Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl

Transkript

1 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg på Hjortøhus. Formålet med tilsynet er generelt og konkret at tilse såvel den pædagogiske som den socialfaglige kvalitet af opgaveløsningen, herunder at opgaverne løses på en ordentlig og etisk forsvarlig måde Herudover har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte unge. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold, herunder medicinhåndtering. Vi vil selvfølgelig på trods heraf reagere, hvis vi støder på åbenlyst uhensigtsmæssige forhold på dette område. Os bekendt er dette aspekt af opgaveløsningen i øvrigt ikke på anden måde underlagt tilsyn. Resultaterne af tilsynsbesøgene fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne. Her vil eventuelle forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. ligeledes fremgå. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan besøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores vurdering, at den socialpædagogiske og metodemæssige praksis samt de omsorgsmæssige forhold sikrer børnene og de unge den aftalte hjælp, støtte og omsorg og at her arbejdes på at give børnene og de unge en tryg hverdag med et indhold, der svarer til deres udviklingstrin, interesser og ressourcer ved samtale med børn og medarbejdere og efter vores gennemgang af forskelligt skriftligt materiale er det også vores vurdering, at medarbejderne har en engageret og respektfuld tilgang til børnene de pårørende, vi taler med,er tilfredse med den hjælp og støtte, deres børn modtager og med den vejledning, de får som forældre det er vores vurdering, at medarbejderne er relevant uddannede og at den daglige organisering af arbejdet gør det muligt at imødekomme børns og unges behov på kvalificeret vis 1

2 vi kan konstatere, at der i den dokumentation, vi gennemgik, var opstillet mål for behandlingen og at de unge havde været involveret i opstilling af disse mål det er vores vurdering, at de mange akutte anbringelser og den bredt formulerede målgruppe giver risiko for at få sammensat en meget uhomogen gruppe af børn og unge, hvor det kan være svært på én gang at tilgodese den enkeltes særlige behov og gruppens trivsel. Vi har derfor anbefalet, at man på Hjortøhus arbejder hen mod en præcisering af målgruppen og at man revurderer den måde, visitationen er organiseret på, således at de akutte anbringelser begrænses og mulighederne for at sammensætte en mere homogen gruppe hermed øges. Iagttagelser og anbefalinger Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på Hjortøhus for at hilse på og se stedet. Dette er altså vores første egentlige tilsynsbesøg. Konklusioner og iagttagelser mv. er således på nuværende tidspunkt baseret på et forholdsvis begrænset grundlag. Målgruppen Hjortøhus er en døgninstitution for børn og unge mellem 3 og 18 år med sociale eller adfærdsmæssige problemer. Kerneydelsen beskrives som at yde omsorg i et trygt miljø, hvor de basale behov bliver dækket. Her ud over kan der foretages pædagogiske observationer med henblik på at udrede barnets/den unges fremtidige behov for støtte. Vi får oplyst, at institutionen inden for de senere år, kun har modtaget unge fra ca. 11 år og opefter. Pt. er her børn og unge i alderen år. Institutionen modtager også børn og unge akut. Til tider er hovedparten af børnene og de unge modtaget akut. Vi får, oplyst at institutionen ikke modtager stærkt udadreagerende unge, kriminelle eller misbrugere. Dog har man pt. en ung, der er akut anbragt og som har vist sig at være stofmisbrugende. De unge, vi møder, svarer til den beskrevne målgruppe. Visitation til institutionen står Hjortøhus leder for. Da mange henvendelser sker udenfor leders arbejdstid, er det ofte medarbejderne, der modtager henvendelsen og står med beslutningen om at sige ja eller nej til henvendelsen, Det er vores vurdering at de mange akutte anbringelser og den bredt formulerede målgruppe giver risiko for at få sammensat en meget uhomogen gruppe af børn og unge, hvor det kan være svært på én gang at tilgodese den enkeltes særlige behov og gruppens trivsel. Blandt andet arbejder man pt. med unge, der har meget forskellige behov, fra indadvendt selvskadende adfærd til ADHD og misbrugsproblemer. 2

