel leder som medarbejdere. Efter forløbet ved ekstern konsulent, har der været afholdt stop-op dage, hvor der er arbejdet videre med samarbejde og kommunikation mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og leder. Desuden har der været arbejdet med definitionen af de overordnede rammer for Krisecentret, som afskrevet ovenfor under rammer for det pædagogiske arbejde.. Der er desuden udarbejdet kommunikationspolitik og politik omkring beslutningsprocesser ved uenighed. Medarbejderne fortæller, at de øver sig meget i kommunikation, herunder at være nysgerrige og undersøge hvis man kommer i tvivl. Det er blevet en forventning, at man stiller spørgsmål til hinandens metoder. Der er brugt tid på at snakke værdier og formulere et værdigrundlag og det har været godt for samarbejdet. Der er kommet fokus på opgaverne og historien (som den blev fortalt ved sidste tilsyn) fylder ikke mere. Ifølge medarbejderne er alle kommet videre og er tilbage på sporet igen. KR Rådgivning Side 9
Medarbejderne giver udtryk for, at krisecentret er en rigtig god arbejdsplads.. Sikkerhedsforhold Der er kameraovervågning af indgang, og det er kun medarbejdere, der lukker folk ind. Kvinderne må godt gå ud, men de må aldrig selv åbne døren - ikke engang for deres børn. Det er kun hoveddøren, der benyttes, og den er altid låst. Man kan altid komme ind, hvis man vil, eksempelvis via bagindgangen/terrassen en del af sikkerheden er også, at man skal være bevidst om, at der ikke er sikkert. Det er også en del af arbejdet at informere kvinden omkring sikkerhed. De kan flytte kvinderne inden for en time og har aftaler med de øvrige krisecentre. Dette har dog aldrig været aktuelt, så vidt nuværende leder er orienteret. Har godt samarbejde med politiet de kommer med det samme når der er behov for det. Hvis ægtefæller dukker op, forsøger medarbejderne at komme i dialog med den pågældende via samtaleanlægget. Såfremt den opsøgende ægtefælle ikke kan tales ned, gøres pgl. opmærksom på, at Krisecenteret kan kontakte politiet for at få dem til at stoppe pgl.s opsøgende adfærd. De ansatte må selv bestemme hvorvidt de ønsker at opgive navn, når de tager telefonen på krisecentret. I kvindernes journaler, skriver man kun sine initialer. Leder fortæller, at der har været mange vigtige og nødvendige drøftelser af kvindernes og personalets sikkerhed. Efter ledernes mening er risikoen for indtrængen og andre sikkerhedsmæssige risici italesat, således at der er et realistisk billede af risici og af hvilke nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages. Vurderingen heraf beror på en faglig vurdering i de enkelte tilfælde. Derudover forefindes der såvel volds- som sikkerhedspolitik, som er køreplaner for hvad man konkret stiller op i situationer hvor nogen trænger ind i huset, eller udsættes for vold. Kompetenceudvikling Alle medarbejdere og leder fra krisecentret, 3 fagkonsulenter og 3 familierådgivere fra Familieafdelingen og 2 medarbejdere fra Familiehuset deltager i fælles uddannelsesforløb omkring kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik (KRAP) ved Psykologcentret i Viborg. Uddannelsen er finansieret af projekt Vold i Familien med forankring i krisecentret. Uddannelsen indeholder udover undervisning og øvelser også supervision, som afholdes på krisecentret og kun indbefatter medarbejderne herfra. KR Rådgivning Side 10
Medarbejderne udtrykker tilfredshed med den fælles uddannelse. Alle relevante medarbejdere deltager ved årlige arrangementer ved LOKK (Landsorganisationen for Kvinde Krisecentre). Kontorassistent er i gang med kommunomuddannelse. Alle får tilbudt efteruddannelse. Der afholdes MUS samtaler én gang årligt. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen De 2 langtidssygemeldte (se tilsynsrapport fra uanmeldt tilsyn, foråret 2009) er nu afskediget grundet driftsmæssige årsager. Der har været yderligere én langtidssygemeldt, som er vendt tilbage på jobbet. Udover de 3 langtidssygemeldinger har der ikke været problemer med sygefravær, men de 3 langtidssygemeldinger (af 11 medarbejdere i alt), har givet høje sygefraværsstatistikker. Stillingen som børnepædagog er besat per 01.01.10. Oplæring af nye medarbejdere og vikarer Der er beskrevne procedurer som følges. Bl.a. 2 x 5 timers følordning samt 3 timers opfølgning ved faste medarbejdere. Fysiske rammer Der er nymalet overalt på krisecentret og badeværelserne er renoveret indenfor det sidste år. Gulvene er afhøvlet og der er nye gardiner overalt. Der er købt nye møbler og der er købt nye malerier til børnene. Arbejdet er udført for donationspenge og nu vil krisecentret søge midler til renovation af legepladsen. 3.8 Kvalitetsudvikling og sikring Igangværende og/eller planlagte udviklingstiltag pr. 15.01.10 er der blevet etableret samarbejde med privatpraktiserende psykolog til varetagelse af arbejdet med børn fra 0-6 år, jf. SL s 109 stk. 5. En anden psykolog har igennem længere tid været tilknyttet Krisecenteret ift. børnene fra 6-18 år. Der ligger en aktiv ansøgning om flytning til nye lokaler Fælles uddannelse (KRAP) KR Rådgivning Side 11