3 Det er vores erfaring, at en uhomogen gruppe, som repræsenterer mange forskellige behov for hjælp og støtte, gør det vanskeligt at målrette indsatsen og at vedligeholde og udvikle medarbejdernes faglighed, og dermed vanskeligt at opretholde et højt fagligt niveau. Vi har derfor anbefalet, at man på Hjortøhus arbejder hen mod en præcisering af målgruppen og at man revuderer den måde, visitationen er organiseret på, således at de akutte anbringelser begrænses og mulighederne for at sammensætte en mere homogen gruppe hermed øges. Boligforhold og fysiske rammer Hjortøhus er beliggende i udkanten af Svendborg i et etplans byggeri fra Huset har været delt op i 2 grupper. En børne- og en ungegruppe. Aktuelt er man kun en gruppe, da man ikke har små børn i huset. Indretningen af de fysiske rammer bærer dog stadig præg af, at her har været 2 grupper. Blandt andet er her to køkkener, to baderum og to opholdsrum. Huset rummer desuden personale- og kontorfaciliteter. Hjortøhus er beliggende for enden af villavej og omgivet af skov og grønne områder, med gode muligheder for udendørs aktiviteter. Ved tilsynet kan vi konstatere, at børnenes/de unges værelser er individuelt indrettet efter den enkeltes interesser. De fysiske rammer virker samlet set, velholdte, lyse og venlige. Grundet nednormeringen til 12 pladser fra oprindeligt 14, virker overbelægningen ikke som et pladsmæssigt problem. Belægning/Økonomi: På Hjortøhus har man haft overbelægning, som har medført, at institutionen i 2007 lavede et lille overskud. Hjortøhus bruger faste afløsere og det vurderes på stedet ikke at være et problem at rekruttere medarbejdere i forbindelse med overbelægning. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold På Hjortøhus arbejdes blandt andet efter værdier som omsorg, tryghed, trivsel, tillid og nærvær. Formålet med den socialpædagogiske behandling er at yde støtte til børn og unge med særlige behov, så de på trods af individuelle vanskeligheder, kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, udfoldelse og sundhed som deres jævnaldrende. I samværet med børn og unge lægges især vægt på nærvær og relationer og på at skabe et trygt miljø med faste og trygge rammer. Her arbejdes med kontaktpersonsordning, hvor kontaktpersonens opgaver er at have kontinuerlige samtaler med den unge, udarbejde behandlingsplan, samt være tovholder på praktiske opgaver i dagligdagen. Samarbejdet med den unges familie vægtes højt og kontaktpersonen står også for at koordinere denne kontakt. Man stræber, som omtalt, efter at give de unge en tryg og forudsigelig hverdag med støtte til at passe skole eller arbejde og hvor de trænes i forskellige praktiske færdigheder. Pligter og praktiske opgaver i hverdagen er afpasset alder og evner. Hver enkelt hverdag er tilrettelagt ud fra individuelt opstillede mål, som er beskrevet i behandlingsplanen. De unge inddrages i opstillingen af disse mål. 3

4 Her afholdes børnemøder ca. 1 gang om måneden, hvor dagligdagen drøftes og hvor de unge har mulighed for at få medindflydelse på tilrettelæggelsen af deres hverdag. Aktuelt er det dog et stykke tid siden her er holdt børnemøde, hvilket de unge, vi snakkede med, var utilfredse med. Efter samtaler med de unge, kan vi konstatere, at de har været med til at opstille mål for deres ophold og at de har regelmæssige samtaler med deres kontaktpersoner og vi kan se, at her er udarbejdet planer for den enkeltes hverdag med skole og pligter i huset. Det er vores vurdering, at den socialpædagogiske og metodemæssige praksis samt de omsorgsmæssige forhold sikrer børnene og de unge den aftalte hjælp, støtte og omsorg og at her arbejdes på at give børnene og de unge en tryg hverdag med et indhold, der svarer til deres udviklingstrin, interesser og ressourcer. Ved samtale med børn og medarbejdere og efter vores gennemgang af forskelligt skriftligt materiale er det også vores vurdering, at medarbejderne har en engageret og respektfuld tilgang til børnene og de unge. Samarbejdet med børnenes og de unges familier vægtes højt på Hjortøhus. Ved indskrivning aftales hvorledes samarbejdet skal tilrettelægges. Pårørende er dog altid inviteret med til behandlingsmøder. De pårørende, vi taler med, er tilfredse med den hjælp og støtte, deres børn modtager og med den vejledning, de får som forældre. De har særligt været tilfredse med den grad af medinvolvering, der har været omkring beslutninger, som vedrører deres børns liv og hverdag. Medarbejderforhold Hjortøhus står foran en fusion med 2 andre institutioner og overfor ledelsesmæssige forandringer. Her er planer om en institutionsdannelse, der muligvis døbes Børne- og unge Center Svendborg. Der er for nylig ansat en fælles leder her til. Pt. er det ikke klart, hvem der skal have den daglige ledelse af Hjortøhus. Ændringerne i organisationen for leder og medarbejdere, påvirker ifølge de medarbejdere vi taler med, ikke den daglige opgaveløsning i nævneværdig grad. Der er i alt 15 ansatte på Hjortøhus, hvoraf de 11 er pædagoger, socialrådgiver, nattevagter og studerende. Her for uden er der ansat forstander og afdelingsleder, køkkenassistent og kontorassistent. Her arbejdes i skiftende vagter og arbejdet er organiseret, så der er personale til rådighed hele døgnet. Her holdes Personalemøde hver 14. dag, hvor blandt andet de unges behandlingsplaner tages op til revision. Supervision har været tilrettelagt fast og kontinuerligt, men aktuelt har man ikke haft supervision I½ år. Her er mulighed for kurser og efteruddannelse, som tilbydes individuelt. Fælles uddannelsesplan er ikke udarbejdet for institutionens medarbejdere. De medarbejdere, vi taler med, er glade for arbejdspladsen, og mener de har gode muligheder for at løse deres opgaver fagligt forsvarligt. 4

5 Efter behov samarbejdes med konsulenter udefra, Blandt andet psykiatrisk afd. i Odense, psykiatrisk skadestue, ligesom man får bistand fra BUR (Børne-og Ungerådgivningen). Ind i mellem aftales også, med anbringende kommune, at købe psykologhjælp eksternt. Det er vores vurdering, at medarbejderne er relevant uddannede og at den daglige organisering af arbejdet gør det muligt at imødekomme børn og familiers behov på kvalificeret vis. Den skriftlige dokumentation Ifølge Hjortøhus egne beskrivelser udarbejdes her behandlingsplaner. Først laves en generel behandlingsplan i samarbejde med forældre, den unge, kontaktperson og anbringende kommune, på møde i forbindelse med anbringelsen. På baggrund af denne plan udarbejdes en mere specifik plan på institutionen. Denne plan revideres efter 4 mdr. på et statusmøde. Her efter afholdes regelmæssige møder hvor planen revideres. Ved vores gennemgang af skriftlig dokumentation og ved vores samtale med medarbejderne kan vi konstatere, at her anvendes forskellige betegnelser for at opsætte mål for behandlingsarbejdet, blandt andet behandlingsplaner, statusrapport og fokuspunkter. Vi har derfor foreslået at ensarte og strukturere den skriftlige dokumentation, således at man aftaler, hvad man kalder de forskellige planer og beskrivelser Vi kan konstatere, at her bruges forskellige kommunikationsmetoder, så som tavler, dagbog, kalender, overlapskema og personlige mapper, som skal sikre, at der er kontinuitet og sammenhæng i den daglige hjælp og støtte. Vi kan konstatere, at i den dokumentation, vi gennemgik, var opstillet mål for behandlingen og at de unge havde været involveret i opstilling af disse mål. Magtanvendelse Her har været 3 magtanvendelser (fastholdelser) i indeværende år. Her er procedure for indberetning. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynsbesøget giver ikke anledning til flere kommentarer, og der er ikke yderligere til opfølgning. Formål og fremgangsmetode I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Svendborg Kommune har besluttet, at der skal årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes den måde, hvorpå hjælpen ydes og atmosfæren på stedet. 5

6 Tilsynsbesøgene tilrettelægger vi som en turnusordning, således at det sikres, at vi i løbet af 1½ - 2 år mindst én gang kommer omkring de områder, som er omfattet at tilsynet. Det er ikke muligt at danne sig et meningsfuldt indtryk af alle detaljer ved hvert enkelt tilsyn. Derfor er turnusformen valgt. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og de vejledninger, der er knyttet her til. Herudover har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Rammen for indholdet i det konkrete tilsyn er de fokuspunkter, som fremgår af Svendborg Kommunes beskrivelse af kravene til tilsynet. Vi har inddraget medarbejderne, samt gennemgået det skriftlige materiale, der bruges i samarbejdet med beboerne. Dette indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med lederen. Aalborg den 8. Maj 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen 6